JURIDISK NYT NOVEMBER 2013 SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN SIDE 4: Opsigtsvækkende afgørelse fra Højesteret om beviskrav ved udlejers opsigelse af lejeforhold SIDE 6: Seneste ændringer i renteloven nye muligheder for dig som kreditor
2 AF DENNIS BIRKEHOLM LARSEN, ADVOKAT(L), PARTNER DBL@CLEMENSLAW.DK T: 87 32 12 60 Selskabsret PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN Revisorforeningen FSR har for nylig udarbejdet en undersøgelse, hvoraf fremgår, at der i 2012 var 14.000 såkaldte ulovlige kapitalejerlån. Tallet kan dog vise sig at være langt højere, da de 14.000 ulovlige lån kun omhandlede de selskaber, der havde tilknyttet en revisor. Dette til trods for at den danske selskabslovgivning siden 1930 erne har indeholdt et forbud mod disse lån, og at konsekvenserne af lånene rent skattemæssigt blev skærpet betydeligt i 2012. Man kan derfor få den tanke, at ikke alle er opmærksomme på de konsekvenser, det har, hvis der er i løbet af året er eller har været ulovlige kapitalejerlån, og denne artikel vil overordnet skitsere reglerne. SELSKABSRETLIGT FORBUD MOD KAPITALEJERLÅN Ifølge selskabsloven er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber direkte eller indirekte at stille midler til rådighed for, yde lån til eller stille sikkerhed for selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer m.v. Det samme gælder nærtstående til ovennævnte personer. Det er rent selskabsretligt ikke afgørende, hvor stor en kapitalandelspost kapitalejeren ejer. Disse ulovlige kapitalejerlån opstår oftest ved, at kapitalejeren hæver pengelån i sit selskab, eller kapitalejeren løbende hæver penge i selskabet til dækning af sit private forbrug. Herudover kan ulovlige kapitalejerlån forekomme, hvis kapitalejeren handler med sit selskab. Der gælder dog vigtige praktiske undtagelser til ovennævnte forbud mod kapitalejerlån. Det er bl.a. lovligt at yde økonomisk bistand til et selskabs danske moderselskaber og visse udenlandske selskaber. Forbuddet omfatter ej heller bistand i form af lovlig selvfinansiering og selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Alle lovlige kapitalejerlån skal dog være forsvarlige set i forhold til selskabets individuelle forhold og økonomiske stilling.
3 SELSKABSRETELIGE KONSEKVENSER AF ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med forbuddet i Selskabsloven, skal beløbet tilbagebetales til selskabet med en nærmere fastsat årlig rente. Kan tilbagebetaling ikke finde sted, hæfter de personer, der har truffet aftaler om eller opretholdt disse dispositioner i strid med forbuddet, for det økonomiske tab, som selskabet måtte blive påført. Herudover er der efter selskabslovgivningen mulighed for at idømme bøde eller i særligt grove tilfælde idømme fængselsstraf. SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ULOVLIGT KAPI- TALEJERLÅN Rent skattemæssigt skal der skelnes mellem, om det ulovlige kapitalejerlån er ydet til fysiske personer med bestemmende indflydelse over det långivende selskab eller til andre fysiske personer eller selskaber. De skærpede skatteretlige regler omfatter kun kapitalejerlån optaget den 14. august 2012 eller senere. Såfremt en fysisk person har en bestemmende indflydelse i selskabet (ejer mere end 50 % af selskabskapitalen eller stemmerne i selskabet), anses lånet som ikke-eksisterende, idet lånet konverteres til udbytte og eventuelt