Midtjysk konkurrenceevne

Relaterede dokumenter
Midtjysk konkurrenceevne

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Iværksætter- statistik

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

Lille gennembrud for joboptimismen

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Optimismen på tilbagetog

Krisen og dens betydning for omstilling af

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Optimismen fortsætter tilbagetoget

21. september 2010 Optimistiske virksomheder tøver med nye ansættelser

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

" # % $# '()* &+ '(), * &#

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Statistiske informationer

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Generel erhvervsstatistik

Gazellerne i Midtjylland 2017

Ny vækst uden nye jobs

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

It tjener penge til midtjyske virksomheder

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Generel erhvervsstatistik

Beskæftigelsen er faldet med langt over på et enkelt år

Som nøgletal anvendes antallet af arbejdspladser i den enkelte kommune set i forhold til antallet af indbyggere i kommunen (tabel 1).

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Bornholms vækstbarometer

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Ny vækst på vej med nye jobs

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Konkurser og jobtab 2013

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Statistiske informationer

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Statistiske informationer

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

Statistiske informationer

Konkurstal i årets andet kvartal sætter endnu engang rekord

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

Statistiske informationer

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Produktivitetsudviklingen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Region Midtjylland i en international verden

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Fakta om advokatbranchen

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Eksport giver job til rekordmange

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Copyright Sund & Bælt

Konkursanalyse Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG

Fakta om Advokatbranchen

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Transkript:

Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Regional Udvikling - afdeling for virksomheds- og kompetenceudvikling Region Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Indledning...3 1.1 Hovedresultater...4 1.2 Metode...9 1.2.1 Population...9 1.2.2 Datakilde...9 1.2.3 Variabledefinitioner... 10 Del 1. Regionalt niveau... 13 2 Virksomhedernes karakteristika... 14 2.1 Branche... 15 2.2 Virksomhedsstørrelse... 20 2.3 Branche og Virksomhedsstørrelse... 22 2.4 Ejerskabsform... 26 3 Virksomhedernes økonomiske aktivitet... 29 3.1 Omsætning... 30 3.2 Eksport... 37 3.3 Eksportandel... 41 3.4 Eksportintensitet... 45 3.5 Værditilvækst... 49 3.6 Værditilvækst per ansat... 54 3.7 Beskæftigelse... 58 Del 2. Kommunalt niveau... 64 4 Virksomhedernes karakteristika... 65 4.1 Branche... 65 4.2 Virksomhedsstørrelse... 72 4.3 Branche og Virksomhedsstørrelse... 75 4.4 Ejerskabsform... 80 5 Virksomhedernes økonomiske aktivitet... 83 5.1 Omsætning... 84 5.2 Eksport... 88 5.3 Eksportandel... 96 5.4 Eksportintensitet... 99 5.5 Værditilvækst... 103 5.6 Værditilvækst per ansat... 112 5.7 Beskæftigelse... 116

1 Indledning Denne datarapport indeholder en statistisk beskrivelse af virksomhedsbestanden i region. Rapporten omfatter de private byerhverv i regionen og dækker derfor ikke offentlige virksomheder samt de primære erhverv, som bl.a. dækker landbrug og fiskeri. Datarapporten fokuserer dels på at få beskrevet virksomhederne ud fra en række karakteristika såsom virksomhedernes branchefordeling, deres størrelsesfordeling og deres ejerskabsform. Desuden bliver der fokuseret på virksomhedernes økonomiske aktivitet, hvilket bl.a. dækker over virksomhedernes omsætning, deres værditilvækst, eksport og beskæftigelse. Udover en række forskellige parametre der beskriver virksomhederne i region, så sammenlignes resultaterne med de øvrige regioner i Danmark. Desuden sammenlignes kommunerne intra-regionalt i region. Formålet med datarapporten er at: Opnå viden om virksomhederne i region. Skabe et grundlag for fremtidig policy-arbejde i relation til virksomhedsudvikling. Udgive et statistisk opslagsværk, hvorudfra eksterne interessenter som kommuner, erhvervsservicesystemet, samt interesserede virksomheder kan danne sig en indsigt i hvad der er kendetegnet ved erhvervsstrukturen i region. Rapporten er struktureret omkring 2 hovedelementer: 1. Region sammenlignet med de andre regioner og et nationalt niveau 2. Kommunerne i region. Begge rapportens hovedelementer er struktureret i to overordnede kapitler: 1. En grundlæggende præsentation af virksomhedsbasen i region. Dette første afsnit danner en basisindsigt i virksomhederne og en gruppering på baggrund af deres grundlæggende karakteristika. 2. Virksomhedernes økonomiske aktivitet. Dette andet afsnit danner en dybere indsigt i virksomhederne på baggrund af deres økonomiske aktivitet, og der dannes herudfra en indsigt i forskelle mellem de tidligere fundne grupperinger.

1.1 Hovedresultater I det følgende afsnit sammenfattes hovedresultaterne af datarapporten. Hovedresultaterne opdeles på regionalt niveau og på kommunalt niveau for kommunerne i region. Afsnittet indeholder desuden en tabel, med branchenøgletal for region. På regionsniveau: Antallet af virksomheder indenfor Forretningsservice er i markant vækst. Branchen udgør nu 32 pct. af den samlede virksomhedsbestand i region, og vil med den nuværende vækst om få år overhale antallet af virksomheder indenfor Handel, hotel og restauration, hvilket vil gøre Forretningsservice til den største branche i regionen. Indenfor Forretningsservice er det især antallet af forretningsservicevirksomheder der vokser markant - og vokser mere end i de øvrige regioner. Udviklingen trækker virksomhedsfordelingen i region i retning af virksomhedsfordelingen i region Hovedstaden, hvor der er en markant overrepræsentation af forretningsservicevirksomheder nemlig 30 pct. 89 pct. af virksomhederne i region er mikro virksomheder med 0-9 ansatte. Tilsvarende har kun 2 pct. af virksomhederne mere end 50 ansatte. Størrelsesfordelingen varierer mellem de forskellige brancher. Fremstillingen er således kendetegnet ved en relativ lav andel mikro virksomheder. Mens mikro virksomhederne udgør en relativ høj andel indenfor Forretningsservice. Halvdelen af den midtjyske virksomhedsbestand er enkeltmandsvirksomheder. Antallet af anpartsselskaber udgør 23 pct. af virksomhedsbestanden, og er vokset markant med 33 pct. i perioden 2003-2006. Virksomhedsbestanden i region har på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser oplevet en generel vækst i omsætningen fra 2003 til 2006. Eksporten i region er vokset med 24 pct. fra 2003 til 2006. Fremstillingen står med 66 pct. stadig for den markant største andel af den samlede eksport. Men indenfor Forretningsservice er eksporten blevet mere end fordoblet og er således vokset markant mere end i den øvrige regioner. Forretningsservice udgør dog kun 4 pct. af den samlede eksport i region. Side 4

