Finansudvalget. Aktstk Offentligt

Relaterede dokumenter
Aktstykke nr. 60 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 118 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017.

Bilag Afgjort den 28. maj Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Afgjort den 1. september Justitsministeriet. København, den 15. juni Aktstykke nr. 157 Folketinget AA005539

Aktstykke nr. 28 Folketinget Afgjort den 19. november Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Afgjort den 15. maj 2014

Afgjort den 29. marts 2012

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Bilag Afgjort den 5. maj Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts Aktstykke nr. 99 Folketinget BE004575

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Udgiften i 2018 på 7,0 mio. kr. afholdes af de på finansloven opførte midler under Kriminalforsorgen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar Aktstykke nr. 66 Folketinget BV000153

Aktstykke nr. 52 Folketinget Finansministeriet. København, den 22. december 2017.

Kvartalsrapport vedr. Fase 2 af Skatteministeriets systemmodernisering for 1. kvartal 2011

Aktstykke nr. 110 Folketinget Bilag Afgjort den 18. juni Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009.

Aktstykke nr. 109 Folketinget Afgjort den 17. december Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Aktstykke nr. 114 Folketinget Afgjort den 4. juni Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Afgjort den 20. april Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 24. april 2018.

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Afgjort den 28. marts Justitsministeriet. København, den 19. marts Aktstykke nr. 106 Folketinget AA011345

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at videreføre anskaffelsen af et nyt sagsbehandlingssystem

Aktstykke nr. 147 Folketinget Finansministeriet. København, den 26. august 2014.

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. August 2019

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt

Aktstykke nr. 30 Folketinget Afgjort den 20. november Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Risikovurdering til aktstykke

Aktstykke nr. 110 Folketinget Afgjort den 13. juni Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 18 Folketinget Afgjort den 8. december Skatteministeriet. København, den 28. november 2011.

Aktstykke nr. 20 Folketinget Afgjort den 8. december Skatteministeriet. København, den 28. november 2011.

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar Århus Kommune

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Aktstykke nr. 11 Folketinget Afgjort den 22. oktober Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.

Afgjort den 7. juni Tidligere fortroligt aktstykke V af 7. juni Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 20. december 2018.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 16. oktober Aktstykke nr. 12 Folketinget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

Bilag 1. Digitaliseringsstyrelsen. Projekt: NemLogin

Afgjort den 7. juni 2012

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 164 Folketinget Afgjort den 10. december Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017.

Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A

Aktstykke nr. 2 Folketinget Bilag Afgjort den 3. oktober Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013.

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm :42:20 k02 pz

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt

Afgjort den 26. februar Tidligere fortroligt aktstykke F ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af

Afgjort den 13. december Kulturministeriet. København, den 5. december Aktstykke nr. 59 Folketinget

Finansudvalget Aktstk. 40 Offentligt

Afgjort den 13. marts Tidligere fortroligt aktstykke H ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12.

overføres til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.

Aktstykke nr. 135 Folketinget Afgjort den 23. juni Transport- og Bygningsministeriet. København, den 22. juni 2016.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 4. december Aktstykke nr. 52 Folketinget

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010

Statusrapport vedr. EMCS-systemet for kvartal 2010

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Det Politisk-Økonomiske Udvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2008.

Finansudvalget Aktstk. 97 Offentligt. Aktstykke nr. 97 Folketinget Erhvervsministeriet. København, den 12. marts 2019.

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Der overføres 1,0 mio. kr. til Anlægsprojekter på jernbanen til anlæg af Stilling og Laurbjerg stationer.

Aktstykke nr. 140 Folketinget Afgjort den 28. maj Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 92 Folketinget Afgjort den 23. marts Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Afgjort den 18. september 2014

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Omstilling og effektivisering

Aktstykke nr. 44 Folketinget Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 27. november 2018.

Afgjort den 23. juni Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni Aktstykke nr. 155 Folketinget

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: Version: 1.

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019.

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.

1. marts apr Afgjort den 12. august Undervisningsministeriet. København, den 15. juni 2010.