løn, hvis den fysiske person er ansat i selskabet. hvis lånet konverteres til løn. Selskabet har pligt til at indeholde enten udbytteskat eller A-skat af det ulovlige kapitalejerlån. Såfremt lånet ydes til en fysisk person uden bestemmende indflydelse i det långivende selskab eller til et andet selskab eller andre juridiske personer, bliver lånet behandlet efter de hidtil gældende regler. AFRUNDING Formålet med ovenstående skatteretlige regler var at fjerne det skattemæssige incitament til at etablere ulovlige kapitalejerlån som et alternativ til løn eller udbytte. Dermed burde antallet af ulovlige kapitalejerlån være reduceret ganske betydeligt, men det er påfaldende, at det imidlertid endnu ikke kan konstateres i statistikkerne. Det kan muligvis tilskrives, at en del af de registrerede ulovlige aktionærlån er optaget før den 14. august 2012, men det kan muligvis også tilskrives, at man endnu ikke har fuld fokus på de alvorlige skattemæssige konsekvenser, sådanne kapitalejerlån kan have. Har du spørgsmål til reglerne omkring ulovlige kapitalejerlån, er du velkommen til at kontakte advokat Dennis Birkeholm Larsen eller din faste kontaktperson hos Clemens Advokater. Den fysiske person beskattes på udbetalingstidspunktet, og de skatteretlige konsekvenser opretholdes, selv om lån m.v. tilbagebetales. Den modtagende fysiske person skal efter de selskabsretlige regler således tilbagebetale det modtagne lån fuldt ud, selv om lånet skattemæssigt bliver konverteret til udbytte eller løn. Det långivende selskab vil ikke have fradrag for det ulovlige kapitalejerlån, hvis det bliver betragtet som udbytte, hvorimod der vil være fradrag for selskabet,
4 Lejeret AF POUL RESEN STEENSTRUP, ADVOKAT(H), PARTNER PRS@CLEMENSLAW.DK T: 87 32 12 73 OPSIGTSVÆKKENDE AFGØRELSE FRA HØJESTERET OM BEVISKRAV VED UDLEJERS OPSIGELSE AF LEJEFORHOLD Det har hidtil været god latin, at man, i tilfælde hvor man ønskede dokumentation for, at en meddelelse eksempelvis en opsigelse af et lejemål nåede frem til modparten, benyttede forsendelse i form af rekommanderet brev. Dokumentationen var enten postbuddets kvittering for afleveringen eller meddelelsen fra postvæsenet om, at det anbefalede brev lå til afhentning på det lokale posthus indtil en vis dato. Indholdet af meddelelsen var nået frem til modtager, da postvæsenet enten afleverede brevet på adressen eller indlagde meddelelsen i adressatens postkasse. Højesteret har imidlertid ved en kendelse afsagt medio september 2013 underkendt det anbefalede brevs værdi som dokumentation for, at meddelelsen er kommet frem til modtageren. Der er selvfølgelig tale om en afgørelse, der er begrundet i konkrete, faktuelle forhold, men kendelsen bør alligevel tages til efterretning af udlejere. De nærmere faktiske omstændigheder var følgende udlejer ønskede at opsige en lejer, idet udlejer selv ønskede at benytte det lejede og fremsendte derfor ultimo april 2011 en opsigelse ved almindeligt og anbefalet brev. Opsigelsen indeholdt oplysning om indsigelsesvarslet på 6 uger. Lejer protesterede rettidigt, men udlejer indbragte ikke opsigelsen for boligretten. Det kan tilføjes, at udlejer 15 måneder forinden ligeledes havde sendt en opsigelse af lejemålet med samme begrundelse (opsigelsesfristen var imidlertid forkert), som lejeren rettidigt havde protesteret over for. Denne opsigelse havde udlejer imidlertid ikke indbragt for