Samarbejdsplan for Københavns Politikreds 2012 Indledning 2012 vil for Københavns Politis vedkommende være karakteriseret ved at være et ganske særligt krævende år i forhold til den økonomiske ramme, der er udmeldt for politikredsen. Københavns Politi forventer således på alle områder det være sig økonomisk, organisatorisk som politifagligt at stå over for særdeles store og forskelligartede opgaver og udfordringer. Målene og strategierne for opgavevaretagelsen tager i vidt omfang afsæt i centrale udmeldinger fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, men suppleres herudover med lokalt forankrede målsætninger/fokusområder, som fastlægges med baggrund i lokale myndigheders og lokalbefolkningens behov, hvilket i løbet af året kan medføre en omlægning og prioritering, som tager højde for udviklingen i politikredsen. Den overordnede strategi for politi og anklagemyndighed er gældende for perioden 2011 15. Af strategien fremgår det, at den væsentligste opgave for politiet og anklagemyndigheden er at sikre borgernes tryghed og sikkerhed i samfundet. Som led i udmøntningen af denne strategi er det hensigten, at såvel den gode udvikling i borgerbetjeningen som bekæmpelsen af rockerog bandekriminaliteten fastholdes, ligesom politiet gennem en målrettet bekæmpelse og forebyggelse af den borgerrettede kriminalitet skal opretholde og udbygge den tillid, som befolkningen har til politiet. På denne baggrund forventes politiet i 2012 at forbedre eller fastholde resultaterne på en række områder, der alle er helt essentielle for borgernes tryghed og sikkerhed, eller som retter sig imod at sikre borgerne den bedst mulige betjening fra politiets side. Fastlæggelse af de lokale målsætninger for den enkelte politikreds baseres på en forhandling mellem Rigsadvokaten, Rigspolitiet og den enkelte politikreds. Der er lagt vægt på, at målene individualiseres, således at de er rettet mod lokale kriminalitetsmæssige og administrative opgaver i politikredsen. De kredsspecifikke mål indgår samtidig i de enkelte kredskontrakter. Det er af yderste vigtighed på den ene side, at politiets mangesidede virksomhed er præget af klare målsætninger og fokusområder, ligesom opgaveløsningen på den anden side naturligvis må forudsætte, at der sker en løbende og klar prioritering med henblik på, at ressourcerne finder anvendelse dér, hvor der er mest behov og derved udnyttes bedst muligt. Disse forhold indgår således i Københavns Politis overordnede målsætninger for 2012. De økonomiske rammer for politiet og anklagemyndigheden i 2012 Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 15. november 2011 en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012 2015. Med baggrund heri har Rigspolitiet udmeldt den foreløbige bevilling for Københavns Politi i 2012. 1
Overordnet set vil der være behov for væsentlige reduktioner i antal medarbejdere i Københavns Politi i år og forventeligt ligeledes i de kommende år. Dette vil i endnu højere grad end tidligere nødvendiggøre en prioritering af de politimæssige ressourcer i forbindelse med opgaveløsninger i politikredsen. De overordnede målsætninger Rigspolitiet og Rigsadvokaten fastsætter i den årlige kredskontrakt for politikredsene en række krav, der vil influere på kredsenes mål for det pågældende år. Kontrakten består bl.a. af en række mål, som har til formål at udmønte centralt fastsatte krav. Det drejer sig om krav, som indgår i Rigspolitiets og Rigsadvokatens kontrakter med Justitsministeriet, herunder krav som følger af finanslovsaftalen for 2012 samt politiets og anklagemyndighedens strategier. Udgangspunktet for målopstillingen i resultatlønskontrakterne i 2012 er ligesom i 2011, som indledningsvis nævnt, de mål og fokusområder, der er fastlagt i den overordnede strategi for politi og anklagemyndighed for 2011 2015. Kredskontrakten for 2012 fokuserer blandt andet på nogle af de forhold, der er nævnt nedenfor. Overordnede målsætninger og operative fokusområder for Københavns Politi 2012 Strategier og mål for Københavns Politi er opdelt på de 3 hovedsøjler, der findes i politikredsen (det politioperative område, anklagemyndighedens ansvarsområde og det administrative område). I relation til samarbejdsplanen skal følgende forhold særligt fremhæves: I Politisøjlen Københavns Politi har på det politimæssige område følgende særlige fokusområder: Rockere og bander og disses kriminalitet Indbrud i privat beboelse Indsats mod utryghed og kriminalitet i særligt udsatte by- og boligområder Færdselsområdet Tryg By (indsatsen mod gaderøverier, vold og tyverier) Indsats mod prostitutionens bagmænd Berigelseskriminalitet (simple tyverier), der forøves af særlige udlændingegrupper og andre. Der er opstillet følgende overordnede strategier og mål på de enkelte områder: Rockere og banderelateret kriminalitet De kriminelle rocker- og bandegrupperinger i København udgør fortsat en betydelig udfordring for Københavns Politi og politiets samarbejdspartnere, selv om politiet i årene 2008 2011 har gennemført en massiv og koordineret indsats, hvor det overordnede mål ikke mindst har været at imødegå og forhindre voldelige opgør mellem personer i disse grupperinger og sikre tryghed for borgerne. De bagvedliggende konfliktårsager eksisterer fortsat og giver anledning til skyderier og andre voldelige opgør i det offentlige rum med en varierende intensitet. I foråret 2
