Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Relaterede dokumenter
fællesskaber et fælles ansvar

fællesskaber et fælles ansvar

Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar

4.70 Kultur og Borgerservice

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

7. maj Sagsnr Eventvurdering - Copenhagen Games Dokumentnr

4.70 Kultur og Borgerservice

Udmøntning af Puljen til idrætsfaciliteter 2019/2020

Aftale om talentklasser i idræt

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sports- og fritidspolitik

Masterplaner - idrætsfaciliteter. Fra knopskydning til udviklingsplaner

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

SPORTS- OG FRITIDSPOLITIK SUNDE FÆLLESSKABER. i bevægelse & balance

Aftale om talentklasser i idræt

Sports- og fritidspolitik

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Indstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Administrative retningslinjer for FO-klubber

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

Idræts- og fritidspolitik

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

4.70 Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice

Aftale om talentklasser i idræt

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

4.70 Kultur og Borgerservice

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Partnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. SDU,

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

4.70 Kultur og Borgerservice

Lejeaftale vedr. sportscollege mellem Aarhus Kommune og Fonden Eliteidræt Aarhus

Eventvurdering Copenhagen International Half Marathon 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Eliteidrætspolitik i Holstebro Kommune Vers

4.70 Kultur og Borgerservice

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Nyt tilbud til unge talenter. Eliteidrætsklasser for 7., 8. og 9. årgang i Aalborg

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Hermed fremsendes forslag til ændring af aktivitetsstøtteordningen for børn og unge i høring.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Puls, sjæl og samarbejde

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Notat. ved befolkningsvækst. Bilag til skema til anlægskonferencen. Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune. Den 8. december 2011

Ansøgning til idræts- og fritidspuljerne. Oplæg ved orienteringsmøder omkring ansøgninger til idræts- og fritidspuljerne

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

KULTUR OG FRITIDS POLITIK. Glostrup Kommune 2019

Spørgsmål 2: Hvor mange børn fik i 2016 udstedt fritidspas i Aarhus

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Indstilling. Anlægstilskud og kommunegaranti til nyt idrætscenter ved Lyseng samt udvidelse af parkeringsplads. 1. Resume

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Swoop Challenge inviterer borgerne til at opleve en spektakulær sportevent når Søerne omdannes til faldskærmsarena.

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK :

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Idræts- og bevægelsespolitik

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

EMK 2017 har et budget på godt 24 mio. kr. Det samlede offentlige tilskudsbehov er på 17 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune ansøges om 6 mio. kr.

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

ESAA INFO. Kombinér uddannelse og talentudvikling i folkeskolens og 10. klasser uddannelsesåret 2016/17. Ceres Park onsdag den 25.

Transkript:

Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken 2013- indeholder 6 nye hovedmål for Sport & Fritid: Sport & Fritid Vestergade 55 Postboks 619 8100 Aarhus C Sagsnummer Sagsbehandler 1. Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning 2. Partnerskaber giver kvalitet 3. Gode faciliteter til en bred vifte formål 4. Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte bydele 5. Talentudvikling 6. Store sportsevents skal give oplevelser og identitet Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4842 E-post sport-fritid@aarhus.dk E-post direkte scla@aarhus.dk www.aarhus.dk Politikkens hovedmål skal afspejles i budgetmålene. Budgetmålene skal være effektmål, hvor der lægges vægt på at der findes målbare resultater. De foreslåede budgetmål bygger videre på de hidtidige mål. De indikatorer, som er implementeret, vurderes at give et godt billede af Sport & Fritids kerneopgaver. Formmæssigt er det et krav, at de reviderede budgetmål ikke må fylde mere (antal sider) end hidtil. To af hovedmålene i politikken (partnerskaber og helhedsorienteret indsats) er ikke omfattet af budgetmål både af hensyn til det samlede omfang, og fordi det er vanskeligt at finde målbare resultater på disse hovedmål.

