Pressemøde Årsregnskab 2011 9. februar 2012
REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Henrik Ramlau-Hansen Økonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Pressemøde Velkommen til præsentationen af Danske Banks regnskab for 2011. Tak fordi, I er kommet. Gennemgangen af regnskabet kan følges live på internettet. Vi lukker for transmissionen, når vi kommer til jeres spørgsmål. Vi har som sædvanligt delt præsentationen, således at jeg først gennemgår nogle hovedtendenser og vigtige begivenheder i året, hvorefter Henrik Ramlau vil gå i detaljer med regnskabet. Planche 2: Resultat for 2011: Resultatnedgang på grund af dårlige Danske Bank koncernen opnåede i 2011 et resultat efter skat på 1,7 mia. kr., eller ca. halvdelen af resultatet for 2010. Resultatet er utilfredsstillende og lavere end forventet ved årets begyndelse, men lidt bedre end vi regnede med ved den seneste regnskabsaflæggelse i november. Når resultatet er lavere, end vi regnede med, da vi mødtes her for et år siden, hænger det sammen med den konjunkturvending, vi så i løbet af sommeren. Den finansielle krise trækker lange spor. Gældsætningen er mange steder høj. Også mange lande døjer med gældsproblemer. Kravene til bankerne er heller ikke på den korte bane befordrende for den økonomiske vækst. Alt i alt et scenarie, som presser den økonomiske konjunktur og dermed bankernes kunder og banksektoren. Trods den utilfredsstillende bundlinje, er det dog ikke alle elementerne i bankens regnskab, som vi er utilfredse med. De overordnede tendenser i regnskabet viser ganske robuste indtægter med undtagelse af forsikring. Omkostningerne er uændrede, og det er bedre end forventet. Desværre måtte vi i 4. kvartal notere en kraftig vækst i behovet for reservationer til tab. De samlede nedskrivninger for året er lidt lavere end sidste år. Men det er et mindre fald 2
end forventet. Det skyldes konjunkturvendingen. Og så skyldes det, at det stadig er træls at drive bank i Irland. Henrik vil uddybe tallene senere. Planche 3: Positiv udvikling i kundetilfredshed på de fleste markeder Mens de finansielle resultater afspejler den fortsatte økonomiske krise, så kan vi glæde os over, at banken har styrket sin position i forhold til kunderne i løbet af året. Vi har fx lanceret nye best in class løsninger på mange områder. Bl.a. vores Ipad applikation. På erhvervssiden har en række nye løsninger fastholdt bankens position som den førende cash management bank. Derudover er kundetilfredsheden i god udvikling. I de fleste forretningsområder er der fremgang. Og der er især fremgang blandt de kundekategorier, der laver flest forretninger med os. Grafikken bag mig viser udviklingen i, hvor mange af vores større erhvervskunder, der vil anbefale andre, at blive kunder i vores bankaktiviteter. Særligt i Danmark og Sverige har vi oplevet en meget markant fremgang fra 2010 til 2011, og i de to lande ligger kundernes tilfredshed nu pænt foran markedsgennemsnittet. Danske Bank-koncernen har som mål at blive den mest kundefokuserede bank i Norden. Kundetilfredsheden er generelt gået fremad siden 2009. Men vi kan gøre det endnu bedre, og derfor er vi stadig et stykke under vores ambitionsniveau. Planche 4: Makroøkonomi: Eurokrisen skabte usikkerhed Tilbage til udviklingen i økonomien. Vi må indrømme, at vi var forsigtige optimister, da året begyndte. Det tegnede dengang til, at et økonomisk opsving ville fortsætte, og at verden var på vej tilbage i et spor med lav, men positiv vækst. Efterhånden som eurokrisen udviklede sig hen over sommeren, blev optimismen slået ned og erstattet af bekymring for en