2011 var København skueplads for nye skyderier, hvorimod 2. halvdel af 2011 har været præget af større stilstand. Indsatsen mod rocker- og bandegrupperingerne i perioden 2008 2011 har skabt et stort erfarings- og vidensgrundlag for Københavns Politi, hvad angår midler og metoder i den operationelle organisering af bandeindsatsen. Der er endvidere gennem Banderåd, Sikker By og SSP-samarbejde og i et særligt bandestabsarbejde blevet etableret et intensivt og offensivt samarbejde med andre myndigheder og interessenter. Exit-programmet og arbejdet med utilpassende unge i de særligt udsatte boligområder har en central placering og er højt prioriteret i dette samarbejde bl.a. med henblik på at forhindre rekruttering til det etablerede bandemiljø. Se nærmere om exit-programmet nedenfor. Københavns Politi ønsker at konsolidere sit hidtidige indsatsniveau, således at der i perioden 2012 2015 sikres en økonomisk og organisatorisk platform, hvormed Københavns Politi i et tæt samarbejde med Task Force Øst (TFØ) og de andre politikredse på Sjælland vil være i stand til at videreføre en kontinuerlig og solid operativ og efterforskningsmæssig indsats rettet mod rocker- og bandemiljøet i hele politikredsen. Københavns Politi ønsker desuden at gennemføre en særlig fokuseret indsats mod rocker- og bandemiljøet i et bestemt belastet byog boligområde og på Christiania - bl.a. med henblik på at opnå en effekt af en længerevarende bredspektret og koordineret indsats i disse områder. De strategiske mål er, at: imødegå og forhindre voldelige opgør mellem personer med tilknytning til rockergrupper og bander og sikre tryghed for befolkningen, sikre et konstant og fuldt opdateret efterretningsbillede, sikre konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer, fastholde strafferetlig og økonomisk efterforskning mod aktørerne også i perioder, hvor der ikke er erkendte voldelige opgør mellem grupperingerne, anklageenheden i videst muligt omfang som støtte til efterforskninger anvender retsplejelovens muligheder for strafprocessuelle tvangsindgreb, anholdte søges varetægtsfængslet indtil dom og om muligt også efter dom, indtil afsoning kan finde sted, bidrage til at mindst 300 registrerede rocker- eller bandemedlemmer, heraf 200 på Sjælland, kontinuerligt afsoner domme eller er varetægtsfængslede, sikre en samfundsmæssig mobilisering mod og afstandtagen til rockernes og bandernes aktiviteter, sikre at personer, der ikke er en del af konflikten, berøres mindst muligt af politiets indsats, herunder i forbindelse med gennemførelse af visitationer mv., medvirke til et forpligtende tværmyndighedsmæssigt samarbejde, medvirke til præventive aktiviteter, således at personer ikke rekrutteres til grupperingerne, udvikle metoder og best practice i forhold til indsatsmåder blandt andet gennem nyttiggørelse af erfaringerne fra bandeprojektet og arbejdet i følgestabe, i København skal 10 procent af NEC niveau 1 og 2 personer, der har bopæl i SUB områderne, vurderes i forhold til egnethed til iværksættelse af exit-visiteringsprocedure. 3
Indsatsen mod indbrud i privat beboelse herunder øget fokus på den indbrudskriminalitet, der begås af udenlandske kriminelle uden fast tilknytning til Danmark Som opfølgning på indbrudspakken fra april 2010 har regeringen med den nye flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2012 2015 til hensigt at fastholde fokus på bekæmpelse og forebyggelse af den borgervendte kriminalitet, herunder indbrud, således at politiet kan leve op til sin vision om at skabe tryghed i befolkningen. Den landsdækkende indbrudsindsats er delt op i en samlet øst indsats og en samlet vest indsats. København er en del af øst indsatsen, hvori deltager samtlige af de 5 sjællandske politikredse. Politikredsene hæfter solidarisk for indfrielse af de strategiske måltal, hvor Københavns Politi skal nedbringe antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse i 2012 med 2 procent i forhold til politikredsens gennemsnitlige niveau i perioden 