Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at grundvandet også i fremtiden er så rent, at det kan bruges som drikkevand. Det er især forurening med pesticider, som er årsag til, at grundvandet med den nuværende indsats ikke kan leve op til de lovpligtige kvalitetskrav for drikkevandet. Den nugældende indsatsplan for Beder hviler alene på et frivillighedsprincip. Den nye plan udvider kataloget over grundvandsbeskyttende initiativer, idet der kan gennemføres nødvendige beskyttelsesindsatser mod en lodsejers ønske. Eventuelle rådighedsindskrænkninger gennemføres mod fuldstændig erstatning. Sagsnummer NM/11/00683 Sagsbehandler Eike Freeman Stubsgaard Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4016 Telefax 8940 2768 E-post vandmiljo@mtm.aarhus.dk E-post direkte eis@aarhus.dk www.aarhus.dk Lix 49 Indsatsplanen har været i høring i 12 uger efter Byrådets vedtagelse af planforslaget d. 11. april 2012. I høringsperioden har der været afholdt lodsejermøde i Beder. Teknik og Miljø har modtaget 8 indsigelser til planforslaget fra henholdsvis landbrugets organisationer, Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup samt 6 særskilte lodsejere. Et resumé af indsigelserne samt forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 1. Indsigelserne, samt ny lovgivning og vejledning fra statslige myndigheder, giver anledning til at Teknik og Miljø anbefaler, at planforslaget ændres på følgende tre punkter: -Regulering af udvaskning af nitrat -Udspredning af spildevandsslam
-Udspredning af afgasset biomasse De fleste indsigelser drejer sig om planforslagets indsatser vedrørende pesticider, herunder at: - indsatser overfor pesticider ikke er nødvendige - der mangler dokumentation for, at anvendelse af pesticider medfører udvaskning til grundvandet - indsatserne overfor pesticider har vidtgående konsekvenser for landbruget, og de økonomiske erstatninger er utilstrækkelige Desuden foreslås det at imødekomme en anmodning om at inddrage konkrete data som fx drænvandsprøver i vurderingen af nitratudvaskningen. Efter en gennemgang af disse indsigelser om pesticider, er det Teknik og Miljøs vurdering, at indsatserne til at reducere problemerne med pesticider er dokumenterede og nødvendige for at sikre drikkevandsressourcerne. Teknik og Miljø anbefaler, at forslaget til indsatser i forhold til pesticider opretholdes. 2. Beslutningspunkter Teknik og Miljø indstiller, At 1) Aarhus Byråd vedtager Indsatsplan for indsatsområde Beder med de ændringer, som er beskrevet i indstillingens afsnit 5.1. og i bilag 2. 3. Baggrund Forslag til Indsatsplan Beder blev vedtaget af Byrådet d. 11. april 2012 og har nu været igennem 12 ugers offentlig høring. 4. Relationer til mål Indsatsplanen gennemfører Byrådets tidligere beslutninger om en skærpet, forebyggende indsats overfor pesticider og nitrat og understøtter dermed kommunens mål om bæredygtig indvinding af grundvand. Relation til anden kommunal planlægning Indsatsplanen gennemfører mål beskrevet i Kommuneplan 2009, Vandforsyningsplan 2004-2015 samt Vandvision 2100. Side 2 af 10
Relation til statslig og regional planlægning Indsatsplan Beder vurderes at være i overensstemmelse med Den Regionale Udviklingsplan2008 samt Vandplan for Aarhus Bugt og Horsens Fjord 2011. 