Black Box Theatre. Evaluering af Egnsteatret

Black Box Theatre Evaluering af Egnsteatret Udført at Jens August Wille for Kunststyrelsen Marts 2013

Indhold Indhold... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF BLACK BOX THEATRE... 4 3. EGNSTEATERAFTALEN... 6 4. ADMINISTRATION af BLACK BOX THEATRE... 7 4. BLACK BOX THEATRES KUNSTNERISKE PROFIL OG VISIONER... 8 5. REPERTOIRE... 10 6. FREMTIDIGT REPERTOIRE OG KUNSTNERISK LINIE... 20 7. MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION... 21 8. BESTYRELSE, ØKONOMI OG REGNSKAB... 21 8. SUCCESER OG UDFORDRINGER DE FØRSTE FIRE ÅR... 22 9. SAMMENFATTENDE KOMMENTARER... 24 10. ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER... 26 2

1. FORORD Denne evaluering af BLACK BOX THEATRE er gennemført på baggrund af Egnsteaterbekendtgørelsen nr. 1404 af 7. december 2007, samt lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009. Formålet med evalueringen er at belyse teatrets aktuelle situation og dets udviklingsperspektiver. Evalueringen tager stilling til BLACK BOX THEATRE som helhed og omhandler teatrets kunstneriske virke, repertoire, drift og økonomi, samt teatrets betydning lokalt og nationalt. Tanken er at teatret bl.a. skal kunne bruge evalueringen i forbindelse med genforhandlingen af egnsteateraftalen. Evalueringen forholder sig til teatrets samlede repertoire i perioden fra 2010-2013. Der er tale om to årlige egenproduktioner. I forbindelse med udfærdigelsen af denne evaluering har det været muligt for evaluator at overvære forestillingerne CARMEN og JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER, som derfor beskrives og kommenteres i rapporten. Evalueringen er baseret på data og interviews indsamlet gennem: BLACK BOX THEATREs selvevaluering (besvaret af Anders Jørgensen, Joakim Pedersen og Michael Christiansen) Holstebro kommunes evaluering (besvaret af Kulturchef Lisbet Gormsen, Kultur- og sundhedsdirektør Anders Kjærulff samt kulturudvalgsmedlemmerne Thomas Danielsen, Gubber Leif Kristensen, Arne Lægård og Jens Otto Nystrup) Forestillingsbesøg og besøg på teatret Samtaler med repræsentanter for teatret og dets bestyrelse (Anders Jørgensen, Joakim Pedersen og Michael Christiansen) Samtaler med repræsentanter for Holstebro Kommunes (Lisbet Gormsen og Anders Kjærulff) Diverse skriftligt materiale: BLACK BOX THEATREs årsregnskaber, Statusrapport 2012, diverse programmer og anmeldelser samt Egnsteateraftale og administrationsaftale. Hvem har udført evalueringen? Evalueringen er foretaget af evaluator Jens August Wille for Kunststyrelsen. Jens August Wille er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 1996,og har siden instrueret teater på små og store scener i Danmark. I perioden 2005-2011 har Jens August Wille arbejdet som rektor for Skuespillerskolen i Odense. Han er desuden dramaturg og repertoirekonsulent for Odense Teater og censor for Statens Scenekunstskole i København. 3

2. PRÆSENTATION AF BLACK BOX THEATRE BLACK BOX THEATRE har eksisteret siden 2010. Teatret har navn efter teaterbygningen `Black Box en, som oprindeligt blev bygget til Peter Schaufuss balletten i et samarbejde mellem Staten og Holstebro Kommune, da det var tanken at etablere Dansen Hus. I 2008 ophørte samarbejdet med Peter Schaufuss Balletten, hvorved bygningen mistede sin funktion og stod tom. Den 1.1. 2010 etableredes i stedet egnsteatret BLACK BOX THEATRE. MUSIKTEATRET HOLSTEBRO havde dengang gennem flere år produceret og lagt hus til flere store musicals, hvor nogle af hovedrollerne var besat af professionelle sangere og skuespillere, mens mindre roller og kor var amatører. Det var bl.a. på denne baggrund at BLACK BOX THEATRE etableredes, for at fortsætte denne aktivitet i egnsteater-regi, med et ambitiøst ønske om at optimere og professionalisere musik-teater-produktionerne. Den nye status og økonomi skulle også give mulighed for at produktudvikle egne forestillinger i teaterkoncert/musik-teater genren af mere ny og eksperimenterende art. Det blev besluttet at MUSIKTEATRET HOLSTEBRO (MTH) skulle varetage driften af Black Box salen og samtidig samarbejde med det nye egnsteater BLACK BOX THEATRE (BBT). Hensigten var blandt andet at skabe et samarbejde mellem kulturhuset og teatret, der kunne sikre at de ressourcer, som er til stede blev udnyttet optimalt. I praksis er det i dag MUSIKTEATRET HOLSTEBRO som administrer og driver BLACK BOX THEATRE. Anders Jørgensen, som er chef for MUSIKTEATRET HOLSTEBRO (MHT), er også teaterchef i BBT. Der er indgået en administrations- og driftsaftale, hvor BLACK BOX THEATRE køber ydelser af MTH som bl.a. ledelse, teknisk personale, sekretær, PR (herunder hjemmeside), billetsalg, bogholderi. De to institutioner har naturligvis forskellige formål og har også adskilte regnskaber og revision. Kunstnerisk ledelse Den erfarne koreograf, danser og sceneinstruktør Kenneth Kreutzmann blev ansat som kunstnerisk leder af BLACK BOX THEATRE med ansvar for, i samarbejde med bestyrelsen og teaterdirektør Anders Jørgensen, at skabe den kunstneriske profil, lægge repertoire og vælge kunstnere. 4