2009 2011. Formålet er at fastholde fokus mod bekæmpelse af indbrud i beboelse og sætte ind overfor hælerivirksomhed, for på den måde at efterleve de overordnede strategiske mål. Dette skal ske ved optimal udnyttelse af de operative kræfter altså en synergieffekt opnået via en partnerskabsmodel, et forpligtende samarbejde internt såvel som eksternt samt i forhold til andre af København Politis fokusområder som for eksempel Tryg By. Det er det strategiske mål, at: nedbringe antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse med mindst 2 procent i forhold til gennemsnittet af anmeldelser i 2009 2011, sikre en hurtig og tryghedsskabende indsats over for ofrene, søge at dæmpe antallet af anmeldte indbrud ved at iværksætte frihedsberøvende foranstaltninger over for aktive indbrudstyve ved at anklagemyndigheden i videst muligt omfang søger af få gennemført varetægtsfængsling af anholdte gerningsmænd, anklageenheden i videst muligt omfang søger at få gennemført hovedforhandlingen, mens varetægtsfængslingen står på, bidrage til og sikre en bred koordinering af indsatsen imellem politikredsene. Indsats mod utryghed og kriminalitet i særligt udsatte boligområder Den tidligere regerings handlingsplan Ghettoen tilbage til samfundet udpegede 10 særligt udsatte boligområder i Københavns politikreds. De problemer, der optræder i de udsatte boligområder, kan imidlertid være meget forskellige. I nogle af de udsatte boligområder består den konkrete utryghedsskabende adfærd ikke altid alene i egentlig alvorlig adfærd, men også i adfærd, der generer andre beboere, herunder eksempelvis støjende adfærd, drikkeri til ulempe, sammenstimling, hærværk og chikanerier. Samtidig er det politiets erfaring, at der findes områder, der er så belastede af kriminalitet, og hvor der er behov for en styrket indsats mod utryghed og kriminalitet, selvom området ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af ghetto-listen. Partierne bag flerårsaftalen har på den baggrund afsat flere ressourcer til en styrket politiindsats i de særligt udsatte boligområder, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastet af kriminalitet. Der er med baggrund heri fastsat følgende rammer for det videre arbejde med de særligt udsatte boligområder i politikredsen: 4
I henhold til den nationale strategiplan for politiets operative indsats i 2012 skal Københavns Politi, med inddragelse af data fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ( ghettolisten ), suppleret med relevante kriminalitetsdata, lokal viden og med baggrund i lokal analyse og trusselvurdering, i prioriteret orden identificere de boligområder, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastet af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. I Københavns Politikreds identificeres boligområderne ud fra nedenstående kriterier: Udgangspunkt i data fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ( ghettolisten ). Trusselsvurdering på baggrund af relevante kriminalitetsdata (Københavnermodellen). Kvalitativ lokal politifaglig vurdering og prioritering. Drøftelse med relevante eksterne samarbejdspartnere. Afhængig af trusselsvurderingen i de enkelte udsatte boligområder, underbygges indsatsen af politikredsens øvrige strategiske planer. Analyse, trusselsvurdering og endelig prioritering skal foretages kvartalsvist. De særligt udsatte boligområder i politikredsen vil blive defineret og udpeget i et tæt samarbejde med kommunerne i politikredsen. De strategiske mål for indsatsen er, at: antallet af sigtelser i forhold til antal anmeldelser om kriminalitet (overtrædelse af straffeloven) i de udpegede områder bliver forøget, sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltalerejsning i sager vedrørende overtrædelse af straffeloven i videst muligt omfang er mindre end 2 måneder, fastlægge procedurer, der i bevismæssigt klare sager mod unge under 18 år for vold eller anden alvorlig kriminalitet sikrer en særlig hurtig sagsbehandling, hvor politiet så vidt muligt færdiggør sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommunen ( 7+7 proceduren ). Antallet af straffelovsovertrædelser pr. 1000 indbyggere i de valgte boligområder er på niveau med landsgennemsnittet. Københavns Politi vil desuden med baggrund i det aktuelle trusselsbillede opstille mål for: politiets indsats over for de mest aktive kriminelle og/eller utryghedsskabende personer bosiddende i området (Top 20-indsats), politiets tilstedeværelse og synlighed i området, politiets forebyggende og kriminalpræventive indsats i området og bekæmpelse af øvrig konkret utryghedsskabende adfærd og lignende i området, eksempelvis i forhold til udvikling i antal sigtelser for overtrædelse af andre love end straffeloven jf. det lokale trusselsbillede. 5
