Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Transkript

1 Sektor

2 Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice.

3 * ITK og Byggeri og Planlægning er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen. Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger. Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør.

4 Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål Sport & Fritid Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning: Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. Gode faciliteter til en bred vifte formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. Talentudvikling: Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere. Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt Overordnede effektmål for Kultur Aarhus Kommune er udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Temaet RETHINK skal være retningsgivende i forbindelse med udformningen af den nye Kulturpolitik. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet.

5 Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker vil med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstruktur udvikle lokale medborgercentre (effektmål) Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet (effektmål) Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse Sport & Fritid Delmål og målopfyldelse Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. 1. Delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår. (Effektmål) Deltagere i foreninger og aftenskoler R2010 R2011 R2012 B2012*** ** Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer i forhold til befolkningstal* (timer pr. indbygger i aldersgruppen, 5-24 år) Antal deltagere i aftenskolekurser ** - Deltagere i forhold til befolkningstal (%)*** Antal deltagere i aftenskoleforedrag -Deltagere i forhold til befolkningstal (%) *** , , , , , , ,2 Afvigelse (R-B) , ,2 % afvigelse , , * Befolkningstal for 2012 er opgjort pr. 1. januar 2013 (svarer til det tidspunkt foreningerne oplyser medlemstal for 2012) Børn og unge er aldersgruppen 5-24 år

6 ** Budgettal for 2011 og fremadrettet er justeret som følge af besparelser. *** Befolkningstal opgjort pr. 1. juli Opgjort som antal indbyggere ml. 18 og 99 år. ***** Det skal bemærkes, at der er målt på tal fra 2012 og ikke 2013, da 2013-tallene først er tilgængelige medio maj Vedr. børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger er resultatet et godt stykke over budgetmålet. På aftenskoleområdet har 2012 været præget af en større nedgang i aktivitetsniveau både i antal deltagere på kurser og især vedrørende foredrag. Der har dels været en nedgang i aktiviteterne hos flere skoler og nogle skoler er ophørt med deres aktiviteter. På baggrund af budgetbesparelser blev det særlige tilskud til deltagelse i foredrag for ex. pensionister, arbejdsløse mm. reduceret til en tredjedel fra 2011 til Dette uden at budgetmålet er blevet reduceret. Dette formodes at have påvirket både udbud af antal foredrag og dermed det samlede deltagerantal. Deltagerantallet pr. foredrag er dog ca. det samme for både 2010, 2011 og Der opleves også en stor konkurrence på foredragsområdet fra aktører udenfor folkeoplysningsområdet. Således har Folkeuniversitetet gennem de seneste år udvidet deres aktiviteter væsentligt. Målet er delvist opfyldt. Gode faciliteter til en bred vifte formål: Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 2. Delmål: Udnyttelsesgraden af den offentlige åbningstid i svømmehallerne og i skøjtehallen skal ligge på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår. (Effektmål) Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid Badeanstalten Spanien - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 % afvigelse -6,2 13,0-17,9-29,5-14,1-9,6-13,5-6,1-22,3-21,1

7 åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr åbningstime 35,3 35,4 39,7 38,4 38,7 40,1-1,4 Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. -11,6-3,6 Budgetmålet om Antal gæster pr. åbningstime er tilnærmelsesvist opfyldt. Målet om antal gæster i alt er ikke opfyldt. Det faldende antal gæster, især på Svømmestadion og Badeanstalten Spanien, hænger sammen med, at åbningstiden er blevet reduceret. I Badeanstalten Spanien, som tegner sig for ca. halvdelen af antal betalende gæster i alt, er der en stigning i antal gæster pr. åbningstime. Den offentlige åbningstid er 15 timer mindre pr. uge end før Dette er en medvirkende årsag til, at der er færre gæster i alt end budgetteret. Der har været et relativt stort fald i antal gæster i Gellerupbadet. Dette skal ses på baggrund af høje besøgstal i 2011 og 2012, hvor Badeanstalten Spanien var lukket. Målet er ikke opfyldt vedr. gæster pr. åbningstime med undtagelse af Spanien. Målet er ikke opfyldt vedr. gæster i alt. 3. Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål) Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end den seneste undersøgelse. Brugerundersøgelser: Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed - Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R- B) 52% 67% 86% - 72% 74% 77% - 67% 91% 86% - 59% 68% 81% - 66% 88% 86% 56% 79% 85% 67% 91% 84% 59% 68% 81% % 57% 84% - 54% 76% 70% - % afvigelse -1,5-3,3 2,3-5,1 16,2 4,9

