Aktstykke nr. 90 Folketinget 2015-16 Afgjort den 22. august 2013 Tidligere fortroligt aktstykke R af 22. august 2013. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 90 Skatteministeriet. København, den 13. august 2013. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at indgå aftale om udvikling af it-systemet DIAS - Digitalisering af selskabsskat. I forhold til Akt I af 10. januar 2013 er der tre væsentlige ændringer: At de totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter til DIAS forventes nu at udgøre 87,4 mio. kr., hvilket er en forøgelse med i alt 18,4 mio. kr., bl.a., på baggrund af de indkomne tilbud efter udbudsrunden. At de samlede gevinster af projekter nedjusteres fra 47,6 mio. kr. til -5,3 mio. kr. Det skal understreges, at gennemførelse af projektet fortsat er aktuelt med en negativ business case, da det primære formål er at skabe et kvalitetsløft og implementere lovgivning om underskudsfremførsel og digitalisering. At den fulde løsning først sættes i drift primo september 2014 for selvangivelsen vedrørende indkomståret 2014, hvorved løsningen ikke vil omfatte selvangivelsen for indkomståret 2013. Idriftsættelsen udskydes ca. fem måneder. Forslaget medfører en merudgift i 2013 på 2 mio. kr., der afholdes inden for den på 09.21.01 opførte bevilling. Merudgifter i 2014 og frem afholdes inden for SKATs nuværende rammer på 09.21.01. Nærværende aktstykke er offentligt, hvorimod indholdet er fortroligt af hensyn til udbudsprocessen. Fortroligheden vil blive ophævet, når systemet er sat i drift. Fortroligheden fastholdes i hele projektperioden af hensyn til SKATs fremtidige forhandlingsposition med hensyn til anvendelse af risikopuljen. b. Ved fortroligt Akt I af 10. januar 2013 tiltrådte Finansudvalget, at Skatteministeriet igangsatte systemudviklinger i forbindelse med implementeringen af it-systemet DIAS - Digitalisering af selskabsskat, jf. Lov nr. 545 af 26/5 2010: Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering AN012540
2 af køretøjer og registreringsafgiftsloven (Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder) og Lov nr. 591 af 18/6 2012: Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.). Loven om digital kommunikation er et led i realiseringen af regeringens e-2012 målsætning, hvorefter al kommunikation mellem selskaberne og det offentlige skal være obligatorisk digital. Efter modtagelsen af tilbud fra fire prækvalificerede leverandører og en revurdering af projektudgifterne står det klart, at omkostningerne ikke kan holdes indenfor rammerne af den hidtidige business case, og de totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter til DIAS forventes nu at udgøre 87,4 mio. kr., hvilket er en forøgelse i forhold til Akt I af 10. januar 2013 med i alt 18,4 mio. kr. Herudover er projektets gevinstside påvirket negativt af, at leverandørerne har afgivet højere tilbud på omkostninger til systemdrift, og at det har været muligt at hjemtage en portobesparelse tidligere udenom DIAS, hvorfor besparelsen udgår af business casen. Projektets business case er dermed ændret fra 47,6 mio. kr. til -5,3 mio. kr., idet det skal understreges, at gennemførelse af projektet fortsat er aktuelt med en negativ business case, da det primære formål er at skabe et kvalitetsløft og implementere lovgivning om underskudsfremførsel og digitalisering. Efterfølgende vil der dog være en årlig nettogevinst på 12,6 mio. kr. Selv med denne negative business case bør projektet fremmes, da det vil skabe et kvalitetsløft for både SKAT og selskaberne, som følger af en hensigtsmæssig implementering af ovennævnte vedtagne love om digitalisering og begrænsning af selskabernes fremføring af underskud. Udenfor business casen er der endvidere en ikke-økonomisk gevinst vedrørende nedbringelse af skattegabet med 70 mio. kr., hvilket skønnes at give et varigt merprovenu efter tilbageløb på 25 mio. kr. årligt. Gevinsten er forbundet med etablering og anvendelse af underskudsregistret, som forudsat i loven om begrænsning af selskabernes fremføring af