Finansudvalget Aktstk. 15 Offentligt

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde

LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF: Risikovurdering af it-projekter

Velfærd gennem digitalisering

Domstolsstyrelsens handlingsplan for Målsætning Strategi Handling Frist. Ydelser

Afgjort den 1. september Beskæftigelsesministeriet. København, den 23. august Aktstykke nr. 176 Folketinget BE004732

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

Transkript:

Finansudvalget Aktstk. 118 - Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K. Administrationsafdelingen Dato: 16. marts 2009 Kontor: Budget- og Planlægningskontoret Sagsnr.: 2008-0221-0031 Dok.: JRH40566 Aktstykke a. Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte trin 1 af en revideret plan for udviklingen af et nyt itsystem til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager ved Danmarks Domstole. Løsningsforslaget træder i stedet for det ophørte samarbejde med Software Innovation om CivilStraffeprojektet. De samlede investeringer i trin 1 skønnes til 54,4 mio. kr., hvilket medfører samlede omkostninger i form af afskrivninger, renter og drift på i alt 63,1 mio. kr. Omkostningerne afholdes inden for rammerne af den uforbrugte del af bevillingen til CivilStraffeprojektet, idet der dog på kommende bevillingslove tilføres kompensation for en rentemerudgift på 1,9 mio. kr. som følge af en længere implementeringsperiode end oprindeligt forudsat Der anmodes endvidere om tilslutning til, at bevillingen i 2009 reduceres med i alt 9,6 mio. kr. som følge af sparede udgifter til afskrivninger og renter i forbindelse med rebudgetteringen af projektet, der bl.a. indebærer en senere ibrugtagning. De øvrige konsekvenser af rebudgetteringen indarbejdes på de kommende års bevillingslove. b. Finansudvalget blev ved Akt 91 af 15. januar 2008 orienteret om, at Domstolsstyrelsen og Software Innovation i december måned 2007 stoppede samarbejdet om CivilStraffe-projektet. Justitsministeriet informerede ved samme lejlighed Finansudvalget om, at det ville blive forelagt en revideret plan for udviklingen af en it-løsning til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager ved Danmarks Domstole. Den reviderede udviklingsplan foreligger nu, bl.a. i form af en samlet rapport udarbejdet af Domstolsstyrelsens it-rådgivere Gartner og Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk

Globeteam. Rådgiverne anbefaler, at domstolene udskifter den gamle og teknologisk forældede platform med en tidssvarende modulopbygget arkitektur. Udskiftningen af den gamle løsning anbefales endvidere foretaget i et trinvist udviklingsforløb. Det er rådgivernes vurdering, at en komplet udskiftning af domstolenes gamle sagsbehandlingssystemer (civil, straffe, tvang, skifte), og tilføjelse af nye funktioner til at digitalisere den eksterne kommunikation, sagsarkivet og opbygge sagens hjemmeside vil indebære samlede udgifter for i alt minimum 94 mio. kr. og maksimum 140 mio. kr. (2009-pl). De præcise omkostninger kan endnu ikke oplyses, idet der med den valgte udviklingsmodel ikke indgås en samlet fastpriskontrakt, men indhentes tilbud på de forskellige delmoduler under SKI 02-18 aftalen. Udgifterne til trin 1, som foreslås iværksat med dette aktstykke, afholdes uafhængigt af valg af kontrakttype inden for rammerne af den uforbrugte bevilling til investering i Civilstraffe-projektet i Domstolsstyrelsen på 54,4 mio. kr. Det reviderede estimat på mellem 94 og 140 mio. kr. for en komplet udskiftning som nævnt ovenfor ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som den skønnede samlede udgift for det oprindelige system oplyst i Akt 91 af 10. januar 2006 til 100 mio. kr. i 06-p/l svarende til ca. 108 mio. kr. i 09-p/l. Trin 1 af den reviderede plan kan som nævnt afholdes inden for den allerede afsatte, uforbrugte bevilling til Civilstraffeprojektet. Trin 2 vil imidlertid ikke kunne gennemføres inden for rammen af denne bevilling, da en del af bevillingen til Civilstraffesystemet er anvendt i forbindelse med den oprindelige kontrakt, herunder til køb af dele af løsningsbeskrivelserne og program-modulerne i forbindelse med kontraktens ophør. Den nærmere plan for trin 2, herunder vedrørende økonomi og finansiering, vil senere blive forelagt Finansudvalget. Trin 1 kan imidlertid igangsættes, gennemføres og afsluttes uafhængigt af, hvorvidt trin 2 senere besluttes udført. Rådgiverne anbefaler, at domstolene i den reviderede udviklingsplan i trin 1 alene flytter de nuværende civil- og straffesystemer over på en ny platform og tilføjer et minimum af nye funktioner til at kommunikere digitalt. Trin 1 indebærer således primært, at eksisterende funktionalitet flyttes til en tidssvarende platform. Dette 2