boligretten inden 12 ugers fristens udløb. Ultimo september 2011 opsagde udlejer på ny lejemålet, opsigelsesskrivelsen havde samme indhold som i april måned 2011. Opsigelsen blev sendt ved almindeligt og anbefalet brev, og det anbefalede brev blev ikke afhentet inden for afhentningsfristen. Lejer protesterede ikke inden 6 ugers fristens udløb, og udlejer indgav derfor begæring til fogedretten om umiddelbar fogedforretning med det formål at få lejer udsat af lejemålet. Fogedretten nægtede at fremme udsættelsessagen, hvorimod landsretten indtog det modsatte synspunkt. Sagen kom for Højesteret, der nægtede at fremme fodforretningen med følgende begrundelse Højesteret præciserer indledningsvis, at der ved vurderingen af, hvilke krav der stilles til beviset for, at en meddelelse er blevet afsendt og kommet frem til
5 adressaten, må tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte område. Hermed fastslår Højesteret, at det er de konkrete forhold, der er afgørende. Dernæst noterer Højesteret, at det er ubestridt, at opsigelsen af lejemålet er sendt som anbefalet brev, og at det anbefalede brev ikke blev afleveret til modtageren eller afhentet på posthuset. Højesteret fastslår herefter, at det påhviler udlejer at dokumentere, at det almindelige brev med opsigelsen er kommet frem til modtageren. Dette synspunkt må forstås således, at udlejers dokumentationspligt ligeledes omfatter den meddelelse om det anbefalede brev, som postbuddet indlagde. I disse tilfælde kunne en aflevering personligt på adressen af udlejer og en yderligere person være en mulighed. En tro og love erklæring fra to personer på, at forsendelsen enten er afleveret personligt til lejer eller en person fra dennes husstand eller som alternativt afleveret i postkassen/skubbet ind ved hoveddøren, burde være tilstrækkelig dokumentation for, at meddelelsen er kommet frem til modtager. Det er i øvrigt i den forbindelse værd at bemærke sig reglen i Lejelovens 4, stk. 2 om elektronisk kommunikation mellem udlejer og lejer (brug af eksempelvis e-mail). Sådan kommunikation kræver aftale mellem parterne, og elektronisk kommunikation kan ikke bruges ved opsigelse og betalingspåkrav ved for sen betaling af leje. E-mail løser altså ikke problemet. Henset til de konkrete forhold ifølge lejers forklaring blev posten regelmæssigt afleveret forkert på adressen der var fire postkasser på adressen, og det var uklart, i hvilken postkasse lejers post skulle lægges lejer havde sendt en e-mail til sin rådgiver om, at man ikke havde modtaget nogen opsigelse så stadfæster Højesteret fogedrettens afgørelse, og udsættelsen nægtes fremmet. Højesteret tilkendegiver endvidere, at man i øvrigt tiltræder fogedrettens vurdering af, hvorvidt selve opsigelsen kunne tillægges retsvirkning. Der er tale om en afgørelse, der er begrundet i konkrete forhold, men den kan alligevel have interesse også i andre sager. I situationer, hvor udlejer har et kendskab til indsigelser fra lejer om, at postforsendelser ikke når frem til lejer, eller kendskab til fyldte postkasser, der ikke tømmes af lejer, så bør man sikre sig dokumentation for, at påkrav eller eksempelvis opsigelser kommer frem til lejer på anden vis end ved brug af anbefalede breve eller breve med den såkaldte hvide afleveringsattest. Man kan udmærket forestille sig, at Højesterets kendelse vil få afsmittende effekt i sådanne konkrete tilfælde.
