2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Relaterede dokumenter
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Kommuneplantillæg nr. 4

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 15

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Centerstruktur og detailhandel

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

Analyse af dagligvarehandlen i Holbæk. Bydelscenter Taastrup Møllevej LIDL

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Notat vedr. arealudlæg til butiksformål

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Kommuneplantillæg nr. 014

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Ny bydelscenter på Københavnsvej

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Forslag til tillæg nr. 010 til Kommuneplan 2013 for Bornholm

Ved større projekter skal der efter planlovens

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Høringssvar til forslag til ændring af landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Detailhandelsplanlægningens

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

J.nr. D Den 28. marts 2003

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Kommuneplan 2005 Rammer

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

Kommuneplantillæg 26 til Kommuneplan Lokalcenter Vejlevej Syd

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Forslag - fremlagt i offentlig høring i perioden

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 15. til Kommuneplan for Næstved Kommune

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Transkript:

Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre borgere i Dragør til at komme med idéer og kommentarer mv. til et skitseprojekt om konvertering af Vierdigets Skole (enkeltområde 3.13 i kommuneplan 2009) til ny bebyggelse på ca. 85 boliger samt et nyt butiksareal til dagligvarebutikker på 2 x 1000 m 2. Idéerne og kommentarerne skal anvendes som indledning til en planproces, der sammen med skitseprojektet for Vierdigets Skole skal danne grundlag for et kommuneplantillæg for området. Det nuværende plangrundlag tillader ikke detailhandel i området, hverken i forhold til kommuneplanen eller i forhold til lokalplanen. Dette notat skal beskrive hvilke muligheder der ift. planloven er for at planlægge for dagligvarebutikker på det pågældende areal. 2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. Planlægning for detailhandel er reguleret i særlig grad i planloven. Det er udtryk for et politisk ønske om at fastholde hhv. levende bymidter, og decentral og lokal dagligvarer forsyning. I planloven er der defineret tre typer centre, henholdsvis bymidter, bydelscentre og lokalcentre. De tre typer centre er et udtryk for et hierarki, hvor bymidterne er byens regionale center, bydelscentret er centre i bydele i byer med mere end 20.000 indbyggere, og lokalcentret er centre, der kun servicerer et lille lokalt opland. De forskellige centertyper har betydning for hvor store butikker, der kan planlægges for. I bymidter og bydelscentre kan man planlægge for store dagligvarebutikker op til 3500 m². Typiske eksempler på disse er f.eks. Føtex og Kvickly. Butikker af denne størrelse vil typisk have et større opland end det lokale. I Lokalcentre må man kun planlægge for dagligvarebutikker på op til 1.000 m². Det er typisk discount supermarkeder eller små supermarkeder som Dagli Brugsen eller Spar. Supermarkeder som SuperBrugsen, Super Best og Føtex Food er en NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: 4810 4200 D: 48 10 45 97 Sortemosevej 2 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M: 30 84 36 67 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk E: Mst@Niras.dk

Engparken lokalcenter Sydstranden lokalcenter Krudttårnsvej lokalcenter mellemgruppe, fordi de typisk har et arealbehov på mellem 1.500 og 2.000 m². Det gør at de ikke kan etableres i et lokalcenter. I Hovedstadsområdet er vedtaget en række undtagelser fra de generelle regler om udpegning af centre i form af Landsplandirektiv om Detailhandelen i Hovedstaden. Det betyder at Dragør Kommune har kompetencen til at udpege bydelscentre på op til 5.000 m² med mulighed for dagligvarebutikker op 3.500 m², på trods af at hverken kommunen eller byen Dragør er på over 20.000 indbyggere. Det skal dog stadig kunne godtgøres at et bydelscenter har sit eget opland, der ikke er det samme som bymidten. Det er Dragør Kommune, der har kompetencen til at planlægge for detailhandlen, men miljøstyrelsen kontrollere at kommunerne overholder intentionerne med planlovens detailhandels regler. Miljøstyrelsen kan nedlægge veto mod et kommuneplantillæg, og det er derfor Miljøstyrelsen der er den største risiko i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplaner om detailhandel. 3 DEN KONKRETE UDFORDRING VED KRUTTÅRNSVEJ OG VIERDIGET. I den sydlige del af Dragør er der 3 eksisterende lokalcentre. De har hver en planlagt maksimal størrelse på 3.000m², det vil sige, at der teoretisk kan etableres 9.000 m² detailhandel i området, hvilket svarer til butiksarealet i Dragør bymidte (Dragør centeret og Kongevejscenteret tilsammen). Alle 3 lokalcentre er dog langt under deres maksimale størrelse. Det største er Krudttårnsvej på ca. 1.100 m². Fordi Krudttårnsvej er et lokalcenter, og ikke et bydelscenter, må supermarkedet ikke udvide yderligere. Tilsammen er der i de 3 lokalcentre lidt under 2.000 m² butiksareal. Eksisterende detailhandelsareal jf. Detailhandelsanalyse 2009 313 m² 512 m² 1.080 m² Krudttårnsvej lokalcenter udgøres alene af en butik Super Best. Fordi den allerede er over 1.000 m², der er den maksimale butiksstørrelse i et lokalcenter, kan den ikke udvide f.eks. i forbindelse med renovering. 2