8 Undersøgelserne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster gennemføres i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Der er følgende 5 svarkategorier: Meget tilfreds, Tilfreds, Hverken/eller, Utilfreds og Meget utilfreds Endvidere kan man svare Ved ikke/ikke relevant. Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Det bemærkes, at svar i kategorierne Hverken/eller og Ved ikke/ikke relevant ikke kan tolkes som egentlig utilfredshed. I de undersøgelser, hvor tilfredsheden ligger under 70 %, har i gennemsnit % svaret i kategorierne Hverken/eller og Ved ikke/ikke relevant, Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne som hovedregel hvert 2. år. Undersøgelsen i øvrige foreningslokaler gennemføres hvert 3. år. A) Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller. Betalende gæster : Målet er tilnærmelsesvist opfyldt. Generel tilfredshed er på niveau med budgettet. Tilfredshed med fysiske faciliteter og tilfredshed med service ligger dog lidt under det budgetterede niveau. Det bemærkes, at 28 % har svaret Hverken/eller eller Ved ikke på spørgsmålet om fysisk tilfredshed. B) Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller. Foreninger og institutioner : Målet er delvist opfyldt. Generel tilfredshed og tilfredshed med service ligger over budgetmålet. Tilfredshed med fysiske faciliteter ligger lige under budgetmålet. Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen skal markere Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere. 4. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og opleve en god sammenhæng mellem elitesport og skolegang. (Effektmål) Aktiviteter ESAA R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse Andel af ESAAelever, som deltager på internationalt niveau % 22% 20% 2% 10 Andel af ESAAelever, som deltager på højeste nationalt niveau % 46% 40% 6% 15 Andel af ESAAelever, som deltager på regionalt niveau 1-34% 32% 40% -8% -20 Andel af ESAAeleverne som angiver, at ESAA giver en god sammenhæng mellem sport og skole 2 80% - 85% -

9 ) Ny indikator fra ) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år. Målet er opfyldt. Der er flere elever, som deltager på nationalt og internationalt niveau, end budgetteret. Tilsvarende er der færre elever, som deltager på regionalt niveau. Store sportsevents skal give oplevelser og identitet: Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt. 5. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events fortsætte indsatsen vedrørende tiltrækning af store nationale og internationale sportsevents. (Effektmål) Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (B-R) % afvigelse Store internationale/ nationale idrætsarrangementer 5 4 3* Øvrige internationale/ nationale idrætsarrangementer * Konkurrencen omkring hvervning af store internationale og nationale idrætsarrangementer er de seneste år skærpet. Det gælder både med hensyn til kravene til faciliteterne og med hensyn til de beløb værtsbyerne skal betale for arrangementerne. På den baggrund nedjusteres målet fra 2012 og fremadrettet. Målet er opfyldt. 6. Delmål: Store sportsevents skal give oplevelser og identitet. De 6 bedste events hvert år skal have et antal point på niveau med eller højere end gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår. Eventens samlede R2012 R2013 B2013 Afvigelse (B-R) % afvigelse effekt mht.: Publikum Mediedækning Overnatning og restaurantbesøg I alt Der afrapporteres hvert år på de 6 events, som samlet vurderes at have været mest effektfulde. De 6 events tildeles point ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad der er lavt (1 point), mellem (2 point) eller højt (3 point) i en Aarhus-kontekst. Samlet kan der således i hver kategori gives minimum 6 og maksimum 18 point. Målet er opfyldt

10 Delmål og målopfyldelse for Kultur Aarhus Kommune er udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i Temaet RETHINK skal være retningsgivende i forbindelse med udformningen af den nye Kulturpolitik. 6. Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 (effektmål) Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i Efter udpegningen i 2012 skal ansvaret for gennemførelsen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 overdrages til en selvstændig fond hurtigst muligt. Aarhus Kommune har ansvaret for at forberede overdragelsen af ansvaret til den nye fond. Senest 2 måneder efter at fondens ledelse er ansat af fondens bestyrelse skal Kulturforvaltningen have overdraget relevant information til Aarhus 2017 fonden, målt ved at der er afholdt minimum 3 overdragelsesmøder. Administrerende direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews tiltrådte som direktør den 1. juni Kultur og Borgerservice har alene i løbet af den første måned afholdt seks møder med den administrerende direktør med henblik på videns- og ansvarsoverdragelse. Derudover er der etableret et fast ugentligt dialogmøde mellem 2017-direktøren og Kultur og Borgerservice. Kultur og Borgerservice har i 2013 haft flere medarbejdere fast udlånt til Aarhus 2017 Fonden. Målet er opfyldt. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 7. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Publikumssøgning for 4 markante Kulturinstitutioner i Aarhus Antal besøgende R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse ARoS Den Gamle By Musikhuset Aarhus * Aarhus Symfoniorkester *Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusivt Aarhus Symfoniorkesters koncerter. ARoS har i 2013 oplevet den største publikumstilstrømning i museets historie for tredje år i træk. Det kan bl.a. tilskrives udstillinger som Pas de deux royal et kunstnerisk møde, Director s choice , GULD - Skatte fra den danske guldalder og TAL R. Olafur Eliassons Your