forventes skønsmæssigt at kunne gennemføres over en toårig periode for maksimalt 54,4 mio. kr. svarende til den uforbrugte del af bevillingen til CivilStraffe-projektet. I et efterfølgende trin 2 kan fuldt udbyggede versioner af sagens hjemmeside, det digitale arkiv og de digitale kommunikationskanaler tilføjes. Målsætningen fra det oprindelige civilstraffe-projekt er således fastholdt, men udviklingsplanen er blevet inddelt i to selvstændige trin, og den tekniske løsningsarkitektur er ændret. Det nye system vil således ikke være en tilpasning af et standardsystem fra en FESD (Fælles Offentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) leverandør, men blive opbygget ved hjælp af en række standardprodukter og egenudviklede moduler til eksempelvis at registrere frister og berammelse. Det er Domstolsstyrelsens vurdering på baggrund af erfaringerne fra CivilStraffe-projektet, at en alternativ tilpasning af et standardsystem ville rumme meget betragtelige tekniske risici og være mere omkostningstungt. Domstolsstyrelsen anmoder således Finansudvalget om tilslutning til at iværksætte trin 1 af udskiftningen af de juridiske fagsystemer for civile sager og straffesager. Udviklingsomkostningerne til trin 1 finansieres af de ubrugte investeringsmidler på i alt 54,4 mio. kr. fra CivilStraffe projektet, der omregnet til omkostningsbevillinger udgør i alt 63, 1 mio. kr. Trin 1 forventes afsluttet i 2010. Revideret teknisk og organisatorisk udviklingsplan Gartner og Globeteams forslag til en ny målarkitektur bygger på etablerede og gennemprøvede teknologier og produkter. De foreslår en åben og modulær løsning, som anvender fællesoffentlige samt globalt udbredte og vedtagne teknologiske standarder for sikkerhed, services, snitflader og formater. Det nye system udvikles således - undtaget hvor særlige hensyn påkræver en afvigelse - i overensstemmelse med gældende offentlige retningslinjer, herunder FESD standarden. De valgte tekniske principper understøtter en flerleverandørstrategi, da platformens udbredelse samt den åbne og modulære tilgang betyder, at der er et bredt felt af både store og små leverandører, som kan bidrage til domstolenes IT-udvikling. Den valgte løsning giver derudover mulighed for at udvikle Open Source moduler, der kan stilles til rådighed for andre myndigheder. 3

Trin 1 af udviklingsplanen planlægges afsluttet ultimo 2010 og omfatter: Aktivitet Udbudsmateriale, detailplanlægning og etablering af projektstyringsmodel Slutdato Medio 2009 Opgradering af den eksisterende infrastruktur 2009 Portering af sagsbehandlingssystemerne på civil- og straffeområdet Afslutning af trin 1 med indledende digitalisering af dele af den eksterne kommunikation (første elementære versioner af sagens hjemmeside, system-til-system integration og digital dokumentmodtagelse) 2010 Ultimo 2010 Den præcise tidsplan og slutdato vil afhænge af det endelige valg af udbudsform under SKI 02-18 rammeaftalen. Projektet vil indeholde en række hovedleverancer med tidsrammer på et halvt til et helt år. De brugerrettede leverancer er tilrettelagt således, at domstolenes ansatte gradvist vil skulle gennemføre hele sagsforløb på den nye platform, og de eksterne brugere vil få nogle muligheder for at kommunikere med domstolene digitalt. Det er således indbygget i leverancerne, at interessenterne løbende får tilført nytteværdi i forhold til deres hidtidige arbejdsgang. Derved oplever både de interne og eksterne brugere gradvist fremdrift i projektet. Opdelingen i mindre leverancer sikrer endvidere, at der undervejs kan tages højde for ændringer i forudsætninger eller teknologi. Med den valgte udviklingsmodel er det ikke muligt at indgå én samlet fastpriskontrakt. De endelige udviklingsudgifter til trin 1 på op til 54,4 mio. kr., der omregnet til omkostningsbevillinger udgør i alt 63, 1 mio. kr., vil kunne kvalificeres i takt med, at leverandørerne under SKI 02-18 aftalen indleverer tilbud på de forskellige delmoduler. Gartner og Globeteams skøn for de samlede udviklingsomkostninger til modernisering af retternes juridiske fagsystem til behandling af civile sager og straffesager fremgår af investeringsskemaet nedenfor: 4

