Best Match Wine Østre Boulevard 29 8930 Randers NØ Denmark +45 40508747 cpe@bestmatchwine.dk EN DEL AF AMKA GRUPPEN
BEST MATCH WINE STØRRELSE OG BREDDE Best Match Wine er en selvstændig faglig leverandør til det danske marked. Vi er en del af AMKA Gruppen, som er en af Nordeuropas største privatejede vinimportører. Via AMKA Gruppen har Best Match Wine adgang til mere end 150 producenter fra hele verden. Store som små. Kendte som ukendte. Det betyder også, at vi har mere end 2500 varenumre på lager. Et nøje udvalg af disse, er forbeholdt Best Match Wine. PRIS OG KVALITET Den meget store mængde af vin, som vi hvert år køber ind fra hele verden til hele AMKA Gruppen, sikrer i sidste ende, at vores samarbejdspartnere får de rigtige priser hver gang. Kvalitetsniveauet er meget højt, og vi leverer ofte vine, der sprænger forventningerne til sammenhængen mellem pris og kvalitet. Det bekræftes også i de utallige udmærkelser fra ind- og udland, som tildeles vores vine årgang efter årgang. SPECIAL DESIGNEDE VINE, ETIKETTER & GAVEKASSER Vi hjælper gerne vores kunder med at få produceret vine, labels og gavekasser, der passer til et specifikt behov. Det kan f.eks. være et ønske om at få et personligt præg på en etiket. Alt efter opgavens omfang er der dog et krav til volumen. Men - næsten - alt er muligt. LEVENDE SORTIMENT Vores sortiment er ikke statisk, tværtimod ændrer det sig løbende i takt med udviklingen på markedet, trends, idéer fra os, kreationer fra producenterne og efterspørgsel fra vores samarbejdspartnere og deres kunder.
OMDREJNINGSPUNKT AMKA Gruppens hovedlager ligger centralt placeret i Hørning ved Århus. Her råder vi over mere end 13.000 m2 fyldt med cirka 5.000.000 flasker vin, spiritus og øl, der roterer cirka 7 gange om året. Vores logistik- og distributionscenter er et kernepunkt for vores egen og vores samarbejdspartneres forretning. 20 erfarne og dedikerede medarbejdere og cirka det samme antal deltidsansatte medarbejdere sikrer en yderst professionel håndtering af alt fra omlæsning af stykgods og dellaster til store partier fra hele verden. Vi har et af Nordeuropas største og mest effektive logistik- og distributionscentre inden for vin, og vi har en meget høj leveringssikkerhed med en meget lille fejlmargin. KERNEYDELSER Vi har mange typer af palle- og specialreoler, der gør os utrolig fleksible. Plukning af enkelte varer - ja helt ned til en enkelt flaske - og op til hellaster er hverdag for os. Palletering, etikettering, mærkning, om-mærkning, banderolering og montering er en service vi yder for mange af vores partnere.
KVALITETSKONTROL & LEVERING Forud for enhver levering af vine til vores lager skal der foreligge en dokumenteret analyse fra vores producenter. Desuden sætter vi en stor ære i at kunne dokumentere vores færden ned i mindste detalje. Eksempelvis tjekkes og registreres følgende ved enhver varemodtagelse: Årgang Alkohol % EAN-kode på flasken EAN-kode på karton Lot nr. Antal i karton Sulfitter (på relevante sprog) Evt. beskadigelse af varer/paller Levering til vores partnere sker efter aftale eller just-in-time. Vi anvender forskellige godkendte transportfirmaer alt efter opgavens art.
AMKA GRUPPEN består af mere end 20 individuelle selskaber, der hver især er eksperter på deres respektive områder. Lige fra grænsehandel til eksklusive vine, duty free til monopoler, web butikker til vin butikker, virksomheder, restauranter og hoteller til catering. Uanset hvad behovet måtte være, så har AMKA Gruppen en af markedets bedste løsninger. Vi har et dynamisk team bestående af 160 meget dygtige individer, der årligt sælger over 30 millioner flasker mærkevare vin, øl og spiritus i 10 lande. Vores firma er opkaldt efter grundlæggeren Anna-Marie Søndergaard og hendes mand KArsten (AMKA). Firmaet blev grundlagt tilbage i 1978 som et hobby projekt og udviklede sig hurtigt til en succesfuld forretning. I 1992 gik deres søn, Frank Søndergaard, også ind i firmaet - og han har sammen med sine forældre fortsat AMKAs succesfulde vækst.