11 Rainbow Panorama, samt den nye Tagpavillon opført i 2013, bidrager også fortsat til museets attraktionsværdi. Målet er opfyldt. Den Gamle By opnåede i 2013 et rekordhøjt besøgstal på besøgende. Museet har i 2013 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre, at tallets byhistorie bevares for eftertiden. Det høje besøgstal kan blandt andet tilskrives åbningen af Tårnborg, der huser 3 boliger, en gynækologklinik, en bagerforretning og konditoriet Café Bonnichanno anno Målet er opfyldt. Musikhuset Aarhus har i 2013 haft færre besøgende end budgetlagt bl.a. fordi Musikhuset ikke præsenterede store musicals i Musikhuset havde i store musicals med mange gæster, og det er derfor et bevidst valg ikke at have store musicals i Samtidig var der heller ikke store tournéer som Ørkenens Sønner og Linje 3 i udbud. Målet er ikke opfyldt. Aarhus symfoniorkester har haft lidt flere publikummer end budgetlagt. Det forøgede publikumstal for 2013 skyldes blandt andet flere udendørskoncerter og et samarbejde med Struer Kommune. Målet er opfyldt. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Kultur og Borgerservice arbejder med kulturel mangfoldighed både centralt og decentralt. Indikatorerne herunder er eksempler på, hvorledes denne mangfoldighed afspejles i de enkelte institutioner. Desuden arbejdes der i magistratsafdelingen til stadighed på at udvikle kulturtilbuddene med henblik på at skabe nye tiltag og inddrage flere af kommunens borgere. 8. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau. (effektmål) Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Ambitionsniveauet er, at alle evaluerede institutioner befinder sig på et højt kvalitetsniveau, og at evalueringerne kan anvendes i en kulturpolitisk kontekst, bl.a. input til den kommende kulturpolitik Som opfølgning på evalueringen, skal der afholdes et årligt møde mellem Kunstrådet og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. Næste evaluering forventes at finde sted i 2015/16. Kulturudvalget afholdt i januar 2013 et 24-timers seminar som forberedelse til udarbejdelse af den nye kulturpolitik. De tre kunstfaglige råd; Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk udvalg, deltog i seminaret. Kulturudvalget og de kunstfaglige råd drøftede en række kunstfaglige problemstillinger. Målet er opfyldt. 9. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed. (ydelsesmål)

12 Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret For perioden har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. I 2013 er produktionsmålet, at der skal afvikles 55 egenarrangementer. Spillestedet Atlas har i 2013 afholdt 76 egen- og co-produktioner, hvilket ligger over det fastsatte antal i aftalen for om vilkårene for det statslige- og kommunale tilskud i aftaleperioden. Målet er opfyldt. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen, Børnekulturhuset, World Music Center og øvrige Kulturskoler styrkes. Indsatsen måles på følgende indikatorer: At der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Centers (WMC) afpasses til bevillingerne. R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R- B) % afvigelse Antal instrumentalelever * -5 0 Decentrale kulturtilbud Antal undervisningstimer WMC I budgetforliget for 2010 er der afsat kr. 0,5 mio. til nedbringelse af ventelister til instrumentalelever, der ville have bevirket at antal instrumentalelever i 2013 ville have været Medfinansieringen af innovations og bufferpuljen medfører at antallet af instrumentalelever ikke øges men fastholdes på Målet vedrørende instrumentalelever afviger med kun 5 elever fra målsætningen. Målsætningen for decentrale kulturtilbud og antal undervisningstimer WMC er opfyldt. De decentrale tilbud er fordelt på musik, billedkunst, teater og dans. Samtidig er der stor søgning til de centrale tilbud således, at den samlede søgning til kulturtilbuddene vurderes at være steget. Målet er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset

13 Musikhuset samlet, antal arrangementer* dans shows og musical teater rytmisk musik operaforestillinger klassiske koncerter øvrige forestillinger R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse Antal forestillinger i Musikhuset fordelt på genrer. Alle forestillinger uanset, hvem der er arrangør inklusiv gratisarrangementer eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, udleje til DJM, Filuren. Øvrige forestillinger omfatter både børne- og voksenteater, møder, konferencer, erhvervsarrangementer, foredrag, rundvisninger og udstillinger. Udsvinget på antallet af teaterforestillinger og koncerter hænger bl.a. sammen med færre gratis koncerter og børneforestillinger i Musikhuset i forbindelse med Aarhus Festuge, hvor der alene i 2012 var 35 koncerter på en udendørsscene i Musikhusparken. Endvidere har der været færre shows og musicals som ovenfor beskrevet. Målet er ikke opfyldt. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) Symfonikoncerter Gratiskoncerter % afvigelse Symfonikoncerter børn og unge Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Orgelkoncerter Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt Aarhus Symfoniorkester har samlet set opfyldt målet med sine 192 aktiviteter og sikret et bredt tilbud at klassiske koncerter med videre.

14 Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 10. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes. (ydelsesmål) Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Organisationen for produktionscenteret udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15. Der er følgende målsætninger om belægningsprocent og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningsprocent: 80 % Mentorprojekter: 25 stk. Produktionscenteret startede i 2010 og er nu blevet etableret og kendt i det aarhusianske kultur og særligt musikliv. På den baggrund er søgningen til stedets faciliteter og ydelser blevet mere kontinuerlig. Således er der i 2013 en udlejningsprocent på 91% på stedets 16 projektarbejdspladser, og der er gennemført 25 mentorforløb. Målet er opfyldt. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocenten for lokaler til udlejning/booking og projektarbejdspladser skal være 70%. Belægningsprocenten for lokaler til udlejning/booking og projektarbejdspladser har i 2013 været 71 %. Særligt de små og store projektrum på Godsbanen samt projektpladserne har været populære i udlejningsøjemed. Modsat trækker den Rå hal i nedadgående retning for belægningsprocenten. Den rå Hal er uopvarmet og meget kold i vintermånederne, hvorfor lokalet altid vil forventes at have en noget lavere belægningsprocent end de øvrige lokaler. Målet er opfyldt. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner. Brugen af de to studier er øget frem mod Fra 2013 skal belægningen fastholdes.

15 Belægningsprocent Studier R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 B 2013 Afvigelse (R-B) Studie 1 49% 55% 83% 65% 64% 1% Studie 2 37% 40% 51% 65% 56% 9% Målet er opfyldt. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 11. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. (ydelsesmål) Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter. Via Kulturarrangementspuljen samt eventuelt andre frie puljemidler støttes årligt mindst 5 nye kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter - gerne med internationalt islæt. Målet om at støtte kulturinitiativer af nyskabende karakter med internationalt islæt afspejles i de bevillinger, der er givet i 2013 fra både Kulturarrangementspuljen og Kulturudviklingspuljen. Ud af de bevilgede tilskud kan der fremhæves følgende 5 kulturinitiativer, som falder ind under kategorien nye initiativer af særlig nyskabende karakter : Step It up (jazzfestival), Aarhus Lydfestival, Project for Art Writing, Art in/of Balance og Phoenix. Alle arrangementerne har internationalt islæt. Målet er opfyldt Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker vil med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstruktur udvikle lokale medborgercentre. (Effektmål) De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Grundlaget for udvikling af bibliotekerne til lokale medborgercentre er en transformation af det eksisterende bibliotek. Medborgercentre skal være ramme for viden, formidling, læring, samt kultur og oplevelser, hvor også borgerrettede og borgergenererede aktiviteter finder sted. 12. Delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i (ydelsesmål)