længerevarende recession. Forventningerne til økonomierne i en række lande blev ændret fra vækst til tilbagegang. Den slags konjunktur giver altid problemer i banksektoren. Udviklingen betød meget usikre finansmarkeder og udsigt til stigende tab for banksektoren. Som følge af den europæiske gældskrise så internationale investorer med stor skepsis på hele den europæiske banksektor. Det gav væsentligt højere omkostninger til bankernes finansiering. De nordiske lande, hvor Danske Bank koncernen har 90 % af forretningerne, er kendetegnet ved lav statsgæld og relativt stærke offentlige finanser. De nordiske banker er blandt de stærkeste i Europa. Så både de nordiske landes og bankers udgangspunkt for at håndtere krisen er relativt godt. Men når vi får et bredt tilbageslag som oplevet i 2011, rammer det alle. Og det kan tage tid, før vi får den fremgang, vi trænger til. I Danske Bank forventer vi en længere periode med finanspolitiske opstramninger, lav vækst og urolige markeder. Derfor har vi skærpet fokus på, hvordan koncernen kan styrke indtjeningen ved at øge indtægter og reducere omkostninger. Planche 5: Vi fortsætter med at reducere vores omkostninger Lad os først se lidt på omkostningerne. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for tredje kvartal 2011 annoncerede vi et treårigt omkostningsprogram, der i perioden 2012-2014 skal nedbringe omkostningsniveauet med ca. 2 mia. kr. Det indebærer at Danske Bank i løbet af de næste tre år skal være ca. 2.000 færre medarbejdere. Vi forventer, at en væsentlig del af medarbejderreduktionen kan ske gennem frivillig afgang. Danske Bank har i perioden 2007 til 2011 faktisk haft en lavere omkostningsstigning end de banker, vi normalt sammenligner os med. Banken vil også i de kommende år lægge vægt på effektivisering og forenkling og dermed omkostningsreduktion. Vi kan heldigvis se, at kunderne hurtigt tager de nye muligheder til sig: Stadig flere bruger netbanken. Mobilbanken vokser fortsat stærkt halvandet år efter lanceringen. Og det nyeste skud på stammen, bank på ipad, har fået en god start. Vi gør det enkelt og hurtigt at gå i banken. Samtidig med at vi reducerer omkostningerne. Planche 6: Fokus på øget indtjening og værdiskabende kundeforhold Danske Bank begyndte i sommeren 2011 at udvide rentemarginalen, og det har været med til at øge nettorenteindtægterne i anden halvdel af 2011. Den samlede 3
effekt vil alt andet lige være en stigning i nettorenter på ca. 2,5 mia. kr. i forhold til 2011. finanssektoren. Blandt andet særlige kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutioner, de såkaldte SIFIs. En stor del af den stigning vil blive modvirket af faldende centralbankrenter. Danmarks Nationalbanks indskudsbevisrente er historisk lav, og det presser vores indlånsmarginaler. Vi forventer dog, at nettorenteindtægterne vil stige i 2012. I grafen bag mig kan man se en opgørelse over europæiske bankers nettorentemarginal opgjort af Deutsche Bank. Den viser, at de nordiske banker ligger lavt sammenlignet med resten af Europa. Danske Bank ligger som en af de laveste. Så set i europæisk sammenhæng er de nordiske bankers prissætning lav. En række store banker i England, Spanien og Frankring har nettorentemarginaler på omkring 4 pct., mens Danske Bank ligger på ca. 1,5 pct. Så for at sige det rent ud: Der er heldigvis noget at arbejde med. Samtidig vil vi fortsat lægge vægt på at udvikle og udvide forretningerne med vores gode kunder. Vi vil også gå målrettet efter nye, solide kunder. Vi vil fortsætte med at være konkurrencedygtige, og vi vil lægge vægt på at kundeforholdet skaber værdi for både