Budgetmål for 2013 Hovedmål 1. Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. Delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår. (Effektmål) En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser, og at Aarhus har et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. Deltagere i foreninger og aftenskoler R2011 B2012 B2013 B2014- Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer pr. indbygger i aldersgruppen 5.759.375 63,9 4.936.800 55,8 5.438.000 61,4 5.438.000 62,7 Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 50.784 20,5 51.050 19,9 50.400 19,6 50.400 19,2 Antal deltagere i aftenskoleforedrag* - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 47.929 19 60.000 23,4 53.800 21 53.800 20,5 Regnskabstallene foreligger først medio året. 2012-tallene er således først tilgængelige medio 2013. B2013 er fastsat ud fra et gennemsnit af R2010 og R2011. For B2013 og fremadrettet anvendes befolkningsprognose af 23. august 2011. I årene 2014- er timer pr. indbygger beregnet på baggrund af et gennemsnit for de 3 år. Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år. Målgruppen for aftenskoler er indbyggere mellem 18 og 99 år. * Tallet er baseret på aftenskolernes egne opgørelser. Side 2 af 6

Hovedmål 2. Gode faciliteter til en bred vifte af formål Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. Delmål: Udnyttelsesgraden af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal ligge på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår. (Effektmål) Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal indikerer, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2011 R2012 B2013 B2014- Badeanstalten Spanien Lyseng Svømmebad Aarhus Svømmestadion Aarhus Skøjtehal Gellerupbadet Total 0 0 45.199 37,7 126.741 29.9 24.276 57,7 62.377 33,5 290.517 36,1 75.978 37,2 35.178 37,8 123.121 29,9 23.531 60,4 55.466 26,9 313.274 38,4 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 443.800 40,1 200.000 53 39.600 36,4 125.100 29,8 23.200 57,2 55.900 28,1 443.800 40,1 Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål) Side 3 af 6

I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end den seneste undersøgelse. Brugerundersøgelser: Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner Øvrige kommunale foreningslokaler 2 Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning 2 R2011 R2012 B2013 B2014 B2015 B 67% - 67% - 67% - 91% 91% 91% 86% 59% - 59% - 59% - 68% 68% 68% 81% 81% 81% - 58% - - 58% - 57% 57% - 54% - - 54% - 76% 76% 70% 70% 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Tilfredsheden med øvrige foreningslokaler og aftenskolelokaler har de seneste år været faldende. Det vurderes, at dette kan skyldes faldende bygningsbudgetter. Målene er derfor blevet nedjusteret Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser eller telefoninterviews af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne på de kommunale idrætsanlæg hvert 2. år. Undersøgelsen vedr. øvrige foreningslokaler og lokaler til aftenskoler gennemføres hvert 3. år. Hovedmål 3. Talentudvikling Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Side 4 af 6

Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang. (Effektmål) ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere skolegang med elitetræning med henblik på at skab en helhedsorienteret talentudvikling. R2011 R2012 B2013 B2014- Andel af ESAA-elever, som deltager på internationalt niveau 1 20% 25% Andel af ESAA-elever, som deltager på højeste nationalt niveau 1 40% 50% Andel af ESAA-elever, som deltager på regionalt niveau 1 40% 25% Andel af ESAA-eleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole 2-85% - 85% 1) Nyt mål fra 2013 2) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Hovedmål 4. Store sportsevents skal give oplevelser og identitet Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by- nationalt og internationalt. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, fortsætte indsatsen vedrørende tiltrækning af store nationale og internationale sportsevents. (Effektmål) Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events hverve og afvikle store idrætsbegivenheder. Side 5 af 6

Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2011 R2012 B2013 B2014- Store internationale/ nationale idrætsarrangementer 4 3 3 3 Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer 9 10 8 8 Delmål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet De sportsevents, som afvikles i Aarhus, skal give borgere og publikum gode oplevelser, give omsætning til restauranter og hoteller samt markedsføre Aarhus. Målet er, at de 6 bedste events hvert år i alt skal have et antal point på niveau med eller højere end gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Eventens samlede R2012 B2013 B2014- effekt mht.: Publikum 14 14 14 Mediedækning 12 12 12 12 12 12 Overnatning og restaurantbesøg I alt 38 38 38 Der afrapporteres hvert år på de 6 events, som samlet vurderes at have været mest effektfulde. De 6 events tildeles point ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad der er lavt (1 point), mellem (2 point) eller højt (3 point) i en Aarhus-kontekst. Samlet kan der således i hver kategori gives minimum 6 og maksimum 18 point. Side 6 af 6