16 En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturproduktion er Borgerservice og Bibliotekers åbningstid Åbningstiden tilgodeses både i form af bemandede åbningstimer og ubemandede åbningstimer. I den bemandede åbningstid er der personale til stede til bl.a. at varetage formidling og vejledning af publikum. På 12 af de 18 lokalbiblioteker er der herudover ubemandet åbningstid, hvor disse biblioteker som fysiske rum og med de faciliteter de indeholder, i yderligere grad står til rådighed for brugerne. Indikator: Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge. R2012 R2013 B Samlet åbningstid (Heraf bemandet tid) Afvigelse (R-B) % afvigelse Hovedbiblioteket (44) 0 0 Rådhuset (borgerservice) (32) 0 0 De store Lokalbiblioteker: Højbjerg, Risskov, Viby og Åby De mellemstore lokalbiblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg De mindre lokalbiblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Trige 41,5 27,3 9,7 56,9 (39) 66,7 (26) 74,7 (7,99) 57 (39) 68 (26) 75 (8) -0,1 (0) -1,3 (0) -0,3 (0,01) -0,2 (0) -1,9 (0) -0,4 (-0,13 ) Målet er opfyldt for Hovedbiblioteket og Borgerservice (på rådhuset) og delvist opfyldt for lokalbibliotekernes vedkommende. De lukketimer, der har været tale om på lokalbibliotekerne, har altovervejende været lukning i den ubemandede åbningstid. Lukningerne har skyldtes dels opgraderinger af bibliotekssystemet, dels lukning pga. stormskade (Egå) og dels en længerevarende lukning af den ubemandede åbningstid på Tilst Bibliotek pga. uro (fra midten af juni til begyndelsen af august). 13. Delmål: Bibliotekernes samlede besøgsaktivitet må i 2013 maksimalt falde med 3 % og skal fra 2014 til 2016 samlet set stige med 8 % (effektmål) Antallet af besøg på bibliotekerne er en indikator også for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information, brug af pc er eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Besøg Biblioteker

17 Besøg (1000) R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R- B) % afvigelse Hovedbiblioteket ,6 Lokalbibliotekerne ,6 Besøgstal i alt ,8 Ser man på bibliotekerne under ét er målet opfyldt med en positiv afvigelse på 0,8 %. Tallet dækker imidlertid over en positiv afvigelse på 5,63 % for lokalbibliotekerne og en negativ afvigelse på 12,6 % for Hovedbiblioteket. Den positive afvigelse på lokalbibliotekerne kan forklares med transformationen af lokalbibliotekerne til medborgercentre. Blandt andet vurderes tilbuddet om Borgerservice at tiltrække flere besøgende til lokalbibliotekerne. Det faldende besøgstal for Hovedbiblioteket ses primært at hænge sammen med, at de fysiske rammer på Hovedbiblioteket begrænser muligheden for nye aktiviteter og tilbud. Endvidere vurderes det generelt, at højere krav til indretningen af de fysiske lokaler, kombineret med højere brug af digitale ydelser, medfører, at nogle brugere særligt de yngre generationer anvender de digitale medieformer frem for bibliotekernes fysiske materialer. Eftersom de yngre generationer er overrepræsenteret blandt Hovedbibliotekets brugere, kan dette bidrage til en forklaring af den faldende besøgsaktivitet på Hovedbiblioteket. 14. Delmål: Mindst 85 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. (Effektmål) Tilfredshed med Borgerservice og Biblioteker Andel (%) af adspurgte brugere af Borgerservice og Biblioteker som svarer meget tilfreds eller tilfreds R2009 R2010 R R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R- B) Hvor tilfreds er du generelt med Borgerservice og Bibliotekerne? Borgerservice*: 90,4 Bibliotekerne**: 94,4 85 Borgerservice: 5,4 Bibliotekerne: 9,4 % afvigelse Borgerservice: 6,4 Bibliotekerne: 11 Hvor tilfreds er du med de serviceydelser der *** tilbydes i Borgerservice og Biblioteker? Hvor tilfreds er du med udbuddet **** af services på Borgerserviceog Bibliotekernes hjemmesider? *Tilfredshed med Borgerservice på Rådhuset **Tilfredshed med bibliotekerne *** Spørgsmålet er opdelt og omformuleret i den gennemførte undersøgelse. **** Der pågår en udvikling af bibliotekernes hjemmeside, hvorfor undersøgelsen af Borgerservices og bibliotekernes hjemmeside er udskudt, indtil den nye hjemmeside er implementeret.