kunden og banken. Planche 7: EBA s kapitaltest fra december 2011: Danske Bank er En af de vigtigste begivenheder for Danske Bank i 2011 var, at vi i april gennemførte en fuldtegnet aktieemission med et nettoprovenu på knap 20 mia. kr. Derved styrkede Danske Bank-koncernen sit kapitalgrundlag væsentligt. I december 2011 har en kapitaltest, foretaget af den europæiske tilsynsmyndighed for banker, placeret Danske Bank helt i top i Europa. Danske Banks kernekapital- og solvensprocenter er i dag henholdsvis 16 og 17.9 pct. Det svarer til, at vores kapital er 72 mia. kr. større end Finanstilsynets solvenskrav til banken. I Danmark er der nedsat et såkaldt SIFI-udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvilke krav der skal stilles til danske SIFIs. Som det største danske pengeinstitut er Danske Bank utvivlsomt en dansk SIFI. Vi støtter, at der defineres særlige krav til kapitalstyrken i SIFIs. Det er dog væsentligt, at kapitalkravene bliver ens på tværs af Europa, og at det politiske system tager behørigt hensyn til den økonomiske udvikling, når tidsplanen for indfasning af kapitalkravene skal besluttes. Der er en risiko ved at gå foran resten af Europa i regulering af banksektoren, hvilket vi så ved Bankpakke 3. Det skal Danmark gerne undgå. Derfor vil vi opfordre til at vi generelt afventer udspil fra EU. Planche 8: Allerede halvvejs med fundingplanen for 2012 Som på kapitalsiden står Danske Bank også stærkt fundingmæssigt. Det blev dyrere at funde sig på de internationale markeder i 2011, og dele af fundingmarkederne frøs simpelthen til i løbet af året. På trods af betydelig turbulens og vanskelige forhold har Danske Bank kunnet gennemføre sine planlagte udstedelser af særligt dækkede obligationer. Banken har nu allerede dækket omkring halvdelen af fundingplanen for 2012. Det er faktisk væsentligt mere, end vi plejer at have dækket på dette tidspunkt af året. Et af formålene med aktieemissionen var at gøre det muligt allerede i 2012 at tilbagebetale det hybridlån, som Danske Bank optog hos den danske stat i 2009. Det viste sig, at den aftale vi kunne få med staten, ville gøre det væsentlig dyrere for banken at tilbagebetale lånet sammenlignet med at beholde det. Derfor besluttede vi at beholde lånet, indtil det efter den oprindelige aftale kan tilbagebetales i 2014. Baselkommiteen offentliggjorde i december 2010 sit udspil til ny regulering af finanssektoren det såkaldet Basel IIIforslag. På baggrund af det arbejder EU-systemet på at definere de fremtidige likviditets- og kapitalkrav til Aktuelt er der indtrådt en vis bedring. Vi har set nordiske banker med succes teste markedet for seniorgæld. Når vi vurderer markedsforholdende er gunstige, vil Danske Bank også benytte sig af muligheden for at udstede seniorgæld. Af kommercielle årsager har Danske Bank i lighed med en række andre nordiske og europæiske banker benyttet sig af muligheden for at hente likviditet med meget lav rente i ECB med 3 års løbetid. Derimod har Danske Bank ikke benyttet sig af muligheden for at hente likviditet i Nationalbanken med sikkerhedsstillelse i vores udlån. Vi mener, det er en fornuftig ordning, der kan 4