I skitseprojektet er der ønske om 2 x 1.000 m² dagligvarer udenfor lokalcentrerne. Dette kan ikke lade sig gøre inden for rammerne af den gældende planlægning. Der er ikke mulighed for at benytte reglen om enkeltstående butikker, idet der er mindre end 500m til nærmeste butik eller lokalcenter. Det er heller ikke mulighed for at etablere et nyt lokalcenter af sammen grund, samt fordi det ikke vil have sit eget opland. 4 MULIGHEDER FOR GENNEMFØRELSE AF PLANLÆGNINGEN Detailhandlen omkring Krudttårnsvej er lille og udnytter ikke de planlægningsmæssige muligheder. Der er således mulighed for at etablere butiksareal i et omfang, der tilsyneladende slet ikke er interesse for. Denne reserve kan anvendes til at skabe mulighed for etablering af detailhandel på Vierdigets Skole. 4.1 Udvidelse af Sydstrandens lokalcenter En udvidelse af Sydstranden lokalcenter vil give mulighed for at planlægge for samlet 3.000 m². Der er en samlet rummelighed i lokalcenteret på 2.488 m², og dermed rigelig rummelighed til at kunne planlægge for 2.000 m² dagligvarebutik. 4.1.1 Hvad kræver det En udvidelse af lokalcenteret Sydstranden vil kræve et Kommuneplantillæg der fastsætter: Retningslinje for ny afgrænsning af lokalcenteret Nye kommuneplanrammebestemmelser for de områder hvor detailhandel bliver mulig. 3

4.1.2 Hvilke risici er der Denne løsning vil betyde, at Sydstranden lokalcenter vil bliver betydeligt større end især Engparken lokalcenter, og det skønnes derfor at det kan blive vanskeligt at godtgøre overfor Miljøstyrelsen, at Engparken lokalcenter og Sydstranden lokalcenter forsat vil have hver deres lokale opland. 4.2 Sammenlægning af 2 lokalcentre til et samlet lokalcenter Som konsekvens af at det ikke kan godtgøres, at der forsat vil være to oplande jf. ovenstående, kan man vælge at samle Engparken lokalcenter, Sydstranden lokalcenter og de to ønskede butikker i et samlet lokalcenter med mulighed for at planlægge for samlet 3.000 m² detailhandel. Der vil forsat være en rummelighed til at kunne planlægge for 2.000 m² dagligvarebutik. 4.2.1 Hvad kræver det En sammenlægning og udvidelse af lokalcentrene Sydstranden og Engparken vil kræve et Kommuneplantillæg der fastsætter: Retningslinje for ny afgrænsning af lokalcenteret Retningslinje for ændring af centerstrukturen inkl. redegørelse for konsekvenser Nye kommuneplanrammebestemmelser for de områder hvor detailhandel bliver mulig. 4