5. Sagsfremstilling Indsatsplan Beder beskriver de indsatser, som Teknik og Miljø vurderer nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Et udkast til endelig plan er vedlagt denne indstilling som bilag 3. I 2006 vedtog Århus Amt en plan for beskyttelse af drikkevandsressourcerne i Beder indsatsområde. I planen opfordres til, at vandforsyningerne fortsætter indsatserne med oplysningskampagner og frivillige aftaler om pesticidfri drift. De hidtidige indsatser er imidlertid ikke tilstrækkelige til at sikre drikkevandsressourcerne. Folketinget vedtog i 1998 og 2000 bestemmelser om drikkevandsbeskyttelse, som bl.a. indebærer, at vandforsyninger og lodsejere af kommunen kan pålægges at indgå aftaler om ændret arealanvendelse. Disse bestemmelser er senest i et notat til kommunerne bekræftet af Naturstyrelsen i september 2011. Det er disse bestemmelser, som indsatsplanen suppleres med i de områder, hvor det konkret vurderes nødvendigt. Det er dog stadig hensigten, at indsatsplanens målsætninger i forhold til pesticider og nitrat primært opnås ved, at vandforsyningerne og lodsejere i området indgår frivillige dyrkningsaftaler. Med hensyn til nitrat suppleres denne indsats ved kommunens sagsbehandling - særligt i forhold til godkendelse af husdyrbrug. For at sikre indsatsplanens målsætning i forhold til pesticider og nitrat åbner planen mulighed for, at Byrådet kan pålægge rådighedsindskrænkninger over for anvendelse af kvælstofgødning (nitrat) og pesticider, såfremt der ikke kan opnås enighed om frivillige dyrkningsaftaler. De beskrevne indsatser kan være vidtgående for lodsejere med jord i sårbare områder. De enkelte lodsejere, der bliver berørt af enten frivillige aftaler eller påbud om rådighedsindskrænkninger i form af f.eks. restriktioner på anvendelse af pesticider, vil blive kompenseret økonomisk for de driftstab og øvrige udgifter, der er forbundet hermed. Side 3 af 10
Eventuelle pålæg om gennemførelse af rådighedsindskrænkningerne vil blive forelagt byrådet. Indsatsplanen fastsætter desuden målsætninger for andre grundvandstruende stoffer og retningslinjer for kommunes administration af miljølovgivning, som sikrer, at beskyttelsen af grundvandet vægtes højt i kommunes daglige sagsbehandling. 5.1 Høringssvar I bilag 1 ses en oversigt over samtlige indsigelser og Teknik og Miljøs bemærkninger til de enkelte indsigelser. I bilag 4 er indsigelsernes fulde ordlyd gengivet. De væsentligste indsigelser er gengivet nedenfor. Indsats overfor pesticider Indsigelserne kommer fra Dansk Landbrug Midt-Østjylland, DLMØ, Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup samt 6 særskilte lodsejere. Indsigelse: Der savnes dokumentation for, at regelret anvendelse af godkendte pesticider giver anledning til forurening af grundvandet. Ligeledes gøres det gældende, at der ikke findes en sikker måde at verificere de sårbare områder på i forhold til risiko for nedsivning af pesticider. Svar: Teknik og Miljø er enige i, at den generelle beskyttelse på mange områder er forbedret væsentligt, siden anvendelsen af pesticider i jordbrugserhvervene startede. Godkendelsesordningen er imidlertid en generel regulering, der ikke sikrer mod nedsivning i sårbare områder. Regelret anvendelse af godkendte pesticider kan således være årsag til forurening. Der ydes erstatning for omlægning til pesticidfri drift, netop fordi der er tale om indsatser overfor en i øvrigt lovlig anvendelse af pesticider. Kommunerne skal med indsatsplanerne supplere den generelle regulering, hvis det konkret vurderes nødvendigt. Fund af pesticider i Beder Indsatsområde er et udbredt problem. Der er fund af pesticider i 29 ud af 69 undersøgte boringer. Det drejer sig alle om pesticider, som på et eller andet tidspunkt har været godkendt, og nogle af pesticiderne er stadig godkendt til anvendelse. Side 4 af 10
