Halvårsrapport 2013 CVR-nr. 30 70 76 56 Halvårs
CVR-nr. 30 70 76 56 Adresse Sundkrogsgade 7 Postboks 2672 2100 København Ø Tlf. 77 30 90 00 Fax 77 30 91 00 E-mail info@bankinvest.dk www.bankinvest.dk Bestyrelse Uffe Ellemann-Jensen, Formand Ingelise Bogasan, Næstformand Bjarne Ammitzbøll Ole Jørgensen Lars Boné Viggo Nedergaard Jensen Direktion BI Management A/S Christina Larsen, direktør Henrik Granlund, vicedirektør Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Bankforbindelse J.P. Morgan Europe (UK), Copenhagen Branch Produktion Kandrups Bogtrykkeri A/S Halvårsrapporten offentliggøres på www.bankinvest.dk. På hjemmesiden findes også information om alle foreninger og afdelinger samt en løbende rapportering, som opdateres månedligt. Hertil kommer artikler om markedsbegivenheder, ny lovgivning med mere. 2
Indhold Oversigt over BankInvest foreninger og afdelinger... 4 Læsevejledning... 5 Ledelsesberetning Årets udvikling... 6 Forventninger til andet halvår 2013... 8 Risikoskala... 9 Risici og risikostyring... 10 Påtegninger Ledelsespåtegning... 14 Halvårsregnskaber og afdelingsberetninger Optima 10+... 16 Optima 50+... 20 Optima 70+... 24 Fællesnote Anvendt regnskabspraksis... 28 Øvrige forhold.... 28 Halvårsrapport 2013 3
Oversigt over BankInvests foreninger og afdelinger BankInvests mange børsnoterede foreninger og afdelinger er organiseret via to foreninger med et antal afdelinger under hver og en forening, som ikke er opdelt i afdelinger. Hver forening udfærdiger selvstændig halvårsrapport. Nedenfor vises en oversigt over de enkelte foreninger og afdelinger; Investeringsforeningen BankInvest Asien Basis Basis Etik Pension Basis Danmark Europæiske Aktier Pension Europæiske Aktier Globale Indeksobligationer Globalt Forbrug Højrentelande Højrentelande, lokalvaluta Højrentelande Akkumulerende Højt udbytte Aktier Korte Danske Obligationer Korte Danske Obligationer Akkumulerende Lange Danske Obligationer Latinamerika New Emerging Markets Aktier Udenlandske Obligationer Virksomhedsobligationer Virksomhedsobligationer Akkumulerende Virksomhedsobligationer - Etik (SRI) Virksomhedsobligationer High Yield Østeuropa InvesteringsinstitutforeningenBankInvest Optima 10+ Optima 50+ Optima 70+ BI Private Equity f.m.b.a. 4
Læsevejledning Investeringsinstitutforeninge BankInvest består af 3 afdelinger. Hver afdeling aflægger separat regnskab og afdelingsberetning. Regnskaberne viser afdelingernes økonomiske udvikling i første halv af 2013 samt giver en status pr. 30. juni 2013. Afdelingsberetningen er placeret før den enkelte afdelings regnskab. I afdelingsberetningen kommenteres afdelingens resultat for halvåret og formueudvikling samt de specifikke forhold, der gælder for afdelingen. Foreningens investeringsforvaltningsselskab håndterer en række opgaver indenfor administration og investering, som er fælles for foreningens afdelinger. Det er med til at sikre en omkostningseffektiv drift. Endvidere påvirkes afdelingerne af mange af de samme forhold, selvom de investerer i forskellige typer af værdipapirer og følger forskellige strategier. Eksempelvis kan udsving i den globale vækst påvirke afkast og risiko i alle afdelinger. Derfor er det valgt at beskrive den overordnede markedsudvikling, de generelle risici og foreningens risikostyring i det fælles afsnit Ledelsesberetning. Det anbefales, at disse afsnit læses i sammenhæng med de specifikke afdelingsberetninger for at få et fyldestgørende billede af udviklingen og de særlige forhold og risici, der påvirker de enkelte afdelinger. Halvårsrapport 2013 5
Ledelsesberetning Årets udvikling Året startede med kraftige stigninger på aktiemarkederne verden over. I USA lykkedes det henover årsskiftet at gennemføre en aftale om skattepolitikken for 2013, hvilket indebar, at det samlede løft i skattetrykket ikke ville blive så dramatisk, som man kunne have frygtet. Og i januar vedtog kongressen yderligere at suspendere gældsloftet frem til 19. maj, og fjernede dermed en betydelig systemisk risiko fra de finansielle markeder. Hertil kom, at den ekstremt lempelige pengepolitik, hvor Federal Reserve ville opkøb for 85 milliarder US dollar i stats- og realkreditobligationer om måneden, bidrog væsentligt til øget risikoappetit i årets første måneder. I Japan lancerede den nye regering en på papiret omfattende finanspolitisk vækstpakke, som regeringen forventede ville øge BNP med 2 procent og skabe 600.000 nye arbejdspladser. Under et betydeligt politisk pres valgte Bank of Japan at hæve inflationsmålet fra 1 procent til 2 procent. Selvom der var udbredt skepsis med hensyn til, om Japan reelt ville evne at vende den mangeårige deflationsspiral til en konstruktiv vækst-inflationsspiral, efterlod de nye initiativer alligevel markante aftryk på de finansielle markeder. TOPIX-indekset steg hele 20,3 procent i første kvartal, mens yen blev svækket mod en række valutaer. Stigningerne på det japanske aktiemarked havde en afsmittende effekt på andre aktiemarkeder, dog ikke på de geografisk nærmeste markeder, der oplevede forværret konkurrenceevne i forhold til japanske virksomheder. Efter fem måneder med vigende interesse blussede krisen i Eurozonen kortvarigt op, da det italienske parlamentsvalg i februar endte i hårdknude uden udsigt til dannelse af en regering som også kunne regere og gennemføre nødvendige reformer. Den stærke opbakning til Beppe Grillo og Silvio Berlusconi måtte blandt andet tolkes som en kæmpe frustration over den stramme finanspolitiske kurs og reformprogrammet, som var udstukket af EU. Den italienske usikkerhed trak aktiemarkederne marginalt ned, men det store brandudsalg udeblev, og da der i april kom klarhed omkring den parlamentariske situation i Italien, hvor Enrico Letta blev udpeget til konstitueret