18 Borgerservice og Biblioteker gennemfører hvert efterår brugertilfredshedsundersøgelser. Undersøgelserne gennemføres efter et koncept, hvor de forskellige enheder på skift indgår i undersøgelserne. I 2013 har undersøgelserne bestået af: En spørgeskemaundersøgelse blandt de besøgende på de fem mellemstore lokalbiblioteker. En spørgeskemaundersøgelse blandt de besøgende i Borgerservice på Rådhuset. Undersøgelserne er gennemført efter udvikling af et nyt koncept i 2012 designet primært ud fra emner og mål i politikken for Borgerservice og Biblioteker. Derudover er der både i 2012 og 2013 på baggrund af metodiske overvejelser og erfaringer med tidligere undersøgelser sket en omformulering og ændringer af en række tidligere stillede spørgsmål. Samlet set betyder det nye koncept for brugertilfredshedsundersøgelserne samt den løbende udvikling af spørgsmålene, at nogle af de spørgsmål, der tidligere indgik, ikke længere er en del undersøgelsen. Det overordnede mål for generel tilfredshed med henholdsvis bibliotekerne og Borgerservice indgår dog stadig, og lå i 2013 (som det ses af tabellen) på henholdsvis 94,4 % og 90,4 %. Målet vurderes derfor at være opfyldt. Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet (effektmål) 15. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. (Effektmål) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne. Læringsinitiativerne realiseres bl.a. i et samarbejde med foreninger, frivillige og i andre forpligtigende partnerskaber. Aktiviteter R2010 R2011 R2012 R2013 B2013* Afvigelse (R-B) % afvigelse Antal udbudte kurser ,89 Antal kursister i alt ,8 Antal arrangementer for førskolebørn ,33 Antal arrangementer for skolebørn ,5 Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter * Budgetmål er beregnet på baggrund af regnskab Tallet for kurser dækker over kurser afholdt af Borgerservice, Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne, mens tallet for arrangementer for børn er summen af arrangementer på Hovedbiblioteket og i lokalbibliotekerne.

19 Målet er opfyldt for antallet af kursister, antal arrangementer for skolebørn samt antal samarbejder om borgervendte aktiviteter (partnerskaber). Målet for antal udbudte kurser og antal arrangementer for førskolebørn er tilnærmelsesvist opfyldt. Resultatet for kurser er udtryk for, at der er afholdt større (flere deltagere), men færre kurser end forventet. Særligt for Borgerservices vedkommende er der afholdt færre kurser end forventet, da kurser i stigende grad afløses af medbetjening af borgerne. Medbetjeningen har samme sigte som kurser nemlig at gøre borgerne i stand til at anvende de digitale muligheder, herunder digitale selvbetjeningsløsninger. Det høje regnskabstal for antallet af arrangementer for skolebørn er udtryk for et meget højt aktivitetsniveau på såvel Hovedbiblioteket som lokalbibliotekerne som følge af et øget samarbejde med folkeskolerne samt et øget fokus på målgruppen. Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) 16. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. (ydelsesmål) En indikator for succes er, om det lykkes at få fat i disse brugere i samme omfang, som det er lykkedes at få indfødte danskere til at bruge bibliotekerne. Målemetode: Bibliotekernes lånere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af antal lånere som af den samlede befolkning. Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive bibliotekslånere R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse % af registrerede lånere 13,4 13,6 13,5 13,7 15,1-1,4-9,27 % af samlet indbyggertal 14,3 14,7 15,1 15,5 15,1 0,4 2,65 Udenlandsk herkomst er defineret som personer, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Begrebet dækker dermed både over indvandrere (født i udlandet) og efterkommere (født i Danmark) og rummer også personer med dansk statsborgerskab. Personer defineres til at have dansk herkomst, såfremt mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Oplysningerne stammer fra udtræk fra det Centrale Personregister, CPR, samt bibliotekernes låneroplysninger knyttet til brugernes lånerkort. Andelen af aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst ligger for 2013 på 13,7 %. Samtidig udgør borgere med udenlandsk herkomst 15,5 % af den samlede befolkning i Aarhus Kommune. Den andel, som borgere med anden etnisk herkomst udgør af de registrerede lånere, er dermed lavere end den andel, som samme befolkningsudsnit udgør af den samlede be-

