Vejledning om risikovurdering af IT-projekter
|
|
- Marianne Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt at påvirke. IT-projekter kræver ofte ændringer i ansattes kompetencer samt i den måde den offentlige sektor organiserer sig på. Desuden sker der på ITområdet en hurtig teknologisk udvikling. Der er dog ikke kun risiko forbundet med gennemførelse af IT-projekter. Der vil også være risiko forbundet ved, at den offentlige sektor ikke anvender den ny teknologis muligheder. Derved vil den offentlige sektor ikke i fremtiden være i stand til at opfylde de krav, som stilles af borgere og erhvervsliv. Det er derfor ikke et mål i sig selv at undgå risiko, men derimod at sikre, at der er en fornuftig balance mellem omkostninger, fordele samt den tilhørende risiko. Igangsætning af et IT-projekt bør først ske efter, at der er gennemført en risikovurdering, der omfatter de væsentligste elementer, der kan have betydning for projektets gennemførelse. Efter Budgetvejledningen er der pligt til at foretage risikovurdering i forbindelse med IT-projekter, der inden igangsætningen skal forelægges for Finansudvalget. Forelæggelsen af risikovurderingen for Finansudvalget er en status for det forarbejde, der sker i forbindelse med igangsættelse af et IT-projekt. Der bør herunder gøres rede for de foranstaltninger, som iværksættes for at minimere risici. Vejledningen beskriver minimumskravene til gennemførelse og dokumentation af risikovurderinger af IT-projekter, der er omfattet af Budgetvejledningens punkt Risikovurderingen kan kun anses som en lille del af den samlede risikostyring, der skal gennemføres ved et hvert større IT-projekt. Vejledningen angiver desuden, hvordan resultatet af risikovurderingen skal indarbejdes i aktstykket, jf. Budgetvejledningens punkt Uanset at vejledningen kun direkte omfatter de IT-projekter, der er omfattet af Budgetvejledningen , anbefales det, at procedurerne også gennemføres i forbindelse med mindre IT-projekter.
2 2 Budgetvejledningen lægger i afsnit op til, at projekter i videst muligt omfang faseopdeles. Risikovurderingen skal i den sammenhæng foretages for den enkelte fase. Opdelingen bør ske i forhold til faser, der har en egen nytteværdi, der i det alt væsentlige modsvarer de afholdte udgifter, uanset at de øvrige faser ikke gennemføres. Omfanget af risikovurderingen bør i øvrigt afhænge af projektets størrelse samt de ændringer, som følger af projektet. Det er i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at værdien af en risikovurdering hovedsagelig er tilknyttet den information, som kan erhverves ved at anvende risikovurderingen som et løbende værktøj til at følge udviklingen af et IT-projekt. Vejledning i risikostyring findes på men for hvert IT-projekt bør der udarbejdes individuelle retningslinier for en løbende risikostyring. Forudsætninger samt løsningsmodeller vil udvikles i løbet af projektperioden, hvilket vil påvirke risikofaktorerne og dermed projektets tidsplan, funktionalitet og omkostninger. Kernen i god projektstyring er at kunne tilpasse et projekt, når disse ændringer bliver kendt. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre sig, at risikovurderingen efter forelæggelsen for Finansudvalget anvendes som et konstruktivt værktøj til at fastholde balancen mellem omkostninger, funktionalitet og risiko. Da en risikovurdering i vidt omfang er erfaringsbaseret, forudsættes den gennemført af en erfaren projektleder, der blandt andet kan trække på erfaringer fra lignende projekter, eventuelt kan projektlederens kvalifikationer styrkes ved brug af ekstern hjælp. 2. Risikovurdering Til brug ved forelæggelse af et IT-projekt for Finansudvalget skal myndigheden som minimum kunne dokumentere en risikovurdering efter nedenstående retningslinier. Risikovurderingen er opdelt i følgende 4 hovedområder: Organisation Teknisk løsning Leverandører Interessenter For de enkelte hovedområder skal vurderingen omfatte en række specifikke risikofaktorer, der erfaringsmæssigt har vist sig at udgøre risici ved gennemførelse af IT-projekter. Af bilag 1 fremgår de oftest forekommende risikofaktorer, der skal tages stilling til ved enhver risikovurdering af et større IT-projekt. Myndigheden skal desuden supplere med de risikofaktorer, der vurderes at være