premierminister i spidsen for en koalitionsregering, viste de europæiske aktiemarkeder pæne stigninger. Det skyldtes ikke mindst, at valgresultatet i Italien var en øjeåbner for mange europæiske politikere, der i stigende grad var blevet fortalerne for vækst frem for opstramninger. Det var på den front interessant, at flere større lande havde fået længere tid til at opfylde Maastricht-kravet for maksimalt budgetunderskud, så der ikke skulle strammes for hårdt på finanspolitikken. Samtidig løsnede EU den finanspolitiske spændetrøje for Italien og alt sammen sideløbende med, at der fortsat blev arbejdet på reformer, der skal øge produktiviteten, og som noget nyt også skal reducere ungdomsarbejdsløsheden. Stram finanspolitik og dyb recession havde tæret hårdt på Eurozonens økonomier, og i marts måned stod det klart, at Cypern, der med et meget nært økonomisk forhold til Grækenland ikke længere kunne klare sig uden økonomisk hjælp. Eurozonens finansministre blev enige om en 10 milliarder euro stor hjælpepakke til Cypern, mens Cypern selv blev pålagt at finansiere de resterende 5,8 milliarder euro. Efter en del besvær med tilvejebringelse af cyprioternes egen del af finansieringen, nåede man inden påske frem til en aftale, der indebar en restrukturering af Cyperns største bank, mens landets næststørste bank skulle lukkes og indeståender over 100.000 euro tabes. For Cypern betød aftalen, at landet må gå en dyb recession i møde, og øens status som offshore finanscenter må forventes tabt. For aktiemarkederne betød aftalen, at opsvinget kunne fortsætte og vise, at Eurozonens krisehåndtering var nået langt siden 2010. De økonomiske nøgletal i USA fortsatte med at vise fremgang - godt hjulpet på vej af stigende boligpriser og fortsat lempelig pengepolitik i form af centralbankens betydelige opkøb af stats- og realkreditobligationer. Fordi man via disse obligationsopkøb har formået at presse obligationsrenterne kunstigt ned, så har der været en betydelig nervøsitet med hensyn til, om man vil opleve et rentechok når man meddeler, at det er ved at være tid til at stoppe opligationsopkøbene, og sidenhen sælger obligationerne tilbage i markedet. Tidspunktet for hvornår dette sker har ikke mindst været usikkert, fordi det dels afhænger af den økonomiske udvikling (arbejdsløshed og inflation) og dels af om man vurderer de ekstraordinært lave renter giver anledning til nye spekulative bobler (eksempelvis på boligmarkedet). Derfor har der også været en betydelig uenighed blandt cheferne i den amerikanske centralbank om det rigtige tidspunkt for at stoppe denne noget ukonventionelle form for pengepolitik. I referatet fra det pengepolitiske møde den 30. april 1. maj fremgik det, at flere Fed-chefer gerne så en neddrosling af disse obligationsopkøb allerede fra juni. Dog var der også flere Fed-chefer som ønskede beviser for et mere robust økonomisk opsving før de var villige til at aftrappe obligationsopkøbene. Derfor har man fra starten af maj til slutningen af juni set at markedets forventninger til tidsunktet for en stramning af pengepolitikken er blevet fremrykket. Frygten for markant stigende renter har derfor også i nogen grad været selvopfyldende, fordi man på den baggrund har oplevet markante salg af obligationer i perioden. De seneste udmeldinger fra chefen for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, er at en aftrapning af obligationsopkøbene vil starte senere dette år og helt blive bragt til ophør medio 2014. Stigende renter på amerikanske statsobligationer trak afkastet på en række mere risikofyldte aktiver med ned siden maj måned. Det gælder ikke mindst emerging market obligationer og aktier. I løbet af juni måned har man set indikationer på en kreditkrise i Kina, hvor væksten i kreditgivningen overgik den økonomiske vækst i 16 ud af de seneste 17 kvartaler. Rygter om kreditkrise var langt fra nye, men denne gang kom problemerne på et tidspunkt, hvor økonomien i forvejen var på vej ned i gear og var ramt af en betydelig 6
Ledelsesberetning overkapacitet på flere markeder. De foreløbige tillidsindikatorer for den kinesiske fremstillingssektor viste i juni et fald på 0,9point til 48,3, og indikerede, at kreditproblemerne dæmpede de økonomiske vækstforventninger. Ligeledes måtte den kinesiske ledelse sande, at det kun lykkedes at sælge mindre end 2/3 af den planlagte mængde statsobligationer på auktionen den 14. juni. At der var noget om snakken bekræftes af, at den kinesiske stat tilsyneladende havde opkøbt aktier i de fire største banker, mens renterne på det kinesiske inter-bank-marked var steget kraftigt. Den kinesiske centralbank havde været meget tilbageholdende med at tilføre systemet yderligere likviditet, men havde sidst på halvåret garanteret, at man ville hjælpe institutioner, der manglede likviditet. Lavere kinesisk vækst, og ikke mindst usikkerhed om vækstens holdbarhed, havde forstærket investorernes flugt fra emerging markets aktiver yderligere, da Kina uden sammenligning er verdens største aftager af industrimetaller, og dermed indirekte brødføder mange andre emerging markets økonomier. Meddelelsen om hjælp fra den kinesiske centralbank den 21. juni havde dog frem til halvåret trukket interbankrenterne markant ned og givet en vis ro på aktiemarkedet. Revision Halvårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Bestyrelse På foreningens ordinære generalforsamling den 11. april 2013 var tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på valg. Bestyrelsen foreslog genvalg af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen samt valg af senior advisor Viggo Nedergaard Jensen, som nyt medlem af bestyrelsen. Begge blev enstemmigt valgt som medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen, består foruden disse, af direktør Ingelise Bogason, direktør Lars Boné, direktør Bjarne Ammitzbøll og direktør Ole Jørgensen. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Uffe Ellemann-Jensen som formand og Ingelise Bogason som næstformand. Usædvanlige forhold Der er i foreningens afdelinger ikke konstateret usædvanlige forhold i regnskabsperioden, som har påvirket indregningen og målingen. Usikkerhed ved indregning eller måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til fastsættelse af en korrekt dagsværdi for visse instrumenter, da markedskursen i nogle tilfælde ikke anses som retvisende. Instrumenterne værdiansættes i disse tilfælde til en anden markedsbaseret kurs, såfremt denne antages at være et bedre udtryk for dagsværdien. Begivenheder efter regnskabsperiodens udløb Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som påvirker vurderingen af halvårsrapporten. Halvårsrapport 2013 7
Ledelsesberetning Forventninger til andet halvår 2013 Det er vores forventning, at man vil se fortsatte stigninger på aktiemarkederne i 2013 samt moderat stigende obligationsrenter i USA og Tyskland (og Danmark). Såfremt rentestigningerne fortsat sker på baggrund af stærkere vækst, er det vores forventning, at aktiemarkederne godt vil kunne stige samtidig med, at renterne stiger, men kortsigtet kan der være uro, fordi bevægelserne forstærkes af store kapitalstrømme med afsæt i kortsigtede spekulative positioner. Såfremt rentestigningerne bliver så kraftige, at det får betydelig realøkonomisk vækst, er meldingen fra Federal Reserve, at man vil optrappe opkøbene igen, og renterne vil derfor have en vis stabilisator indbygget. Rentestigningerne vil være størst i USA, mens fortsat stram finanspolitik i Eurozonen betyder, at en renteforhøjelse fra den europæiske centralbank ligger længere ude i fremtiden. Den politiske uro i Eurozonen er en påmindelse om, at ingen udvikling følger en lige linje, men trendmæssigt forventer vi lavere politisk usikkerhed. De seneste nøgletal for Europa peger på fortsat recession men er mærkbart forbedrede, og et vækstopsving i andet halvår er sandsynligt. I årsrapporten for 2012 gav vi udtryk for, at vi forventede positive afkast for foreningens afdelinger for 2013. Vi anser fortsat disse forventninger for at være realistiske. 8
Ledelsesberetning Risikoskala Risikoklasse Afdeling BankInvests anvender samme EU-risikoskala som i dokumentet Centralinvestor Information. Risikoskalaen er opdelt i syv kategorier, hvor kategori 1 er meget lav risiko og kategori 7 er meget høj risiko, som vist i understående tabel. 1 2 3 4 5 6 7 Lav risiko Typisk lavt afkast Høj risiko Typisk højt afkast Risikoen beregnes på baggrund af porteføljens afkastudsving i form af den årlige standardafvigelse beregnet over de seneste fem år. Standardafvigelsen beregnes på ugentligt tidsvægtet afkast for de seneste fem år. Porteføljer, der ikke har fuld femårs historik, forlænges med historik fra porteføljernes benchmark således, at der opnås en samlet femårs historik. Forlængelse af historik gælder for nye porteføljer og porteføljer, der har skiftet investeringsstrategi. Det ugentlige afkast beregnes fra onsdag til onsdag, og standard afvigelsen på dette skaleres fra en ugentlig standardafvigelse til en årlig standardafvigelse. Porteføljer- nes årlige standardafvigelse oversættes efterfølgende til risikoklasser ud fra understående standardafvigelsesintervaller. 1 2 3 4 5 Ingen BankInvest-produkter i denne kategori Korte Danske Obligationer Akkumulerende Korte Danske Obligationer Optima 10+ Lange Danske Obligationer Udenlandske Obligationer Globale Indeksobligationer Virksomhedsobligationer Akkumulerende Virksomhedsobligationer Virksomhedsobligationer Etik (SRI) Højrentelande, lokalvaluta Optima 50+ Højrentelande Akkumulerende Højrentelande Virksomhedsobligationer High Yield Optima 70+ Globalt Forbrug Risikoklasse 1 2 3 4 5 6 7 Volatilitetsinterval Lig eller over ( >= ) Mindre end ( < ) 0% 0,5% 0,5% 2% 2% 5% 5% 10% 10% 15% 15% 25% 25% 6 Pension Basis Basis Basis Etik (SRI) Pension Europæiske Aktier Europæiske Aktier Højt Udbytte Aktier New Emerging Markets Aktier Asien Danmark Porteføljer kan over tid ændre risikoklassifikation, men en portefølje skifter først risikoklasse, når porteføljen er faldet uden for sin risikoklasse ved samtlige ugentlige observationer i fire på hinanden følgende måneder. Hvis en portefølje over de seneste fire måneder svinger mellem flere risikoklasser, der er forskellige fra den oprindelige risikoklasse, vil porteføljen blive placeret i den risikoklasse, som hyppigst er blevet observeret. 7 BI Private Equity f.m.b.a. Latinamerika Østeuropa Halvårsrapport 2013 9
Ledelsesberetning Risici og risikostyring Risikoprofilen i foreningens afdelinger er først og fremmest fastlagt i foreningens vedtægter samt i prospektet. Afledt heraf fastlægger bestyrelsen endvidere en række detaljerede investeringsretningslinjer for direktionen og foreningens investeringsrådgivere. Nedenstående følger en generel beskrivelse af de væsentligste risici ved at investerer igennem en investeringsinstitutforening, som investerer i aktie- og obligationsafdelinger, samt hvorledes foreningens ledelse håndterer og styrer disse. Som investor i foreningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især de underliggende aktieafdelinger og andre især de underliggende obligationsafdelinger, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af afdelinger. En af de vigtigste risikofaktorer - og den skal investor selv tage højde for er valget af afdelinger. Som investor skal man være klar over, at der altid er en risiko ved at investere, og at de underliggende afdelinger investerer inden for hver deres investeringsområde uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis den underliggende afdeling har valgt asiatiske aktier som investeringsområde, så fastholdes dette investeringsområde, uanset om de pågældende aktier stiger eller falder i værdi. Foreningens afdelingers valg og fordeling mellem aktie- og obligationsafdelinger er nærmere beskrevet i afdelingsberetningerne og prospektet. Risikoen ved at investere via en forening kan overordnet knytte sig til fire elementer: Investors eget valg af afdelinger Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen Risici knyttet til investeringsmarkederne Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen er. Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine investeringsforeningsbeviser, bør man som udgangspunkt ikke investere i afdelingerne med høj risiko (altså afdelinger, der er markeret med 6 eller 7 på EU-risikoskalaen). Aktieafdelinger vil ofte have en højere risiko end afdelinger med obligationer, ligesom afdelinger med aktier i de såkaldte emerging markets lande ofte vil have en risiko, som er højere end afdelinger med aktier i de traditionelle aktiemarkeder. Det betyder alt andet lige risikoen i foreningens afdelinger afhænger af hvor stor en del af formuen, der er placeret i aktieafdelinger. Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelingerne for de fleste investorer derfor, sjældent velegnede. I afsnittet Risikoskala er EU-risikoskalaen, som BankInvest anvender nærmere beskrevet, og der fremgår en oversigt, der viser de enkelte afdelingers samt de underliggende afdelingers risikoklassifikation. Den enkelte afdelings risikoklassifikation vil tillige være at finde i den enkelte afdelings beretning. Risici knyttet til investeringsmarkederne Afkastet i en forening bliver naturligvis påvirket af alle de risici, som knytter sig til investeringsmarkederne. Disse risikoelementer er f.eks. udviklingen i de økonomiske konjunkturer og politiske forhold både lokalt og globalt, valutarisici, renterisici og kreditrisici. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi inden for de givne rammer på de mange forskellige investeringsområder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes rådgivningsaftaler og investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Alle foreningens afdelinger er aktivt styret. Enhver investeringsbeslutning er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger foretager vi allokering mellem aktie- og obligationsafdelinger. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. For de aktieafdelinger, der investeres i, søges risikoen for negative afkast begrænset af investeringsrådgivers grundige analyse af de virksomheder, der investeres i. Analysen omfatter en vurdering af indtjeningsmulighederne for de konkrete aktiviteter, konkurrencesituationen og distributionsforhold, virksomhedens forudsætninger for at realisere indtjeningspotentialet, virksomhedens forventede indtjening på de konkrete aktiviteter samt en vurdering af virksomhedens fair værdi og aktiens prisfastsættelse i relation hertil. For de obligationsafdelinger, der investeres i, søges risikoen for negative afkast begrænset af investeringsrådgiver grundige analyse af de underliggende økonomier, som den pågældende valuta er tilknyttet. Analysen omfatter herudover en vurdering af forventet horisontaf- 10
Ledelsesberetning kast på enkelt aktivniveau samt porteføljens samlede robusthed ved alternative rente og valutaudviklinger. Som det fremgår af afdelingsberetningerne senere i halvårsrapporten, har vi for foreningens afdelinger udvalgt et benchmark (sammenligningsindeks). Det er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor der investeres. Vi vurderer, at de respektive indeks er repræsentative for de respektive afdelingers porteføljer og dermed velegnede til at holde afdelingens resultater op imod. Afdelingernes afkast er målt efter fradrag af administrations og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for omkostninger. Målet med afdelingernes investeringsstrategi er at finde de bedste investeringer og opnå det højest mulige afkast, støre end det respektive benchmark, under hensyntagen til risikoen. Strategien medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastet kan blive både højere og lavere end benchmark. Dette i mod sætning til passivt styret foreninger og afdelinger - også kaldet indeksbaseret - hvor investeringerne er sammensat, så de følger det valgte indeks. Derved kan investor forvente, at afkastet i store træk svarer til udviklingen i indekset. Afkastet vil dog typisk være lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks, fordi omkostningerne trækkes fra i afkastet. Ingen af foreningens afdelinger er passivt styret. Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for de enkelte afdelinger. Rammerne er fastlagt med reference til den maksimalt og minimale observerede standardafvigelse over de seneste 5 år. I det område har bestyrelsen fastlagt en minimal og en maksimal standardafvigelse, som overvåges af investeringsforvaltningsselskabet. Risici knyttet til Driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen har investeringsforvaltningsselskabet etableret en række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på udvikling af systemer og højnelse af kontrolniveauet, således at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Alle afkast vurderes dagligt, og er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, tages dette op med den respektive porteføljerådgiver med fokus på at få vendt udviklingen. Investeringsforvaltningsselskabets complianceafdeling overvåger og fører kontrol med, at de førnævnte systemer og forretningsgange virker og anvendes korrekt. Overskridelse af investeringsrammer rapporteres til foreningens bestyrelse og i visse tilfælde også til Finanstilsynet. Bestyrelsen modtager løbende en risikoredegørelse samt en rammeudnyttelsesrapportering, således at de kan overvåge og føre kontrol med, at den enkelte afdeling overholder lovgivningens placeringsregler samt den af bestyrelsen udarbejdede fondsinstruks. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Overvågning og kontrol af placeringsregler og risikorammer foretages hovedsageligt af it-systemer. Der er tillige udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om de enkelte af foreningens afdelinger henvises til det gældende prospekt og Central Investorinformation. Disse kan downloades fra www.bankinvest.dk under onlinematerialer for de enkelte afdelinger. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. Særlige risici ved blandede afdelinger: Det forhold at, foreningens afdelinger både investerer i aktie- og obligationsafdelinger betyder, at foreningens afdelinger bliver påvirket af de faktorer, der påvirker såvel aktie-som obligationsafdelingerne, som beskrevet nedenfor. Markedsrisiko Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Rusland, er der risikofor, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Endelig giver investeringer i udlandet en valutaeksponering, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Halvårsrapport 2013 11
Ledelsesberetning Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. Afdelinger, hvor der systematisk kurssikrer mod danske kroner, har en meget begrænset valutarisiko. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region, og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i blandt andet obligationer, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/- stigninger. Når renteniveauet stiger, kan det betyde kursfald. Begrebet varighed udtrykker blandt andet kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis renten ændrer sig. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en afdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10 procent i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier og obligationer. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Nye markeder/emerging markets: Begrebet Nye Markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ex. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnet ved politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, relativ usikker økonomisk udvikling samt aktie- og obligationsmarkeder, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder er forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Et ustabilt politisk system indebærer en øget risiko for pludselige og grundlæggende omvæltninger inden for økonomi og politik. For investorer kan dette eksempelvis bevirke, at aktiver nationaliseres, at rådigheden over aktiver begrænses, eller at der indføres statslige overvågnings og kontrolmekanismer. Valutaerne er ofte udsat for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten allerede indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer samt naturkatastrofer. Effekten kan også være mere vedvarende. Andre risikofaktorer Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper - statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets-obligationer, kreditobligationer osv. - er der en kreditrisiko relateret til, om obligationerne modsvarer reelle værdier, og om stater, boligejere og virksomheder kan indfri deres gældsforpligtelser. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser f.eks. som følge af konkurs. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Modpartsrisiko: Risikoen for, at optjente gevinster eller indeståender ikke bliver udbetalt for eksempel som følge af en samarbejdspartners konkurs. Likviditetsrisiko: I forbindelse med salg af værdipapirer, kan der opstå situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige med købere i markedet og værdipapiret derfor måske ikke kan sælges eller kun sælges med betydeligt tab. Likviditetsrisikoen kan også opstå som følge af tidsforskelle mellem de markeder, der handles på. Afledte finansielle instrumenter: Aftalerne kan bruges til at sænke afdelingens risiko ved for eksempel at sikre sig imod følgerne af valutaudsving. De kan også øge risikoen for eksempel via transaktioner foretaget på grund af forventninger om en bestemt udvikling i renten. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Udover markedsrisikoen vil kreditrisikoen, likviditetsrisikoen og modpartsrisikoen typisk være relevante for obligationsafdelinger. 12
Ledelsesberetning Særlige risici ved aktieafdelingerne Aktiemarkeder kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Afkastet kan ligeledes svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til fx udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Udover markedsrisikoen vil likviditetsrisikoen være relevant for afdelinger, der investerer i Asien, emerging markets m.v. Halvårsrapport 2013 13
Påtegninger Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktionen har dags dato aflagt og godkendt halvårsrapporten for 2013 for Investeringsinstitutforeningen BankInvest (3 afdelinger). Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskaberne for de enkelte afdelinger giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2013 samt af resultatet for regnskabsperioden 1. januar 30. juni 2013. Foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. København, den 20. august 2013. Bestyrelse Direktion BI Management A/S Uffe Ellemann-Jensen Formand Christina Larsen Direktør Ingelise Bogason Næstformand Henrik Granlund Vicedirektør Bjarne Ammitzbøll Ole Jørgensen Lars Boné Viggo Nedergaard Jensen 14