20 folkning. Begge andele er steget siden 2012 men forskellen mellem de to er steget i 2013 sammenlignet med 2012 (fra 1,6 til 1,8 procentpoint). Målet er dermed ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse vurderes bl.a. at skyldes, at der i perioden har været et stigende antal borgere af udenlandsk herkomst. Hertil vurderes manglende tradition for læsning og mindre læsefærdigheder blandt gruppen at bidrage til forklaring af den manglende målopfyldelse. Endvidere har det en betydning, at funktionen som integrationskonsulent er nedlagt i Borgerservice og Biblioteker. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at borgere med udenlandsk herkomst i højere grad anvender bibliotekernes tilbud uden at have et lånerkort og dermed være registreret som låner f.eks. avislæsning på biblioteket, deltagelse i arrangementer, læse bøger på biblioteket, besøge Folkeinformation på biblioteket, deltage i lektiecafe osv. Denne befolkningsgruppes anvendelse af bibliotekernes tilbud er dermed reelt højere end ovennævnte tal antyder, da statikken er koblet op lånerkort og registrerede lånere. 17. Delmål: Digitale henvendelser til Borgerservice skal være på et højt niveau og brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal stige. Udlån af bibliotekernes fysiske materialer må maksimalt falde med 1,5 %. (Effektmål) Dette delmål støtter op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi og Regeringens digitalliseringsstrategi. Digitale ydelser i borgerservice: Andel af henvendelser fra borgere, der er digitale R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse Flytning * 87% 92 % 85% 7 8,24 Sundhedskort 83% 79 % 85% -6-7,06 Blåt EU sygesikringskort 78% 82 % 85% -3-3,53 * I måltallet er undtaget henvendelser, som ikke er egnet til at foretage digitalt. Det drejer sig bl.a. om henvendelser vedr. flytning til udlandet. Målet er opfyldt for selvbetjeningsløsningen vedr. flytning er opfyldt, men det ikke er opfyldt vedr. sundhedskort og tilnærmelsesvist opfyldt vedr. blåt EU sygesikringsbevis. Der er i 2013 sket en hel del praksisændringer i forhold til alment praktiserende læger, som betyder at der er udskrevet nye sundhedskort til de berørte patienter. Disse kort er ikke bestilt af borgerne selv, men af Region Midtjylland og foretages dermed ikke via digital selvbetjening. Dette vurderes at være medvirkende til den manglende målopfyldelse. Til sammenligning er den gennemsnitlige digitaliseringsprocent i kommunerne ifølge Digitaliseringsstyrelsens scorecard følgende: Flytning: 73,3 % Sundhedskort: 36,6 % EU-sundhedskort: 81,1 % Aarhus Kommune ligger dermed over landsgennemsnittet på alle tre områder.

21 Digitale ydelser på det biblioteksfaglige område: R2010 R2011 R2012* R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse Databaser 108,3 download Netlydbøger ,3 Netfilm ,2 Hjemmesidevisninger (mio.) 14,488 12,664 9,9 10,188 13, ,4 Hjemmesidesessioner (mio.) 2,112 1,916 1,9 1,935 2,010-0,075-3,7 E-bøger downloads * ,4 *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2011 tillagt en forventet årlig vækst på 25 % vedr. de digitale ydelser og 5 % vedr. sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmesider. Målet er opfyldt for database downloads, anvendelsen af netlydbøger og netfilm, tilnærmelsesvist opfyldt for antallet af hjemmesidesessioner, men ikke opfyldt for hjemmesidevisninger og e-bøger downloads. Den manglende målopfyldelse for anvendelsen af e-bøger vurderes at skyldes, at de store forlag trak sig ud af samarbejdet omkring ereolen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale fra 1. november Dette betød en stor reduktion i antallet af titler og i antallet af de mest kendte titler. Hertil kommer, at bibliotekerne på grund af den økonomiske ramme har måttet nedsætte antallet af lån pr. bruger fra fem til fire om måneden. Hjemmesidesessioner er antallet af besøg på bibliotekernes hjemmeside ( mens hjemmesidevisninger er udtryk for visningen af sider (forside og undersider) under et besøg på bibliotekernes hjemmeside. En forklaring på den manglende målopfyldelse for hjemmesidevisninger kan være, at borgerne ved et besøg på hjemmesiden hurtigt ledes hen på den information, der søges. Hertil kommer, at Borgerservice og Biblioteker har lanceret App en Biblioteket online, hvor brugerne får adgang til tilbud, som tidligere krævede et besøg på hjemmesiden herunder visning af undersider. Fysiske materialer: Antallet af udlån fra bibliotekerne er en indikator for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der fordrer lånerkort, typisk hjemlån af forskellige fysiske medier. Udlånstal tælles gennem biblioteksvæsenets it-system. Udlån af fysiske materialer Udlån (mio.) R2012 R2013 B2013 Boglige medier Afvigelse (R- B) % afvigelse 3,093 3,364 3,448-0,084-2,4 Musik CD 0,531 0,466 0,670-0,204-30,5 Dvd 0,493 0,517 0,527-0,010-1,9 Lydbøger 0,118 0,114 0,144-0,030-20,8