Mio. kr. Tabel 1. Investeringsskema for modernisering af retternes juridiske fagsystem til behandling af civile- og straffesager Slutår Totaludgift 2009 BO1 BO2 BO3 BO4 BO5 BO6 BO7 BO8 BO9 Modernisering af retternes sagsbehandlin gssystem til behandling af civile sager og straffesager 2010 63,1 Afskrivninger 41,0 2,1 2,1 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Øvrige ordinære driftsudgifter 13,4 6,7 6,7 Renteudgifter 8,7 0,7 0,7 1,7 1,5 1,3 1,0 0,8 0,6 0,3 0,1 Nettoudgift i alt 9,5 9,5 6,3 6,1 5,9 5,6 5,4 5,2 4,9 4,7 De samlede udviklingsomkostninger ekskl. renteudgifter skønnes til 54,4 mio. kr., heraf forventes 4,0 mio. kr. anvendt på opgradering af infrastrukturen, 37,0 mio. kr. forventes anvendt på systemudvikling (portering af fagsystemerne på civil- og straffeområdet samt digitalisering af dele af den eksterne kommunikation). Øvrige ordinære driftsudgifter skønnes til ca. 13,4 mio. kr. og dækker over udgifter til udbudsmateriale og detailplanlægning, til uddannelse af medarbejdere og til projektledelse. Af det forventede forbrug på 13,4 mio. kr. til øvrige udgifter vil 4,5 mio. kr. være lønudgifter til styrkelse af projektorganisationen, herunder projektledelse. Udgifterne hertil afholdes på hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsens rådgiver, Devoteam, har revideret den oprindelige business case for CivilStraffe-projektet i lyset af den nye udviklingsplan. Analysen viser, at der initialt er et produktivitetstab ved at flytte de gamle systemer til en ny platform. Den nuværende platform er imidlertid teknisk forældet og uegnet til nyudvikling. Opgraderingen er således et nødvendigt første skridt for at høste senere digitaliseringsgevinster, som i det tidligere projekt var tæt knyttet til den digitale kommunikation med rettens eksterne brugere. Konsekvenserne af forsinkelsen for de forudsatte effektiviseringer som følge af implementeringen af CivilStraffe-systemet vil indgå i den status for domstolsreformen, der afgives den 1. april 2009, jf. aftale om finanslov for 2009. 5

Økonomi På finansloven for 2005 blev retterne tilført midler til anskaffelse og udvikling af nye juridiske fagsystemer. Rammen blev på finansloven for 2007 forhøjet til i alt 101,9 mio. kr. i 09-p/l og inkluderede udvikling af nye fagsystemer til behandling af civile sager og straffesager til en skønnet udgift på 71,2 mio. kr., til etablering af et centralt driftsmiljø samt delvis renovering af det lokale netværk på 8,3 mio. kr. samt til udvikling af nye sagsbehandlingssystemer til tvang og skifte på 22,4 mio. kr. Hertil er kommet interne statslige renteudgifter på ca. 7,5 mio. kr., der som følge af bevillingsreformen er lagt ind i bevillingerne i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger på finansloven for 2007. Der er i forbindelse med det oprindelige projekt afholdt renteudgifter på 0,7 mio. kr., således at der resterer en bevilling til renteudgifter på 6,8 mio. kr. Projektet vedrørende etablering af et centralt driftsmiljø samt delvis renovering af det lokale netværk er gennemført som forudsat inden for den afsatte ramme på 8,3 mio. kr. Tilsvarende forventes udviklingen af nye sagsbehandlingssystemer til skifte og tvang gennemført inden for den afsatte ramme på 22,4 mio.kr. Herefter udestår bevillingen til udvikling af nye fagsystemer til behandling af civile sager og straffesager på i alt 71,2 mio. kr., hvoraf der i perioden 2005-2008 er forbrugt 16,8 mio. kr. Dermed er der 54,4 mio. kr. samt bevillingen til renteudgifter på 6,8 mio. kr. tilbage til at gennemføre trin 1 af den reviderede plan for udviklingen af et nyt it-system til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager ved Danmarks Domstole. De allerede indkøbte komponenter og ydelser som led i det tidligere CivilStraffe-projekt, herunder blandt andet opstilling af domstolenes krav til nye systemer, forventes i vidt omfang at kunne anvendes i det reviderede projekt. Af de 54,4 mio. kr., som endnu ikke er anvendt til CivilStraffeprojektet, er 13,4 mio. kr. optaget som reserveret bevilling til øvrige ordinære driftsudgifter, jf. tabel 1 ovenfor. Den reserverede bevilling vil blive anvendt til driftsudgifter, der ikke aktiveres som led i trin 1 af den revideret plan for udviklingen af et nyt it-system til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager. 6