medvirke til at understøtte kreditgivningen generelt. Vi er som nævnt foran vores planlagte funding, og har ikke aktuelle planer om at benytte Nationalbankens facilitet. Vurdering af fundingkilder vil også fremover ske efter en kommerciel vurdering. Nu vil Henrik Ramlau gå dybere ned i regnskabstallene. milliard, som vi havde udskudt fra tidligere år og dels, at vi i år er blevet ramt af de dårlige markeder på investeringssiden. Planche 11: Stigende nettorenteindtægter over året på grund af Jeg vender nu tilbage til nettorenterne, som jo viste et stort set uændret niveau på årsbasis. Planche 9: Hovedtal for Danske Bank 2011 Tak for det. Jeg vil endnu engang forsøge at guide jer gennem de mange regnskabstal, trække de væsentlige elementer frem, og give lidt baggrund for det man kan læse ud af tallene. Jeg starter med at vende tilbage til planchen med hovedtallene. Resultatet efter skat viser som sagt en halvering af resultatet fra 3,7 til 1,7 mia. kr. Det resultat svarer til en forrentning af egenkapitalen på under 2 pct., og det siger sig selv, at det er langt under, hvad Danske Bank kan og skal præsentere under normale forhold. Ser man på den kvartalsvise udvikling, er billedet noget anderledes. Det er tydeligt, at nettorenterne er steget betydeligt hen over året, således at 4. kvartal lå 11 pct. over 1. kvartal. Stigningen kunne have været endnu højere, hvis ikke det generelle renteniveau faldt gennem 2. halvår og dermed pressede vores indlånsmarginaler ganske betydeligt. Som Peter nævnte i sin gennemgang, så skyldes fremgangen primært, at udlånsrenterne er hævet flere gange både i Danmark og i de udenlandske enheder. Vi forventer derfor, at nettorenterne vil fortsætte med at stige, men nok ikke helt så stærkt som i 2011. Lad os først se lidt nærmere på indtægterne. Planche 10: Indtægterne falder lidt, især på grund af lavere resultat Nettorenterne er koncernens vigtigste indtægtskilde, idet de udgør over halvdelen af indtægterne. Dem vender jeg tilbage til om et øjeblik. Først lidt om de andre poster. Gebyrerne falder lidt på grund af et lidt lavere aktivitetsniveau, og fordi vi i år betaler et gebyr for den statsgaranti, vi har på en del af vores udstedte obligationer. De obligationer tilbagebetales senere i 2012, hvorefter udgiften bortfalder. Handelsindtægterne viser også et mindre fald, og det synes vi faktisk er et ganske fornuftigt resultat, når man tager i betragtning, at vi hen over sommeren og i efteråret blev ramt af særdeles urolige kapitalmarkeder med stor usikkerhed som resultat. Forsikringsresultatet fra Danica viste den største nedgang. Det skyldes dels, at vi i 2010 indtægtsførte godt en halv Planche 12: Omkostningerne holdt i ro, men omkostningsprocenten De samlede omkostninger endte næsten på øre som i 2010, nemlig på 26 mia. kr. Det er lidt bedre end forventet, selv om der er indeholdt restruktureringsudgifter især i Danmark og Nordirland. Omkostningsprocenten, som udtrykker omkostningerne i procent af indtægterne, viser derimod en stigning og er nu på 60 pct. Det er for højt for en universal bank som Danske Bank, og det understreger både behovet for stigende indtægter og nødvendigheden af at reducere omkostningerne. Det er værd at bemærke, at det lave renteniveau presser vores indtægter, og derfor vil en normalisering af renteniveauet have en positivt effekt på omkostningsprocenten. Planche 13: Nedskrivningerne falder, men mindre end ventet Nedskrivningerne på udlån blev på 13,2 mia. kr., et lille fald på 5 pct. i forhold til 2010. 5
Tendensen mod mere normale nedskrivninger, som vi så i første halvår, er desværre vendt i andet halvår økonomi er de danske bankaktiviteter inde i en positiv udvikling. Så selv om vi for året har haft et betydeligt fald i nedskrivningerne i Danmark fra 7,6 til 4,3 mia. kr., har behovet for nedskrivninger været stigende i 2. halvår. Den samme tendens, om end i betydeligt mindre omfang, ser vi i de andre nordiske lande. I Danmark er det stadig erhvervsejendomme, landbrug og forbrugsrelaterede virksomheder, som har det sværest. Men der er også en stigning af nedskrivninger for privatkunderne, blandt andet på grund af et svagt boligmarked med faldende huspriser og lang liggetid. Bankaktiviteter Sverige udvikler sig tilfredsstillende, og vores svenske kunder har taget godt imod, at vi i 2011 samlede bankaktiviteterne under navnet Danske Bank Sverige. Vores CIB aktiviteter med store nordiske kunder udviklede sig tilfredsstillende med god aktivitet og trods et par enkelte problemsager. Fokus Bank i Norge havde i 2011 øget aktivitet med vækst i både ind- og udlån. Resultatet faldt som følge af faldende nettorenteindtægter og højere nedskrivninger på udlån. Udviklingen i Irland viser, at krisen derovre endnu ikke er overstået. Behovet for nedskrivninger steg fra 5 mia. kr. i 2010 til 6,3 mia. kr. i 2011. Den irske økonomi er fortsat meget svag og præget af store problemer med høj arbejdsløshed, stor offentlig gæld og et betydeligt offentligt spareprogram. I Nordirland er problemerne færre og mindre, men også her ser man et ejendomsmarked, som er gået i stå på grund af usikkerhed om den nærmeste fremtid. Planche 14: Forbedret resultat i de samlede Bankaktiviteter Jeg vil nu gå over til en kort gennemgang af koncernens enkelte forretningsområder. Bankaktiviteterne er den centrale del af Danske Bank. Her viste resultat før nedskrivninger en fremgang på 8 pct. Fremgangen er i første række båret af lavere omkostninger, idet vi i år ikke har betalt til den statsgaranti, alle danske banker havde frem til 1. oktober 2010. Resultatet efter nedskrivninger blev også forbedret, men er fortsat negativt med ca. en halv mia. kr. på grund af de fortsat høje nedskrivninger. Planche 15: Alle bankaktiviteter har overskud, undtagen de to irske Den danske retailbank viste i 2011 fald i nedskrivningerne sammenlignet med 2010. Anden halvdel af 2011 viste en positiv udvikling i nettorenteindtægterne som følge af forhøjelse af rentemarginaler på udlån. Trods en træg Indtjeningen i Bankaktiviteter Finland er stadig presset af det lave renteniveau. Kreditkvaliteten er fortsat god med et relativt lavt nedskrivningsniveau. I Irland er markedsforholdende fortsat meget dårlige med store nedskrivninger. Et lyspunkt midt i de store nedskrivninger er, at Corporate Banking i Irland klarer sig godt især i den eksportorienterede del. I Nordirland er problemerne væsentlig mindre, men markedet er også præget af en svær økonomisk situation. Planche 16: Danske Markets og Group Treasury opnår forventede Danske Markets og Group Treasury opnåede resultater som forventet ved årets begyndelse, på i alt 4,1 mia. kr. før skat. Det må siges at være meget tilfredsstilende, når man tager de meget vanskelige markeder i 2. halvår i betragtning. I takt med at gældskrisen inden for Euro-zonen voksede i løbet af sommeren og efteråret, blev især obligationsmarkederne ramt af en meget høj usikkerhed og meget uforudsigelige ændringer. Danske Markets fastholdt en uændret servicering af kunderne, trods de svære markeder, og det vurderer vi er blevet godt modtaget af vores kunder. Danske Markets fastholdt også sin førende position i Danmark på såvel aktie- som obligationsområdet. Treasury mærkede også de svære markeder i 2. halvår. Det lavere resultat er det synlige tegn på det. 6