Fremstillingen i region har en gennemsnitlig eksport per arbejdssted på næsten 20 mio. kr. Fremstillingen adskiller sig derved markant fra de øvrige brancher, hvor Handel, hotel og restauration med 2,7 mio. kr. står for den anden største eksport per arbejdssted. 39 pct. af de midtjyske Fremstillingsvirksomheder har eksport. Dette er ikke alene en væsentlig højere andel end i de øvrige brancher. Men også højere end den tilsvarende andel i de øvrige regioner. Forretningsservice har den markant største stigning i andelen af virksomheder, der eksporterer. Eksportandelen er generelt kraftigt stigende med virksomhedsstørrelsen jo større virksomhed, jo større sandsynlighed for at den eksporterer. Halvdelen af omsætningen i fremstillingsvirksomhederne stammer fra eksport. Til sammenligning stammer kun 12 pct. af omsætningen indenfor Forretningsservice fra eksport. Denne andel er imidlertid næsten fordoblet fra 2003 til 2006. Mens andelen indenfor Fremstillingen er uforandret. Værditilvæksten er fra 2003 til 2006 vokset i alle brancher i region. Virksomhederne indenfor Forretningsservice har med 41 pct. genereret den største vækst i værditilvæksten. Men også indenfor Bygge og anlæg har væksten været markant. Fremstillingen står med 39 pct. dog stadig for den markant største andel af den samlede værditilvækst. Når værditilvæksten udregnes per beskæftiget i virksomheder, ligger Forretningsservice markant over niveauet i de øvrige brancher. Fremstillingen står for 41 pct. af alle beskæftige i region. Antallet af beskæftigede indenfor Fremstillingen er samtidig det markant højeste blandt regionerne og udgør 32 pct. af alle beskæftigede indenfor Fremstillingen i Danmark. Antallet har imidlertid været faldende fra 2003 til 2006, hvorimod antallet af beskæftigede i de øvrige midtjyske brancher har været stigende - med den største stigning indenfor Forretningsservice på 23 pct. På Kommuneniveau: 25 pct. af alle virksomheder i region er beliggende i Århus. For virksomheder inden for Fremstillingen og Bygge og anlæg er andelen væsentlig lavere med 16 pct. Mens andelen for virksomheder indenfor Forretningsservice er væsentlig højere med 33 pct. beliggende i Århus. Side 5

Herning og Ikast-Brande skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved tilsammen at huse 42 pct. af alle virksomheder indenfor tekstil- og læderindustrien. Samsø, Syddjurs og Odder er kommunerne med de største andele af mikro virksomheder (0-9 ansatte) i virksomhedsbestanden. Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Skive har alle virksomhedsbestanden med den laveste andel af mikro virksomheder. Indenfor Fremstillingsindustrien har Hedensted, Lemvig og Ringkøbing- Skjern har en overrepræsentation af mikro virksomheder (0-9 ansatte) og små virksomheder (10-49 ansatte). Syddjurs, Favrskov og Hedensted har en overrepræsentation af virksomheder indenfor Bygge og anlæg. Mikro virksomheder indenfor Handel, hotel og restauration er klart overrepræsenteret på Samsø. Mens Århus har en markant overrepræsentation af mikro og små virksomheder indenfor Forretningsservice. Der er små forskelle mellem kommunerne på hvor store andele de enkelte ejerskabsformer udgør af virksomhedsbestanden. Fælles for kommunerne er, at antallet af anpartsselskaber er i markant vækst. Struer skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved, at 69 pct. af den samlede omsætning bliver generet af Fremstillingen. Ligeledes skiller Norddjurs sig ud ved, at en relativ stor del af omsætning bliver genereret af Bygge og anlæg. Viborg og Århus skiller sig ud ved, at en relativ stor del af omsætningen bliver genereret af Forretningsservice Struer og til dels også Lemvig - skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved, at Fremstillingen genererer henholdsvis 97 pct. og 89 pct. af kommunernes samlede eksport. Viborg adskiller sig markant fra de øvrige kommuner ved, at Forretningsservice med 30 pct. udgør en andel af kommunens samlede eksport, der er 5 gange større end den tilsvarende andel for region som helhed. Det er en relativ stor andel af fremstillingsvirksomhederne i Ikast-Brande, Lemvig og Struer, der eksporterer. Modsat er andelen af fremstillingsvirksomheder, der eksporterer, relativ lav i Samsø, Viborg, Norddjurs og Favrskov. I Lemvig og Struer kommer henholdsvis 67 pct. og 61 pct. af omsætning i fremstillingsvirksomhederne fra eksport. For Samsø, Norddjurs, Favrskov, Viborg, Skive, Herning er den tilsvarende andel under det halve. I Herning og Horsens udgør eksport en relativ stor andel af omsætningen hos Side 6

transport, post og televirksomhederne. Mens virksomhederne indenfor Forretningsservice i Viborg og Skanderborg genererer en relativ stor andel af deres samlede omsætning gennem eksport. I Struer bliver 67 pct. af den samlede værditilvækst skabt af fremstillingen. Denne andel er over det dobbelte af branchens gennemsnit i region. Indenfor fremstillingen har Ringkøbing-Skjern den største vækst i værditilvæksten. Forretningsservice skaber omkring 33 pct. af den samlede værdiskabelse i Århus og Viborg. Denne andel ligger markant branchens gennemsnit i regionen. Indenfor Forretningsservice har Ikast- Brande med 141 pct. og Randers med 116 pct. den største vækst i værditilvæksten. Forretningsservicevirksomhederne i Viborg, Randers og Ikast-Brande har den markant største værditilvækst per ansat. Denne ligger både markant over branchens gennemsnit i region og ligeledes markant over værditilvæksten i de øvrige brancher. Det høje niveau er i alle tre kommuner skabt ved, at væksten i værditilvæksten per ansat fra 2003 til 2006 har været 3 gange så høj som branchens ellers høje gennemsnitlige vækst i regionen. Laveste værditilvækst per ansat findes i Lemvig indenfor Handel, hotel og restauration. I modsætning til det gennemsnitlige fald i beskæftigelsen indenfor Fremstillingen i region har Struer, Ringkøbing-Skjern og Odder oplevet en markant vækst i beskæftigelsen indenfor branchen. Dette har blandt andet ført til, at fremstillingen nu står for 63 pct. af den samlede beskæftigelse i Struer, hvilket er en andel, der er dobbelt så stor som branchens gennemsnitlige andel i regionen. Århus adskiller sig markant fra de øvrige kommuner ved, at Forretningsservice står for over 27 pct. af kommunens samlede beskæftigelse. Side 7