Kreutzmann valgte at fratræde jobbet før udløbet af hans kontrakt. I hans sted ansatte BBT Joakim Pedersen, der har stor erfaring som kapelmester og komponist i professionel musikteater-sammenhæng. Joakim Pedersen har, udover arbejdet med repertoiret, også ansvar for den kunstneriske sparring med instruktør og det øvrige kunstneriske team i forbindelse med forestillingernes tilblivelse. Teatersale Det er BBTs opgave at producere to årlige teater-produktioner til de to meget forskellige scener som MTH forvalter og råder over. De to scener hænger sammen rent fysisk via en fælles foyer. De to teatersales karakteristika er: 1) En stor moderne traditionelt udformet teatersal med prosceniumsscene, stor orkestergrav og plads til 1200 tilskuere. 2) Et stort black boks scenerum på 1000 m2 rum med 23 m til loftet og fleksibel tilskueropbygning. Denne scene, som er velegnet til eksperimenterende musikteaterproduktion anvendes også af MHT. Musikteaterets bygninger og sal blev gennemgribende moderniseret i 2006. BOX en med black-boksscenen og tilhørende øvelokaler stod færdig i 2008. Totalt set er der i nyere tid investeret tæt på 300 mil. kroner i disse, fysiske rammer. Tilskud BLACK BOX THEATRE modtager et årligt egnsteatertilskud på i alt 8.526.520 kr. (2013) fra kommune og stat. De lokale aktører BBT har hjemsted i en af Danmark stærkeste kulturprovinsbyer, med i alt 13 selvstændige kulturinstitutioner, herunder 3 egnsteatre (ODIN TEATERET, OPERAEN I MIDTEN & BLACK BOX THEATRE) Herudover huser byen en balletskole med en afd. af det Kongelige Teaters Balletskole, en stor musikskole med MGK samt DANSK TALENTAKADEMI (DTA) med 150 unge studerende på uddannelseslinjerne: musik, forfatter, kunst & design, dans, musical & teater. Herudover er MUSIKTEATRET HOLSTEBRO med dets udstyr, administration, koncerter, gæstespil og andre arrangementer naturligvis en meget vigtig partner. 5

BLACK BOX THEATREs væsentligste karakteristika anno 2013 I sammenligning med andre egnsteatre i Danmark er BBTs kendetegn, at det er: et teater som ønsker at skabe nyt musikteater for et stort publikum et teater der råder over nogle meget store moderne scener med plads til mange publikummer et teater som satser på co-produktioner og ikke-stationær teatervirksomhed et teater uden fastansat kunstnerisk og produktionsteknisk personale. Produktionsapparatet designes fra forestilling til forestilling et teater som udelukkende beskæftiger sig med professionel teaterproduktion og endnu ikke har andre aktiviteter i form af projekter med unge, gæstespil etc. 3. EGNSTEATERAFTALEN BLACK BOX THEATRES nuværende aftale med Holstebro Kommune trådte i kraft d. 1.1.2010 og udløber d. 31.12.2013. Aftalen skal sikre rammerne for styringen af teatrets aktiviteter og dialog mellem parterne. Teatrets virkeområde er Holstebro, hvor teateret har fast spillested, og det midtvestjyske område. Ifølge aftalen skal BLACK BOX THEATRE: producere og udøve professionel scenekunst Primært arbejde med musikdramatiske produktioner, både af traditionel og eksperimenterende karakter. en del med særligt fokus på børn og unge Skabe moderne teater med basis i tværkunstneriske produktioner. skabe synergier mellem nytænkning og professionalisme BLACK BOX THEATRE er forpligtet til at: - Producere 2 forestillinger årligt, som skal vises i Holstebro. BLACK BOX THEATRE kan ifølge aftalen: - drive turné virksomhed - arrangere gæstespil. - med faglige ekspertise og med sine teaterfaglige ressourcer understøtte, styrke og medvirke til udviklingen af scenekunstområdet i virkeområdet 6

4. ADMINISTRATION af BLACK BOX THEATRE Administrationsaftalen Der er indgået en administrationsaftale mellem BLACK BOX THEATRE OG MUSIKTEATERET HOLSTEBRO. Aftalen er gældende fra 1. januar 2010. Som led i aftalen skal MTH forestå al administration og ledelse på BBTs vegne. MTH skal stille administrative systemer og sekretariatsfunktion til rådighed, forestå bogføringen og samarbejde med BBTs uafhængige revision. Ifølge administrationsaftalens 4 betaler BBT årligt et vederlag på kr. 1.978.212 excl. moms til MTH (Beløbet er her angivet i 2010-tal og reguleres årligt efter stigningen i nettoprisindexet). Dette svarer til 30% af MTH s samlede udgifter til administration. Det afspejler ifølge ledelsen de reelt afholdte forskellige administrationsydelsers udgift, og dækker følgende: Sekretariat, bogføring, PR/Marketing personale, hjemmeside, billetsalg, teaterdirektør, kunstnerisk leder, dramaturgisk konsulent. MTH er ifølge administrationsaftalen tillagt vide rammer som driftsansvarlig for ejendommen som BBTs fuldmægtig. Det er forudsat at al daglig administration er henlagt til MTH og kun skal forelægges BBT som en efterretningssag i regnskaber, rapporter og på bestyrelsesmøder(jvnf. 9 i Administrationsaftalen) Teknisk personale er ikke en del af administrationsaftalen. BBT kan trække på MTHs tekniske personale, men deres arbejde skal afregnes efter faktisk tidsforbrug ved siden af aftalen. BLACK BOX THEATRE har ingen materiel ejendom - hverken hvad angår fx teknisk udstyr, kontorartikler, transportmidler etc. BBT enten låner dem af MTH eller lejer dem eksternt i det omfang, det er nødvendigt. Bestyrelsesmedlem Michael Christiansen formulerer det på følgende måde: Konstruktionen er på den måde, at der ikke er nogen fastansatte i BLACK BOX THEATRE, og at der er ingenting som ejes - alt ligger i MUSIKTEATRET HOLSTEBRO. Der er flere grunde til det fx hvor skal afskrivningerne ligge henne? Det er det nemmeste, at lægge det hele i MUSIKTEATRET, da det ikke bliver nedlagt. Det giver personalet langt større garanti og tryghed. BLACK BOX THEATRE er et `Theatre light. Det kan flyttes, nedlægges. Og hvis det statslige tilskud ophører, kan det finde en ny struktur. (Michael Christiansen i evalueringssamtale). 7