Tabel 2 viser rebudgetteringen af den resterende del af bevillingen til renter og afskrivninger. Som det fremgår, øges de samlede renteudgifter til projektet med i alt 1,9 mio. kr. i perioden, fordi rebudgetteringen indebærer, at implementeringsperioden forlænges. Tabel 2. Rebudgettering af bevillingen til modernisering af retternes juridiske fagsystem til behandling af civile- og straffesager (mio. kr. 09-pl) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt Bevilling på finansloven for 2009 5,6 6,8 6,5 6,3 6,0 5,8 5,5 5,3 47,8 Afskrivninger 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 41,0 Renter 0,5 1,7 1,4 1,2 0,9 0,6 0,4 0,1 6,8 Omkostninger som følge af nyt skøn 2,8 2,8 6,3 6,1 5,9 5,6 5,4 5,2 4,9 4,7 49,7 Afskrivninger 2,1 2,1 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 41,0 Renter 0,7 0,7 1,7 1,5 1,3 1,0 0,8 0,6 0,3 0,1 8,7 Ændring Afskrivninger -5,1-3,0-3,0-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 4,6 4,6 4,6 0,0 Renter -0,5-1,0-0,8 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,3 0,1 1,9 Note: De oprindeligt anvendte rentesatser ved overgang til omkostningsbaserede bevillinger er i forbindelse med rebudgetteringen opregnet til de gældende rentesatser. De afsatte midler i 2008 og 2009 bortfalder på forslag til tillægsbevilling for 2009. På grund af afrunding til 1 decimal kan der forekomme afvigelser i forhold til sumposterne. Der er endvidere i perioden 2005-2008 afsat 13,4 mio. kr. til ordinære driftsudgifter (ikke afskrivningsberettigede), der efterfølgende er optaget som reserveret bevilling og som vil blive anvendt til ordinære driftsudgifter, jf. tabel 1. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 optages følgende, idet der overføres 4,5 mio. kr. fra hovedkonto 11.41.02.10 Retterne til styrkelse af projektorganisationen i Domstolsstyrelsen. Dette indebærer en forøgelse af lønsumsloftet i Domstolsstyrelsen med 4,5 mio. kr. Hovedkonto 11.41.02. Retterne reduceres endvidere med 8,1 mio. kr. som følge af sparede udgifter til afskrivninger i 2008 og 2009, i alt en reduktion på 12,6 mio. kr., mens hovedkonto 11.41.01. Domstolsstyrelsens bevilling i 2009 reduceres med 1,5 mio. kr. som følge af sparede renteudgifter i perioden 2008 og 2009. Udgifterne kan specificeres således på under og standardkonti: 11.41.01. Domstolsstyrelsen 10. Almindelig virksomhed 18. lønomkostninger 4,5 mio. kr. 22. Ordinære driftsudgifter - 1,5 mio. kr. 7