I Beder indsatsområde er det dokumenteret, at der er fund af pesticider i de sårbare områder, og at den primære grundvandsdannelse sker i de sårbare områder. Af de statslige udmeldinger om registrering af nitrat-følsomme områder fremgår det, at det må antages, at sårbarhed overfor nitrat også medfører en øget risiko for nedsivning af pesticider. Et område er typisk sårbart pga. tynde lerlag. Teknik og Miljø vurderer på denne baggrund, at kortlægningen og den øvrige dokumentation sandsynliggør sammenhængen mellem grundvandets belastning og arealanvendelserne, og at der er brug for en indsats overfor anvendelsen af pesticider i de sårbare områder. Konsekvens: Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Indsigelse: Der er i indsatsplanen redegjort for en række fund af pesticider og nedbrydningsprodukter, som viser omfanget af pesticidforureninger i området. Nogle indsigelser fremhæver, at disse forureninger kan være sket ad anden vej end regelret brug (som fx punktforureninger), og at de fund af pesticider i grundvandet, der er gjort i området, hovedsageligt skyldes stoffer, som ikke anvendes længere. De nuværende regler om godkendelse af pesticider og uddannelse af brugerne menes at være tilstrækkelige til at sikre området mod fremtidige forureninger af godkendte pesticider. Svar: De nuværende regler, om bl.a. godkendelse af pesticider og uddannelse i forbindelse med anvendelse, yder generelt en god beskyttelse, men der er behov for en særlig indsats i de områder, hvor kortlægningen har vist en betydelig sårbarhed overfor pesticider. I de sårbare områder vurderes det nødvendigt at iværksætte en yderligere indsats for at sikre grundvandet mod forurening. Konsekvens: Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer Indsigelse: Der er udtrykt bekymring over, hvilke konsekvenser et pesticidforbud vil have. Bekymringerne går dels på ændringen af den nuværende dyrkningspraksis og det økonomiske tab i den forbindelse, dels det ejendomsmæssige værditab ved pålæg af dyrkningsrestriktioner. Svar: I lovgivningen er der fastsat regler, der sikrer, at alle lodsejere ydes fuld kompensation for økonomiske tab i forbindelse med pålæg Side 5 af 10
af dyrkningsrestriktioner. Kompensationen fastsættes ud fra de dyrknings- og ejendomsmæssige forhold. Hvis der ikke er enighed om kompensationens størrelse, bliver spørgsmålet afgjort af en uvildig taksationskommission. Konsekvens: Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Indsigelse: Der er under høringen fremsat ønske om en indsats over for anvendelse af pesticider i haver og andre private arealer i byområder. Svar: Forslaget til indsatsplan rummer allerede de muligheder, som lovgivningen åbner for. Dog har Miljøministeriet i høringsperioden vurderet, at lovgrundlaget kan forstås bredt, så det omfatter erhvervsmæssig anvendelse og dermed også erhvervsarealer i byområderne. I de sårbare områder vil indsatsen overfor anvendelse af pesticider i boligområder bestå i oplysning og opfordring til at undgå anvendelse af pesticider i haver, indkørsler, flisegange osv. Konsekvens: Indsatser over for jordbrugsmæssig anvendelse af pesticider suppleres med indsatser over for anden erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Regulering af husdyrgødning Indsigelse: DLMØ har gjort indsigelse mod indsatsplanens retningslinje for regulering af nitratudvaskning i forbindelse med Aarhus Kommunes miljøgodkendelser til husdyrbrug. Svar: Efter at Aarhus Kommune fremlagde forslaget til indsatsplan for Beder i offentlig høring, har Miljøstyrelsen udsendt et forslag til en ny bekendtgørelse, hvor reglerne for regulering af udvaskning af nitrat i miljøgodkendelser til husdyrbrug præciseres. Indtil nu har Aarhus Kommune ved miljøgodkendelser stillet krav om, at nitratudvaskningen blev reduceret