5. BLACK BOX THEATRES KUNSTNERISKE PROFIL OG VISIONER BLACK BOX THEATRE ønsker at profilere sig som et teater, der: har høje professionelle standarder for kvaliteten på alle områder kan skabe originale nye forestillinger med et moderne formsprog, der forener kunstarterne ikke kun laver teater for deres egen skyld, men vil have flest muligt i teatret BLACK BOX THEATRE har indtil videre satset på musikteater produktioner, hvori dans indgår. Ambitionen er at være mere nytænkende og eksperimenterende, end blot at lave reproduktioner af de gamle kendte musicals, som egentlig var afsættet bag MUSIKTEATRET HOLSTEBROS produktioner BBT har haft fokus på at produktudvikle originale musikalske produktioner, altså urpremierer til teateret og ønsker bl.a. på denne måde medvirke til at forny teaterkoncert genren til også at være andet end god underholdning have et budskab/tanke som vore gæster kan tage med sig når de går Det er endvidere en ambition at udvikle teater, hvis scenografi og scenekunstneriske udtryk tager udgangspunkt i den specielle blackboks-scenes udformning og karakteristika. BBT har valgt at satse på instruktør/koreograferne Kenneth Kreutzmann og Steen Koerner Kommunalt perspektiv Der er stor overensstemmelse mellem hvad Holstebro kommune forventer og hvad BBT bestræber sig på: Kommunen vægter at forestillingerne har en høj kvalitet og et eget tvist, som gør dem særlige i forhold til andre produktioner i samme genrer, og som derved skaber fornyelse.. Teateret er ifølge kommunen i stand til at give produktionerne et moderne indhold og form, samt nytænkende og eksperimenterende, underholdende udtryk, som i meget høj grad henvender sig til et yngre publikum. I Holstebro Kommune opfatter man det som væsentligt at teateret arbejder målrettet på at gøre nye målgrupper, herunder børn og unge, interesserede i teater bl.a. gennem samarbejde med gymnasier i samspil med danskundervisningen. 8

Målgruppe BLACK BOX THEATRE afsæt er at lave brede og populære forestillinger, der kan få flest mulige mennesker i teatret. Aldersmæssigt forsøger teatret også via repertoiret at spænde videst muligt. Fremover vil der blive satset mere på familie- og børneforestillinger, som der hidtil ikke har været fokuseret så meget på. Lokalt samarbejde Mest indgående har BBT samarbejdet med DTA: Elever fra det 3-årige grundkursus i teater og musical har medvirket bag og på scenen i mindre roller på forestillingerne MISS SAIGON, DEN LILLE HAVFRUE og EVITA. På det formidlingsmæssige plan samarbejder BBT med skoler og gymnasier lokalt. Co-producenter, samarbejde og turné BBT har fra starten af denne periode haft samarbejdspartnere. BBT samarbejder dels for at teater forestillingerne kan nå ud til et større publikum og således kan profilere BBT i det øvrige Danmark, dels for at sikre økonomien bag de store musikdramatiske produktioner. BBT har produceret forestillinger i samarbejde med musikhuset i Esbjerg(MISS SAIGON), Bellevue Teater i København og Holbæk egnsteater. DEN LILLE HAVFRUE har været på turne i Danmark til forholdsvis store spillesteder som bl.a. musikhusene i Aarhus, Ålborg og Esbjerg, Tivoli i Kbh. Turnéen for EVITA var længere og omfattede også spillesteder i bl.a. Randers, Sønderborg, Odense, Nykøbing Falster og Albertslund. Den aktuelle økonomiske situation BBTs aktuelle økonomiske situation er god. Teatret er p.t. ophørt med at producere de store musicals som MISS SAIGON og DEN LILLE HAVFRUE med mange medvirkende stort ensemble og orkester. Der produceres nu - i lidt mindre skala - teaterkoncerter o. lign. med indspillet musik og færre medvirkende på scenen, bl.a. for at nedbringe produktionsudgifterne heriblandt forestillingerne DANMARK og CARMEN. Desuden har BBT co-produceret og delt udgifter med Holbæk Teater og Bellevue Teatret. Man forventer at komme ud af året med overskud i regnskaberne. 9

6. REPERTOIRE I det følgende beskrives BBTs repertoire i perioden 2010-13. BLACK BOX THEATRES repertoire 2010-2013 BLACK BOX THEATRE s repertoire består af to årlige produktioner. Teatrets produktioner er i perioden faldet indenfor disse to kategorier: 1) Kendte, udenlandske musicals med mange medvirkende, kor, dansere, orkester etc. 2) Urpremierer på nye musik-forestillinger med et mellemstort ensemble af dansere, sangere og/eller skuespillere, bl.a. teaterkoncerter baseret på kendte kunstneres musik. Det er forestillinger med stort fokus på ny dans, anvendelse af video scenografi etc. Ifølge teaterdirektør Anders Jørgensen har repertoiret bevæget sig væk fra de kendte musicals man startede med, og mere i retningen af teaterkoncerter og forestillinger, hvor man søger at blande kunst- og stilarter på ny måder. 10