underskud. Gennemførelsen af begge love blev samlet i ét projekt, fordi et underskudsregister og beregning af selskabernes underskud har tæt sammenhæng til og skal integreres med den digitale selvangivelsesløsning. Denne nære sammenhæng har endvidere ført til, at det nu forudsættes, at løsningen gøres obligatorisk og skal omfatte et helt indkomstår, således at den fulde løsning først sættes i drift primo september 2014 for selvangivelsen vedrørende indkomståret 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt kun at lade løsningen omfatte nogle selskabers indberetning af selvangivelser for indkomståret 2013, hvis der på tværs af alle selskaber skal skabes den fornødne sammenhæng mellem etablering af underskudsregistret og den automatiske opgørelse af den skattepligtige indkomst fratrukket de anvendte fremførselsberettigede skattemæssige underskud. Anvendelse af fremførselsberettigede underskud udgør en integreret del af den digitale selvangivelse, og alle selskaber bør derfor være omfattet af den samme indberetningsløsning indenfor samme skatteår. DIAS forventes nu taget fuldt ud i brug primo september 2014. 1) Projektet Projektets formål Projektets baggrund er som ovenfor nævnt vedtagelsen af lovene om digitalisering mellem myndigheder og selskaberne samt begrænsning i fremføring af underskud, og det primære formål er derfor at forøge den digitale kommunikation på selskabsbeskatningsområdet samt at implementere digital understøttelse af reglerne for underskudsfremføring.
3 Heri ligger et kvalitetsløft og administrativ lettelse for selskaberne, som vil opleve én sammenhængende løsning med fokus på brugervenlighed, bedre service og gennemsigtighed. F.eks. vil opgørelsen og anvendelsen af fremførselsberettigede underskud fremover ske automatisk. SKAT vil tilsvarende få mulighed for at foretage procesoptimering og mere målrettet indsatsarbejde. DIAS udgør således fundamentet i en samlet fremtidssikret modernisering og digitalisering på selskabsskatteområdet. DIAS er i øvrigt tilrettelagt med levering af delleverancer, således at der er mulighed for undervejs i projektforløbet at sætte delleverancer i drift, der isoleret set giver forretningsmæssig værdi, f.eks. i forhold til selskabernes grundregistreringer. Organiseringen af projektet Projektet er organiseret med en styregruppe, projektgruppe og referencegruppe. Styregruppen består af repræsentanter fra berørte kontorer i SKAT og har underdirektør for IT-udvikling som formand. Projektgruppen består af medarbejdere fra forskellige dele af SKAT. Referencegruppen består af repræsentanter fra selskaber samt respektive rådgivere. 2) Udgifter ved projektet De samlede udgifter til projektet forventes nu at ville udgøre 87,4 mio.kr. inkl. renter, jf. tabel 1. Tabel 1: Faseopdelte projektudgifter (risikojusteret), mio. kr. (2013-pl) Total Tot. % 2010 2011 2012 2013 2014 1. Ide 0,2 0,2% 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 2. Analyse 2,0 2,5% 0,0 0,4 1,5 0,0 0,0 3. Anskaffelse (=3.1+3.2) 15,2 19,2% 0,0 0,0 6,2 9,0 0,0 3.1. Specificering 7,7 9,7% 0,0 0,0 6,2 1,5 0,0 3.2. Udbud 7,5 9,5% 0,0 0,0 0,0 7,5 0,0 4. Gennemførsel 61,7 78,1% 0,0 0,0 0,0 34,2 27,5 5. Realisering 0,0 0,0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total excl. renter 79,0 100,0% 0,2 0,4 7,7 43,3 27,5 Renter jf. tabel 2 8,4 n.n. Total inkl. renter 87,4 n.n. Projektets udgifter før renter er estimeret til 79,0 mio. kr., hvilket er en forhøjelse på 17,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige estimat. Forhøjelsen vedrører hovedsageligt gennemførelsesfasen og skyldes som nævnt ovenfor, at udviklingsomkostningerne viser sig at være højere end de hidtidige estimater, samt et større behov for konsulentbistand. Afvigelserne fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Afvigelser i forhold til Akt I af 10. januar 2013 Fase / Mio. kr. BC af 10. jan. 2013 Ny BC Difference Anskaffelse (specificering og udbud) 9,3 15,2 5,9 Gennemførelse 50,2 61,7 11,5 I alt uden risikopulje 17,4 Risikopulje 5,8 4,7-1,1 Note: Opgjort udgiftsbaseret.
