Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage og torsdage kl. 9-15
Signe Hasseriis Socialrådgiver og chef for rådgivningen Tina Linaa Rådgivningskonsulent, cand. Mag i pædagogik, coach og vejleder i positiv psykologi Mie Birkebæk Rådgivningskonsulent, socialrådgiver og stud.cand.jur
Tjek samtlige rådgivningstilbud på http://www.diabetes.dk/raadgivning.aspx
Rettigheder på det sociale område Spørgsmål hvad fylder hos Jer, som har børn med diabetes? Mit bud: Tabt arbejdsfortjeneste Dækning af nødvendige merudgifter Hjælpemidler (ketonstrimler, testmateriale mv)
Sociale rettigheder varetages primært af kommunerne. Eksempler: merudgifter, hjælpemidler (testmaterialer, nåle mv.), tabt arbejdsfortjeneste Behandling varetages primært af regioner og sygehuse Eksempler: udredning og behandling, behandlingsredskaber, insulinpumpe
Rammetekster, skønsudøvelse og Ankestyrelsespraksis Eksempel: dækning af nødvendige merudgifter - hvem vurderer/definerer, hvad der er nødvendigt for mig?
Retssikkerhed: Du skal inddrages i sagsbehandlingen princip om dialog Kommunen skal vejlede dig om dine muligheder Du skal høres i grundlaget for afgørelsen Kommunen skal belyse din sag tilstrækkeligt (eks. indhente lægelige oplysninger) Din sag skal behandles i et helhedsperspektiv og i forhold til alle lovgivningens muligheder
Ankestyrelsen er pr. 1. juli 2013 første og eneste klageinstans i sociale sager Du skal sende din klage til kommunen, som videresender hele sagen til Ankestyrelsen Ankestyrelsen udpeger sager til principiel behandling principielle afgørelser fungerer som retningslinjer Kommunerne skal følge Ankestyrelsens praksis..og JA, loven er ens for alle kommuner!
HUSK klagefristen! Klagefrist er 4 uger fra du har modtaget afgørelsen fra kommunen Klagevejledning skal fremgå af kommunens afgørelse
Kompensation til familier med et barn, som har nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Kompensation for et dokumenteret indtægtstab Nødvendigt og hensigtsmæssigt (at det er forældrene, der varetager pasningen)
I familier med børn med diabetes ses behovet ved indlæggelse/diagnosticering og den første tid herefter, hvor både forældre og barnets institution skal oplæres i behandlingen Behov når barnet skifter institution eks. ved skolestart Behov når barnet skifter behandling fra pen til pumpe Løbende behov når barnet skal til behandling/kontrol samt ved barnets sygefravær eks. febersygdomme Andet? evt. kurser
Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, med mindre andet aftales med forældrene I ansøgninger efter 1. januar 2011 er beregningen omfattet af et ydelsesloft (2014: 28.443 kr. pr. måned) Der kan som udgangspunkt kun gives kompensation til den ene forældre (også selv om forældrene er skilt eller lign).
Principafgørelse 79-11: Alle kontroller og behandlinger pga. diabetes tæller med - de første 3 ture kan ikke fratrækkes! Principafgørelse 29-13: Sværere at få orlov ved skolestart og institutionsskifte
Ankestyrelsen har fastslået, at forældre til et barn, som for nylig er overgået til pumpebehandling, har ret til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart Ankestyrelsen har i samme afgørelse fastslået, at forældre til et barn, som allerede er i pumpebehandling ved skolestart, ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart
Dækning af nødvendige merudgifter, der er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne/indgribende kronisk eller langvarig lidelse Merudgiften: Differencen mellem den udgift familien har ved forsørgelsen af det kronisk syge barn og forsørgelsesudgiften for et ikke-kronisk sygt barn Betingelse: De årlige merudgifter udgør mindst 4.524 kr. i 2014 (reguleres årligt)
Typiske merudgifter ved diabetes: Insulin Glucagonpen Spritservietter? Kost (tilskud fastsat efter takster fra ministeriets kostundersøgelse 2007/2008) Udgifter til juice og eller druesukker Transportudgifter Kurser - egenbetaling og transport Beregning: Udgifterne fastsættes på baggrund af dokumentation og sandsynliggørelse
Anslåede merudgifter til diabetesmad for børn ( 14 år): Energi interval (KJ) Med specialvarer Uden specialvarer 6.999 176 kr. pr. mdr. 90 kr. pr. mdr. 7.000-8.999 214 kr. pr. mdr. 98 kr. pr. mdr. 9.000-10.999 249 kr. pr. mdr. 105 kr. pr. mdr. 11.000-299 kr. pr. mdr. 126 kr. pr. mdr. OBS: taksterne ændres, når barnet fylder 15 år
Beregningen: Merudgiften fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb (2014: 3.016 kr.) Ydelsen udmåles månedligt som en eller flere gange 1/8 af standardbeløbet (2014: 1/8: 377 kr. 2/8: 754 kr.) Ligger merudgifterne mellem standardbeløbene rundes op eller ned til det nærmeste standard beløb Udgangspunktet er, at der udbetales et gennemsnitsbeløb som forældrene selv administrerer på årsbasis.
Eksempel på beregning: De månedlige merudgifter udgør 480 kr. pr. måned. Beløbet ligger mellem 377 kr. (1/8) og 754 kr. (2/8) I eksemplet rundes der ned da 480 kr. er nærmest 377 kr. Den månedlige ydelse bliver 377 kr.
Forventet lovændring fra januar 2015: Standardbeløb og 1/8 delesystemet afskaffes, og der udbetales fremover den faktiske månedlige merudgift rundet op til nærmeste delelige med 100 Eksempel: månedlige merudgifter for 417 kr. Udbetaling pr. måned: 500 kr.
Diabeteskost 41 (principafgørelse nr. 10-14) Ankestyrelsen har fastslået, at diabeteskost med specialvarer er en nødvendig merudgift Direkte afregning med leverandør: Der er nu (igen) mulighed for, at der kan aftales bevilling på apotek efter aftale med forældrene
Hjælpemidler, servicelovens 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsen ( 9) Kommunen bevilger hjælpemidler ved insulinkrævende diabetes: teststrimler, nåle, fingerprikkere mv. Kommunen kan vælge en leverandør efter reglerne om EUudbud Ønskes et andet produkt/leverandør, er der mulighed for en fritvalgs-ordning
Ketonstrimler (principafgørelse nr. 115-13) Ankestyrelsen har fastslået, at ketonstrimler kan søges som et hjælpemiddel efter 112 En person, der lider af type 1-diabetes og er i insulinbehandling, kan i forbindelse med sygdom have behov for at måle ketoner i blodet for at undgå syreforgiftning. Udgifter til ketonstrimler kan derfor dækkes efter servicelovens 112. I vurderingen indgår, at måling af omfanget af ketoner kan hindre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
- Insulinpumpe er et behandlingsredskab, og udgiften hertil skal afholdes af sygehusvæsnet. Insulinpumpe er således ikke et hjælpemiddel og kan ikke dækkes af kommunen under 112. (Principafgørelse c-58-05) - En glukosesensor er et behandlingsredskab og ikke et hjælpemiddel, og kan ikke dækkes af kommunen under 112. (Principafgørelse 66-10) - Insuflon med dertil hørende nødvendige plastre kan bevilges som hjælpemiddel under 112 af kommunen. (Principafgørelse c-30-07)
Afhænger af hvordan spritservietterne anvendes: Afspritning af stikkestedet: hjælpemiddel 112 Afspritning af hænder inden der stikkes: merudgift 41 Anvendes til begge dele: formentlig hjælpemiddel 112 Anvendelse i forbindelse med pumpe: behandlingsredskab som bevilges af sygehuset Kilde: juridisk hotline, ast.dk