Store musicals Herunder ses tabel over opførte musicals i perioden 2010-2012. Årstal 2010 2011 2012 MISS SAIGON Solgte billetter I alt: 17.444 (Holstebro: 12.294 Esbjerg: 5.150) DEN LILLE HAVFRUE I alt: 20.621 (Holstebro: 9.821 Turne: 10.800) EVITA I alt: 25.474 Holstebro: 8.274 Turne: 17.200) Teaterkoncerter og forestillinger med fokus på ny dans Udover de store musicals blev der som sagt spillet teater koncerter og forestillinger med fokus på ny dans. Herunder ses oversigt over repertoiret i perioden 2010-2013. Årstal 2010 2011 2012 2013 Titel STUPID MAN Thomas Helmig Teaterkoncert Medvirkende, (professionelle ) Solgte billetter I alt: 15.236 Holstebro: 4.936 Bellevue (2012): 10.300 Antal forestillinger Spillested DANMARK Gnags Teaterkoncert I alt: 4.431 Holstebro: 4.431 JULEMANDEN CARMEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER (Mangler) Budgetteret: 15.000 11

Karakteristisk for BLACK BOX THEATREs samlede repertoire er, at det er musikteater i stor/mellemstor skala, hvor sang, dans og visuelt udtryk vægtes højt. Det er forestillinger der er tænkt til store teatersale, for et stort publikum. Repertoiret tager oftest udgangspunkt i en kendt titel eller kendt komponist. De store musicals BBT har haft på repertoiret er allerede kendte fra andre produktioner i Danmark eller udlandet. Teaterkoncerterne har dyrket kendte jyske kunstnere Thomas Helmig og Peter A.G/Gnags. BBT søger samtidig efter et nutidigt, ikke-gammeldags udtryk. MISS SAIGON og EVITA er således musicals med historier, hvis handling udspiller sig i moderne historisk tid. Teaterkoncerterne STUPID MAN, DANMARK samt forestillingerne CARMEN og JULEMANDEN blander mange forskellige stilarter og udtryk både klassiske og moderne. I DANMARK blandes klassisk balletdans med nye danseformer. I JULEMANDEN blandes dukketeater og gammeldags `julefortælling på vers med videoscenografi og ny dans. Øvrige aktiviteter BLACK BOX THEATRE koncentrerer sine aktiviteterne omkring egenproduktioner, og har indtil videre ikke haft yderligere aktiviteter som fx gæstespil, hvilket begrundes med økonomiske hensyn. I forbindelse med musicalproduktionerne har der været samarbejde med lokale kræfter og vækstlag, heriblandt med DTA. I forbindelse med CARMEN er der indgået samarbejde med lokale gymnasier om at inddrage forestillingen i undervisningen, og der er udarbejdet skolemateriale. Beskrivelse af kunstnerisk egenproduktion DANMARK, JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER og CARMEN Det har i løbet af denne evalueringsperiode været muligt at overvære 2 af BLACK BOX THEATREs egenproduktioner. JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER har evaluator set i teatersalen i Holstebro. CARMEN er set på såvel Bellevue Teatret i København som i teatersalen i Holstebro. Forestillingen DANMARK er set på den DVD som BLACK BOX THEATRE udbyder. Disse 3 forestillinger er alle instrueret af Steen Koerner. 12

DANMARK DANMARK er en teaterkoncert-forestilling baseret på tekst og musik af musikgruppen GNAGS, produceret og spillet i Black box-salen i Holstebro Som teaterkoncert har DANMARK ikke en fortælling eller handling i traditionel forstand. Forestillingen er tekstligt bygget op over GNAGS sange, kommentarer fra Peter A.G. Nielsen på video-storskærm samt Clemens Tellings rap. Forestillingens dramaturgi har noget til fælles med kabaretens, der fastholder en musikalsk, fysisk og visuel stil i en række numre med hver deres lille handlingsforløb, historie eller kommentar. Scene-numrene kan være forbundne tematisk, men det er i højere grad det scenisk/musikalske univers, som de udspiller sig i, der samler forestillingen. Teaterkoncerten er næsten gået hen og blevet en specifik genre i det danske teaterudbud, og DANMARK adskiller sig hvad angår oplæg, dramaturgi og teaterform ikke fra denne. Forestillingen har en større vægt på dans og video-scenografiske elementer, hvilket gør at dans, sang, rap, video(tekst)indslag i højere grad fremstår som ligestillede komponenter i forestillingen. Bl.a. har dansenumre i højere grad vægt som selvstændigt udtryk. Det virker som en pointe fra skaberne af forestillingen at lade gammelt møde nyt: f.eks. ballerina-balletdans vs electric boogie danse formen popping; den gamle (små)filosofiske Peter A.G. i video-scratch på storskærm; mere lyriske klassiske lydspor over for sprælsk electronica. 13

Forestillingen har 9 medvirkende (4 sangere, 4 dansere og 1 musiker) og er en krævende lyd, lys og video teknisk produktion. Generelt er forestillingen komponeret, sunget, spillet, danset og afviklet med stor professionalisme. Særligt musik (lydspor), videoscenografi, dans og koreografi er af høj klasse, og udstråler legelyst og overskud. Forestillingens meningsmæssigt bærende udsagn er ikke specielt signifikant, men den dynamiske blanding af genrer og stil, dans, sang og video skaber sit eget underholdende, scenekunstneriske udtryk. JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER er produceret i Holbæk i samarbejde med Holbæk Egnsteater. Handlingen i forestillingen er en julehistorie, hvor julemanden og hans forskellige hjælpere (nisser og politi) skal skaffe gaverne, som den farlige forbryder har stjålet, tilbage til børnene. Udtrykket er sang, street-dance, mime, danseteater, video-scenografi og talt fortælling. På scenen er 5 dygtige dansere med hver deres specielle evne inden for street-dance. De spiller rollerne i historien, mimer til præindspillet sangstemme og danser. Bag dem er en stor skærm til videoprojektion. 14