4 I anskaffelsesfasen har der især vist sig et forøget behov for bistand hos Kammeradvokaten med henblik på at kvalitetssikre kontraktgrundlaget i forhold til nyeste udbudsretlige retspraksis. Dette har tillige medført afledte merudgifter til at skabe et udstillingsmiljø, som har haft til formål at gøre tilbudsgiverne i stand til at afgive tilbud på lige vilkår i forhold til udbudsretten. Endvidere har det bl.a. været nødvendigt at forlænge anskaffelsesfasen med 4 måneder med yderligere omkostninger til følge.. Hovedparten af forlængelsen er begrundet i, at det har været nødvendigt at udarbejde nærværende aktstykke baseret på fornyet gennemgang og justering af projektgrundlag og projektøkonomi. Dette var nødvendiggjort af, at de modtagne tilbud fra tilbudsgiverne var dyrere end estimeret, og at der var ændrede forretningsmæssige forudsætninger med hensyn til gevinstrealiseringen samt hvornår løsningen skal gælde fra. Derudover er forlængelsen begrundet i, at udbudsmaterialet blev ændret og præciseret i forbindelse med spørgsmål fra tilbudsgiverne, hvorfor der blev givet en forlængelse af fristen for afgivelse af tilbud I gennemførelsesfasen er udviklingsomkostningerne steget som en direkte konsekvens af, at samtlige fire tilbudsgivere har afgivet tilbud, der overstiger det oprindelige estimat på 18,0 mio. kr. Udviklingsomkostningerne er derfor forhøjet med 5,0 mio. kr. til 23,0 mio. kr. Endvidere er der estimeret med en yderligere udgift på 1,8 mio. kr. til forlængelse af perioden til udvikling samt nedlukning: Endelig er der afsat 4,7 mio. kr. i yderligere budget til ekstern konsulentbistand til at afhjælpe intern ressourcemangel, til at foretage review samt til brug for yderligere workshops i forbindelse med procesarbejdet og gennemførelse af uddannelse for medarbejderne. Efter at specificeringsfasen er afsluttet og udbudsfasen er ved at være afsluttet er risikopuljen for den samlede anskaffelsesfase nedskrevet tilsvarende. I den revurderede business case er risikopuljen således nedskrevet med 1,1 mio. kr. til 4,7 mio. kr., og den skal dække risikoen for, at der opstår uforudsete udviklingsomkostninger. Af tabel 3 fremgår projektets udgiftspåvirkning på den omkostningsbaserede bevilling 09.21.01. SKAT. Systemet idriftsættes fuldt ud primo september 2014 og afskrives over otte år. Udgifterne er fordelt i afskrivningerne på anlægget og ikke-aktiverbare udgifter, der vedrører renter samt lønudgifter primært i anskaffelsesfasen, der ikke kan lægges på anlægget. Tabel 3: Omkostningsbaserede projektudgifter, mio. kr. (2013-pl) Mio. Kr. Total Ibrugtagning 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Udgifter til aktiver: afskrivninger 35,2 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 1,8 Driftsudgifter 52,1 0,2 0,4 7,6 16,8 21,0 1,5 1,3 1,1 0,9 0,6 0,4 0,2 0,0 - heraf øvrige udgifter 43,8 0,2 0,4 7,6 16,2 19,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf renter 8,4 0,0 0,0 0,0 0,6 1,7 1,5 1,3 1,1 0,9 0,6 0,4 0,2 0,0 Total inkl. renter (ny BC) Total inkl. renter (tidl. BC) 87,4 2014 0,2 0,4 7,6 16,8 23,6 5,9 5,7 5,5 5,3 5,0 4,8 4,6 1,8 69,0 2014 0,2 0,4 7,7 14,8 13,2 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0 1,0 Difference 18,4 0 0 0-0,1 2 10,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,8 Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger Omkostningerne til projektet i 2013 og frem afholdes indenfor Skatteministeriets eksisterende rammer.