Nøgletal for brancherne i region : Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Forretningsservice Antal arbejdssteder 5.511 7.295 16.558 3.504 15.245 Andel af virksomhedsbestand 11% 15% 34% 7% 32% Stigning 1 i antal arbejdssteder -1% 21% 6% 2% 19% Andel små og mellemstore arbejdssteder 28% 12% 10% 12% 6% Andel af samlet omsætning 35% 8% 44% 5% 9% Stigning 1 i omsætning 13% 47% 28% 36% 39% Andel af samlet eksport 66% 0% 26% 4% 4% Stigning 1 i eksport 16% 47% 37% 42% 163% Eksport per arbejdssted (1000 kr) 19.901 54 2.678 1.796 454 Stigning 1 i eksport per arbejdssted 18% -56% 31% 35% 122% Eksportandel 0,39 0,02 0,22 0,11 0,07 Stigning 1 i eksportandel -1% -18% 1% -12% 11% Eksportintensitet 0,49 0,01 0,15 0,19 0,12 Stigning 1 i eksportintensitet 2% -64% 7% 4% 90% Andel af samlet værditilvækst 39% 10% 26% 6% 18% Stigning 1 i værditilvækst 8% 34% 23% 13% 41% Værditilvækst per arbejdssted (1000 kr) 11.678 2.244 2.719 2.838 1.928 Stigning 1 i værditilvækst per arbejdssted 10% 10% 17% 7% 19% Værditilvækst per ansat (1000 kr) 524 479 489 584 804 Stigning 1 i værditilvækst per ansat 18% 12% 12% 3% 15% Antal beskæftigede 116.154 33.711 82.982 15.435 35.028 Andel af samlet antal beskæftigede 41% 12% 29% 5% 12% Stigning 1 i antal beskæftigede -8% 20% 10% 10% 23% Antal beskæftigede per arbejdssted 22 5 6 5 2 Stigning 1 i antal beskæft. per arbejdssted -6% -2% 5% 4% 3% 1: Stigningen afspejler udviklingen fra 2003 til 2006 Side 8

1.2 Metode I dette afsnit beskrives metoden, der ligger til grund for datarapporten. Metodemæssigt er datarapporten bygget op omkring afgrænsede populationer af danske virksomheder, der dels bliver beskrevet ud fra en række virksomhedskarakteristika, men også efter hvordan deres økonomiske performance er. Idet følgende beskrives hvilke datakilder, der er benyttet til at beskrive virksomhedsbestanden i region. Endvidere beskrives de karakteristika, variable og parametre, der er genstand i datarapporten og slutteligt beskrives definitioner af eksempelvis størrelsesafgrænsningen. 1.2.1 Population Der er for datarapporten identificeret to forskellige virksomhedspopulationer, der ønskes belyst: Virksomhederne i Danmark For denne population ønskes en sammenligning på tværs af de 5 regioner samt en sammenholdning med landsgennemsnittet for Danmark. Sammenligningerne foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle mellem virksomhedsbestanden i de enkelte regioner. Det grundlæggende formål hermed er at belyse Region s virksomheder i sammenligning med virksomhederne i de øvrige danske regioner. Virksomhederne i Region For denne population ønskes en sammenligning på tværs af de 19 kommuner i Region samt en sammenholdning med regionsgennemsnittet for region. Sammenligningerne foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle mellem virksomhedsbestanden i de enkelte kommuner i Region. Det grundlæggende formål hermed er at belyse potentielle styrkepositioner og svagheder mellem kommunerne i Region. 1.2.2 Datakilde Danmarks Statistik er valgt som hovedkilde til indhentning af oplysninger om virksomhedsbestanden i de to populationer. Til at beskrive begge populationer er valgt regnskabsstatistikken hos Danmarks Statistik. Regnskabsstatistikken bygger på standardiserede indberetninger af regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT) suppleret med spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. I regnskabsstatistikken er det kun den reelle erhvervsmæssige aktivitet, som fremgår. De mindste firmaer er således frasorteret, ligesom Danmarks Statistik kun medtager de firmaer, der er aktive hele året eller en del af året. Sorteringen kommer til udtryk ved, at firmastatistikken kun indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst ½ årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse Side 9

afhængigt af branche. Årsagen til at vælge netop regnskabsstatistikken var, at den overkommer problemstillinger omkring hovedsædeproblematikken 1 ved at fokusere på de statistiske enheder, nemlig arbejdssteder, og ikke den juridiske enhed. En opgørelse på arbejdsstedsniveau viser således hvor virksomhedernes underafdelinger og dermed aktivitet ligger. En belysning af dette niveau er hensigtsmæssig hvis det primære mål er at belyse virksomhedernes aktivitet og arbejdspladsernes karakteristika i et geografisk område. En belysning af virksomhedernes reelle størrelse er imidlertid vanskelig på dette niveau, ligesom det er problematisk at sige noget om placeringen af virksomhedernes beslutningscentre. Arbejdsstedsniveauet er således at foretrække i denne datarapport da det giver den bedste belysning og indikation af hvilke retninger erhvervspolitikken skal bevæge sig for bedst at kunne understøtte og påvirke den udvikling og aktivitet der foregår i regionen og de enkelte kommuner. 1.2.3 Variabledefinitioner Dataene, der er genereret gennem en specialkørsel foretaget af Danmarks Statistik i august 2008, gør det muligt at belyse hvordan virksomhederne fordeler sig på baggrund af variablene: Branche Branchefordelingen foretages på baggrund af Dansk Branchekode (DB03), der er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). I rapporten benyttes Danmarks Statistiks standard inddelinger på 9grp. og 27grp. niveau. Da rapporten benytter regnskabsstatistikken som datagrundlag, er der reelt set kun tale om en opdeling på 5 branchegrupper i forhold til 9grp. samt 17 branchegrupper i forhold til 27grp. Af nedenstående skema fremgår det, hvad 9 branchegruppering (9grp.) dækker. Det skal bemærkes, at det er branchebetegnelserne i skemaet, der vil blive brugt i rapporten i forbindelse med beskrivelsen af de forskellige brancher. Således vil det være underforstået, at det er brancher, der henføres til, når der eksempelvis skrives Fremstilling eller Fremstillingen. Disse betegnelser vil altså dække over Fremstillingsbranchen eller Fremstillingsindustrien. 1 Hovedsædeproblematikken handler om, at især større virksomheder er spredt ud over flere kommuner og flere regioner i Danmark. Et eksempel herpå er Dansk Supermarked med deres mange Netto, Føtex og Bilka butikker. Ved udelukkende at fokusere på virksomhedens CVR-nummer, som i Virksomhedsstatistikken, vil alle beskæftigede, al omsætning osv. blive samlet under en adresse i Højbjerg i Århus kommune. Derved undervurderes bl.a. omsætningen i detailhandlen i en lang række kommuner i region, mens den omvendt overvurderes i Århus kommune. Side 10