Færdselsområdet Det er det strategiske mål, at: antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken bliver reduceret, gennemføre en målrettet og konsekvent kontrolindsats, der begrænser hensynsløs og forulempende kørsel og særlig trafikfarlig adfærd, opfylde nationalt fastsatte mål for kontrol af tunge køretøjer og for serviceydelser på køreprøveområdet, bidrage til at sikre fremkommelighed og en smidig trafikafvikling i politikredsen, og sætte ind med en målrettet trafikkontrol, der kan medvirke til at højne cyklistkulturen og trafiksikkerheden for denne type trafikanter. Tryg By Byen København og de øvrige byer i kredsen er generelt et trygt område med mange aktiviteter og et aktivt natteliv i de mange restaurationer og cafeer mv. Det er en målsætning, at hovedstaden opleves af borgere og turister som en attraktiv og dynamisk metropol, hvor det er trygt og sikkert at færdes på alle tidspunkter af døgnet. Københavns Politi har siden 2007 haft særlig fokus på bekæmpelse af den borgervendte kriminalitet, men til trods herfor ses der fortsat en stigning i antallet af anmeldelser inden for dette kriminalitetsområde. I 2012 vil Københavns Politi derfor fortsat have fokus på at sikre borgerne en tryg by. Tryg By er en overordnet organisering, der danner det strategiske grundlag for Københavns Politis samlede indsats inden for de tre selvstændige sagsområder: Vold, røveri og tyveri. Tryg By indsatsen tager udgangspunkt i det lokale trusselsbillede og er baseret på et analytisk politiarbejde samt dialog med de lokale interessenter. Denne organisering af indsatsen, skal være med til at sikre en optimal og koordineret udnyttelse af ressourcerne indenfor de 3 kriminalitetsområder, idet der ofte ses et sammenfald i tidsrum, gerningsmænd og gerningssteder. Der er et overordnet mål for Københavns Politi, at den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet skal nedbringes. København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør skal være trygge områder at bo og færdes i på alle tidspunkter af døgnet. Det er det strategiske mål, at: nedbringe antallet af anmeldelser om vold, gaderøveri og hærværk i såkaldte hot spot områder mest muligt og mindst til et niveau, der er lavere end det gennemsnitlige niveau for de samme områder i perioden 2009 2011, forøge den synlige og tryghedsskabende politiindsats i aften- og nattetimerne med særlig fokus på de særlige hot-spot områder i bymiljøet, gennemføre målrettet værtshuskontrol, der skal forhindre hård udskænkning og udskænkning til mindreårige samt forhindre ungegruppers uroskabende adfærd i værtshusmiljøet, og forhindre narkotikasalg eller anden kriminalitet/adfærd, der er utryghedsskabende og generer borgerne. 6
Indsats mod prostitutionens bagmænd Det er det strategiske mål, at: fastholde og udbygge kendskabet til prostitutionsmiljøet i Københavns politikreds, opretholde den styrkede politimæssige efterforskningsindsats mod de personer, der står bag organiseret prostitution og handel med kvinder med henblik på retsforfølgning af disse bagmænd, gennemføre målrettede kontrolaktioner i prostitutionsmiljøet blandt andet med henblik på at skabe grundlag for afdækning af tvang og voldsudøvelse mod prostituerede kvinder og fastholde samarbejdet med eksterne organisationer og grupper - herunder de sociale myndigheder. Indsats mod berigelseskriminalitet (simple tyverier), der forøves af særlige udlændingegrupper og andre Det er det strategiske mål, at: nedbringe antallet af anmeldelser om tyveri (lommetyverier, tyveri fra taske/bagage, tyveri på banegårde/lufthavne o.a.) med mindst 2 procent i forhold til gennemsnittet af anmeldelser i 2009 2011, gennemføre målrettet kontrol af opholdsgrundlag mv. for særlige grupper af udlændinge, sikre hurtig og konsekvent indsats og retshåndhævelse med begæring om afvisning/udvisning af særlige udlændingegrupper, der begår kriminalitet i Danmark, tilvejebringe et opdateret efterretningsbillede vedrørende opholdssteder mv. for særlige udlændingegrupper, der mistænkes for at begå kriminalitet eller som opholder sig ulovligt i Danmark og bidrage til og sikre en bred koordinering af indsatsen imellem politikredsene. II Anklagesøjlen Københavns Politi har på det anklagemæssige område følgende særlige fokusområder: Mål- og resultatstyring Nedbringelse af antallet af aflyste retsmøder Lean Talentudvikling Det er bl.a. et strategisk mål at få nedsat antallet af aflyste retsmøder. III Den administrative søjle De centrale administrative funktioner i Københavns Politi skal understøtte driften og udviklingen af politikredsens varetagelse af kerneopgaverne i henholdsvis politisøjlen og den lokale anklagemyndighed. Funktionerne løses af Personaleafdelingen, Økonomiafdelingen samt IT- og Kommunikationsafdelingen. 7