5 Som følge af investeringen vil den langfristede gæld stige med i alt 35,2 mio. kr. frem til aktiveringstidspunktet. 3) Gevinstrealisering DIAS skal understøtte, at selskaberne indberetter selvangivelsen digitalt og ikke længere indsender selvangivelser på papir. Realisering af business casen forudsætter, at selskaber og rådgivere bliver pålagt at indberette digitalt for indkomståret 2014, når løsningen er implementeret i september 2014 med virkning for indkomståret 2014. Hidtil har det været forudsat, at den digitale indberetning var frivillig fra og med indkomståret 2013, når løsningen var implementeret i april 2014, og at digitaliseringsgraden ville stige fra 20 % til 50 % i 2014, 75 % i 2015 og 98 % i 2016. Ved at gøre den digitale indberetning obligatorisk for indkomståret 2014 vil gevinstrealiseringen blive rykket, således at effektiviseringsgevinsterne først kan høstes i 2015. Til gengæld forventes den endelige målsætning for digitaliseringsgraden på 98 % at blive fuldt ud realiseret allerede i 2015. Hvis digitaliseringsgraden på 98% ikke opnås i 2015, vil realiseringen af de forudsætte årsværkbesparelser blive udskudt tilsvarende. Den samlede nettogevinst for projektet er nedsat fra 47,6 mio. kr. til -5,3 mio. kr. At nettogevinsten er blevet negativ skyldes dels de øgede projektomkostninger der er redegjort for under afsnit 2), dels de nedsatte økonomiske gevinster, bl.a. bortfald af en besparelse på portoudgifter på 16 mio. kr., der er redegjort for nedenfor. Tabel 4: Effektiviseringsgevinster, mio. kr. (2013-pl) Total 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 1. Driftsudgifter, hvis ikke projektet gennemføres 2. Driftsudgifter, hvis projektet gennemføres 3. Bruttogevinster /reducerede udgifter (1-2) 253,7 0,0 0,0 0,0 0,0 18,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 13,0 171,7 0,0 0,0 0,0 0,0 26,1 20,2 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6 19,6 7,7 82,0 0,0 0,0 0,0 0,0-7,3 11,5 12,1 12,1 12,1 12,1 12,1 12,1 5,3 heraf personaleomkostninger 145,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 19,5 19,5 19,5 19,5 19,5 19,5 19,5 7,8 4. Projektudgifter (total inkl. renter), ref. tabel 2 87,4 0,2 0,4 7,6 16,8 23,6 5,9 5,7 5,5 5,3 5,0 4,8 4,6 1,8 5. Nettogevinster (3-4) (ny BC) -5,3-0,2-0,4-7,6-16,8-31,0 5,6 6,4 6,6 6,8 7,1 7,3 7,5 3,4 6. Nettogevinst (tidl. BC) 47,6-0,2-0,4-7,7-14,8-7,7 5,9 11,1 11,3 11,5 11,7 11,9 10,7 4,4 7. Nettogevinst difference (ny BC tidl. BC) -52,9 0 0 0,1-2,0-23,3-0,3-4,7-4,7-4,7-4,6-4,6-3,2-1 Note: I tabellen er medtaget gevinster i hele afskrivningsperioden, dvs. medio 2014 - medio 2022. Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger Økonomiske gevinster Samlet er business casen således påvirket negativt med i alt 52,9 mio. kr. i forhold til tidligere business case, der kan henføres til følgende. De økonomiske gevinster er for det første påvirket negativt af de øgede projektudgifter på i alt 18,4 mio. kr. (se tabel 3). For det andet er businesscasen påvirket negativt af øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter med i alt 18,5 mio. kr. over 8 år. Heraf er de 8,8 mio. kr. begrundet i de indkomne højere tilbud fra de fire it-leverandører vedrørende drift og vedligeholdelse af DIAS systemet. De øvrige 9,7 mio. kr. vedrører primært udgifter til drift og vedligeholdelse af integrationer med eksisterende systemer i SKAT, som ved en fejl ikke har været estimeret tidligere.