De 5 branchegrupper i 9 branchegrupperingen (9grp.) Branche NACE kode (DB03) Eksempler Fremstilling 10-37 Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Bygge og anlæg 45 Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration 50-52, 55 Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel. og reparationsvirks. undt. Biler Hoteller og restauranter Transport, post og tele 60-64 (undtaget: 601000 Jernbaner, 602110 Bustrafik, 602120 S-togstrafik, metro og anden sporbaseret trafik, 632130 Drift af betalingsveje, -broer og tunneller, 632210 Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne), 632230 Fyrvæsen og lodserier) Transport Post og tele Forretningsservice 70-74 (undtagen: 702010 Almennyttige boligselskaber Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Virksomhedsstørrelse Størrelsesfordelingen foretages på baggrund af virksomhedernes antal ansatte. De enkelte størrelsesgrupperinger defineres som: Mikro virksomheder (0-9 ansatte), Små virksomheder (10-49 ansatte), Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte) og Store virksomheder (+250 ansatte). Ejerskabsform Ejerskabsfordelingen foretages på baggrund af de danske standarder: Enkeltmandsfirma, Interessentskab (I/S), Aktieselskab (A/S), Anpartsselskab (Aps), Udenlandske virksomheder, Anden ejerskabsform Omsætning Defineret som indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser der hidrører fra firmaets primære drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. moms og andre afgifter m.m., der direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. Derimod er ikke medtaget indtægter, der hidrører fra andet end firmaets primære aktivitet, fx refunderede sygedagpenge og offentlige løntilskud Eksport Defineret som omsætning på internationale markeder Eksportandel Defineret som andelen af en virksomhedsbestand, der har eksport Side 11

Eksportintensitet Defineret som eksportens andel af omsætningen Værditilvækst Defineres som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i branchen Værditilvækst per ansat Defineret som værditilvæksten divideret med antallet af beskæftigede Beskæftigelse Defineret i selskaber som antallet af lønmodtagere, som har ansættelse i arbejdsstedet. Udtrykt som fuldtids-beskæftigede (årsværk). I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere Side 12

Del 1. Regionalt niveau Side 13

2 Virksomhedernes karakteristika Første afsnit i afdækningen af virksomhederne i region omhandler antallet af virksomheder i regionen sammenlignet med antallet af virksomheder i andre danske regioner. Antallet af virksomheder fordeles på forskellige brancher og størrelsesgrupperinger, samt forskellige typer af ejerskabsform for virksomhederne. Formålet med opdelingen er at se på, hvorvidt virksomhedsfordelingen i region adskiller sig fra andre danske regioner. Forskelle kan afsløre dels styrkeområder for region, men kan også vise, hvor regionen har et potentielt efterslæb sammenlignet med de øvrige regioner. Dette kan danne udgangspunkt for policy opfølgning i forhold til den nuværende erhvervspolitik samt danne grundlag for yderligere analyser. Endvidere har kapitlet til formål at fungere som statistisk opslagsværk for dem, der måtte have interesse herfor. Der er i regnskabsstatistikken registreret ca. 220.000 virksomhedsenheder i Danmark. Heraf er godt 48.000 registreret i region. Dette afsnit vil vise, hvordan disse virksomheder fordeler sig efter: Branche Virksomhedsstørrelse Ejerskabsform De enkelte variable sammenlignes endvidere over tid. Sammenligningen over tid foretages for at belyse en eventuel udvikling eller tendens over årene. For at forøge variablenes informationsværdi vil der i afsnittet løbende foretages krydsninger mellem virksomhedernes grundlæggende karakteristika. Side 14

2.1 Branche Dette kapitel omhandler fordelingen af virksomheder på forskellige brancher. Fordelingerne bliver foretaget på de 5 centrale brancher for byerhvervene blandt de danske virksomheder. Fordelingen af virksomhederne i region sammenlignes med de øvrige danske regioner. Resultatet er udover en umiddelbar oversigt også at se, om der er særlige branchemæssige fordelinger af virksomheder sammenlignet med andre regioner. Resultaterne vil vise, hvilke brancher region skal være særligt opmærksomme på eksempelvis Forretningsservice, Fremstillingserhverv eller engroshandel. Tallene præsenteres på forskellige aggregeringsniveau afhængig af hvilken brancheopdeling, der benyttes. Desuden sammenlignes udviklingen over tid. Tabel 2.1 viser, at omkring 2/3 dele af de godt 48.000 virksomheder i region er ligeligt fordelt mellem Handel, hotel og restauration med 34 pct. og Forretningsservice med 32 pct. Sammenlignet med de øvrige regioner, med undtagelse af region Hovedstaden, er andelen af virksomheder indenfor Forretningsservice relativ stor i region. Tabel 2.1: Antal og andel af virksomheder fordelt på branche og regioner i 2006. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 11% 7% 11% 9% 11% 10% 5.511 5.128 2.471 2.873 5.002 20.985 Bygge og anlæg 15% 13% 16% 22% 16% 16% 7.295 9.624 3.499 6.957 6.951 34.326 Handel, hotel og restauration 34% 33% 36% 32% 36% 34% 16.558 24.296 7.715 10.333 16.073 74.975 Transport, post og tele 7% 7% 8% 8% 8% 7% 3.504 5.089 1.716 2.507 3.355 16.171 Forretningsservice 32% 40% 29% 29% 29% 33% 15.245 29.825 6.160 9.450 13.064 73.744 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 48.113 73.962 21.561 32.120 44.445 220.201 Side 15

Hvor tabel 2.1 viser den umiddelbare fordeling af virksomheder på brancheniveau, viser figur 2.1 udviklingen over tid for region og 2 øvrige udvalgte regioner. Figuren viser, at der både indenfor Forretningsservice samt Bygge og Anlæg sker en større vækst i antallet af virksomheder i region sammenlignet med Hovedstaden og region Syddanmark. For region stiger antallet af virksomheder indenfor Forretningsservice med 19 pct. sammenlignet med 16 pct. hos region Hovedstaden og region Syddanmark. Samtidig viser figuren stagnation og let tilbagegang i antallet af virksomheder indenfor Fremstillingserhvervet. Her sker der ingen vækst i region Hovedstaden, mens både region og Syddanmark falder tilbage med henholdsvis 1 og 2 pct. Figur 2.1: Vækst i antallet af virksomheder fra 2003 2006, fordelt på branche. 25% 20% 15% 21% 19% 17% 19% 16% 16% 10% 5% 0% 0% 6% 4% 3% 2% 0% 7% Region Region Syddanmark Region Hovedstaden -5% -1% -2% Fremstilling Bygge og Anlæg Handel, hotel og restauration Tansport, post og tele Forretningsservice Side 16

Tabel 2.2 viser, ligesom figur 2.1, væksten i antallet af virksomheder fra 2003 til 2006 fordelt på brancher. Som det fremgår har der været en markant vækst i antallet af virksomheder indenfor Bygge og anlæg på 21 pct. og indenfor Forretningsservice på 19 pct. Med et fald på 1 pct. er Fremstillingen den eneste branche i region, der har oplevet et fald i antallet af virksomheder. Givet væksttallene i tabel 2.2 og den absolutte fordeling i tabel 2.1 vil Forretningsservice i 2009 være den største branche i region. Dette er allerede tilfældet i region Hovedstaden, mens det givet vækstraterne, vil ske i region Syddanmark i 2012, og i region Nordjylland i 2015. Tabel 2.2: Vækst i antallet af virksomheder fra 2003 2006, fordelt på branche. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling -1% -2% 3% -2% 0% -1% Bygge og anlæg 21% 19% 19% 25% 17% 20% Handel, hotel og restauration 6% 3% 3% 5% 4% 4% Transport, post og tele 2% 7% 0% 3% 0% 3% Forretningsservice 19% 16% 14% 18% 16% 17% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 17