til 50 mg/l, som er indsatsplanens målsætning. Krav om reduktion ifm godkendelsessager er erstatningsfrie. Den nye bekendtgørelse fastsætter, at kommuner alene kan fastsætte vilkår, der neutraliserer den merudvaskning, som udbringning af husdyrgødning kan give anledning til i forhold til plantebrug. Det betyder, at kravet om nitratudvaskningen fra husdyrbrug typisk vil være til et niveau på ca. 60-70 mg/liter, som er niveauet for udvaskning fra planteavl i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune kan stadig i medfør af Side 6 af 10
indsatsplanen kræve udvaskningen reduceret til indsatsplanens målsætning på 50 mg/l. Denne reduktion sker mod fuld erstatning. Konsekvens: Indsatsplanens retningslinje i afsnit 2.1.1 for miljøgodkendelse af landbrug ændres, således at planen er i overensstemmelse med de nye regler på området. DLMØs høringssvar imødekommes således på dette punkt. Rettelserne i indsatsplanen fremgår af bilag 2. Udspredning af spildevandsslam Indsigelse: DLMØ har gjort indsigelse mod krav om VVM-screening ved ændring af udspredningsarealer til anvendelse af spildevandsslam. Svar: Efter at Aarhus Kommune fremlagde forslaget til indsatsplan for Beder i offentlig høring, har Naturstyrelsen offentliggjort en vejledning om VVM-reglerne vedrørende rensningsanlæg og anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål. I den nye vejledning står der, at der i forbindelse med konkrete aftaler om anvendelse af spildevandsslam ikke skal gennemføres VVM-screening. Naturstyrelsen gør dog opmærksom på, at hvis anvendelsen af spildevandsslam kan give anledning til ikke uvæsentlige gener, kan kommunen meddele forbud eller påbud efter slambekendtgørelsens 32. Konsekvens: Indsatsplanens afsnit 1.3 og 2.3.1 ændres, således at der ikke vil blive stillet krav om VVM-screening i forbindelse med, at anvendelsen af spildevandsslam til jordbrugsformål anmeldes. DLMØ s høringssvar imødekommes således på dette punkt. Rettelserne i indsatsplanen fremgår af bilag 2. Udspredning af afgasset biomasse Indsigelse: DLMØ har gjort indsigelse mod indsatsplanens krav om VVM-screening ved udspredning af afgasset biomasse. Svar: Miljøministeriets gældende vejledning tilsiger, at der skal gennemføres VVM-screening, når afgasset biomasse spredes på marker og på denne måde anvendes som gødning. Der er dog opstået tvivl om vejledningen, og Miljøministeriet har derfor påbegyndt et udredningsarbejde, som skal afklare blandt andet dette spørgsmål. Dette arbejde forventes ikke afsluttet, før indsatsplanens endelige vedtagelse. Konsekvens: Indsatsplanen ændres, så der tages højde for en ny vejledning. Indsatsplanens målsætning om maksimal udvaskning af nitrat Side 7 af 10
på 50 mg/liter fastholdes, mens retningslinjen i indsatsplanen ændres til, at ministeriets gældende vejledninger følges, samtidig med at administrationen af sagsområdet så vidt muligt skal opfylde indsatsplanens målsætning. DLMØs høringssvar imødekommes således delvist på dette punkt. Rettelserne i indsatsplanen fremgår af bilag 2. Inddragelse af konkrete målinger af nitrat i vurderingen af nitratindsatsen. Indsigelse: Flere kommentarer vedrører brug af reelle målinger ved vurderingen af den nødvendige indsats. Der er en bekymring for, at teoretiske modelberegninger overestimerer den nødvendige indsats. Svar: Det giver god mening at inddrage lokal viden som drænvandsprøver fra Bederområdet i den samlede forståelse af nitratudvaskningen. Teknik og Miljø foreslår, at data drøftes i den eksisterende arbejdsgruppe for indsatser i landbruget, hvor landbrugets repræsentanter deltager. Konsekvens: Det er allerede en del af planen, at der inddrages lokale data som lokale høstforhold mv. ved beregningen af indsatsen. Herunder vil drænprøver kunne medtages ved beregninger af indsatsen fremover. 