6 Endelig er der hidtidige estimerede portobesparelse på årligt 2 mio. kr. udgået af driftsudgifterne. Det har således været muligt på anden vis at fremrykke realiseringen af denne årlige gevinst på 2 mio. kr., hvilket over 8 år svarer til i alt 16 mio. kr., ved at afskaffe udsendelse af selvangivelserne på papir allerede i 2013, og besparelsen kan således ikke længere medregnes i DIAS projektets business case. Ikke-økonomiske gevinster De af Skatteministeriet tidligere identificerede fem ikke-økonomiske gevinster ved indførelse af DIAS, som knytter sig til samfundsøkonomiske gevinster og gevinster for Skatteministeriet, er uændrede. Disse ikke-økonomiske gevinster kan henføres til de områder, som fremgår af tabel 5. Tabel 5: Ikke-økonomiske gevinster. Gevinst nr. Beskrivelse og (enhed) 1 Reduktion af skattegab 2 Forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave 3 Mere effektiv sagsgang på selskabsskatteområdet 4 Øget grad af regelefterlevelse 5 Mere effektiv indsats over for selskaberne De samfundsmæssige gevinster knytter sig til, at selskaber og rådgivere vil opleve, at der sker en forenkling af deres skatteadministrative opgave i forbindelse med indberetning af selvangivelsen. Løsningen vil i SKAT forbedre sagsgangene på selskabsskatteområdet, forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, sikre en bedre service for virksomhederne samt højne retssikkerheden på området. Endvidere vil regelefterlevelsen blandt selskaberne stige, idet SKAT med udviklingen af underskudsregisteret i højere grad kan understøtte automatisk beregning og validering af data ifm. indberetning og beregning af underskudsfordelingen. Den digitale adgang til alle indberetningsdata vil endvidere forbedre det grundlag, hvorpå SKAT planlægger og gennemfører indsatser overfor selskaberne. Underskudsregistret kan bl.a. forhindre at samme underskud benyttes flere gange, når der sker en løbende central registrering af de enkelte selskabers underskud. Herved forhindres bl.a., at et underskud videreføres i en koncern, selvom det selskab, der har underskuddet, er udtrådt af sambeskatningen. SKATs undersøgelser viser, at det årlige skattegab på området udgør godt 70 mio. kr. På denne baggrund skønnes det, at underskudsregistret på sigt vil give et varigt årligt merprovenu efter tilbageløb på i størrelsesordenen 25 mio. kr. For at sikre en korrekt skatteberegning er det imidlertid nødvendigt, at der fremskaffes tilgængelige og specifikke data om fremførte underskud fra tidligere indkomstår, dvs. uudnyttede underskud fra indkomstårene 2002 2013. Disse foreligger ikke digitalt for så vidt angår de enkelte sambeskattede selskaber, da de hidtil er blevet oplyst som et samlet tal for hele sambeskatningskredsen. Selskaber, der ønsker at videreføre underskud fra perioden før idriftsættelsen af underskudsregisteret, vil således skulle indberette data herfor. Da omkostningen vedrørende håndteringen af disse indberetninger vil skulle afholdes uafhængigt af, hvorvidt DIAS-projektet gennemføres eller ej, indgår den ikke i nærværende aktstykkes business case.