Tabel 2.3 viser en yderligere dissekering af brancheinddelingen fra tabel 2.1. Faktisk viser tabel 2.3, at der ikke er de markante forskelle regionerne imellem. Eneste markante forskel er Forretningsservice, der i region Hovedstaden omfatter 30 pct. af virksomhederne. I region og Syddanmark er det tilsvarende tal 19 pct. Tabel 2.3: Antal og andel af virksomheder fordelt på branche og regioner, 2006. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Råstofudvinding 0% 0% 0% 0% 0% 0% 89 40 46 45 94 314 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1% 1% 2% 1% 1% 1% 525 472 327 269 611 2.204 Tekstil- og læderindustri 1% 0% 0% 0% 0% 0% 342 268 101 105 181 997 Træ-, papir- og grafisk industri 2% 2% 2% 1% 2% 2% 897 1.335 348 411 699 3.690 Kemisk industri og plastindustri 1% 0% 0% 1% 1% 1% 257 363 105 212 242 1.179 Sten-, ler- og glasindustri 0% 0% 1% 0% 1% 0% 237 166 143 156 226 928 Jern- og metalindustri 5% 3% 6% 4% 6% 4% 2.633 1.960 1.195 1.438 2.555 9.781 Møbelindustri og anden industri 1% 1% 1% 1% 1% 1% 531 524 206 237 394 1.892 Bygge og anlæg 15% 13% 16% 22% 16% 16% 7.295 9.624 3.499 6.957 6.951 34.326 Autohandel, service og tankstationer 5% 3% 5% 5% 5% 4% 2.556 2.091 1.139 1.662 2.391 9.839 Engroshandel undtagen med biler 9% 9% 7% 7% 9% 8% 4.259 6.592 1.606 2.202 3.999 18.658 Detailh. og rep.virks. undt. Biler 14% 14% 15% 14% 15% 14% 6.790 10.316 3.336 4.610 6.532 31.584 Hoteller og restauranter 6% 7% 8% 6% 7% 7% 2.953 5.297 1.634 1.859 3.151 14.894 Transport 6% 6% 7% 7% 7% 6% 2.890 4.356 1.486 2.257 2.890 13.879 Post og tele 1% 1% 1% 1% 1% 1% 614 733 230 250 465 2.292 Udlejning og ejendomsformidling 13% 10% 13% 11% 13% 12% 6.330 7.470 2.823 3.497 5.775 25.895 Forretningsservice 19% 30% 15% 19% 16% 22% 8.915 22.355 3.337 5.953 7.289 47.849 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 48.113 73.962 21.561 32.120 44.445 220.201 Side 18

Udviklingen i antallet af virksomheder fordelt på branche præsenteres i tabel 2.4. Her oplever region en markant tilbagegang indenfor Tekstil- og læderindustrien på 23 pct. sammenlignet med de øvrige regioner, hvor tilbagegangen ligger på mellem 4 og 10 pct. Omvendt har region med 23 pct. den største vækst i antal virksomheder indenfor Forretningsservice. Tabel 2.4: Vækst i antallet af virksomheder fra 2003 2006, fordelt på branche. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Råstofudvinding -3% -15% -6% -18% 15% -3% Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1% -3% 5% 3% -2% 0% Tekstil- og læderindustri -23% -4% -7% -7% -10% -13% Træ-, papir- og grafisk industri -4% -3% -6% -10% -7% -5% Kemisk industri og plastindustri -5% -2% -2% -9% -10% -6% Sten-, ler- og glasindustri 4% -5% -7% -2% -5% -3% Jern- og metalindustri 5% -4% 12% 0% 6% 3% Møbelindustri og anden industri -9% 7% -6% 8% -4% -2% Bygge og anlæg 21% 19% 19% 25% 17% 20% Autohandel, service og tankstationer 7% 6% 2% 6% 4% 5% Engroshandel undtagen med biler 4% -1% 3% 4% 4% 2% Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 7% 4% 2% 6% 4% 5% Hoteller og restauranter 4% 7% 6% 5% 5% 6% Transport 2% 6% 1% 1% 1% 3% Post og tele 4% 9% -7% 16% -2% 4% Udlejning og ejendomsformidling 13% 11% 9% 15% 13% 12% Forretningsservice 23% 18% 18% 20% 18% 19% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 19

2.2 Virksomhedsstørrelse Dette kapitel omhandler fordelingen af danske virksomheder i fire forskellige størrelsesgrupper: Mikro virksomheder: 0-9 ansatte Små virksomheder: 10-49 ansatte Mellemstore virksomheder: 50-249 ansatte Store virksomheder: 250+ ansatte Fordelingen af virksomheder på forskellige størrelsesgrupperinger giver et billede af virksomhedssammensætningen. Dette er relevant i forhold til den førte erhvervspolitik, idet der er markante forskelle på behov og ønsker hos en lille nystartet virksomhed sammenlignet med en virksomheder med 200 ansatte. Tabel 2.5 viser størrelsesfordelingen for danske virksomheder i 2006. Tabellen viser, at størrelsesfordelingen er forholdsvis homogen på tværs af de enkelte regioner. Således har 98 pct. af virksomhederne mindre end 50 ansatte uanset hvilken region, der fokuseres på. Tabel 2.5: Antal og andel af virksomheder fordelt på størrelse og region, 2006. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 0-9 (mikro virk.) 89% 91% 89% 91% 88% 90% 42.598 66.990 19.108 29.383 39.209 197.288 10-49 (små virk.) 9% 6% 10% 7% 10% 9% 4.546 5.767 2.068 2.397 4.338 19.116 50-249 (mellemstore virk.) 2% 1% 2% 1% 2% 2% 882 1.023 355 311 826 3.397 250+ (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 87 182 30 29 72 400 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 48.113 73.962 21.561 32.120 44.445 220.201 Side 20

Fokuserer vi derimod på udviklingen i antallet af virksomheder over en treårig periode opleves der nogle forskelle især blandt udviklingen hos de større virksomheder. Således oplever region et fald med 2 pct. i antallet af store virksomheder med 250+ ansatte, hvilket er vist i tabel 2.6. Andre regioner oplever tilsvarende et fald, men region Hovedstaden oplever en markant stigning på 14 pct. For de mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte er det omvendt region, der oplever én af de største fremgange med 16 pct. En oplagt forklaring kan være en forskydning mellem de to størrelsesgrupperinger. Tabel 2.6: Størrelsesfordeling Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 0-9 (mikro virk.) 11% 10% 8% 12% 8% 10% 10-49 (små virk.) 9% 9% 11% 10% 7% 9% 50-249 (mellemstore virk.) 16% 14% 6% 14% 21% 15% 250+ (store virk.) -2% 14% -9% -17% -10% 1% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 21