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 10+ Afdelingsberetning Afdelingens profil Børsnoteret Akkumulerende Introduceret: 21/09/2011 Risikoklasse: 3 Benchmark: 10% MSCI ND All Countries World og 90% Effas Denmark Govt. 1-10 i DKK Fondskode: DK0060335552 Porteføljerådgiver: BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Indledning Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med ledelsesberetningen for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www.bankinvest.dk. Investerings- og risikoprofil Afdelingen er en såkaldt fund-of-funds, som investerer både direkte i forskellige aktivklasser og indirekte gennem andre foreninger, investeringsinstitutter eller afdelinger. Det er derfor både disse enheders investeringsstrategi og faktiske investeringer, og den overordnede allokering som er afgørende for afkastet i afdelingen. Der investeres i aktie- og obligationsbaserede afdelinger, som markedsføres under navnet BankInvest samt i Exchange Traded Funds (ETF), der er godkendt af Finanstilsynet. ETFere er fonde, der følger et aktie- eller obligationsindeks. Fundamentet er Taktisk Aktiv Allokering, der handler om at udnytte aktier og obligationers styrker bedst muligt i økonomiske op- og nedgang tider frem for at holde en konstant fordeling. Investeringsstrategien er forankret i egne modeller og analyser af den økonomiske udvikling og de finansielle markeder. På baggrund af analysernes konklusioner om afkastpotentiale i forhold til risici kan aktieandelen justeres op og ned inden for investeringsrammen. Afdelingen har som udgangspunkt en fordeling på 10 procent aktier og 90 procent obligationer. Hvis det forventes at aktiemarkederne vil klare sig bedre end obligationsmarkederne vil aktieandelen blive overvægtet, mens den vil blive undervægtet, hvis obligationsmarkederne forventes at udvikle sig bedre end aktiemarkederne. Aktieandelen kan blive overvægtet og undervægtet med op til 20 procentpoint i forhold til den neutrale aktieandel. Målet for afdelingen er at opnå et afkast, der er bedre end afdelingens benchmark (sammenligningsindeks), som er 10% MSCI ND All Countries World og 90% Effas Denmark Govt. 1-10 i DKK, revægtet ultimo hvert kalenderår. Det vægtede benchmark er sammensat af 10 procent aktier fra store og mellemstore selskaber i udviklede og udviklingslande, samt 90 procent danske statsobligationer med varighed mellem 1 og 10 år. Som investor får du løbende pleje af din investering og risikospredning indenfor afdelingens investeringsområde. Afdelingen betaler ikke udbytte, men akkumulerer i stedet værdistigninger i afdelingen og dermed i kursen på investeringsbeviserne. Investorer i afdelingen forventes at være private som investerer for pensions eller frie midler og ønsker at opnå en aktiv pleje af allokeringen mellem aktier og obligationer. Derudover vil afdelingen være relevant for selskaber og investorer der investerer midler under virksomhedsskatteordningen. Investor forventes at have en kort til middellang investeringshorisont. Da afdelingen investerer i både aktieafdelinger og obligationsafdelinger vil den være påvirket af alle de risikofaktorer, som er forbundet med aktie- og obligationsinvesteringer. Disse risikofaktorer og styring heraf er nærmere beskrevet i ledelsesberetningens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingens afkast kan variere betydeligt over tid bl.a. som følge af selskabsspecifikke, politiske, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold samt forhold som eksempelvis terrorangreb, krig eller naturkatastrofer. På EU-risikoskalaen er afdelingen placeret i kategori 3. Afdelingen bestræber sig på at fastholde sin risikoprofil gennem løbende overvågning og tilpasning af de foretagne investeringer. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperiodens afslutning. Afdelingens rådgiver har en stor såvel bred som dybtgående viden og ekspertise. Afdelingen er derfor ikke afhængig af videns ressourcer, der er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Årets afkast og formueudvikling Afdelingens formue udgjorde 144.517 tusinder kroner ultimo juni 2013 mod 140.358 tusinde kroner ultimo 2012, svarende til en nettotilvækst på 4.159 tusinde kroner. I regnskabsperioden er der foretaget nettoemissioner for i alt 4.864 tusinder kroner. Regnskabsperiodens nettoresultat udgjorde -705 tusinde kroner. Som ventet har første halvår budt på stigende aktiemarkeder, dog primært på de udviklede markeder, mens aktiemarkederne i emerging markets generelt er faldet tilbage i takt med at væksten i Kina 16
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 10+ har vist svaghedstegn. Afmatningen her har været noget kraftigere end ventet ved årets indgang. Ligeledes har vi som ventet oplevet moderat stigende obligationsrenter, men ikke i det jævne tempo vi havde ventet, da der var faldende renter i første del af halvåret og kraftigt stigende renter i anden del af halvåret. De kraftigt stigende renter i andet kvartal betød, at emerging markets-obligationer faldt noget kraftigere end ventet over en relativ kort periode. Såvel forhandlingerne om de langsigtede budgetaftaler i USA, som parlamentsvalget i Italien, gav anledning til nogen nervøsitet, men blev ikke den store prøvelse for markederne, der i stedet fik gavn af aftagende økonomisk-politisk usikkerhed. Forventninger til 2013 Det er vores forventning, at man vil se fortsatte stigninger på aktiemarkederne i 2013 samt moderat stigende obligationsrenter i USA og Tyskland (og Danmark). Såfremt rentestigningerne fortsat sker på baggrund af stærkere vækst, er det vores forventning at aktiemarkederne godt vil kunne stige, samtidig med at renterne stiger, men kortsigtet kan der være uro, fordi bevægelserne forstærkes af store flows. Såfremt rentestigningerne bliver så kraftige at det får betydelig realøkonomisk vækst, er meldingen fra Fed at man vil optrappe opkøbene igen, og renterne vil derfor have en vis stabilisator indbygget. Rentestigningerne vil være størst i USA, mens fortsat stram finanspolitik i eurozonen betyder, at en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank ligger længere ude i fremtiden. Den politiske uro i eurozonen er en påmindelse om, at ingen udvikling følger en lige linje, men trendmæssigt forventer vi lavere politisk usikkerhed. De seneste nøgletal for Europa peger på fortsat recession, men er mærkbart forbedrede, og et vækstopsving i andet halvår er sandsynligt. Det anses fortsat for at være realistisk at opnå et moderat positivt afkast for hele 2013. Porteføljen opnåede i første halvår et afkast på -0,44 procent, mens sammenligningsindekset i samme periode viste et afkast på -0,71 procent. De store udsving på obligationsmarkederne og især faldene på emerging markets-obligationer har trukket afkastet på obligationsporteføljen ned. Men overvægten i aktier har bidraget positivt til afkastet, og dermed også merafkastet, der endte på 0,27 procentpoint for perioden. Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Da afdelingen investerer i de øvrige BankInvest-afdelinger samt ETFere, der følger et aktie- eller obligationsindeks, har afdelingen en forretningsmæssig risiko på udviklingen på de aktiemarkeder og de obligationsmarkeder, som de underliggende afdelinger og ETFere er eksponeret overfor. Afdelingens største risikoeksponering er mod det danske obligationsmarked. Eksponeringen mod det globale obligationsmarked, herunder emerging markets obligationer er også betydelig. Markedsrisikoen og likviditetsrisiko vurderes at være de væsentligste risikofaktorer. Modpartsrisikoen vurderes også at have betydning for afdelingen. Den er hovedsageligt forbundet med den valutaafdækning, der er foretaget i de underliggende afdelinger. En mindre del af risikoen knytter sig til obligationsafdelingernes investeringer i andre afledte finansielle instrumenter så som rentefutures og CDSer m.v. Halvårsrapport 2013 17
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 10+ Resultatopgørelse 01.01 01.01-30.06.13-30.12.12 (t.kr.) (t.kr.) Balance 30.06.2013 31.12.2012 (t.kr.) (t.kr.) Renter og udbytter 5.264 4.145 Kursgevinster og -tab -5.736-1.108 Administrationsomkostninger 233 1.115 Resultat før skat -705 1.922 Halvårets nettoresultat -705 1.922 Aktiver 1 Likvide midler 2.268 1.941 1 Investeringsbeviser - udenlandske 44.695 20.966 1 Investeringsbeviser - danske 97.471 118.049 Andre aktiver 140 272 Aktiver i alt 144.574 141.228 Passiver 2 Medlemmernes formue 144.517 140.358 Anden gæld 57 870 Passiver i alt 144.574 141.228 3 Femårsoversigt 18
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 10+ Noter 30.06.13 31.12.12 (t.kr.) (t.kr.) 1 Finansielle Instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 98% 99% Øvrige finansielle instrumenter 2% 1% Fem største poster BankInvest Lange Danske Obligationer 32% 30% BankInvest Korte Danske Obligationer 20% 29% ishares Barclays Euro Gov.Bond 17% 0% ishares S&P 500 Index Fund 7% 4% BankInvest Højrentelande 4% 5% Investeringstyper i procent af formuen BankInvest - aktieafdelinger 6% 8% BankInvest - obligationer 61% 76% Exchange Traded Funds - obligationer 21% 6% Exchange Traded Funds - aktier 11% 9% Andre inklusiv kontanter 1% 1% 2 Medlemmernes formue 30.06.2013 31.12.2012 Cirk. Formue- Cirk. Formuebeviser værdi beviser værdi Formue primo 130.692 140.358 13.175 13.415 Korrektion ved fusion eller spaltning 0 132.660 136.228 Emissioner i året 10.100 11.003 8.400 8.798 Indløsninger i året 5.700 6.167 23.543 24.587 Nettoemissionstillæg og netto indløsningsfradrag 28 66 Overført fra resultatopgørelsen -705 6.438 Formue ultimo 135.092 144.517 130.692 140.358 3 Femårsoversigt 30.06.13 30.06.12 Halvårets nettoresultat (t.kr.) -705 1.922 Medlemmernes formue (t.kr.) 144.517 142.760 Cirkulerende andele (t.kr.) 135.092 137.292 Indre værdi 106,98 103,98 Omkostninger (%) 0,17 0,99 Halvårets afkast (%) -0,44 2,07 Sharpe ratio - - Halvårsrapport 2013 19
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 50+ Afdelingsberetning Afdelingens profil Børsnoteret Akkumulerende Introduceret: 21/09/2011 Risikoklasse: 4 Benchmark: 50% MSCI ND All Countries World og 50% Effas Denmark Govt. 1-10 i DKK Fondskode: DK0060335636 Porteføljerådgiver: BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Indledning Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med ledelsesberetningen for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www.bankinvest.dk. Investerings- og risikoprofil Afdelingen er en såkaldt fund-of-funds, som investerer både direkte i forskellige aktivklasser og indirekte gennem andre foreninger, investeringsinstitutter eller afdelinger. Det er derfor både disse enheders investeringsstrategi og faktiske investeringer, og den overordnede allokering som er afgørende for afkastet i afdelingen. Der investeres i aktie- og obligationsbaserede afdelinger, som er markedsført under navnet BankInvest samt i Exchange Traded Funds (ETF), der er godkendt af Finanstilsynet. ETFere er fonde, der følger et aktie- eller obligationsindeks. Fundamentet er Taktisk Aktiv Allokering, der handler om at udnytte aktier og obligationers styrker bedst muligt i økonomiske op- og nedgangstider frem for at holde en konstant fordeling. Investeringsstrategien er forankret i egne modeller og analyser af den økonomiske udvikling og de finansielle markeder. På baggrund af analysernes konklusioner om afkastpotentiale i forhold til risici kan aktieandelen justeres op og ned inden for investeringsrammen. Afdelingen har som udgangspunkt en fordeling på 50 procent aktier og 50 procent obligationer. Hvis det forventes at aktiemarkederne vil klare sig bedre end obligationsmarkederne vil aktieandelen blive overvægtet, mens den vil blive undervægtet, hvis