7 Indfasningen af gevinstrealiseringen. Projektet er opdelt i 3 delleverancer, som kan idriftsættes successivt og med selvstændig forretningsmæssig værdi. Delleverance 1 omhandler digitalisering af grundregistreringen, som ikke er digital i dag. Det drejer sig blandt andet om indberetning af selskabernes ind- og udtræden af sambeskatninger mv. og visning af koncernforhold for administrationsselskaber og datterselskaber. Indberetning af grundregistrerings-forhold nedbrudt på datterselskabsniveau er en forudsætning for de efterfølgende to delleverancer vedrørende etablering af underskudsregistret og for at hele den nye selvangivelsesløsning kan gøres obligatorisk digital. Funktionalitetsmæssigt vil delleverance 1 kunne sættes i drift uafhængigt af, hvornår de efterfølgende delleverancer sættes i drift. I tilfælde af at de efterfølgende delleverancer forsinkes, vil indberetning af selskabsselvangivelsen således kunne foretages på samme måde som i dag. Delleverance 2 og 3 omhandler selvangivelsen med underskudsregister mv. for henholdsvis særbeskattede og sambeskattede selskaber. Bortset fra at delleverance 1 udgør fundamentet for delleverance 2 og 3, vil der ikke være nævneværdige økonomiske gevinster forbundet med idriftsættelsen af delleverance 1. De økonomiske gevinster er primært knyttet an til indberetning af selvangivelsen i delleverance 2 og 3. Delleverance 1 vil dog give en række ikke-økonomiske gevinster, som har høj forretningsmæssig værdi isoleret set. Selskaberne og rådgiverne vil indenfor den samme elektroniske løsning få et samlet overblik over selskabets grundregistreringsoplysninger samt sambeskatningsforhold med mulighed for at foretage ændringer heri. Samtidig vil de kunne søge om og modtage godkendelser f.eks. vedr. omlægning af regnskabsperiode samt anmode om/afvise anmodninger om sambeskatning. Endvidere vil opsplitning af grundregistreringsforhold på datterselskabsniveau give bedre mulighed for at øge regelefterlevelsen, idet der skabes bedre overblik og gennemsigtighed for såvel selskaberne selv som for SKAT. F.eks. vil selskaberne have mulighed for at se hvad der er registreret hos SKAT og kan rette eventuelle fejl i grundregistreringen, og med øget overblik over grundregistreringsforholdene vil en af fejlkilderne til at selskaberne kommer til at anvende det samme underskud to gange blive minimeret. Den fulde gevinst vedrørende reduktion af skattegabet vil imidlertid først komme, når underskudsregistret etableres og anvendes med idriftsættelsen af delleverance 2 og 3. Delleverance 2 og 3 påtænkes udviklet successivt. Idriftsættelsen af delleverance 2 vil dog afvente udviklingen af delleverance 3, således at der kan ske samtidig idriftsættelse af begge delleverancer. Hvis projektet forsinkes væsentligt, kan det føre til at hele eller dele af løsningen skal udskydes et helt år frem til indkomståret 2015. Det er vigtigt for løsningens funktionalitet, især i relation til delleverance 2 og 3, at den omfatter et helt indkomstår. Eventuel udskydelse af løsningen til indkomståret 2015 udskyder således gevinstrealiseringen et år, herunder de forudsatte årsværkbesparelser. 4) Risikoprofil De samlede projektudgifter inkl. renter er udregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit. Projektomkostningerne er estimeret til 87,4 mio. kr. Statens IT-projektråd har i forbindelse med Akt I af 10. januar 2013 vurderet, at projektet har en normal risiko, og det er således ikke vurderet nødvendigt at gennemføre en Monte Carlo-simulering, som er en statistisk metode til at afdække variansen af business casens beregninger med henblik på at sikre bedre risikoafdækning. Ud af projektomkostningerne på 87,4 mio. kr. udgør den samlede risikopulje nu 4,7 mio. kr., svarende til forskellen mellem det ikke risikojusterede skøn og det risikojusterede skøn.
8 Tabel 6: Risikoprofil for Økonomiske nøgletal, mio. kr. (2013-pl). Beskrivelse Risikojusteret Ikke risiko-justeret Nettonutidsværdi, mio. kr. -13,5-9,6 Intern rente 3,49% 3,90% Samlede projektudgifter, mio. kr., inkl. renter 87,4 82,7 Samlet bruttogevinst, mio. kr. 82,0 82,0 Samlet nettogevinst, mio. kr. -5,3-0,7 Projektets grundlæggende risikoprofil er uændret i forhold til Akt I af 10. januar 2013. Anskaffelsesfasen er ved at være afsluttet. Da risikopuljen kun skal dække de efterfølgende projektfaser, er risikopuljen blevet nedjusteret fra 5,8 til 4,7 mio. kr. 5) Behandling i Statens IT-projektråd. I overensstemmelse med reglerne for statslige it-projekter blev projektet i maj 2012 forelagt Statens IT-projektråd. Rådet fandt, at projektet havde afleveret et solidt og gennemarbejdet materiale, der demonstrerede, at Skatteministeriet havde arbejdet grundigt med projektet. Rådet vurderede projektet som havende normal risiko og anbefalede ikke et review af projektet. Da projektet lå tæt på beløbsgrænsen på 60 mio. kr., hvor rådet i udgangspunktet anbefaler review, blev rådet i juli 2012 bedt om en tilkendegivelse af, hvorvidt der var behov for et review forud for eventuel forelæggelse for Finansudvalget. Rådet tilkendegav med udgangspunkt i den fremsendte handlingsplan og gevinstrealiseringsplan, at der ikke var anledning til at revurdere rådets oprindelige anbefaling. Forud for forelæggelsen for Finansudvalget i januar 2013, blev IT-projektrådet adspurgt, om business casen gav anledning til ny behandling eller bemærkninger, hvilket ikke var tilfældet. I forbindelse med nærværende forelæggelse er SKAT i dialog med IT-projektrådet om muligheden for i 2. halvår 2013 eventuelt at gennemføre replanlægning og etablering af ny baseline med udgangspunkt i den nu forelagte business case. Heri indgår orientering af Finansudvalget om resultatet af replanlægningen med redegørelse for IT-projektrådets anbefalinger samt SKATs opfølgning herpå. 6) Specifikation af merudgifter Merudgiften i 2013 på 2,0 mio. kr. afholdes inden for Skatteministeriets eksisterende bevillinger. Merudgifterne for 2014 og frem vil blive afholdt inden for SKATs nuværende rammer. 7) Tidsplan for fremtidige orienteringer Aktivitet Orientering i forbindelse med overgang til drift og afsluttende implementering samt projektstatus i øvrigt. Dato November 2014 Orientering om projektets drift og effekter et år efter overgang til drift. November 2015 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, da der er tale om et it-projekt med en væsentlig ændring. De samlede udgifter er således steget med mere end 10 pct. og mere end 6 mio. kr. jf. Budgetvejledning 2011 pkt. 2.2.18.3.
9 d. Projektet har tidligere været forelagt IT-projektrådet, hvis udtalelser vedlægges som bilag til dette aktstykke. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at SKAT kan indgå aftale om udvikling af DIAS-systemet. Den samlede økonomiske ramme for projektet er 87,4 mio. kr. svarende til de totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter. De samlede merudgifter i 2013 på i alt 2,0 mio. kr. afholdes inden for Skatteministeriets eksisterende bevillinger. Merudgifterne for 2014 og frem vil blive afholdt inden for SKATs nuværende rammer. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 13. august 2013 Til Finansudvalget. HOLGER K. NIELSEN / Kristian Hertz Tiltrådt af Finansudvalget den 22-08-2013