6. Strategi for borgerinddragelse Forslaget til indsatsplan har været i høring i 12 uger. Høringen har været annonceret i Aarhus Onsdag, og høringsmaterialet har været tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Alle jordbrugere i området er skriftligt orienteret om planforslaget. Teknik og Miljø har desuden orienteret om planen på et lodsejermøde i Beder, 14. maj 2012, arrangeret af DLMØ med deltagelse af ca. 100 borgere. Grundvandsforum er orienteret om indsigelserne og Teknik og Miljøs udkast til høringssvar (bilag 1) samt ændringerne til planforslaget (bilag 2). Teknik og Miljø sender begrundet svar til alle indsigere baseret på bemærkningerne i bilag 2, når der er taget politisk stilling til indsatsplanen. 7. Konsekvenser for ressourcer Side 8 af 10
Kommunaløkonomiske konsekvenser Indsatserne i indsatsplanen bygger på princippet om, at forureneren betaler. For særlige indsatser som indgåelse af dyrkningsaftaler og pålæg af dyrkningsdeklarationer samt informationskampagner afholdes omkostningerne af de, der har fordel af indsatsen, dvs. vandforsyningerne. Vandforsyningerne i Beder Indsatsområde har tilkendegivet, at de sammen vil afholde udgifterne til erstatninger til indgåelse af dyrkningsaftaler og for pålæg af dyrkningsdeklarationer efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a beskrevet i planen. Ved pålæg af dyrkningsdeklarationer efter miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a skal kommunen udbetale erstatning, men kommunen pålægger herefter vandforsyningerne at afholde udgifterne til erstatning (herunder tinglysning af deklaration). Beslutning om, at vandforsyningerne skal afholde disse udgifter, vil blive forelagt Byrådet sammen med selve pålægget. Indsatsplanen får således ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. Konsekvenser for takster for drikkevand fra de to private vandværker og Aarhus Vand A/S Langt den største udgift er erstatning til lodsejere ved ændret arealanvendelse. Udgifterne hertil forventes i at beløbe sig til ca. 30-40 mio. kr. Hvis udgifterne fordeles over en 20-årig periode på vandforsyningerne i området, svarer det til en udgift på ca. 50 øre /m 3. Beregninger af konsekvenserne for resten af kommunen, hvis der vedtages tilsvarende indsatser i de øvrige indsatsområder, viser at udgiftsniveauet er tilsvarende for de øvrige vandværker ca. 50 øre/m3 over en 20-årig periode. De forskellige vandværker har allerede nu et budget til grundvandsbeskyttelse. En stigning i taksterne til de her nævnte indsatser svarer til en ekstraudgift på gennemsnitlig 50 kr. pr. husstand om året for den samlede indsats i kommunen. Konsekvenser for miljøet Ved forelæggelse af Forslag til indsatsplan Beder afgjorde Teknik og Miljø, at der ikke skulle gennemføres Strategisk MiljøVurdering (SMV). Der er ikke indkommet nye oplysninger i høringsperioden, som giver anledning til at revurdere denne afgørelse. Side 9 af 10
Laura Hay / Claus Nickelsen Bilag Bilag 1: Resume af indsigelser og Teknik og Miljøs bemærkninger Bilag 2: Ændringer i Forslag til Indsatsplan Beder Bilag 3: Indsatsplan Beder Bilag 4: Indsigelsernes fulde ordlyd Bilag 5: Oversigt over matrikler omfattet af indsatsplanens indsatser vedrørende boringsnære beskyttelsesområder og anvendelse af pesticider iht. miljøbeskyttelseslovens 24 henholdsvis 26 a. Tidligere beslutninger Forslag til Indsatsplan Beder blev på Byrådsmødet 11. april 2012 vedtaget til offentlig høring. Side 10 af 10