På skærmen er: 1) To dukker med hoveder af træ (optaget video) samt en bedstefar og hans barnebarn (som to skuespillere har lagt stemmer til). Bedstefar fortæller barnebarnet eventyret om Julemanden og den farlige forbryder, Barnet kommenterer den. Den fortælling og dialog er skrevet på vers af Clemens Telling. 2) Videoscenografi - med computeranimerede bevægelser. Bortset fra dukkerne er forestillingens visuelle udtryk inspireret af computer- og spillekonsolspil som bl.a. SUPERMARIO. Udtrykket i dans og den scenografiske baggrunds bevægelser er også inspireret af tegnefilm, computerspil og spilfigurer. Det er ligeledes en leg med et todimensionelt fladt udtryk, der har en bevidst kunstig tredimensionalitet. Flere af scenerne minder også om spil skydescene, flugt etc. Al lyd musik, sang, og talte stemmer - er præindspillet: Danserne på scenen mimer til stemmerne og koordinerer bevægelser så de passer til lydeffekter i musikken. Generelt er forestillingen spillet, sunget og danset dygtigt og professionelt, både live på scenen og i præproduktionens sang, stemmelægning etc. Videoscenografisk er forestillingen af høj sværhedsgrad den tekniske afvikling syntes fejlfri. Særligt de sjove dansenumre, action- og kærlighedsscener var veludførte og medrivende. Rammen med bedstefardukkens julefortælling, som er bevidst stilmæssigt anderledes end det øvrige sceniske udtryk, udfylder kun netop sin funktion som fortæller, men er ikke kunstnerisk set på højde med det øvrige udtryk - hverken sprogligt eller som dukkespil. I Holstebro spillede forestillingen i teatersalen, lejet af MTH, hvad der kan undre. Forestillingen er oprindeligt lavet til en lidt mindre scene i Holbæk, men i teatersalen i Holstebro er der temmelig stor afstand fra scene til børnepublikummet. Umiddelbart syntes det mere logisk at BBT kunne have skabt en scene- og publikumsbygning specielt til denne forestilling i black-box-salen som teatret råder over. 15

CARMEN CARMEN er produceret i København i et samarbejde med BELLEVUE TEATRET. Det er en musik- og danseteaterforestilling inspireret af og baseret på Prosper Mérimées novelle og Bizets opera. Genremæssigt blandes skuespil, opera, rap, jazzsang og forskellige streetdance-former. Musikken er delvist baseret på Bizets kendte arier og musikstykker - Joakim Pedersen har komponeret, arrangeret og produceret det præindspillede og gennemgående musikspor. Forestillingen er skabt og instrueret af Steen Koerner. Handlingen er som i forlæggene - fokuseret på Don Jose og Carmens kærlighedshistorie, soldatermiljøet og de forskellige kriminelle miljøer Carmen færdes i. Dette udtrykkes: 1)som talt fortælling hentet fra novellen, læst af skuespilleren Ole Lemmeke på storskærm. 2) gennem dialog på vers forfattet af Clemens Telling 3) som danseteater 4) gennem rap og sange baseret på Bizets melodier. Begge dele med tekst af Clemens Telling. Scenografien består af forskellige trapper og podier, samt en stormskærm og to tredimensionale former som MIN MORs video-scenografiske materiale vises på. Billedmaterialet er behandlede fotografier som forestiller forskellige byrum, naturområder og fængslet. På scenen er 4 skuespillere/sangere og 7 dansere. 16

Generelt er forestillingen er spillet, sunget, danset og afviklet på professionelt niveau. Videoscenografien er meget avanceret med projektioner på tredimensionelle former, der også stiller store krav til lysdesignet. Musiksporet spiller på mange forskellige genrer og virkemidler, og udover de mange sang og dansenumrene skal den også understrege den dramatiske handling: Det er både dygtigt og professionelt udført. Forestillingen er koreografisk og hvad dansen angår medrivende, ekvilibristisk og meget dynamisk. Skuespillet og de klassiske sangnumre kniber det mere med at få integreret i denne hybridform. Kærligheds historiens nuancer og dramatiske konflikter forbliver uklare og svært tydelige. Clemens dialog på vers understøtter dårligt de dramatiske situationers nuancer, og har heller ikke de store kvaliteter som sangtekst eller som poesi. Forestillingens handling, tema og udtryk har svært ved at samle sig i en højere enhed. Som musikalsk danseshow og teater/videoeksperiment er forestillingen ganske slagkraftigt effektiv og medrivende, men samtidig savnes man noget af den dybde som det klassiske kærlighedsdrama kunne rumme. 17

Kommentar til det samlede repertoire BLACK BOX THEATREs repertoire er fokuseret på musikteater produktion, som: kan tiltrække et stort publikum vover at blande genrer og stilarter søger nye sceniske udtryk (bl.a. videoscenografi og ny dans) ønsker at blande klassiske elementer med moderne. Generelt er det forestillinger af høj sværhedsgrad, der stiller store krav til det tekniske personales kunnen, teaterets udstyr og til produktionsledelse. Endvidere kræver multi-genre/medie teateret stort overblik af forestillingernes instruktør (og kreatør), samt af scenograf og eventuel tekstforfatter så vel som af produktionsleder og teaterets kunstnerisk ledelse. Det er i sådanne produktioner vigtigt at sikre en klar scenekunstnerisk linje og fortælling. Musicals De store musical-produktioner MISS SAIGON, DEN LILLE HAVFRUE (begge instrueret af John Eggert) og EVITA (instrueret af Pierre Westerdal), fortsatte til en hvis grad linjen fra de tidligere MUSIKTEATRET HOLSTEBRO produktioner nu i et mere professionelt regi. Det er musicals med allerede eksisterende scenografiske designs, hvilket på den ene side letter produktionen, da de til en hvis grad kan kopieres. På den anden side mindskes den kunstneriske frihed. Forestillingernes medvirkende har været en blanding af professionelle skuespillere, sangere og musicalartister, samt amatører, semi-professionelle og unge under uddannelse på DTA. Også produktionen - med dertil hørende instruktion, instruktion, scenografi, kostumering, sceneteknik, systue, bygning af scenografi, lys- og lyddesign blev varetaget af en blanding af professionelle teaterfolk, lokale med håndværksmæssig kunnen, frivillige og unge fra DTA. Det har været en stor opgave at producere disse musicals og endda turnere med dem. De mange lokale og frivillige aktører har krævet megen organisation, men forestillingerne er også båret frem af deres entusiasme og arbejdskraft. Forestillingerne har generelt fået gode anmeldelser både lokalt og i landsækkende presse. 18