2.3 Branche og Virksomhedsstørrelse Dette kapitel går et spadestik dybere end de to foregående ved at kombinere opdelingen af virksomheder på brancher og på forskellige virksomhedsstørrelser. Det bliver hermed muligt at se på størrelsesfordelingen blandt forskellige brancher, hvilket kan have central betydning for den implementerede erhvervspolitik. Antallet af virksomheder er opdelt efter brancher. Indenfor hver enkelt branche laves der en fordeling på 4 størrelsesgrupperinger defineret ud fra antallet af ansatte hos virksomhederne. Resultatet er udover en umiddelbar oversigt også at se på, om der er særlige brancher, der er kendetegnet ved særlige størrelsesmæssige fordelinger af virksomheder både i region og sammenlignet med andre regioner. Resultaterne vil eksempelvis vise, om der er basis for at erhvervspolitiske tiltag, der rettes mod bestemte brancher, skal vinkles specielt mod bestemte virksomhedsstørrelser. Dette har relevans i forbindelse med klyngeprogrammer samt virksomhedsudviklingsprogrammer, der er rettet mod brancher, der anses for at have en særlig betydning for region s fremtidige erhvervsudvikling. Side 22

Figur 2.2 viser antallet af virksomheder fordelt på udvalgte brancher i region. Der er en forskel på størrelsesfordelingen indenfor Fremstilling sammenlignet med Forretningsservice. For Fremstilling er virksomhederne noget større end tilfældet er hos virksomheder indenfor Forretningsservice. Næsten 10 pct. af virksomhederne indenfor Fremstilling er mellemstore eller store virksomheder sammenlignet med 1 pct. hos virksomheder indenfor Forretningsservice. Figur 2.2: Antal virksomheder fordelt på branche og størrelse i region, 2006. 100% 90% 94% 89% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 20% 8% 9% 1% 5% 1% 0% 2% 0% Fremstilling Forretningsservice I alt 0-9 (mikro virk.) 10-49 (små virk.) 50-249 (mellemstore virk.) 250+ (store virk.) Tabel 2.7 viser antallet og andelen af virksomheder fordelt efter branche og størrelse hvilket også er grundlaget for ovenstående figur. Figuren viser, at der, med undtagelse af Fremstillingsbranchen, er en forholdsvis homogen fordeling af antallet af virksomheder fordelt på tværs af regioner, brancher og virksomhedsstørrelse. Desuden viser figuren, at der er flest mikro virksomheder i Forretningsservice, her er 94 pct. af de midtjyske virksomheder mikro virksomheder, mens der er færrest blandt Fremstillingsvirksomhederne. Her er 71 pct. mikro virksomheder. Side 23

Tabel 2.7: Antal og andel af virksomheder fordelt efter branche og størrelse samt regioner, 2006. Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) 71% 81% 71% 79% 71% 75% 3.939 4.159 1.752 2.272 3.538 15.660 10-49 (små virk.) 20% 14% 21% 16% 21% 18% 1.093 716 516 461 1.058 3.844 50-249 (mellemstore virk.) 8% 4% 7% 4% 7% 6% 423 202 180 118 350 1.273 250+ (store virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% 56 51 23 22 56 208 Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) 88% 91% 88% 91% 87% 89% 6.407 8.752 3.075 6.355 6.076 30.665 10-49 (små virk.) 11% 8% 11% 8% 11% 10% 802 772 380 556 785 3.295 50-249 (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% 84 84 44 46 86 344 250+ (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2 16 0 0 4 22 Handel, hotel og restauration 0-9 (mikro virk.) 89% 89% 90% 91% 89% 90% 14.808 21.628 6.952 9.383 14.368 67.139 10-49 (små virk.) 9% 10% 9% 9% 9% 9% 1.566 2.328 696 881 1.510 6.981 50-249 (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 1% 1% 1% 174 317 64 66 191 812 250+ (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10 23 3 3 4 43 Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) 87% 87% 86% 90% 84% 87% 3.045 4.421 1.479 2.264 2.830 14.039 10-49 (små virk.) 10% 10% 12% 8% 12% 10% 367 494 210 203 416 1.690 50-249 (mellemstore virk.) 2% 3% 1% 2% 3% 2% 81 141 25 38 104 389 250+ (store virk.) 0% 1% 0% 0% 0% 0% 11 33 2 2 5 53 Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) 94% 94% 95% 96% 95% 95% 14.399 28.030 5.850 9.109 12.397 69.785 10-49 (små virk.) 5% 5% 4% 3% 4% 4% 718 1.457 266 296 569 3.306 50-249 (mellemstore virk.) 1% 1% 1% 0% 1% 1% 120 279 42 43 95 579 250+ (store virk.) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8 59 2 2 3 74 Side 24

Tabel 2.8 viser udviklingen i antallet af virksomheder fordelt på størrelse og branche. For region er det interessant, at antallet af store virksomheder indenfor Forretningsservice falder med 20 pct. Omvendt stiger antallet af mellemstore virksomheder med godt 70 pct. Ændringerne kan virke voldsomme og skyldes dels en ændring, hvor virksomhederne rykker sig fra en størrelsesgruppe til en anden. Det kunne eksempelvis være at virksomhederne har ændret deres juridiske organisation, flytter arbejdspladser eller simpelthen fyre/ansætter folk. En anden forklaring til de markante ændringer er, at der er relativt få observationer i hver kategori. Dette gør selvsagt, at ændringer hos et samlet set begrænset antal virksomheder får stor gennemslagskraft. Tabel 2.8: Størrelsesfordeling på branche (9std.) Danmark og regionerne frem- /tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) 0% -2% 4% -2% 0% 0% 10-49 (små virk.) -6% -5% 5% -1% -1% -3% 50-249 (mellemstore virk.) 0% -3% -4% -9% 4% -1% 250+ (store virk.) -5% 0% -12% -21% -11% -8% Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) 22% 20% 19% 26% 16% 21% 10-49 (små virk.) 15% 13% 22% 18% 16% 16% 50-249 (mellemstore virk.) 40% 6% 7% 35% 34% 24% 250+ (store virk.) 0% 78% 0% 0% 33% 57% Handel, hotel og restauration 0-9 (mikro virk.) 5% 3% 2% 5% 4% 4% 10-49 (små virk.) 9% 4% 8% 6% 5% 6% 50-249 (mellemstore virk.) 15% 16% 16% 22% 21% 17% 250+ (store virk.) 25% -12% 50% -25% -20% -4% Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) 2% 6% -2% 3% 0% 2% 10-49 (små virk.) 3% 10% 10% 0% -4% 3% 50-249 (mellemstore virk.) 37% 15% 4% 23% 42% 25% 250+ (store virk.) 10% -3% 0% 0% 0% 0% Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) 17% 16% 13% 17% 15% 16% 10-49 (små virk.) 37% 24% 21% 42% 34% 30% 50-249 (mellemstore virk.) 71% 30% 62% 65% 83% 49% 250+ (store virk.) -20% 48% -33% 100% -25% 28% Side 25