3 3 særlige for projektet. Bilaget udgør alene en skabelon for opstilling af risikofaktorerne, men myndigheden kan også anvende egne skabeloner. Risikoniveau På de enkelte risikofaktorer, jf. bilag 1, skal myndigheden inden for en skala på 1 (lav risiko) til 5 (høj risiko) angive, hvor i forhold til de 2 yderpunkter IT-projektets risikoniveau ligger. Pointgivningen skal ske uden hensyntagen til, om der allerede er taget højde for risikoen i projektplanen. Skal der for eksempel gennemføres væsentlige organisatoriske ændringer, skal dette angives med en høj score, selv om ændringen er indarbejdet nøje i projektplanen. For de risikofaktorer, hvor risikoniveauet er på 3 eller derover skal myndigheden redegøre for sandsynligheden for, at risikoen bliver aktuel, herunder hvilke tiltag der er taget for at minimere risikoen, og hvilke afværgeforanstaltninger der er planlagt for at begrænse konsekvenserne i tilfælde af, at risikoen bliver aktuel, herunder konsekvensernes indvirkning på o tidsplan o funktionalitet samt o udviklings- og driftsbudget. 3. Fremstilling af risikovurdering i aktstykke Resultatet af den i bilag 1 beskrevne risikovurdering skal i komprimeret form indarbejdes i aktstykket, hvori der søges om tilslutning til igangsætning af IT-projektet. Skemaet nedenfor, der skal fremgå af aktstykket, udfyldes med myndighedens vurdering af risikoniveauet på de enkelte hovedområder, og for projektet som helhed. Risikoniveauet fastlægges ud fra en samlet vurdering af områdets risikofaktorer. Risikofaktorer med et højt risikoniveau bør veje tungt, da én risikofaktor med et højt risikoniveau i sig selv kan gøre hovedområdet til et højrisikoområde. Ligeledes kan samspillet mellem flere mindre risikofyldte faktorer godt udgøre et samlet højrisikoområde. Der skal derfor ikke foretages en gennemsnitsberegning af delrisikovurderingerne.
4 4 Risikoområde Organisatoriske forhold Teknisk løsning Leverandør Interessenter Risikoniveau Samlet vurdering For hvert af de nævnte hovedområder skal myndigheden redegøre for; hvilke væsentlige risici området indeholder; sandsynligheden for, at risiciene bliver aktuelle og herunder hvilke foranstaltninger, der er gjort for at minimere risiciene. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at mangelfuld gennemførelse af selv små IT-projekter kan få væsentlige konsekvenser for borgere og virksomheder. I forelæggelsen bør der derfor også i nødvendigt omfang redegøres for sådanne samfundsmæssige risici. Derudover skal der redegøres for, hvilke afværgeforanstaltninger der er planlagt for at begrænse konsekvenserne i tilfælde af, at de bliver aktuelle. Der skal herunder redegøres for konsekvensernes indvirkning på tidsplan, funktionalitet og udviklings- og driftsbudget. Endelig skal der gives en afsluttende samlet redegørelse for projektets risikoniveau. Som modvægt til beskrivelsen af risikofaktorerne bør indstillingen indeholde en beskrivelse af, hvilke konsekvenser der er ved ikke at gennemføre projektet. Omfatter aktstykket flere selvstændige faser af IT-projektet, skal der udarbejdes et skema og en redegørelse for hver enkelt fase og et skema og en redegørelse for det samlede projekt. Er projektet opdelt i flere faser, hvor aktstykket kun omfatter den ene, skal der redegøres for, hvilken betydning risici kan få for resten af projektet. Afslutningsvis anbefales det, at der gives en samlet beskrivelse af, hvordan risikostyringen er planlagt gennemført under projektet.