11.41.02. Retterne 10. Almindelig virksomhed 22. Ordinære driftsudgifter - 12,6 mio. kr. På forslag til finanslov for 2010 indarbejdes de øvrige periodemæssige forskydninger fra 2010 og frem. Lånerammen ændres ikke som følge af den reviderede projektplan. Risikovurdering Der henvises til bilag 1 for en risikovurdering i henhold til Finansministeriets Vejledning om risikovurdering af IT-projekter. c. Sagen forelægges Finansudvalget med henvisning til Akt 91 af 15. januar 2008, hvori Justitsministeriet informerede om, at Finansudvalget snarest ville blive forelagt en ny plan for udskiftningen af de juridiske fagsystemer for civile sager og straffesager, samt med henblik på at opnå tilslutning til trin 1 i den reviderede projektplan og til rebudgettering af bevillingen til projektet. d. --- e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at igangsætte trin 1 i udviklingen af et nyt it-system til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager ved Danmarks Domstole til en skønnet investeringsudgift på 54,4 mio. kr. De afledte omkostninger som følge af investeringerne afholdes inden for rammerne af den uforbrugte del af bevillingen til CivilStraffe-projektet i domstolene. Hertil kommer en rentemerudgift på 1,9 mio. kr. som følge af en længere implementeringsperiode end oprindeligt forudsat. Der anmodes endvidere om tilslutning til, at bevillingen i 2009 reduceres med i alt 9,6 mio. kr. som følge af sparede udgifter til afskrivninger og renter i forbindelse med rebudgetteringen og den senere ibrugtagning af projektet. De øvrige konsekvenser af rebudgetteringen indarbejdes på de kommende års bevillingslove. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 optages følgende: 8

11.41.01. Domstolsstyrelsen 10. Almindelig virksomhed 3,0 mio. kr. 11.41.02. Retterne 10. Almindelig virksomhed -12,6 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. Brian Mikkelsen / John Vestergaard 9

Bilag 1. Risikovurdering Det reviderede løsningsforslag for udviklingen af en ny it-løsning til at understøtte behandlingen af civile sager og straffesager ved domstolene skønnes at have følgende risikoprofil, jf. Finansministeriets Vejledning om risikovurdering af IT-projekter, hvor niveau 1 er det laveste og 5 er højest: Risikoniveau Risikoområde 1 2 3 4 5 Organisatoriske forhold X Teknisk løsning X Leverandør X Interessenter X Samlet vurdering X Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at udviklingsprojektet samlet set har en middel risikoprofil, hvilket i særlig grad baseres på de hidtidige erfaringer med at udskifte de juridiske fagsystemer. Det er dog fortsat Domstolsstyrelsens vurdering, at risikoen ved ikke at foretage det nødvendige teknologiskift er væsentligt større end de udfordringer projektet indebærer. Domstolene er for nuværende kritisk afhængige af én leverandør, og har store udfordringer med at følge med samfundets generelle digitalisering. Endvidere er det Gartners, Globeteams og Domstolsstyrelsens vurdering, at udviklingsplanen og styringsmodellen har en stærkt risikoreducerende virkning. I forhold til det nu afsluttede CivilStraffe-projekt er det foreslåede udviklingsforløb således mindre risikofyldt. Organisatoriske forhold Risikoniveau 4 Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at der er væsentlige organisatoriske risici forbundet med udviklingsprojektet. Udviklingsplanen indebærer, at retternes ansatte gradvist vil skulle begynde at anvende et nyt system. I projektperioden vil medarbejderne således både skulle kunne anvende det gamle og det nye system. Dette indebærer en risiko for, at brugerne vil opleve et vist besvær ved den øgede systemkompleksitet. Denne risiko forsøges minimeret ved at udvikle det nye system således, at det i videst muligt omfang følger opbygningen og brugerlogikken i den gamle løsning. 10