2.4 Ejerskabsform En opdeling efter ejerskabsform giver en overordnet indsigt i hvordan virksomhederne har valgt at registrere sig. Dette giver en indikation om hvor professionel og ambitiøs virksomhedsbestanden er. Formålet med dette afsnit er at give et statistisk overblik over ejerskabsfordelingen i virksomhedsbestanden. Dette vil ske gennem en belysning af: Den umiddelbare ejerskabsfordeling af virksomhederne på baggrund af antal ansatte En regional sammenligning af ejerskabsfordelingen af virksomhederne Udviklingen over tid i ejerskabsfordelingen Resultaterne vil kunne bidrage til at vurdere, hvorvidt der er brug for specielle virksomhedsudviklingsprogrammer med fokus på de typiske problemstillinger og det typiske ambitionsniveau, som afspejles gennem valget af ejerskabsform. Side 26

Tabel 2.9 viser antallet og andelen af virksomheder fordelt efter ejerskabsform. Som det fremgår, er cirka halvdelen af virksomhederne i region enkeltmandsvirksomheder. Mens 23 pct. er Anpartsselskaber og 21 pct. er aktieselskaber. Fordelingsmæssigt adskiller region sig ikke væsentlig fra de øvrige regioner. Tabel 2.9: Ejerskabsfordeling Danmark og regionerne i 2006 summeret på region Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Enkeltmandsvirksomhed 48% 46% 50% 55% 47% 48% 22.951 33.812 10.777 17.755 21.064 106.359 A/S 21% 18% 19% 14% 20% 19% 10.024 13.585 4.060 4.555 8.868 41.092 ApS 23% 27% 22% 23% 24% 24% 11.079 19.603 4.780 7.530 10.764 53.756 I/S 5% 4% 5% 4% 4% 4% 2.318 3.118 1.052 1.319 1.824 9.631 Udenlandsk virksomhed 0% 1% 0% 0% 0% 0% 86 415 20 58 95 674 Øvrige virksomheder 3% 5% 4% 3% 4% 4% 1.655 3.429 872 903 1.830 8.689 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 48.113 73.962 21.561 32.120 44.445 220.201 Tabel 2.10 viser væksten i procent i antallet af virksomheder fordelt efter ejerskabsform. Tabellen viser at der i region har været en vækst på 11 pct. i antallet af aktieselskaber, hvilket er relativ højt i forhold til den tilsvarende vækst i de øvrige regioner. I modsatte ende af skalaen har antallet af interessentselskaber i region været faldende med 6 pct., hvilket er det største fald blandt regionerne. Tabel 2.10: Ejerskabsfordeling Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Enkeltmandsvirksomhed 4% 7% 3% 7% 3% 5% A/S 11% 4% 7% 8% 6% 7% ApS 32% 24% 27% 31% 27% 27% I/S -6% -3% -2% -1% -4% -3% Udenlandsk virksomhed 41% 9% 100% 57% 56% 23% Øvrige virksomheder 6% 8% -1% 4% 5% 5% I alt 11% 10% 8% 12% 8% 10% Side 27

Figur 2.3 illustrerer væksten i antallet af enkeltmandsvirksomheder, Aktieselskaber, og Anpartsselskaber for region, region Hovedstaden og Danmark. Figuren viser at region har oplevet en markant vækst i antallet af Anpartsselskaber. Både ved sammenligning med de øvrige regioner, og ved sammenligning med væksten i antallet af enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber. Figur 2.3: Udvikling i virksomhedernes ejerskabsform i Danmark, region og Hovedstaden fra 2003 til 2006. 35% 32% 30% 25% 24% 27% 20% 15% 11% Hovedstaden Danmark 10% 5% 4% 7% 5% 4% 7% 0% Enkeltmand A/S ApS Side 28

3 Virksomhedernes økonomiske aktivitet Der er store forskelle i virksomhedernes økonomiske aktivitet. Det følgende afsnit har til formål at vise, hvordan virksomhederne fordeler sig efter: Omsætning Eksport Eksportandel Eksportintensitet Værditilvækst Værditilvækst per ansat Beskæftigelse Formålet hermed er at give en statistisk oversigt over, hvor aktive og vækstskabende virksomhedsbestanden i region er. Kapitlet vil give et billede af virksomhedernes aktivitetsmæssige størrelse, deres internationale fokus, væksten og produktiviteten. I det omfang det virker hensigtsmæssigt, vil virksomhedernes økonomiske aktivitet blive sammenholdt med virksomhedernes karakteristika. Kapitlet får herved en bedre anvendelighed såvel for policy-makers som for interessenter med ønske om at anvende det som statistiks opslagsværk. De enkelte variable sammenlignes på tværs af de 5 regioner og der drages sammenligninger til landsgennemsnittet på Danmark. Disse sammenligninger foretages for at belyse eventuelle geografiske forskelle. De enkelte variable sammenlignes endvidere over tid. Sammenligningen over tid foretages for at belyse en eventuel udvikling eller tendens over årene. Side 29

3.1 Omsætning Omsætningen afspejler aktiviteten i virksomhederne og giver en indikation den økonomiske aktivitet i virksomhederne. Omsætningen er tæt forbundet med væksten, hvorfor en øget omsætning som udgangspunkt er udtryk for en positiv udvikling i virksomhedsbestanden. Dette afsnit vil give et statistisk overblik over virksomhedernes omsætning fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. Dette vil gøres ved at belyse: Den umiddelbare omsætning i virksomhederne i de enkelte brancher En regional sammenligning af omsætningen i virksomhederne i de enkelte brancher Udviklingen over tid i omsætningen i de enkelte brancher Omsætningen er tæt forbundet med væksten, hvorfor en relativ stor omsætningsfremgang i en branche som udgangspunkt er udtryk for en positiv udvikling i virksomhederne i den pågældende branche. Resultaterne vil herved kunne bruges til at understøtte branchetilpassede virksomhedsudviklingsprogrammer, såfremt der måtte være brancher, der vurderes at være trængte, og hvor der måtte være et samfundsgrundet ønske om øget aktivitet. Side 30