5 5 Bilag 1 Vejledning om dokumentation for foretaget risikovurdering ved forelæggelse af IT-projekter for Finansudvalget Organisation Niveau Risikofaktor Ligger projektet uden for (høj) eller inden for (lav) myndighedens IT-strategi. Anvendes der en teknisk løsning, som organisationen ikke har kendskab til (høj) eller en kendt teknologi Har organisationen ringe erfaring (høj) eller stor erfaring (lav) med gennemførelse af IT-projekter. Har det været nødvendigt at nedsætte en ny og ikke så erfaren projektgruppe (høj) eller gennemføres projektet med en erfaren og velafprøvet projektgruppe Er hele organisationens kompetence inddraget i projektet (høj), eller er det muligt at tilføre yderligere kompetence Er projektet det første af sin art (høj), eller er der tidligere eksternt eller internt udviklet et sammenligneligt projekt (lav), hvorfra der kan hentes erfaringer. Skal der gennemføres organisatoriske ændringer (høj), eller kan der tages udgangspunkt i en bestående organisation Er projektet afhængigt af, at brugerne deltager i en omfattende oplæring (høj), eller er ingen oplæring nødvendig Er projektet betinget af, at der gennemføres væsentlige ændringer af forretningsgangene i organisationen (høj), eller bygger projektet på eksisterende forretningsgange (Særlige risikofaktorer for det konkrete projekt)
6 6 Teknisk løsning Niveau Risikofaktor Omfatter projektet udvikling af ny teknologi (høj) eller bygger projektet på anvendelse af standardprodukter/kendt teknologi Omfatter projektet anvendelse af et samspil af mange standardprodukter (høj) eller kun anvendelse af få standardprodukter, hvis samspil er almindeligt anvendt Er der stor risiko for en hurtig forældelse af den tekniske løsning (høj), eller er projektet allerede forberedt på næste teknologispring Er projektet meget komplekst (høj) eller enkelt Forventes anvendt en teknologi, der er attraktiv ved rekruttering af nye medarbejdere (lav) eller en teknologi, hvor det kan blive vanskeligt at rekruttere medarbejdere med tilstrækkelig høj kompetence (høj). Skal IT-systemet forvalte et regelsæt, der må forventes ændret væsentligt under projektet gennemførelse (høj), eller er regelsættet stabilt Skal der etableres mange snitflader til andre systemer (høj) eller er systemet et stand-alone Er IT-projektet afhængigt af tilretninger i andre systemer (høj) eller uafhængigt af tilretninger Skal der ske en omfattende konvertering i forbindelse med implementeringen (høj), eller skal der ikke ske nogen konvertering Er der ingen mulighed for, at konverteringen kan køres tilbage (høj), eller kan der etableres procedurer for tilbageløb (Særlige risikofaktorer for det konkrete projekt)
7 7 Leverandør Niveau Risikofaktor Er det svært at finde en erfaren og velkonsolideret leverandør (høj), eller findes der flere erfarne og velkonsoliderede leverandører på markedet Er det nødvendigt at inddrage flere leverandører i projektet (høj), eller forventes projektet gennemført ved en leverandør Er tidsplanen for gennemførelse af projektet stram og ufravigelig (høj) eller kan tidsplanen strækkes uden væsentlige gener (Særlige risikofaktorer for det konkrete projekt)
8 8 Interessenter* Niveau Risikofaktor Skal projektet udvikles i samarbejde med mange interessenter (høj), eller skal projektet udvikles uden samarbejde med interessenter Er interessenterne kritisk (høj) eller positivt (lav) indstillet overfor projektet. Er der stor offentlig bevågenhed for projektets gennemførelse (høj) eller kan der ikke forventes særlig fokus på projektet Involverer projektet mange interessenter, men hvor det kun er myndigheden selv, der har nytte af IT-projektet (høj), eller ligger nytteværdien af projektet hovedsageligt hos de eksterne interessenter (Særlige risikofaktorer for det konkrete projekt) Note: *Interessenterne kan omfatte både interne og eksterne, ligesom de kan omfatte interessenter, som myndigheden har og ikke har ledelsesbeføjelser over for.
