rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Relaterede dokumenter
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs


Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Økologisk vinterraps

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Industrihamp. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Danske forskere tester sædskifter

Rød cikoriesalat (Radicchio)

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Strandsvingel til frøavl

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Optimér dyrkningen af vinterhvede

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Fosfor det er noget vi mangler

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Oversigt over Landsforsøgene 2014


Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Nordic Field Trial System Version:

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Vårraps. Markplan/sædskifte. Etablering

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Transkript:

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt urtechrysanthemum eksporteres til Fjernøsten, hvor bladene anvendes som grønsag. Frø af okseøje avles ofte i farveblandinger bestående af blomster i gule, hvide og røde nuancer. Hos urtechrysanthemum er blomsterne gule eller hvidgule. Denne Grøn Viden er en generel dyrkningsvejledning for Chrysanthemum, med speciel vægt på kvælstofniveauet til okseøje og fosfor/kalium niveauet til urtechrysanthemum. Lise C. Deleuran og Birte Boelt, Afdeling for Plantebiologi, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

grønviden Frøavl af Chrysanthemum Forsøgsbetingelser Forsøgene blev udført i cementrammer (1 m2) med jord i 1 m's dybde. Jordtypen var fin, sandblandet lermu ld med ca. 10% ler (JB 6). Kvælstofgødning blev tilført i form af ka lkammonsalpeter. Rækkeafstanden var på 40 cm og sådybden var ca. 1 cm. Ved høst blev afgrøderne klippet af ved roden og herefter vejret i lærredsposer, hvorved yderligere frøspi ld blev undgået. Afgrøderne blev tærsket og renset på forsøgsmaskiner. Udsæden blev leveret af VIKIMA SEED NS, og spi ringsanalyserne er foretaget af L. DÆHN FELDT NS. Forsøg med For at undersøge kvælstof behovet hos C. carinatum blev der i årene 1991-94 udført forsøg med stigende kvælstofmængde, tildelt ved såning og/eller begyndende blomstring, se forsøgsplanen i ta bel 2. Der blev anvendt 0,5 g udsæd/m2 (svarende til 5 kg/ha). Sådato, kvælstoftildelingstidspunkt og høstdato fremgår af tabel 1. Sen kvælstoftildeling var ved begyndende blomstring. Forsøget fra 1992 blev kaseret på grund af for ringe fremspiring. Resultater for Frøudbytterne i de enkelte år samt det gennemsnitlige frøudbytte er vist i tabel 2. Som gennemsnit af de 3 forsøgsår var frøudbyttet højere i behandling 3-7 end behandling 1 (O kg N/ha). Selv om tildel ing af 20 kg N/ha (behandling 2) øgede frøudbyttet i forhold til 0 kg/ha (behandling 1 ), var denne forskel ikke statistisk sikker. Der var ingen forskel mellem behandlingerne 2-7. Det dårligste frøudbytte blev høstet i 1991, hvor juni var kold med usædvan ligt få solskinstimer. Chrysan~hemum carinatum - okseøje. Foto: H. Rasmussen I 1993 var frøudbyttet højere, men med en noget lavere frøvægt end i både 1991 og 1994, se figur 1. Ustadigt vejr fra juni og frem til høst bevirkede, at afgrøden afmodnede dårl igt, hvilket påvirkede frøvægten. I 1994 var fremspiringsperioden mild og bortset fra en noget tør juli måned, var der gode vækstbetingelser frem til høst. Hverken plantehøjde eller frøvægten var påvirket af de enkelte behandlinger. Spireevnen blev positivt påvirket af en høj kvælstoftildeling (60 kg N/ha) og af den sene kvælstoftildeling. Frøvægt (mg) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 2,79 1,9 2,93 Tabel 1. Sådato, kvælstoftildelingstidspunkt og høstdato for Forsøgsår 1991 1993 1994 Såtid 24. april 14. ap ril 18. april N v/såni ng 23. april 15. april 21. april N v/beg. blomstring 1. juli 8. juni 24. juni Høst 27. sept. 8. sept. 24. aug ust 1,0 0,5 1991 1993 1994 Figur 1. Frøvægt af Chrysanthemum carinatum for 1997, 7993 og 1994. Gennemsnit af 7 behandlinger. 2 MARKBRUG ti NR. 196