Understøttelse af driften af kerneopgaverne sker bl.a. gennem personaleadministration, udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation, økonomistyring og -forvaltning, logistik, ITdrift og udvikling samt formidling og understøttelse af information og kommunikation. Samarbejde med lokalsamfundet Kredsråd Kredsrådet fungerer som det øverste strategiske forum, hvor der kan drøftes såvel spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen som spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det er herunder vigtigt at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse. Efter retsplejelovens 113 skal der årligt af politidirektøren, efter forudgående drøftelse i Kredsrådet, offentliggøres en samarbejdsplan, der blandt andet skal beskrive de overordnede rammer for politiets samarbejde med og inddragelse af relevante samarbejdsparter i kommunerne og lokalsamfundet under skyldig hensyntagen til de lokale forhold, således at det gensidigt forpligtende samarbejde tager udgangspunkt i lokale behov, muligheder og forhold. Det er i denne forbindelse Kredsrådets opgave at sikre sammenhæng mellem den vedtagne samarbejdsplan og kommunernes politik på en række områder, herunder sundhedsforebyggelse, misbrugspolitik, ungdomspolitik, undervisning, sociale indsatser over for børn og unge og fritidspolitik. Herudover skal Kredsrådet løbende sikre sig overblik over kriminalitetssituationen og udviklingen i politikredsen og på denne baggrund vurdere, hvilke foranstaltninger, der eventuelt som fællesprojekt bør iværksættes. Der skal afholdes 4 møder årligt i Kredsrådet. Det er Københavns Politis helt klare opfattelse, at disse møder i meget høj grad bidrager til at styrke samarbejdet på tværs i hele politikredsen, der i alt omfatter fire kommuner. Ud over en gensidig og mere generel orientering omkring projekter og planer mv. i kommunerne og i politiet skal møderne danne grundlag for drøftelse af mere aktuelle emner, såsom situationen omkring skyderier og bandekonflikt, narkotikahandel, videoovervågning, prostitution på Vesterbro og problemer på Christiania, og lokalt relaterede problemer i øvrigt i de enkelte kommuner. I forbindelse med drøftelsen af de enkelte problemstillinger søges altid tilvejebragt løsningsmodeller, der i fornødent omfang bør munde ud i, at samarbejdsparterne giver tilsagn om at yde deres bistand/støtte. Dette gælder eksempelvis både i forbindelse med de oven for nævnte aktuelle emner og andre mere lokalt prægede problemer. Sådanne drøftelser vil efter omstændighederne føre til, at de relevante medlemmer af Kredsrådet efterfølgende sammen deltager i lokale arrangementer, hvor problemløsninger kan søges opnået sammen med lokale aktører, herunder med borgerne i et bestemt område. I forbindelse med samarbejdet i Kredsrådet etableres og udbygges både nye og igangværende fora og fælles projekter, såsom f. eks. Center for Sikker By i Københavns Kommune og en række tværsektorielle netværk i øvrigt. I tilknytning hertil er udviklet et tryghedsindeks, der løbende tager temperaturen på tryghedsniveauet i København. Det anses af væsentlig betydning, at der ved møderne i Kredsrådet er mulighed for at udrede eller 8
skabe forståelse for eventuelle problemstillinger, der måtte være opstået i det daglige samarbejde parterne imellem. I de senere år er antallet af indbrud steget markant. På baggrund heraf lancerede Justitsministeriet en samlet pakke med en række tiltag på området, den såkaldte indbrudspakke, der skal medvirke til at nedbringe antallet af indbrud. Blandt tiltagene indgår, at Kriminalforsorgen mindst én gang årligt skal deltage i et kredsrådsmøde med henblik på koordinering af den samlede myndighedsindsats mod indbrudskriminalitet, herunder udslusning af indbrudstyve fra fængsel til frihed. Kriminalforsorgen har som led i dette arbejde været inddraget i møder i Kredsrådet og vil ligeledes blive det fremadrettet i 2012. Det er som et led i drøftelserne i Kredsrådet blevet besluttet, at Københavns Politi på en række klart definerede områder til brug for kommunerne i politikredsen tilvejebringer og leverer en række nøgletal vedr. kriminalitetsudviklingen, hvis kommunen har interesse heri. Lokalråd I forbindelse med politikredsreformen og indførelse af kredsråd blev der samtidig lagt op til, at det kommunale og politimæssige samarbejde i hver kommune blev forankret i et samarbejdsforum benævnt som lokalråd. I Københavns Politikreds blev det sammen med de kommunale samarbejdspartnere besluttet i stedet at opretholde de