Teaterkoncerter og ny dans Nøglekunstnerne her har været instruktør/koreograferne Kenneth Kreutzmann og Steen Koerner, som begge har et særligt kunstnerisk udtryk. BBT har valgt kunstneriske teams og performere, som kunne skabe eksperimenterende forestillinger med nytænkning på tværs af kunstarterne. Der er bl.a. eksperimenteret med blanding af moderne street - danseformer (break, electric etc.) og klassisk dans, samt med video-scenografi. I modsætning til musical-produktionerne er disse forestillinger udelukkende produceret og fremført af professionelle teaterfolk. De medvirkende dansere, sangere og skuespillere er professionelle gæster på teatret i Holstebro, og det samme gør sig gældende for kostumier, lys- og lydteknikere etc. Koerner-triologien De seneste 3 produktioner DANMARK, JULEMANDEN og CARMEN, er alle er kreeret og instrueret af Steen Koerner, har tekst af Clemens Telling og videoscenografi af MIN MOR (navne). Joakim Pedersen har skabt musikken til både CARMEN og DANMARK. Disse forestillinger blander bevidst mange udtryksformer og stilarter: Dans, fortælling, vers, rap, sang, dialog, skuespil og videoscenografisk billedfortælling. Der er lagt stor vægt på forskellige former for streetdance og videoscenografisk `mapping, som er `nye i musical/teaterkoncert-sammenhængen. Produktionerne udtrykker på mange måder stort mod og legelyst. Der bliver eksperimenteret på overraskende vis med genre-sammenstillinger både i dans, musik og skuespil. Forestillingerne skaber nye bud på hvordan video-scenografi kan anvendes på teateret. Særligt dans, musik og videoscenografi er af høj, professionel kvalitet. Den overordnede fortælling i forestillingerne forekommer dog ind i mellem lidt rodet, tilfældig og mindre gennemtænkt. Rapperen Clemens vers har det svært i munden på andre end ham selv. Tekst- og personinstruktion synes at være underprioriteret. Overordnet set er forestillingerne et forfriskende bud på underholdende musik-teater for de mange med mange nye innovationer, form-eksperimenter, et dynamisk scenisk udtryk og lyst til at blande stilarter. På indholdssiden er forestillingerne mindre skarpe. 19

7. FREMTIDIGT REPERTOIRE OG KUNSTNERISK LINIE Holstebro Kommune ser gerne, at BBT.oparbejder særlig viden og kompetence indenfor moderne dans, og at Holstebro bliver stedet, hvor moderne dans trives i samspil med balletskolen.. og de øvrige kulturinstitutioner i kommunen. Holstebro har potentialet til at komme helt i front og superliga på danseområdet. Black Box kan blive en hovedhjørnesten i dette, og samtidigt den professionelle overbygning på den fuldstændige fødekæde Holstebro - som den eneste kommune i Danmark - har på både musik- og danseområderne.( Kommunens selvevalueringsrapport) Desuden skal BBT fortsætte arbejdet med at skabe professionelle, kvalitative og moderne underholdende (musik-teater)produktioner til glæde og udbytte for borgerne og gæster, turnéer m.v. I forlængelse af dette har BLACK BOX THEATRE taget kontakt til et udenlandsk dansekompagni. Danseteater I første omgang er det meningen at det udenlandske dansekompagni skal skabe og producere en forestilling i Holstebro til BLACK BOX THEATRE i efteråret 2013. Dette er helt i tråd med BBTs visioner, da man på længere sigt ønsker at lave både taleteater, musikteater, børneteater og danseteater. BBT har udtrykt, at såfremt egnsteater-aftalen forlænges, er det tanken at samle et internationalt kompagni af unge dansere der kan opholde sig mere permanent i Holstebro en del af året og producere danse-teater i BBTs egnsteater-regi. Musikteater Det er samtidig planen at fortsætte arbejdet med musikteater-produktion sideløbende. Der arbejdes på at Rolf Heim skal skabe og instruere en Rolling Stones teaterkoncert i foråret 2014. To kunstneriske linjer og ledere I fremtiden vil BBT så muligvis have to kunstneriske ledere: én for et mere stationært danseteater og én for musik-teateret (Joakim Pedersen). Joakim Pedersen har som kunstnerisk leder ikke afstukket denne linje, men han bifalder den. 20

8. MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION Kommunikationsmæssigt har BBT en offensiv strategi, der har til formål at sikre, at BBT og Holstebro bliver positioneret som en væsentlig spiller på det kulturelle landkort for kunst, kultur og underholdning i de landsdækkende mediers bevidsthed. Lokalt kommunikeres der gennem lokale trykte medier, radio, TV, facebook, hjemmeside, sociale medier og Musikteatrets Storskærm. Den aktuelle forestilling CARMEN har netop haft premiere på BELLEVUE TEATRET i København. At premieren foregik i København var udtryk for den offensive kommunikationsstrategi, f.eks. at få omtale og anmeldelser i de toneangivende, landsdækkende medier, inden forestillingen skal spille i Holstebro. Samtlige gymnasieelever på Holstebros almene gymnasier har haft CARMEN på programmet i dansk- og samfundsfagstimerne, og i det hele taget har gymnasierne været med til at brande CARMEN blandt eleverne fx i form af fremvisninger på skolerne, foredrag ved Steen Koerner, samt et `Carmen afterparty. Også JULEMANDEN er blevet kommunikeret ud til børn og unge i Holstebro; hele skole-og fritidsområdet har været inviteret ind og se forestillingen, og i forbindelse med genopsætningen af forestillingen kommende jul, arbejdes der aktuelt på en hjemmeside og en I-Padbog (en APP), som kan downloades. Der er desuden hip-hop-workshops på tegnebrættet. Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt BLACK BOX THEATRE kan skelnes fra MUSIKTEATRET HOLSTEBRO i Holstebro publikummets bevidsthed, udtrykker BBTs ledelse at det ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssig. Det er bedre for markedsføringen, at publikum opfatter de to institutioner som én helhed begge navne optræder også på programmer, reklamer og trykt materiale. BLACK BOX THEATREs internetsider figurerer som underafdeling inde på MUSIKTEATRET HOLSTEBROs web-domaine. 9. BESTYRELSE, ØKONOMI OG REGNSKAB Bestyrelsens formand er Michael Christiansen, og de øvrige medlemmer er: Bodil Hagild, Arne Lægard, Hans Kristian Didriksen og Lene Skovsgård Sørensen. Det tilstræbes at have en bestyrelse der har kompetencer, gerne med medlemmer som ikke er lokale. Økonomi og regnskab De første to regnskabs år er BBT endt med et negativt resultat. I 2010 med et underskud på 232.206 kr. I 2011 med et underskud på 808.064 kr. I 2012 ser det ud til teateret atter er i balance evt. med overskud og ligeledes i 2013. 21

Underskuddene er først og fremmest forårsaget af, der har været højere udgifter til produktion og turne end BBT har budgetteret med. Dette hang bl.a. sammen med at teateret manglede at etablere en kompetent professionel turné og produktionsledelse på de store musikteater-produktioner. Billetsalget til forestillingerne har generelt været højt og meget tilfredsstillende. Regnskab/årsrapport Regnskaberne er udført i overensstemmelse med den danske revisionsstandard af institutionens uafhængige revisor og sådan bestemt tilfredsstillende. BBTs regnskaber er, når det kommer til administration og driftsomkostninger, ikke særligt detaljerede, bl.a. på grund af administrationsaftalen med MUSIKTEATRET HOLSTEBRO. Det måtte også gerne i højere grad fremgå af årsrapporten, hvor mange eksterne kunstnere og teknikere BBT har haft ansat i årets løb, samt i hvor høj grad BBT har købt teknisk assistance og lejet udstyr og teatersal af MTH. 9. SUCCESER OG UDFORDRINGER DE FØRSTE FIRE ÅR Største succeser: Stort publikum Salget af billetter har været meget højt og nogle gange højere end budgetteret. Det er flot, også set i lyset af at BLACK BOX THEATRE er et nyt teater. Synlighed BLACK BOX THEATRE har på forholdsvis kort tid formået at profilere sig markant og skabe opmærksomhed både lokalt i Holstebro og i Danmark. God kritik BBT har generelt fået gode anmeldelser, først og fremmest lokalt, men også i landsdækkende presse. Moderne tværkunstneriske scene-udtryk Ambitionen om at bevæge sig væk fra reproduktioner af velkendte musicals hen imod at skabe originale produktioner / urpremierer med tværkunstnerisk profil er lykkedes. 22

Professionel scenekunstvirksomhed Produktionen er gået fra at være båret af semiprofessionelle kræfter til nu udelukkende at være varetaget af professionelle kunstnere Største udfordringer: Skift af kunstnerisk leder BLACK BOX THEATREs opstartsfase har været præget af at Kenneth Kreutzmann hurtigt forlod jobbet som kunstnerisk leder efter et ½ år. Kenneth Kreutzmann udtaler at han valgte at stoppe, fordi han var utilfreds med produktionsforholdene og produktionsledelsen i Holstebro, som han fandt uprofessionel. Ny rolle som professionelt producerende teater Opgaven med at producere teknisk krævende og fuldt ud professionelle musikproduktioner har udfordret teatrets ledelse og tekniske personale. Ifølge Anders Jørgensen har BBT optimeret sine kompetencer og fremstår nu mere professionel på det scenetekniske område og hvad angår produktionsledelse. Underskud i regnskab Det har også på det økonomiske plan været en udfordring at styre disse krævende produktioner på en måde så budgetterne holdt. Ydermere har det været en udfordring at finde et passende udgiftsniveau i forbindelse med turné. Den sidste sæson har dette ikke været tilfældet men det har også i højere grad været de teatre BBT samarbejdede med på Sjælland som har måttet styre økonomien på produktionerne. Evne til at tiltrække de rigtige kunstnere Det har været ambitionen at få kendte skuespillere, sangere og dansere til at medvirke i forestillingerne på BBT, men det har vist sig vanskeligere end ventet at få disse til at opholde sig i Holstebro. Bl.a. derfor har teateret valgt at co-producere med teatre på sjælland og i København. 23