Risikovurdering til aktstykke
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 99, endeligt svar på 17 spørgsmål 1 Offentligt PROASK Organisation Risikofaktor Anvendes der en teknisk løsning, som organisationen ikke har kendskab til (høj) eller en kendt
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereAktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.
Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem
Læs mereAktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereAktstykke nr. 118 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017.
Aktstykke nr. 118 Folketinget 2016-17 Bilag 118 Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt it-system
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs mereBilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.
Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at
Læs mereLANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Juni 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER
ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.
Læs merea. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige
Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at
Læs merek01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.
1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale
Læs mere(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)
BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereAktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11. Bilag Afgjort den 18. juni 2009. Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009.
Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 18. juni 2009 Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009. 110 a. Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte
Læs mereAnbefalinger for større kulturprojekter. Steen Kyed Kulturministeriet, afdelingschef
Anbefalinger for større kulturprojekter Steen Kyed Kulturministeriet, afdelingschef Udvalget blev anmodet om: at ajourføre publikationen Anbefalinger om god ledelse af større kulturprojekter (2006) i lyset
Læs mereKøbenhavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet
Læs mereAktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.
Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereInformationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab.
Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Resumé Indlægget omhandler de muligheder informationsteknologien giver for at forbedre
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereÅrhus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +!
" #$% &'(% )%* * % % %+ % $ $, % + # -./, & 0 + /+-1,-2 * '/% / % $$% &', (% )3 + % + 4 # 34 3 # 5 + & 3%$ 6+ 7 3 #+ #*, + 0/ +% $* 8$%-2 * * 9$, / -2 +0 :3 + ' ;, %* (% ):/))/93 / -1 :
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereAktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.
Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2009 11 Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. a. Forsvarsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til at anvende
Læs mereI den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.
Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereIt-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter
It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter Danske IT-Advokaters konference Hvordan undgår man kuldsejlede it-projekter? v. Erik Andreasen, Statens It-råd, d. 30. maj 2018 2 It-projektrådets arbejde
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereStruktur på privatlivsimplikationsrapporten
Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...
Læs mereInnovationsprojektforslag
Bilag 2 Dato [Indsæt måned og årstal] [Indsæt navnet på Privat Part (indsættes af Privat Part)] [Indsæt titel på projekt (indsættes af Privat Part)] Innovationsprojektforslag Beskrivelse af forslag til
Læs mereProfessionalisering af itprojektarbejdet
Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereNyt medlemssystem Fremgangsmåde ved valg af nyt medlemssystem
Nyt medlemssystem Fremgangsmåde ved valg af nyt medlemssystem København 19. maj 2015 Hvorfor skifte IT-system? Forretningsgangene er ineffektive, men er fastlåst i det nuværende ITsystem Organisationens
Læs mereOverordnet It-sikkerhedspolitik
Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mereNy anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson
Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2018
Individuelt solvensbehov 30. juni 2018 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5
SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget
Læs mereOm Statens It-projektråd. Version 1.3
Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38 Offentligt Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2 Offentligt j.nr. 06-014656 Dato : 21. november 2006 Til Folketingets Finansudvalg Hermed fremsendes statusrapport
Læs mereEn risikoanalyse i SOF (af en given opgave eller projekt) kan følge nedenstående 8 trin.
Socialforvaltningen NOTAT VEJLEDNING SOF Risikoanalyse En risikoanalyse i SOF (af en given opgave eller projekt) kan følge nedenstående 8 trin. 1. Identifikation af risici 2. Kvantificering af risici 3.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering Skatteministerens
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter. August 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af statslige digitaliseringsprojekter
Læs mereFolketinget - Finansudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 1 4 ad. aktstk. 203
Finansudvalget Aktstk. 203 - Svar på 9 Spørgsmål 1 Offentligt J.nr. 2005-026-0012 Dato: 1. sep. 2006 Til Folketinget - Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 1 4 ad. aktstk. 203 Kristian Jensen
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.