allerede eksisterende og velfungerende samarbejdsfora mellem kommune og politi, bortset fra Frederiksberg Kommune, hvor der var et ønske om at oprette et egentligt lokalråd. Beslutningen om den særlige struktur i Københavns Politikreds er begrundet med Københavns Politikreds størrelse og de mangeartede opgaver, der knytter sig til en hovedstad. Hertil kommer, at der i en stor del af kredsen allerede var etableret særdeles velfungerende samarbejdsfora, som det ville være mest hensigtsmæssigt at opretholde. Borgmestrene for Københavns, Dragørs og Tårnbys kommuner udtrykte således på denne baggrund ønske om at strukturere lokalrådsordningen på den hidtidige måde, mens Frederiksberg Kommune som anført fremsatte ønske om at få etableret et egentligt lokalråd. Lokalrådet på Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser af samarbejdet i Frederiksberg Kommune. Det er vurderingen, at der er gode erfaringer med samarbejdet i lokalrådet på Frederiksberg. De mange fora i den øvrige del af politikredsen, hvor der er et tæt og formaliseret samarbejde med lokalsamfundet, benævnes alle som lokalråd. I politikredsens samarbejde indgår således blandt andet SSP-kontaktudvalgene og andre tværsektionelle fora, såsom PSP-samarbejdet, samarbejdet på trafik-og skatteområdet mv. Det kriminalitetsforebyggende arbejde Et af de mest centrale punkter, hvor politiet og samarbejdsparterne har en fælles interesse i at etablere et intenst samarbejde, er det kriminalitetsforebyggende arbejde. I dette arbejde indgår alle aktører, der har indflydelse på en eventuel kriminalitetsudvikling, herunder navnlig skoler, socialforvaltning, familie og det psykiatriske system, men også boligforeninger, grundejerforeninger og fritids-/sportsforeninger. I denne sammenhæng indgår navnlig SSPsamarbejdet og PSP-samarbejdet, som er lokalt forankret i politikredsen. Efter en ændring af 9
retsplejelovens 114, stk. 1, i 2010 skal Kriminalforsorgen fremover indgå formelt i SSPsamarbejdet, således at Kriminalforsorgens erfaring og ekspertise med at håndtere unge lovovertrædere udnyttes i tilknytning til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er en forudsætning på dette område, at der eksisterer et tæt samarbejde for at sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. HOTSPOT- indsatsen, der i 2010 blev afsluttet med 2 indsatsområder i Valby, vil blive fortsat også i 2012 på henholdsvis Indre- og Ydre Nørrebro. Indsatsen er planlagt til at skulle løbe i en 4-årig periode. Det bemærkes i øvrigt, at man ved at samordne de kriminalpræventive indsatser med de kommunale indsatser opnår, at der opbygges et beredskab til at tage sig af de problemer med kriminalitet og uro, som under alle omstændigheder vil opstå, uanset kvaliteten af den kriminalpræventive indsats, ligesom der opbygges en tradition for et samarbejde på tværs, som kan bidrage til øget sammenhængskraft i indsatsen, fleksibilitet i forhold til nye udfordringer og til dynamik og nytænkning. Netop det særdeles vigtige og gode kriseberedskabssamarbejde, som er oparbejdet mellem Københavns Politi og kommunerne, er der mellem parterne enighed om at fremhæve, ligesom der er enighed om betydningen af at fastholde dette. Endvidere anses det for væsentligt, at dialogen om udviklingen i radikale miljøer fastholdes i det såkaldte VINK-program, jf. nærmere herom nedenfor. Særlige banderåd I forbindelse med regeringens initiativer vedrørende indsatsen mod den aktuelle bandekonflikt blev der i 2009 oprettet særlige lokale banderåd i de relevante områder. Banderådene skal være et forum, hvor man løbende kan drøfte konkrete tryghedsskabende tiltag og initiativer, der kan målrette og uddybe den lokale præventive indsats for at bryde tilgangen til banderne. Fokus skal være på helt unge potientielle bandemedlemmer. Som udgangspunkt skal sociale myndigheder, skoler, lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter for fritidsklubber mv., fædregrupper og andre lokale netværksgrupper deltage i samarbejdet. Der er i Københavns politikreds oprettet i alt 4 banderåd, som siden oprettelsen omkring september 2009 har afholdt tilsammen 5 møder i 2009, 8 møder i 2010 og 8 møder i 2011. Den aktuelle bandekonflikt udgør et ganske særligt utryghedsskabende problem. På den baggrund er der etableret et særligt samarbejde i regi af Sikker By indsatsen, der har til formål at styrke indsatsen med henblik på at forebygge kriminalitet og rekruttering til disse uro- og utryghedsskabende grupper. I den forbindelse blev der i løbet af 2010 implementeret et bandeexitprogram, hvortil der indtil videre er visiteret et større antal unge. I tilknytning hertil har regeringen med udsendelsen af en rammemodel lagt op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til bande- og rockermedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Et centralt element i rammemodellen er, at der i den enkelte politikreds efter behov etableres en exit-enhed. Implementeringen heraf forudsætter involvering af de 10