Tabel 3.1 viser virksomhedernes samlede omsætning fordelt efter branche. For region er det interessant, at virksomhederne i fremstillingen står for 35 pct. af den samlede omsætning. Denne andel er relativ stor i forhold til den tilsvarende andel for de øvrige regioner. Virksomhederne i Handel, hotel og restauration står med 44 pct. for den største andel af den samlede omsætning i region Midtjyland. Tabel 3.1: Omsætning på branche Danmark og regionerne i 2006 summeret på region (mio. kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 35% 19%.. 22%.... 210.797 249.292 57.774 45.307 143.777 706.948 Bygge og anlæg 8% 6%.. 13%.... 45.943 77.564 19.770 27.773 39.767 210.817 Handel, hotel og restauration 44% 38%.. 50%.... 266.191 506.238 96.821 104.559 244.722 1.218.532 Transport, post og tele 5% 21%.. 5%.... 29.947 273.987 9.568 A 11.458 22.620 A.. Forretningsservice 9% 17%.. 10%.... 53.593 224.894 16.273 20.213 35.363 350.336 I alt 100% 100%.. 100%.... 606.470 1.331.976.. 209.310.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Figur 3.1 viser fremgangen i procent i omsætningen fordelt på brancher. For region er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Bygge og anlæg på 47 pct. og indenfor Handel, hotel og restauration på 28 pct. har været markant større end de tilsvarende omsætningsfremgange i region Hovedstanden på henholdsvis 33 pct. og 12 pct. Tilsvarende er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Fremstillingen på 13 pct. og indenfor forretningsservice på 39 pct. har været markant lavere end de tilsvarende omsætningsfremgange i region Hovedstanden på henholdsvis 29 pct. og 56 pct. Side 31

Figur 3.1: Vækst i omsætning fra 2003 2006 for region og region Hovedstaden, fordelt på branche. 60% 56% 50% 47% 40% 30% 29% 33% 28% 36% 34% 39% 20% 10% 13% 12% 0% Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Forretningsservice Hovedstaden Tabel 3.2 viser ligesom figur 3.1 fremgangen i procent i omsætningen fordelt på brancher. For region er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Bygge og anlæg på 47 pct. er større end den tilsvarende fremgang i de øvrige regioner. Tilsvarende er det interessant, at omsætningsfremgangen indenfor Fremstillingen på 13 pct. i region og region Nordjylland er den laveste blandt regionerne. Tabel 3.2: Omsætning på branche Danmark og regionerne frem-/tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 13% 29% 13% 16% 16% 19% Bygge og anlæg 47% 33% 36% 43% 43% 39% Handel, hotel og restauration 28% 12% 27% 38% 35% 23% Transport, post og tele 36% 34% 25% A 31% 20% A.. Forretningsservice 39% 56% 34% 39% 45% 50% Gennemsnit 25% 27%.. 33%.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 32

Tabel 3.3 viser omsætningen per arbejdssted fordelt efter branche. For region er det interessant at virksomhederne i fremstillingen har en gennemsnitlig eksport per arbejdssted på over 40 mio. kr., hvilket er over dobbelt så meget som virksomhederne indenfor Handel, hotel og restauration. Noget af forklaringen på den markante forskel kan findes i, at virksomhederne i Fremstilling er større end virksomhederne i de øvrige brancher, jf. tabel 2.7. Tallene for region erpå niveau med landsgennemsnittet. Tabel 3.3: Omsætning per arbejdssted på branche Danmark og regionerne i 2006 summeret på region (1000 kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 40.429 50.618 25.240 17.058 30.814 35.795 Bygge og anlæg 6.387 8.130 5.737 4.043 5.803 6.218 Handel, hotel og restauration 17.835 22.065 13.945 11.306 16.693 17.732 Transport, post og tele 9.426 55.006 6.205 A 4.915 7.784 A.. Forretningsservice 3.668 7.629 2.768 2.203 2.849 4.896 Gennemsnit 13.441 18.534.. 6.912.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Tabel 3.4 viser fremgangen i procent i eksporten per arbejdssted fordelt efter branche. Tabellen viser for region at omsætningsfremgangen per arbejdssted har været størst indenfor Transport, post og tele med 29 pct. Mens den laveste omsætningsfremgang per arbejdssted var været indenfor Fremstillingen med 15 pct. og Forretningsservice med 17 pct. I forhold til de øvrige regioner skiller tallene for region sig ikke specielt ud. Tabel 3.4: Omsætning per arbejdssted på branche Danmark og regionerne frem- /tilbagegang fra 2003 til 2006 Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 15% 32% 8% 18% 16% 20% Bygge og anlæg 21% 11% 14% 14% 22% 16% Handel, hotel og restauration 22% 9% 23% 32% 29% 18% Transport, post og tele 29% 25% 24% A 27% 17% A.. Forretningsservice 17% 34% 18% 17% 25% 28% Gennemsnit 13% 15%.. 19%.... Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 33

Tabel 3.5 viser virksomhedernes samlede omsætning fordelt efter branche og størrelse. For region er det interessant, at den samlede omsætning for store virksomheder i fremstillingsindustrien ligger væsentlig over niveauet for region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark. Tabel 3.5: Omsætning på branche og virksomhedsstørrelse (9std.) Danmark og regionerne i 2006 (mio. kr) Hovedstaden Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Fremstilling 0-9 (mikro virk.) 12.327 59.136 5.550 5.804 10.342 93.160 10-49 (små virk.) 27.976 26.554 12.717 10.979 25.020 103.246 50 249 (mellemstore virk.) 46.090 32.146 23.405 13.807 50.810 166.258 250+ (store virk.) 124.404 131.457 16.102 14.717 57.604 344.283 Bygge og anlæg 0-9 (mikro virk.) 16.181 20.147 7.077 12.893 15.102 71.399 Handel, hotel og restauration 10-49 (små virk.) 17.753 15.843 7.194 9.971 14.307 65.068 50 249 (mellemstore virk.) 5.805 A.. 5.500 3.501 A.... 250+ (store virk.)............ 0-9 (mikro virk.) 83.709 129.253 32.248 47.743 70.496 363.449 10-49 (små virk.) 72.422 119.830 41.097 37.843 65.608 336.801 50 249 (mellemstore virk.).. 117.694 9.338 A...... 250+ (store virk.).. 139.461........ Transport, post og tele 0-9 (mikro virk.) 7.801 A 16.499 4.244 A 5.240 10.241 A.. 10-49 (små virk.) 6.496 A 21.278 4.205 3.127 7.575 A.. 50 249 (mellemstore virk.) 8.896 34.997 1.708 A 1.658 A 4.804 A.. 250+ (store virk.)............ Forretningsservice 0-9 (mikro virk.) 23.995 65.356 8.454 11.787 20.768 130.359 10-49 (små virk.) 13.035 35.500 4.765 4.667 8.400 66.366 50 249 (mellemstore virk.).. 58.809........ 250+ (store virk.).. 65.229........ Note: A indikerer at tallet kun bygger på firmaer med hovedsæde og alle arbejdssteder i regionen. Bemærk at ikke-udfyldte celler enten skyldes manglende registreringer eller at data er diskretioneret af Danmarks Statistik. Bemærk også at det ikke kan afvises, at voldsomme udsving i data kan skyldes indflydelsesrige outliere, få observationer eller regnskabstekniske forhold, der medvirker til en skævvridning af data. Side 34