Planche 17: Fortsat indtjeningsfremgang i Danske Capital De senere års fremgang fortsætter for Danske Capital. Resultatet steg med 11 pct. til 910 mio. kr. Forretningsomfanget målt som kapital under forvaltning - steg mere beskedent med 1 pct., men det skyldes faldende aktiemarkeder. Nettosalget udgjorde 15 mia. kr. i 2011. I det hele taget har Danske Capital vist en flot fremgang i de senere år. Det gælder både, når man ser på resultaterne, på kundernes afkast, samt på vækst i kapital under forvaltning. Danmark går heller ikke ram forbi, og trods tilbagebetaling af efterlønsbidrag og en mindre reallønsfremgang, så bliver væksten formentlig beskeden omkring 1 pct., som det ser ud lige nu. Planche 20: Forventninger til 2012: Fokus på øgede indtægter Det er vores vurdering på nuværende tidspunkt, at resultatet også vil blive på et lavt niveau i 2012. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, men givet de svage makroøkonomiske udsigter, er det til at leve med. Inden for investeringsforeningsområdet udgør Danske Capitals markedsandel i Norden ca. 12 pct., mens andelen af nettosalget i 2011 udgjorde 40 pct. Det viser et godt momentum med stigende markedsandel. På indtægtssiden forventer vi, at allerede gennemførte marginalforhøjelser, vil medføre, at nettorenterne vil stige i 2012. Det forudsætter dog, at centralbankerne ikke gennemfører yderligere rentesænkninger. Planche 18: Høj præmievækst i Danica Pension, men lavere Endelig er der Danica Pension, som viser en pæn stigning i aktivitetsniveauet. Præmierne er således steget med 13 pct. til nu 27,3 mia. kr. Dermed fastholder Danica sin førende position inden for langsigtet pensionsopsparing. Resultatet kan ikke helt leve op til den fremgang, idet det faldt fra 2,1 mia. til knapt 600 mio. kr. Faldet skyldes dels, at 2010-resultatet var ekstraordinært godt, idet vi indtægtsførte et udskudt risikotillæg fra 2008, og dels at risikotillægget for 2011 måtte udskydes, da investeringsafkastet blev dårligt på grund af markedsudviklingen med faldende aktiemarkeder og øgede kreditspænd. I alt har Danica udskudt 1,2 mia. kr., til vi opnår et bedre afkast. Planche 19: Lav økonomisk vækst i Europa i 2012 Jeg vil afrunde med at se lidt fremad. Udsigterne for den økonomiske udvikling i Europa er ikke alt for lyse. Menuen står på lav vækst krydret med store besparelser på de offentlig budgetter og fortsat uro på især rentemarkederne. Begyndelsen af 2012 viste dog tegn på forbedringer, som man kan håbe vil fortsætte og forstærkes. Også i de lande, hvor Danske Bank er aktiv er vækstudsigterne lavere end sidste år. Der er dog enkelte undtagelser, som fx Norge. Handelsindtægterne vil afhænge af udviklingen på kapitalmarkederne, men Danske Markets er beredt på, at det igen kan blive urolige tider, som vi så det i 2011. I Danica forventer vi ikke, at det vil blive muligt at indtægtsføre årets risikotillæg, og det vil naturligt reducere indtjeningsmulighederne i 2012. Vi forventer, at det nye omkostnings- og effektiviseringsprogram vil begynde at give resultater i løbet af året, og blandt andet derfor forventer vi, at omkostningerne bliver holdt i ro i 2012. Der er også en del usikkerhed om nedskrivningernes størrelse i 2012. Det er usikkert, i hvilket omfang den lave økonomiske vækst i Europa vil give sig udslag i øgede nedskrivninger. Det er også usikkert, om der kommer en vending i Irland. Men samlet set forventer vi indtil videre, at nedskrivningerne forbliver på et højt niveau også i 2012. Danske Bank forventer således, at 2012 bliver endnu et vanskeligt år med en beskeden indtjening. Det er dog fortsat ambitionen at få løftet indtjeningen væsentligt i de kommende år. Planche 21: Spørgsmål Vi har hermed præsenteret Danske Bank koncernens regnskab for 2011 Nu er det jeres tur til at få ordet for spørgsmål 7
Det betyder også, at vi slukker for den direkte transmission via nettet. Vær venlig at benytte mikrofonerne ved siden af hvert sæde og præsenter jer venligst, når I stiller spørgsmål. 8