relevante kommuner og bør selvsagt specifikt i forhold til Københavns Kommune koordineres i forhold til de allerede iværksatte initiativer på exit-området, jf. nedenfor. Nationalt EXIT Program En vej Ud Som led i regeringens indsats mod rocker- og bandekriminalitet lancerede regeringen den 13. april 2011 en rammemodel for et nationalt exitprogram til rocker- og bandemedlemmer, der ønsker en vej ud af miljøet. Rammemodellen forudsætter et målrettet koordineret myndighedssamarbejde mellem blandt andet politiet, kriminalforsorgen og de kommunale forvaltninger og forudsættes gennemført indenfor rammerne af gældende lovgivning og inden for de nuværende økonomiske rammer. I hver politikreds oprettes i forlængelse af rammemodellens oplæg en særlig exit-enhed, som støttes og koordineres fra et nationalt exit-sekretariat i Rigspolitiet. Det Nationale EXIT-program er målrettet til de personer, som NEC til enhver tid har registreret som tilknyttet de forskellige rocker- og bandegrupperinger i Danmark, hvilket vil sige fuldgyldige medlemmer af f.eks. HA, BA og Blågårds Plads gruppen. Den Kriminalpræventive Afdeling er tovholder på Københavns Politis lokale exit-enhed, hvor repræsentanter fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler og Københavns Politis Kildehåndteringsgruppe er deltagere. Når et bandemedlem, som har bopæl i Københavns politikreds, giver udtryk for et ønske om at forlade det kriminelle miljø varetages således en samlet koordineret indsats via den lokale exit-enhed i Københavns Politi. Københavns Kommune har sideløbende med det nationale exit-program etableret et kommunalt exit-program, der er målrettet til de personer, som ikke er fuldgyldige medlemmer af en rocker- eller bandegruppering, hvilket vil sige såkaldte hang-arounds og støttegrupperinger. Det kommunale exit-program sikrer på samme måde en fokuseret og målrettet bistand til personer, der ønsker at forlade bandemiljøet, blot på kommunalt niveau. De to programmer er således ikke målrettet til de samme personer. Din Betjent 2012 Grundtanken i organiseringen af lokalpolitiindsatsen er, at alle borgere og interessenter i København Politis område har en politimand, der tager sig af deres lokalområde arbejdsmetoden kaldes Din Betjent. Nogle sektorer vil have flere lokalbetjente tilknyttet, men der vil altid være én ansvarlig betjent for den enkelte sektor. Denne organisering af lokalpolitiet blev påbegyndt i 2009 på Nørrebro og er i 2010 og 2011 blevet udvidet til at omfatte i alt 21 sektorer i bydelene Nørrebro, Østerbro, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse samt hele Frederiksberg kommune. Disse byområder og sektorer henhører alle under Station Bellahøjs dækningsområde. 11
Udbredelsen af Din Betjent til resten af Københavns Kommune og Tårnby og Dragør kommuner forventes videreført fra 2. halvår 2012, når der foreligger en udviklingsplan for en tilpasning af København Politis samlede organisation. Samarbejdet med andre myndigheder m.v. Der findes ud over det beskrevne en lang række samarbejdsrelationer med kommunerne, andre offentlige myndigheder, institutioner, foreninger mv. Dette samarbejde foregår i både offentligt og privat regi, ligesom samarbejdet fungerer såvel i formaliseret form som på en mere uformel måde. Det er af afgørende betydning, at disse samarbejdsfora bevares og i fornødent omfang løbende udvikles og justeres. Både de enkelte politistationer i Københavns Politi (Station Amager, Station Bellahøj og Station City), Efterforskningsenheden og Specialenheden er afhængig af samarbejdsrelationen repræsenteret i disse samarbejdsfora. Det samme gælder for så vidt angår Den Kriminalpræventive Afdeling, ligesom Københavns Politis centrale ledelse indgår i en lang række samarbejdsfora af forskellig art. Som eksempler på allerede iværksatte væsentlige tværgående samarbejdsprojekter kan nævnes Tingbjerg Partnerskab, der har til formål at bidrage til at nedbringe kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i Tingbjerg/Utterslevhuse. Partnerskabet er indgået mellem Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, boligselskaberne FSB og SAB/KAB samt Tingbjerg Fællesråd. Herudover er der etableret et mere konkret samarbejde vedr. Jægersborggade, ligesom der med Københavns Kommunes projekt Tryg den af er lagt op til et mere intensiveret samarbejde med det specifikke formål at fremme tryghed