6 AF JAKOB BRIX KVOLS, ADVOKAT JBK@CLEMENSLAW.DK T: 87 32 12 56 Inkasso SENESTE ÆNDRINGER I RENTELOVEN NYE MULIGHEDER FOR DIG SOM KREDITOR Pr. 1. marts 2013 trådte en række ændringer af renteloven i kraft. Der synes dog ikke at være mange kreditorer, der er opmærksomme på ændringerne og de muligheder, ændringerne har medført. ÆNDRING AF RENTESATSEN FOR PROCESRENTE Ved lovændringen blev rentesatsen for procesrenten ændret. Procesrente er den rente, man som kreditor kan beregne sig overfor en debitor, hvis ikke en specifik rentesats er aftalt mellem parterne. Procesrenten var tidligere nationalbankens udlånsrente + 7 % og er nu ændret til nationalbankens udlånsrente + 8 %. Da reglerne trådte i kraft den 1. marts 2013, vil der for krav, som er forfaldne før denne dato, fortsat blive beregnet den gamle procesrentesats, som var gældende før den 1. marts 2013 dette også, selv om kravet først er overgivet til inkasso hos en advokat efter den 1. marts 2013. Det er altså selve kravets forfaldsdato, der er afgørende for, hvilken rentesats der skal anvendes. Ved overgivelse af en sag til inkasso hos et advokatfirma vil beregning af procesrente ved et ikke-betalt tilgodehavende naturligvis blive foretaget af den advokat, som overtager sagen, og du vil som kreditor derfor ikke skulle gøre dig de store overvejelser i den anledning. KOMPENSATIONSBELØB Ved lovændringen blev der imidlertid også åbnet mulighed for, at kreditor kan kræve et kompensationsbeløb, hvis et tilgodehavende ikke bliver betalt rettidigt. Kompensationsbeløbet, (der kan reguleres), er pt. fastsat til kr. 310,00 og kan opkræves, så snart et tilgodehavende ikke er betalt. Det er altså ikke en betingelse, at man som kreditor først sender en rykkerskrivelse eller andet til debitor, da kompensationsbeløbet vil kunne opkræves i det øjeblik, et tilgodehavende ikke er betalt rettidigt. De hidtidigt gældende regler om, at kreditor må opkræve kr. 100,00 pr. rykkerskrivelse, som sendes til debitor, hvis blot der forløber 10 dage mellem afsendelsen af
7 hver rykkerskrivelse, og der maksimalt sendes tre rykkerskrivelser i alt, er fortsat gældende. Kompensationsbeløbet på kr. 310,00 kan altså opkræves udover de sædvanlige rykkergebyrer. Herudover kan kompensationsbeløbet opkræves udover de inkassoomkostninger, som lægges oveni det skyldige beløb, hvis sagen sendes til inkasso hos en advokat. Kreditors ret til at opkræve kompensationsbeløbet kan ikke fraviges ved hverken aftale mellem parterne eller som følge af handelsbrug eller anden sædvane. Kreditor er således i alle tilfælde berettiget til at opkræve beløbet. Det er dog en betingelse for opkrævning af kompensationsbeløbet, at såvel kreditor som debitor er erhvervsdrivende, så en erhvervsdrivende kreditor har altså ikke mulighed for at opkræve kompensationsbeløbet overfor privatpersoner, ligesom private kreditorer aldrig har mulighed for at opkræve kompensationsbeløbet. EN FAST PROCEDURE ANBEFALES Hvad enten man som kreditor ønsker at opkræve kompensationsbeløbet eller ej overfor debitorerne, så kan det klart anbefales, at der træffes en ensrettet beslutning på området. Det virker altid tids- og dermed også omkostningsbesparende, såfremt kreditor på forhånd har truffet afgørelse om, hvordan der skal forholdes i det tilfælde, at et tilgodehavende ikke betales rettidigt. Dette gælder både rykkerproceduren og for, hvorvidt der skal opkræves kompensationsbeløb og/eller rykkergebyrer eller ej. Ved på forhånd at lave en køreplan for, hvordan der skal forholdes med ubetalte tilgodehavender, vil man som kreditor spare tid og dermed omkostninger på ikke ad flere omgange at skulle vurdere de enkelte sager hver for sig.
Clemens Advokater tilbyder rådgivning inden for de fleste erhvervsretlige discipliner, ejendomshandler, forsikringsog erstatningsret samt familie- og arveret. Vi beskæftiger ca. et halvt hundrede personer, heraf 20 jurister, og vi besidder både stor faglig bredde og et højt specialiseret kendskab til de enkelte retsområder. Vi rådgiver såvel en række af Danmarks største erhvervsvirksomheder som privatpersoner, og vi lægger i al rådgivning vægt på høj kvalitet og en tæt dialog med klienten. Advokatpartnerselskab Tilmelding til automatisk modtagelse af Clemens Advokaters JURIDISK NYT kan ske via www.clemenslaw.dk eller ved at sende en e-mail til nyhedsbrev@clemenslaw.dk Artiklerne i dette nyhedsbrev er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Clemens Advokater påtager sig ikke noget ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: +45 87 32 12 50 F: +45 86 12 50 12 info@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk