Vandplaner og vandindvinding

Relaterede dokumenter
Vandindvinding i fremtiden

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding

Hvordan læses en vandplan?

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNE

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Biologiske vandløbsundersøgelser

Giber Å påvirket og kompenseret

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Ikke teknisk resume. For VVM for HOFOR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Juni 2013

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Spildevandsplan

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Vandområdeplaner for anden planperiode

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forslag til: Vandhandleplan

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Markvanding. 12d. Varde Kommune.

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Transkript:

Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb

Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov ved Miljømålsloven Vandplanerne skal sikre god økologisk tilstand i alle vandforekomster: grundvand, vandløb, søer og kystvande Der arbejdes med tre planperioder á 6 år den første løber fra 2010 15

Vandplaner hvad gør de? Lægger rammerne for fremtidens vandindvinding ud fra en tese om at om vandindvinding ikke må påvirke vandmængderne i vandløbene i en grad, så den gode økologiske tilstand ikke kan opnås Men de skal udmøntes gennem kommunale handleplaner, og det er kommunerne der meddeler de endelige indvindingstilladelser

Københavns Energi lidt facts Københavns Energi forsyner Københavns Kommune og 18 andre kommuner med drikkevand i alt ca. 1 mio. forbrugere. KE har 7 vandværker og 57 kildepladser og indvandt i 2010 godt 52 mio. m 3 grundvand Københavns Energi har ansøgt om tilladelse til at indvinde 72,15 mio. m 3 /år fordelt på 49 kildepladser svarende til vores forventede behov i 2018 + 25% i buffer

Indsatsprogram: eksempel Køge Bugt oplandet To vigtige tabeller fra vandplanen 1.3.1 Indsatsprogram og 2.3.13 Krav til reduktioner Samlet set for de sjællandske hovedoplande en KEflytning på ca. 23 mio. m 3 pr. år i forhold til den indvundne mængde

Vigtige kort & tabeller MEN der er først i baggrundsnotatet at vi finder kravværdierne i vandløbene og forklaringen på reduktionerne. Citat fra notatet: Modelkrav til medianminimumsvandføring er det styrende element for opfyldelse af miljømålene og altså ikke det generelle krav til nedsat vandindvinding Ret denne tekst: Menuen "Vis/Sidehoved og sidefod" 6

Eksempel på kravværdier og aktuel tilstand Solrød Bæk Skensved Å

Note 4: Arbejdsgruppen under Naturstyrelsen Sikre et administrationsgrundlag der giver mulighed for at meddele 30 årige indvindingstilladelser Vandindvinding til drikkevandsformål har højeste prioritet og skal til enhver tid sikres Kravværdierne til vandføring er det styrende element Alle virkemidler til opnåelse heraf er sidestillede At de mest omkostningseffektive løsninger bør vælges At indsatsen prioriteres efter hvor indsatsen giver størst effekt

Hvordan sikrer vi så kravværdierne? Kompenserende foranstaltninger (I): Neddroslingsaftaler på kildepladser Udpumpning af grundvand ved kildepladser Udledning af renset grundvand fra afværgeanlæg Afværgeanlæg på enkelt BAM forurenet boring på Almsgård kildeplads med udledning i Almsrenden

Hvordan sikrer vi så kravværdierne? Kompenserende foranstaltninger (II): Udledning af renset spildevand Opsparet regnvand fra urbane områder Opsparet vintervand i vådområder til sikring af sommervandføring Overførsel af vand fra vandområder med overskud Projektforslag til gen oversvømmelse af vådområde i Lystrup Skov ved Slangerup til sikring af sommervandføring i Gørløse Å ved Strø Kildeplads

Men der er også nogle knaster KE finder den ensidige fokus på påvirkning af oprindelig medianminimumsvandføring for forsimplet det er heller ikke kun vandindvindingen der påvirker her, og god tilstand kan opnås på andre måder Usikkerhed i den anvendte grundvandsmodel er så stor, at den ikke bør benyttes som eneste beslutningsgrundlag (citat fra review af modellen!) Den måde de nødvendige reduktioner er beregnet på er én blandt mange tallene bør derfor udgå af planen og erstattes af kravværdierne KE er ikke enig at der sker en overudnyttelse ( 35% reglen ) af grundvandsressourcen vi har stigende grundvandsstand i vore indvindingsoplande Alle områder med grundvandsindvinding skal udpeges som OSDområder Trykniveau (m) 34 33 34 32 33 31 32 30 31 29 30 28 29 01 jan 80 28 23 jun 85 14 dec 90 05 jun 96 26 nov 01 19 maj 07 Trykniveau (m) 212.285 212.285 01 jan 80 23 jun 85 14 dec 90 05 jun 96 26 nov 01 19 maj 07 212.285 Lineær (212.285) 212.285 Lineær (212.285)

Tak for opmærksomheden