Domstolsstyrelsens erfaringer fra CivilStraffe-projektet viser endvidere, at udskiftningen af de juridiske sagsbehandlingssystemer er en omfattende og kompliceret udviklingsopgave, der kun kan bæres igennem, hvis den udføres af en solid intern projektorganisation. Herudover har Domstolsstyrelsen alene et vist kendskab til arkitekturen bag den foreslåede tekniske løsning. Denne risiko imødegås ved at styrke Domstolsstyrelsens projektstyring, blandt andet ved at inddrage konsulentekspertise, prioritere egne erfarne ressourcer og ved at ansætte nye medarbejdere. Styrelsen har ydermere implementeret en IT-styringsmodel, som anbefalet af Den digitale Taskforce. Teknisk Løsning Risikoniveau 3 Det er styrelsens vurdering, at den valgte løsning er den mest farbare vej, men at der også er en vis risiko svarende til middel tilknyttet projektet. Serviceorienterede arkitekturer er generelt stadig relativt nye. Løsningen bygger dog på anerkendte standardprodukter, som er velafprøvede og dokumenterede. De forskellige moduler bygges op ved hjælp af åbne løsninger. Endvidere er kravspecificeringen af ITplatformen i overensstemmelse med gældende offentlige arkitekturretningslinier samt anbefalet af Gartner og Globeteam. Udviklingen af systemets forskellige delmoduler anses for at være en kompleks opgave. De juridiske fagsystemer understøtter avancerede, domstolsspecifikke arbejdsgange og processer baseret på retsplejelovens bestemmelser. Den eksisterende løsning er kompleks, og til dels udokumenteret. Moderniseringen vil således kræve en væsentlig forståelse blandt leverandørerne af retternes arbejdsmåder, hvilket kun i mindre grad er til stede. En lang række forskellige komponenter vil skulle spille sammen, og der vil i en overgang også være snitflader mellem det gamle og det nye system. Områderne er dog identificeret og har fra starten stor opmærksomhed fra projektgruppen. Domstolsstyrelsen følger løbende op på de fælles tekniske udfordringer, og søger kontinuerligt at sikre, at medarbejdere fra forretningssiden kan sparre med IT-udviklerne. Leverandør Risikoniveau 4 Risici forbundet med leverandørsiden vurderes til at være væsentlige. 11

Der findes i dag mange leverandører, der kan arbejde med de teknologier, som udviklingsplanen omfatter. Denne leverandøruafhængighed vurderes at være en stor fordel, da det gør projektet mindre sårbart overfor frafald af enkelte leverandører. I modsætning til CivilStraffe-projektet vil problemer med ét udviklingsfirma ikke være ensbetydende med, at hele projektet må sættes i bero. Leverandørernes kendskab til og forståelse af retternes arbejdsformer må dog forventes at være meget begrænset. Dette besværliggør mulighederne for at foretage leverandørskift, idet nye firmaer først vil skulle indføres i domstolenes sagsbehandling og systemarkitektur. Flerleverandørstrategien stiller endvidere høje krav til koordineringen og samarbejdet mellem de involverede samt styringen af det samlede projekt. Inddragelsen af flere leverandører udgør således i sig selv en betragtelig yderligere risiko. Risikoen håndteres med en styrket og stram leverandørstyring, konsekvent brug af globalt anvendte og anerkendte platformstandarder for snitflader samt ejerskab af kildekoden og krav om høj detaljering af systemdokumentationen. Herudover vil leverandørerne under projektets trin 1 ikke nødvendigvis skulle have en omfattende forståelse af de eksisterende arbejdsgange, da de alene vil skulle oversætte den gamle brugerfunktionalitet til en ny platform. De firmaer, som i løbet af trin 1 måtte vise sig særligt velegnede til at udvikle løsninger for domstolene, vil endvidere kunne udvælges til at løfte de mere komplicerede udviklingsopgaver. Interessenter Risikoniveau 2 Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at der er få risici tilknyttet projektets interessenter. De primære interessenter er byretterne og de overordnede retter. Sekundære interessenter er advokatsamfundet, anklagemyndighed og andre offentlige instanser, som samarbejder med domstolene. De primære interessenter vurderes generelt at være positive overfor projektet. Der er en forventning og et udtalt ønske blandt medarbejderne om snart at kunne tage flere digitale hjælpeværktøjer i brug. De primære interessenter bliver tilgodeset gennem bestyrelsen, styregrupper og projektgrupper. De bliver løbende inddraget særligt i 12

forbindelse med idriftsættelse af nye moduler, og vil kontinuerligt få nytte af projektet. De sekundære interessenter er også positive overfor gennemførelse af projekter, der indebærer og muliggør større grad af digital kommunikation med domstolene. Fra domstolenes professionelle brugere (advokater og anklagemyndighed) er der stor bevågenhed over for ethvert tiltag, som kan effektivisere og forenkle samarbejdet med retterne. Andre eksterne aktører, som eksempelvis Skat, politiet og kriminalforsorgen ønsker alle, at retterne i større grad kan anvende digital kommunikation. De potentielle uenigheder, der kunne opstå om formater håndteres ved at anvende fælles offentlige standarder og inddrage de eksterne interessenter. 13