Tabel 2. Frøudbytte (kg/ha) samt gns. frøudbytte (kg/ha) (11 % vand og 100% renhed) og spireevne (%) for. Behand ling Frø udbytte 1991 Frøud- Frø ud- Frøud- sp irebytte bytte bytte evne 1993 1994 gns. 3 år 1: 0 kg N/ha 2: 20 kg N/ha v/såning 3: 40 kg N/ha 4: 60 kg N/ha v/såni ng 5: 20 kg N/ha v/beg. blomstring 6: 40 kg N/ha v/beg. blomstring 7: 20 kg N/ha v/såning + 20 kg N/ha v/beg. blomstri ng. Gns. LSD 0.95 Forsøg med Chrysanthemum coronanum 745 1084 1095 894 788 8 12 1080 928 En anden forsøgsrække med forskellige PK-niveauer til C. coronarium sorten Garland blev udført i årene 1992-1997. Der blev her anvendt 40 kg P/ha i ingen, hel eller dobbelt dosering i kombination med 100 kg K/ha i ingen, hel eller dobbelt dosering, se forsøgsplanen i tabel 4. Af C. coronarium blev der anvendt 0,3 g udsæd/m 2 (svarende til 3 kg/ha). Sådato, gødningstildelingstidspunkter og høst dato fremgår af tabel 3. ' 865 1058 889 55,3 885 1228 1066 62,3 1109 1284 11 63 62,7 1170 1359 1141 71,7 13 18 1192 1099 67,3 1094 1433 111 3 68, 3 990 1380 11 50 71,3 % % 1062 1276 (1089) (65,6) 20 1 Fosfor blev tildelt som superfosfat (7,8%), hvor 1 P = 40 kg P/ ha og kalium som kaliumklorid (49%), hvor 1 K = 100 kg K/ha. I 1996 blev der tilført kalk og spagnum (7 I/ ramme) til rammerne i størrelsesordnen 4 kg kalk/1000 I spagnum. Begge dele blev indarbejdet i jorden. Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum. Forsøgsjorden stammer fra et fastliggende gødningsforsøg med store forskelle i P- og K-niveauer i jorden, men uden egentlige forskelle i reaktionstallet (Rt). Forsøget fra 1995 blev kasseret på grund af for ringe fremspiring. Resultater for Chrysanthemum coronanum Frøudbytterne i de enkelte år samt det gennemsnitlige frøudbytte er vist i tabel 4. Hvor der ikke var tilført enten P eller K (behandling 4 og 5) ses som gennemsnit af de 5 forsøgsåret lavere udbytte end hos kontrolbehandlingen (behandling 1 ). Tabel 3. Sådato, næringsstoftildelingstidspunkt og høstdato for Chrysanthemum coronarium. 1992 1993 1994 1996 1997 Så dato 21. april 13. ap ril 18. april 17. apri l 6. maj PK-gødning 27. marts 22. marts 21. april 24. apri l 25. juni N-gødning 22. april 15. april 21. april 24. apri l 7. maj Høst 7. aug. 26. aug.* 16.aug. 23. aug. 8. sept. * Led 1-4. Led 5 er høstet den 8. september. MARKBRUG 'A' NR. 196 3

grønviden Tabel 4. Frøudbytte (kg/ha) for 7 992, 7 993, 7 994, 7 996, 7 9.~ 7, det gns. frøudbytte (kg/ha) (1 7 % vand og 7 00% renhed), højde (cm) og spireevne (%) samt jordbundsanalyser reaktionstal (Rt), fosfortal (Ft) og kalital (Kt) for Chrysanthemum coronarium. Behand- Frø ud- Frøud- Frø udling bytte bytte bytte 1992 1993 1994 Frø ud- Frø udbytte bytte 1996 1997 Gennemsnit 5 år Frøudb. Højde spireevne Rt Ft Kt 1. lp lk 1043 2797 1590 2925 1528 1977 86,1 59,2 6,7 9,9 11,6 2. 1P 2K 685 2169 1166 1981 1479 1496 86,0 61,4 6,8 10,2 26,3 3. 2P 1 K 954 2 108 1302 2555 1386 1661 84,3 65,0 6,6 13,7 11,1 4. 1 P OK 602 1424 368 2249 1332 1195 70, 0 60,0 6,8 10,3 3,9 5. OP 1 K 453 1894 1038 1952 1284 1328 65,2 60,0 6,7 3,9 13,7 gns. 747 2078 1093 2332 1402 LSD 0.95 320 1 P = 40 kg P/ha 1 K = 100 kg K/ha Ft Kt Lavt M iddel Højt Under 5 5-8 Over 8 Under 8 8-11 Over 11 Der var ingen udbytteforskel mellem behandling 1 og 3, men derimod var der forskel mellem behandling 1 og 2. Det laveste udbytte blev høstet, hvor der var tilført dobbelt mængde kalium. Behandlingerne 2, 4 og 5 kunne udbyttemæssigt ikke adskilles. De højeste frøudbytter blev høstet i 1993 og 1996, hvor frøvægten også var høj, se figur 2. Plantehøjden var lavest ved behandlingerne uden P eller K, se tabel 4, men de enkelte behandlinger havde ingen indflydelse på frøvægten. Spireevnen blev positivt påvirket af den ekstra tildeling af P, hvorimod der ikke kunne påvises forskel i spireevnen som følge af mangel på enten P eller K (behandling 4 og 5). Frøvægt (mg) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,22 2,27 1,97 1994 2, 13 Figur 2. Frøvægt af Chrysanthemum coronarium for forsøgsårene 1992, 1993, 1994, 1996 og 1997, gennemsnit af 5 behandlinger 1,78 1997 MARKBRUG 'fl NR. 196 4