og sikkerhed i byens natteliv. Radikalisering/VINK VINK, der er forkortelsen for Viden Inklusion, er et program under Københavns Kommune, der har til formål at informere, rådgive og støtte kommunens frontpersonale, så de gennem deres kontakt til unge kan forebygge radikalisering og ekstremisme blandt unge i København. DKA og VINK har et samarbejde, hvor VINK især bruger DKA s erfaring med den generelle forebyggende indsats og kendskab til det tværfaglige samarbejde omkring de unge. VINK har i 2011 været sparringspartner for frontpersonale og haft samtaler med bekymrende unge. Der har været en stigning i antallet af sager og DKA har været inddraget i flere af dem. Derudover har der løbende været workshops med borgere, hvor emner som ekstremisme, medborgerskab, inklusion, mm. drøftes. VINK har indgået en samarbejdsaftale med SSP-sekretariatet der betyder, at bekymringer, som VINK modtager om enkelte unge, kan tages op i de lokale SSP udvalg som enkeltsager. VINK tilbyder at klæde alle SSP lokaludvalg og ledergrupper på med generel viden om, hvad politisk og religiøs radikalisering er, og give SSP repræsentanterne værktøjer til at gå i dialog med unge i forhold til bekymrende adfærd. 12
VINK har et tæt samarbejde med et lignende program i Århus med det formål at styrke udviklingen af indsatser, metoder og det tværfaglige samarbejde. Ungesamråd Den tidligere regering fremlagde i oktober 2009 udspillet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. I dette udspil indgår en lang række tiltag, der bygger på anbefalinger fra Ungdomskommissionen i betænkning nr. 1508/2009 om indsatsen mod ungdomskriminalitet. Et af forslagene vedrørte etablering af ungesamråd, der skal sikre, at de involverede myndigheder tidligt informeres om sager mod unge under 18 år og dermed hurtigere kan iværksætte nødvendige tiltag. Det blev på denne baggrund besluttet, at der skulle etableres ungesamråd i samtlige politikredse. Rigsadvokaten foranledigede, at politidirektørerne tog initiativ til en drøftelse af ungesamråd i det lokale Kredsråd. I relation til organiseringen af ungesamråd er der lagt op til, at et ungesamråd som udgangspunkt skal bestå af faste repræsentanter fra blandt andet de berørte kommuner, sikrede institutioner i politikredsen, Kriminalforsorgen i Frihed samt en eller flere sagkyndige. Herudover deltager en repræsentant fra anklagemyndigheden. Blandt ungesamrådets hovedopgaver er udarbejdelse af indstillinger til brug for anklagemyndighedens sanktionspåstand og rettens sanktionsvalg i konkrete straffesager mod unge under 18 år. Herudover skal ungesamrådet udarbejde indstillinger om det mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en ubetinget frihedsstraf, eller om idømmelse af ungdomssanktion i medfør af straffelovens 74 a. Ved kredsrådsmødet den 14. september 2010 var der enighed om, at der skulle oprettes ét ungesamråd for hele politikredsen, og at Københavns Kommune skulle tage initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe. De videre drøftelser om organiseringen af ungesamrådet afventede indledningsvis indgåelse af en aftale om de økonomiske forhold mellem Kommunernes Landsforening og Justitsministeriet. Under den videre proces med organisering af et ungesamråd har Københavns Kommune nu anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om retsstillingen i forbindelse med videregivelse af personoplysninger myndighederne imellem. Kredsrådet følger løbende den igangværende proces vedrørende etablering af et ungesamråd. Konfliktrådsmægling Loven om Konfliktråd trådte i kraft den 1. januar 2010 og pålagde samtlige politikredse at etablere Konfliktråd, hvor den forurettede og gerningsmanden får mulighed for at blive konfronteret i overværelse af en neutral mægler. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig strafforfølgning. Københavns Politi skal i 2012 sikre, at den forurettede og gerningsmanden i alle straffesager, som findes egnede hertil, tilbydes mulighed for at møde hinanden i konfliktråd for at tale om den strafbare handling. 13
Københavns Politi forpligtes i 2012 til at der er gennemført konfliktmægling i mindst 60 sager. Afslutning Det vil også i 2012 være den væsentligste opgave for Københavns Politi at sikre borgernes tryghed og sikkerhed i samfundet. I den forbindelse skal den gode udvikling i både borgerbetjeningen og bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten fastholdes og udvikles i forhold til opståede behov. I forbindelse med denne fremadrettede indsats vil de tætte og fine samarbejdsrelationer i kredsråd, lokalråd m.v. og i forhold til kommunerne samt andre myndigheder og samarbejdsrelationer spille en overordentlig stor rolle. 14