4.2.2 Hvilke risici er der Det skønnes at, det vil kunne godtgøres at et nyt samlet lokalcenter omkring den østlige ende af Krudttårnsvej og det eksisterende Krudttårnsvej lokalcenter har hvert sit opland. Denne løsning vil samtidigt reducerer rummeligheden i den sydlige del af Dragør til 6.000 m². Der er dermed en meget lille risiko ved denne løsning. 4.3 Sammenlægning af 3 lokalcentre til et bydelscenter Den sidste mulighed er at Dragør Kommune gør brug af sin kompetence til at etablere et nyt bydelscenter, som omfatter alle 3 lokalcentre og ønskerne om 2 nye butikker. Vælges denne løsning vil detailhandelen omkring Krudttårnsvej få samme muligheder, og de vil blive planlagt sammen. Der vil ikke være krav om at godtgøre oplande mellem de enkelte lokale butiksområder, men til gengæld vil det nu blive et spørgsmål om bydelscenteret vil komme til at tiltrække en del af detailhandelsomsætningen som burde ligge i bymidten f.eks. udvalgsvare handlen. Samtidigt vil etableringen af et bydelscenter give mulighed for planlægning for butikker på op til 3.500 m². En butik af denne størrelse vil påvirke detailhandlen i hele Dragør. Hvis denne mulighed bruges til at planlægge for én butik på 1.500 m², vil det kunne imødekomme det eksisterende supermarkeds muligheder forsat udvikling i området. 4.3.1 Hvad kræver det En sammenlægning og udvidelse af alle 3 lokalcentrene til et bydelscenter vil kræve et Kommuneplantillæg der fastsætter: 5

Retningslinje for ny afgrænsning af bydelscenteret Retningslinje for ændring af centerstrukturen inkl. redegørelse for konsekvenser. Nye kommuneplanrammebestemmelser for de områder hvor detailhandel bliver mulig. 4.3.2 Hvilke risici er der Den samlede ramme for detailhandel vil blive på 5.000 m², hvilket er næsten en halvering af den nuværende samlede ramme. Dette underbygger umiddelbart at der kan etableres et bydelscenter. Hvis det ydermere suppleres med skærpede regler for butiksstørrelse i kommuneplanens retningslinjer, så de ligner butiksstørrelserne i lokalcentrene, vil man fremover have en planlægningsmæssig ramme, der i højere grad afspejlede området reelle anvendelse. Hvis Dragør Kommune vælger at planlægge for et bydelscentre i stedet for 3 lokalcentre er det et skridt op i centerhierarkiet. Der er risiko for at Miljøstyrelsen vil nedlægge veto, alene med den begrundelse at den kan skabe en utilsigtet præcedens i forhold til at andre kommuner kan etablere bydelscentre i stedet for lokalcentre. 5 MILJØVURDERING En miljøscreening vil sandsynligvis vise at det er nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering af et kommende kommuneplantillæg. Det vil f.eks. skulle undersøges hvilken effekt planlægningen af nye butikker omkring Krudttårnsvej vil få på Dragør Bymidte især i forhold til det i forvejen pressede udvalgsvare udbud. 6 ANBEFALINGER TIL KOMMUNEPLANLÆGNINGEN. På baggrund af ovenstående og under forudsætning af at der er politisk ønske om at planlægge for to nye dagligvarebutikker ved Krudttårnsvej vil NIRAS anbefale at Dragør Kommune, efter en afklarende dialog med Miljøstyrelsen, ændre centerstrukturen i Dragør, så den fremover alene kommer til at bestå af: Dragør Bymidte (Dragør Centeret, og Kongevejenscenteret) Bydelscenteret Krudttårnsvej (lokalcentrene Krudttårnsvej, Sydstranden og Engparken, samt den nye bebyggelse ved Vierdiget) Lokalcenteret Søvang. Det nye bydelscenter ved Krudttårnsvej gives en samlet ramme til detailhandel på 5.000 m². Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvare bliver på 250 m² og 6

en maksimal butiksstørrelse for dagligvarebutikker bliver på 1.000 m², dog kan der planlægges for én dagligvarebutik på 1.500m² (så eksisterende butik kan udvides). Dragør Bymidte Bydelscenteret Krudttårnsvej Lokalcenteret Søvang 7