22 Målet er ikke opfyldt for udlånet af musik Cd er og lydbøger og delvist opfyldt for udlånet af de boglige medier og Dvd er. Årsagen på den manglende målopfyldelse for udlånet af lydbøger skal formentlig findes i den samtidige stigning i anvendelsen af netlydbøger. Borgerne erstatter med andre ord det fysiske tilbud med den digitale mulighed. Samme tendens er formentligt årsagen til den manglende målopfyldelse for udlånet af musik Cd er. Markedet rummer således en lang række digitale alternativer til den fysiske CD og den stigende anvendelse heraf er gået hurtigere end forventet. Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor (effektmål) 18. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser. (Effektmål) Brugerens oplevelse af tilgængelighed og god service vurderes bl.a. ud fra, om brugerens forespørgsel slutbehandles ved første henvendelse, således at borgeren ikke på ny skal henvende sig til Borgerservice eller Aarhus Kommune. Slutbehandlede sager R2010 R2011 R2012 R2013 B2013 Afvigelse (R-B) % afvigelse Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser 80 (i %) Målet er opfyldt. 19. Delmål Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger. (Effektmål) Kontrolarbejdet i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice består i at afdække socialt snyd og skattesnyd afledt af proformaflytninger. Kontrolfunktionen har til formål at kontrollere bopælsforhold m.v. vedrørende borgere, der modtager boligstøtte, familieydelser og økonomisk friplads som enlig forsørger i de tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at disse ydelser beror på en proformaflytning. Kontrollen omfatter såvel modtageren af ydelserne som tilknyttede personer. Opfyldelsen af målet vurderes via dels værdien af fremsatte tilbagebetalingskrav og stop af betalingskrav og stoppede ydelser. Der er forskellige refusionsprocenter på de forskellige områder.

23 Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. R2012 R2013 B2013 Afvigelse (B-R) % afvigelse Tilbagebetalingskrav ,8 % Værdi af stoppede ydelser ,1 % I alt provenu ved kontrolvirksomhed % Heraf kommunalt provenu ,4 % Målet er ikke opfyldt for tilbagebetalingskrav og værdi af stoppede ydelser og dermed heller ikke for det samlede provenu af kontrolvirksomhed (statsligt og kommunalt). Målet er dog opfyldt med mere end 50 % - for så vidt angår Aarhus Kommunes provenu af kontrolarbejdet. Dette skyldes varierende refusionsprocenter (fra staten til kommunen) på de ydelser, kontrolarbejdet vedrører. Med Udbetaling Danmarks overtagelse af udbetalingen af en lang række af de ydelser, kontrolarbejdet vedrører, har det vist sig vanskeligt at få leveret de ønskede data fra Udbetaling Danmark til målopfølgningen. Samtidig opgør Udbetaling Danmark data på en anden måde, end Aarhus Kommune hidtil har gjort. Ovenstående data er derfor behæftet med en vis usikkerhed. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Sport & Fritid Hensigtserklæringer Den Jyske Væddeløbsbane Den Jyske Væddeløbsbane ligger på kommunale arealer, og der igangsættes i 2013 et visionsarbejde omkring arealernes fremtidige brug. I samarbejde med Jysk væddeløbsbane indledes en kortlægning af egnede arealer i kommunen til etablering af en ny væddeløbsbane, og der udarbejdes en analyse af de økonomiske konsekvenser ved en flytning. Analysen indeholder også en vurdering af, om flytningen kan ske tidligere end Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice samt Teknik og Miljø forlægger analysens resultater for byrådet ultimo Der pågår p.t. undersøgelser om anvendelsesmuligheder for de nuværende væddeløbsbanearealer. Desuden pågår undersøgelser om mulig ny placering for væddeløbsbanen. Arbejdet vil blive gennemført i et samarbejde mellem MTM og MKB 3.2 Kultur Hensigtserklæringer Finansiering af Europæisk Kulturhovedstad i 2017 (Tilskud til Fonden Aarhus 2017) Det er besluttet at Aarhus Kommune bidrager med i alt 100 mio. kr. til 2017-fonden (2011 prisniveau). Der lægges vægt på, at finansiering fortrinsvis tilvejebringes ved engangsindtægter ved salg af kommunale arealer og bygninger. I betalingsplanen til 2017-fonden vil der i budgetperioden frem til 2015 være behov for yderligere 27 mio. kr. udover de indtægter som salg af Carl Blochs Gade 28 (Bymuseet) og salg af Tivoli Friheden har indbragt. Magistratsafde-