Finansudvalget Aktstk. 151 - Svar på 9 Spørgsmål 7 Offentligt j.nr. 06-052864 Dato : Til Folketingets Finansudvalg Ad Aktstk. 151 SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2 Hermed sendes svar på spørgsmål
Læs mereRisikoanalyse af implikationer for privatlivets fred
Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...
Læs mereBilag Afgjort den 5. maj Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts Aktstykke nr. 99 Folketinget BE004575
Aktstykke nr. 99 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 5. maj 2011 99 Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts 2011. a. Beskæftigelsesministeriet afgiver ved dette orienterende aktstykke en
Læs mereRapport om revisionen ved MedCom. September 2011
Rapport om revisionen ved MedCom September 2011 RAPPORT OM REVISIONEN VED MEDCOM 1 Forvaltningsrevision i august 2011 Kontor: D7 J.nr.: 2010-6070-2 1. Rigsrevisionen har udvalgt to fokusområder til forvaltningsrevision
Læs mereVejledning om. procedureretningslinje for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af
Læs mere. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten
. spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mereForslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed
Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereKvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser
Rammeaftale om rådgivning vedrørende drift og vedligehold af store bygværker 2017 2020 August 2016 Side 2 af 9 Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt...
Læs mereOm Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter
Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter August 2017 Erik Andreasen It-projektrådets arbejde - Vurdere risikoprofilen for statslige
Læs mereMinisteriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereGIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008
Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANK A/S
LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,
Læs mereVedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del 16 Bilag 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gav ved brev af 5. november
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereOVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK
OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK Indholdsfortegnelse 1. Indledning....3 2. Formål...3 3. Sikkerhedspolitik...3 4. Dækningsormåde...4 5. Sikkerhedsniveau....4 6. Organisation og ansvar...4 7. Opfølgning...5
Læs mereMini-PID Fælles Sprog III MedCom 11
Mini-PID Fælles Sprog III MedCom 11 Formål Fælles Sprog III (herefter FSIII) er en fælles kommunal standard for sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation, der bygger på strukturerede data. Strukturerede
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg
Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes
Læs mereNyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus
Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus GROUPCARE FORENINGERNES HUS ER: It-partner for danske foreninger og medlemsorganisationer med vores produkter medlemssystemet Membercare
Læs mereVEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING
VEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING Vejledning om bestyrelsesevaluering, opdateret den 29. august 2018 Anbefalinger for god Selskabsledelse, november 2017 INDHOLD 1. FORMÅL... 3 2. EJERSKAB AF EVALUERINGSPROCES...
Læs mereLønkontrol Implementeringsguide
Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal
Læs mereProjektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Læs mereBilag 8.1 Regler for bevillings- og budgetkontrol, budgetomplacering, tillægs- og anlægsbevillinger.
Bilag 8.1 Regler for bevillings- og budgetkontrol, budgetomplacering, tillægs- og anlægsbevillinger. Generelt Med udgangspunkt i ets pkt. 2.3. skal de nærmere regler omkring fastlæggelse af bevillings-
Læs mereImplementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU
Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders
Læs mereSkanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling
14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges
Læs mereForretningsorden for samarbejde
Aarhus Februar 2016 Sagsnr. 020789-0092 tb/tb/kkp Forretningsorden for samarbejde Aalborg Kommune og Budolfi Plads, Aalborg 2/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Samarbejdets organisering... 3
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereBILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION
BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153
Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereKrav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Læs mereKvartalsrapport vedr. Fase 2 af Skatteministeriets systemmodernisering for 1. kvartal 2011
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 236 Offentligt Notat Til Finansudvalget Koncerncentret Borger og Virksomhed It-projektstyring 16. maj 2011 J. nr. 11-064343 Kvartalsrapport vedr. Fase 2 af Skatteministeriets
Læs merea. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at videreføre anskaffelsen af et nyt sagsbehandlingssystem
Aktstykke nr. 66 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 16. december 2010 Justitsministeriet. København, den 30. november 2010. 66 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at videreføre
Læs mereParadigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato
Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource? 6 Pris på outsourcing
Læs mereSkema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen
Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale
Læs mere