10. SAMMENFATTENDE KOMMENTARER På trods af en hård start med udskiftning af kunstnerisk ledelse er det lykkedes BLACK BOX THEATRE at lave musikteater på et højere, professionelt niveau inden for en ret kort tidsramme på 3 år. BBT har bevist at det kan nå et stort publikum i Holstebro, men også andre steder i Danmark. BBT har fået skabt sig et navn som et teater, der producerer nyt underholdende musikteater. Teateret har markeret sig som egnsteater i Danmark i ved turné, gæstespil og samarbejde med andre teatre og koncerthuse i Danmark. Det kunstneriske niveau er hævet markant. Ambitionen om at skabe eksperimentere med teaterkoncertgenren og produktudvikle nye forestillinger er indfriet. BBTs teaterchef Anders Jørgensen og øvrige ledelse har vist stor handlekraft og evne til at søge nye veje og ændre teatret praksis på mange områder, når dette var nødvendigt. BBT har ændret kurs og afprøvet nye muligheder inden for de første 3 år. Man har været dygtig til at lære af sine fejl. Holstebros Kommunens forventninger til teatret er blevet indfriet, da følgende mål er opfyldt. Det er lykkedes at: 1) Drive professionel scenekunstvirksomhed 2) Skabe moderne teater med basis i tværkunstneriske produktioner og synergier mellem nytænkning og professionalisme 3) Medvirke til udvikling af scenekunst i virkeområdet og skærpe borgernes interesse. Der har naturligvis været udfordringer forbundet med at overgå fra semi-professionelt til professionelt producerende teater. Det har udfordret teatrets kompetencer hvad angår produktionsledelse og det tekniske personales formåen. Det har været sværere at tiltrække kendte kunstnere end ventet. BBT har, særligt på de første store musical produktioner som MISS SAIGON og DEN LILLE HAVFRUE med mange medvirkende elever og semi-professionelle, ikke altid overholdt de overenskomster, som de ifølge egnsteater-aftalen, har lovet at overholde. Dette er der rettet op på. Ambitionen om at skabe musikteater særligt designet til de to specifikke teatersale er delvist indfriet. Det lykkedes godt med STUPID MAN, som var designet til Box en. JULEMANDEN OG DEN FARLIGE FORBRYDER passede mindre godt til MTHs teatersal. I sæson 2012/13 anvendtes black-box-salen ikke af teateret. 24

Men hensyn til musikteater-forestillingernes indholdsmæssige kvaliteter og evne til at formidle historier og nutids-relevante temaer, kan BBT godt sigte højere. Produktionerne bærer præg af, at der mangler en mere ambitiøs tilgang fra teaterets side til forestillingernes kunstneriske relevans. Den kunstneriske ledelse bør evt. sparre mere intenst med instruktørerne m.h.t. forestillingernes overordnede dramaturgi og når de kunstneriske mål for forestillingerne udstikkes. I sæson 2012-2013 er forestillingerne blevet produceret på Sjælland. Der er taget skridt i retning af at styrke den produktionsmæssige forankring i fremtiden med tanker om et danse-teater-kompagni, der skal træne, producere og spille forestillinger i lokalerne i Holstebro. Men hensyn til den konstruktion at MUSIKTEATRET HOLSTEBRO administrerer BLACK BOX THEATRE, og hvor Anders Jørgensen er direktør for begge institutioner, kan man sige at den nok letter forretningsgangen betydeligt i samarbejdet mellem institutionerne, men samtidig forårsager at der kan stilles spørgsmål ved teaterchefens habilitet i en række beslutninger om leje af MTHs faciliteter, udstyr og personel. Det kan endvidere være svært at afgøre, om administrationsydelsen størrelse er passende i forhold til det reelle behov. Det skal her understreges Anders Jørgensen gør et stort og fornuftigt arbejde med at få institutionerne til at hænge sammen, samt med at udvikle, professionalisere, administrere og optimere egnsteateret BLACK BOX THEATRE. 25

11. ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER Produktions-output De første par år anvendte og investerede BBT en høj procentdel af deres økonomiske bevilling til kunstnerisk produktion. I sæson 2012-13 har udgifterne til kunstnerisk produktion været betydeligt lavere, og udgiften er procentuelt mindre en udgifterne til drift og administration. Det anbefales at der fremover anvendes flere midler på produktion. BBT kan f.eks. overveje om de vil producere en forestilling mere årligt. Fast spillested og husleje Det anbefales at BLACK BOX THEATREs husleje omfatter dets faste spillested(er) i Holstebro, og ikke kun øve faciliteter. Formelt set låner BBT black-boks-salen af MTH: Det anbefales af det fremgår af administrationsaftalen at BLACK BOX THEATRE råder over salen, f.eks. i et fastsat antal uger årligt. Ekstra Husleje: For øjeblikket betaler BBT leje til MUSIKTEATRET HOLSTEBRO når det anvender MTHs teatersal. Den samlede husleje overskrider det anbefalede max. på 15% af egnsteaterstøttebeløbet. BBT kan overveje at spare denne udgift ved i højere grad at spille i black-boks-salen, som teatret kan benytte uden at betale husleje. Det er også muligt at mindske udgiften til huslejen andre steder f.eks. på øve facilliterne, således at max. Ikke overskrides. Brug af øvelokaler / produktion lokalt BLACK BOX THEATRE anvender kun sjældent øve faciliteterne i Holstebro. I sæson 2012/13 anvendte teateret dem slet ikke. Det kan overvejes om udgiften til øve facilliterne er passende. Hvis BBT, som før nævnt, vælger at etablere et dansekompagni i Holstebro vil øve faciliteterne naturligvis finde anvendelse for dette. Kunstnerisk kvalitet - og kunstnerisk ledelse Det anbefales at BBT fremover styrker forestillingernes kvalitet f.eks. på det dramaturgiske område og hvad angår personinstruktion. Den kunstneriske leder kan evt. i højere grad overveje hvilke styrker og svagheder de instruktører og kreative teams, der produktudvikler for teateret har, og om disse evt. har brug for støtte 26

og sparring på særlige områder. Det anbefales at den kunstneriske leder fortsat følger forestillingerne nøje og stiller passende krav til teaterets kreative teams, med henblik på at løfte hele den kunstneriske opgave. Man kan bl.a. overveje i hvor høj grad de kreative teams udelukkende bør vælges af og referere til forestillingens instruktør, eller om den kunstneriske ledelse evt. også her kan spille en mere aktiv rolle. Større gennemsigtighed mellem MTH og BBT Det må overvejes om BBT skal modvirke eventuelle habilitetsproblemer ved at ændre sin ledelsesstruktur og/eller forretningsgange. Den kunstneriske ledelse kan eksempelvis spille en mere fremtrædende rolle i beslutningsprocesserne vedrørende drift og økonomi - bl.a. leje af musikteatrets sal, udstyr og mandskab - og medvirke til at sikre at pengene til egnsteaterdrift bruges optimalt. 27