obligationsmarkederne forventes at udvikle sig bedre end aktiemarkederne. Aktieandelen kan svinge mellem 30 og 70 procent afhængigt af synet på økonomien. Op til 35 procent af den samlede formue kan placeres i aktier på markeder under udvikling - de såkaldte emerging markets. Det samme er tilfældet for obligationsdelen. Målet for afdelingen er at opnå et afkast, der er bedre end afdelingens benchmark (sammenligningsindeks), som er 50% MSCI ND All Countries World og 50% Effas Denmark Govt. 1-10 i DKK, re vægtes ultimo hvert kalenderår. Det vægtede benchmark er sammensat af 50 procent aktier fra store og mellemstore selskaber i udviklede og udviklingslande, samt 50 procent danske statsobligationer med varighed mellem 1 og 10 år. Som investor får du løbende pleje af din investering og risikospredning indenfor afdelingens investeringsområde. Afdelingen betaler ikke udbytte, men akkumulerer i stedet værdistigninger i afdelingen og dermed i kursen på investeringsbeviserne. Investorer i afdelingen forventes at være private som investerer for pensions eller frie midler og ønsker at opnå en aktiv pleje af allokeringen mellem aktier og obligationer. Derudover vil afdelingen være relevant for selskaber og investorer der investerer midler under virksomhedsskatteordningen. Investor forventes tillige at have en mellemlang eller lang horisont. Da afdelingen investerer i både aktieafdelinger og obligationsafdelinger vil den være påvirket af alle de risikofaktorer, som er forbundet med aktie- og obligationsinvesteringer. Disse risikofaktorer og styring heraf er nærmere beskrevet i ledelsesberetningens afsnit Risici og risikostyring. Afdelingens afkast kan variere betydeligt over tid bl.a. som følge af selskabsspecifikke, politiske, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold samt forhold som eksempelvis terrorangreb, krig eller naturkatastrofer. På EU-risikoskalaen er afdelingen placeret i kategori 4. Afdelingen bestræber sig på at fastholde sin risikoprofil gennem løbende overvågning og tilpasning af de foretagne investeringer. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperiodens afslutning. Afdelingens rådgiver har en stor såvel bred som dybtgående viden og ekspertise. Afdelingen er derfor ikke afhængig af videns ressourcer, der er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Årets afkast og formueudvikling Afdelingens formue udgjorde 46.690 tusinder kroner ultimo juni 2013 mod 38.010 tusinde kroner ultimo 2012, svarende til en nettotilvækst på 7.684 tusinde kroner. I regnskabsperioden er der foretaget nettoemissioner for i alt 8.680 tusinder kroner. Periodens nettoresultat udgjorde 996 tusinde kroner. Som ventet har første halvår budt på stigende aktiemarkeder, dog primært på de udviklede markeder, mens aktiemarkederne i 20
Halvårsregnskab - Afdeling Optima 50+ emerging markets generelt er faldet tilbage i takt med at væksten i Kina har vist svaghedstegn. Afmatningen her har været noget kraftigere end ventet ved årets indgang. Ligeledes har vi som ventet oplevet moderat stigende obligationsrenter, men ikke i det jævne tempo vi havde ventet, da der var faldende renter i første del af halvåret og kraftigt stigende renter i anden del af halvåret. De kraftigt stigende renter i andet kvartal betød, at emerging markets-obligationer faldt noget kraftigere end ventet over en relativ kort periode. Såvel forhandlingerne om de langsigtede budgetaftaler i USA, som parlamentsvalget i Italien, gav anledning til nogen nervøsitet, men blev ikke den store prøvelse for markederne, der i stedet fik gavn af aftagende økonomisk-politisk usikkerhed. Det forventes fortsat, at porteføljen opnår positivt afkast for hele 2013. Porteføljen opnåede i første halvår et afkast på 3,19 procent, mens sammenligningsindekset i samme periode viste et afkast på 2,95 procent. De store udsving på obligationsmarkederne og især faldene på emerging markets-obligationer har trukket afkastet på obligationsporteføljen ned. Men overvægten i aktier har bidraget positivt til merafkastet, der endte på 0,24 procentpoint for perioden. Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Da afdelingen investerer i de øvrige BankInvest-afdelinger samt ETFere, der følger et aktie- eller obligationsindeks, har afdelingen en forretningsmæssig risiko på udviklingen på de aktiemarkeder og obligationsmarkeder, som de underliggende afdelinger og ETFere er eksponeret overfor. Risikoeksponeringen er i udgangspunktet ligeligt fordelt mellem risikofaktorerne på aktier og obligationer. Derfor er der i forhold til Optima 10+ også en modpartsrisiko samt en større grad af markedsrisiko. Forventninger til 2013 Det er vores forventning, at man vil se fortsatte stigninger på aktiemarkederne i 2013 samt moderat stigende obligationsrenter i USA og Tyskland (og Danmark). Såfremt rentestigningerne fortsat sker på baggrund af stærkere vækst, er det vores forventning at aktiemarkederne godt vil kunne stige samtidig med at renterne stiger, men kortsigtet kan der være uro, fordi bevægelserne forstærkes af store flows. Såfremt rentestigningerne bliver så kraftige at det får betydelig realøkonomisk vækst, er meldingen fra Fed at man vil optrappe opkøbene igen, og renterne vil derfor have en vis stabilisator indbygget. Rentestigningerne vil være størst i USA, mens fortsat stram finanspolitik i eurozonen betyder, at en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank ligger længere ude i fremtiden. Den politiske uro i eurozonen er en påmindelse om at ingen udvikling følger en lige linje, men trendmæssigt forventer vi lavere politisk usikkerhed. De seneste nøgletal for Europa peger på fortsat recession, men er mærkbart forbedrede, og et vækstopsving i andet halvår er sandsynligt. Halvårsrapport 2013 21