grønviden Jordbundsanalyser Hvert år i oktober efter høst blev der udtaget jordprøver til analysering. De gennemsnitlige resultater er vist i tabel 4. Den dobbelte mængde K i behandling 2 ses tydeligt af Kttallene og har en negativ effekt på frøudbyttet. Ligeledes ses betydeligt lavere Kt og Ft, hvor der ikke har været tildelt henholdsvis kalium og fosfor, behandling 4 og 5. Lave Kt og Ft værdier i kombination med manglende tilførsel af de pågældende næringsstoffer har en negativ effekt på frøudbyttet. Kon klusion og anbefalinger C. carinatum I overensstemmelse med eksisterende dyrkningsvejledninger for C. carinatum tildeles 20-60 kg N/ha. Høje frøudbytter opnås ved tildeling af 20-40 kg N/ha ved såning. Spireevnen forbedres ved tildeling af 60 kg N/ha ved såning eller en total tildeling af 40 kg N/ha, delt mellem såning og begyndende blomstring (20 kg N/ha + 20 kg N/ha). I kolde og fugtige år opnås intet merudbytte ved tildeling af kvælstof (40 kg N/ha) udelukkende ved begyndende blomstring. Dette vil blot bidrage til uønsket vegetativ vækst og behandlingen anbefales derfor ikke. Frø af henholdsvis C. carinatum og C. coronarium. Skala til venstre på billederne angiver målestoksforhold i mm. Foto: Henny Rasmussen. C. coronarium I overensstemmelse med eksisterende dyrkningsvejledninger for C. coronarium tilføres P og K gødning i størrelsesordnen 20-40 kg P/ha og 50-100 kg K/ha. Ekstra tildeling af K, med høje kt-værdier til følge, kan have en negativ indflydelse på frøudbyttet. Ekstra tildeling af P har ingen indflydelse på frøudbyttet, men har en positiv indflydelse på frøets spireevne. Ved manglende tilførsel af enten P eller K fås reducerede frøudbytter. 5 MARKBRUG 0 NR. 196

Grøn Viden indeholder resultater og erfari n ger fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede Jordbrugere i videste betydn ing. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 TJele. Tlf. 89 99 16 15. Prisen for 1998: Markbrugs- og husdyrbrugsserien kr 200 og havebrugsserien kr. 110. Adresseændringer meddeles særskilt for de 3 serier til postvæsenet. Redaktør: Danmarks JordbrugsForskning ISSN 0903-07 19 Bestøvning Afstand mellem sorter Frøvægt Højde, C. carinatum C. coronarium Overvejende selvbestøvning Delvis fremmedbestøvning 800 m Ca. 2,8 mg 40-50 cm 1200 m 1,8-2, 0 mg Ca. 150 cm Dyrkning af C hrysanthemum Af hensyn til faren for knoldbægersvamp bør chrysanthemum ikke indgå i et sædskifte, hvor der tidligere har været dyrket korsblomstrede afgrøder, såsom vinter- eller vårraps, sennep eller radise. Arealer med forekomst af gul okseøje bør ikke anvendes. De anvendte arealer ska l være veldrænede. Lavtliggende, humusjorde bør undgås på grund af for kraftig vegetativ udvikl ing. Bedst udbytte opnås på gode lermuldede jorde. Såning Chrysanthemum ska l sås ca. 15. april. Vær opmærksom på, at hård nattefrost kan skade afgrøden. Da chrysanthemum er følsom over for dyb såning, bør sådybden være ca. 1 cm. Rækkeafstanden bør være 50 cm. Der anbefales en udsædsmængde på 5 kg/ha for C. carinatum og for C. coronarium anvendes ca. 3 kg/ha. Gødskning Chrysanthemum er kun i stand til at udnytte begrænsede mængder kvælstofgødning. For kraftige kvælstoftildelinger medfører en ø get vækstperiode og uønsket vegetativ vækst. Det anbefales derfor at tilføre 20-30 kg N/ha t il C. coronarium og 20-50 kg N/ha til C. carinatum. Mængderne varieres efter det pågældende års kvælstofprognose og den pågældende lokalitet. Der anbefa les en tilførsel af 20 kg P/ha og 40-50 kg K/ha. Renholdelse og skadedyr Area ler med chrysanthemum renholdes ved radrensninger efter behov. Ønskes kemisk renholdelse, bør man kontakte sin frøavlskonsulent. Trips kan hæmme udviklingen af afgrøden li ge efter fremspiring. Konstateres angreb af trips, kan de bekæmpes med et pyrethroid. I fugtige år angribes chrysanthemumblomsterne ofte af gråskimmel. Her bør foretages forebyggende sprøjtninger - i samråd med frøavlskonsulenten. Høst Høst af chrysanthemum foretages i august-september. C. coronarium skårlægges når hovedparten af frøhovederne er gulbrune/brune og tærskes efter ca. 14 dages vejring. C. carinatum er meget spi ldsom, hvis afgrøden er for moden. Skårlægning bør foretages så snart frøene er løse i midterblomsten. Frøene er flade og lette, hvorfor luftmængden på mejetærskeren skal reduceres betydeligt. Dette medfører en stor råvaremængde. En m 3 vejer 125-150 kg og en normal råvare fylder 1 0-1 5 m 3 /ha. Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum. 6 MARKBRUG 0 NR. 196