4.70 Kultur og Borgerservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.70 Kultur og Borgerservice"

Transkript

1 Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Sport & Fritid Kultur Borgerservice og Biblioteker Lovgivning Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice.

2 Rådmand Direktør Sekretariat Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltnigen Musik huset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT Bygninger * IT, Bygninger, Kommunikation og CØP er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen. Ydelser Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport & Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger.

3 Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål, Sport & Fritid Aktiv deltagelse: Århus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigtliv. Attraktive faciliteter: I Århus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Århus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Århus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents Overordnede effektmål, Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet.

4 Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative Overordnede effektmål, Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker tager udgangspunkt i din hverdag. Der hvor du er, der hvor du skal hen. Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet. Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold. Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. 2.2 Delmål og målopfyldelse Delmål og målopfyldelse, Sport og Fritid Aktiv deltagelse: Aarhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelse giver et sundt og indholdsrigt liv. 1. Delmål: Kapaciteten af den offentlige åbningstid i svømmehaller og i skøjtehallen skal udnyttes fuldt ud. (Effektmål) Sport & Fritid driver en række idrætsanlæg med offentlig åbningstid. Et højt besøgstal viser, at de enkelte anlæg har gode tilbud af høj kvalitet. Antallet af betalende gæster på de offentlige idrætsanlæg er en indikator på, at Aarhus er en aktiv fritids- og idrætsby. Antallet af betalende gæster i de kommunale idrætsanlæg med offentlig åbning skal ligge på et højt niveau i forhold til åbningstiden. Målet er, at udnyttelsesgraden ligger på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Indikator: Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Aarhus Svømmehal nu

5 Badeanstalten Spanien* - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Lyseng Svømmebad - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Svømmestadion - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Aarhus Skøjtehal - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Den udendørs skøjtebane ** - Antal skøjteudlån i alt - Antal udlån pr. åbningstime - Antal gæster i alt (anslået) - Antal gæster pr. åbningstime (anslået) Gellerupbadet - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime Total - Antal gæster i alt - Antal gæster pr. åbningstime , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * Aarhus Svømmehal nu Badeanstalten Spanien har været under ombygning i hele 2011 og derfor ingen gæster. ** Den udendørs skøjtebane blev nedlagt i efteråret 2011 og der har derfor ingen gæster været i den sidste del af sæsonen. Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at der er 3,5 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån. Åbningstimer henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet. Det bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster. Det samlede mål for 2011 er ikke opfyldt. Dette skyldes: - at Badeanstalten Spanien (tidligere Aarhus Svømmehal) har været under ombygning hele at den udendørs skøjtebane blev nedlagt i efteråret Delmål: I et samarbejde mellem Globus1, idrætsforeninger, skoler og fritidsinstitutioner skal der gøres en særlig indsats for børn og unge, der ikke er aktive i det organiserede fritidsliv - herunder specielt i områder, hvor der bor mange børn og unge med forskellig etnisk baggrund. (Effektmål) Globus1 kombinerer sportsfaciliteter med en funktion som kontrolleret værested og aktivitetshus. Hensigten er at fremme integration og udvikling i udsatte boligområder. Indikator: 1. Globus1 skal i samarbejde med foreninger og oplysningsforbund udvikle og igangsætte koncerter, shows og debatmøder m.v., hvoraf en del appellerer til deltagere fra hele Aarhus.

6 Tiltag i 2011: Globus1 har i 2011 lagt lokaler til 74 særlige arrangementer. Arrangementerne dækker bredt og med stor variation i type og målgruppe, herunder: 26 idrætsstævner arrangeret af både skoler, specialforbund og foreninger 17 kulturelle arrangementer 10 Valgmøder, politiske møder og afvikling af Folketingsvalg 8 musik- og koncertarrangementer 8 Åbent Hus arrangementer i samarbejde med forskellige arrangementer 5 lederkurser arrangeret af specialforbund Ferieaktiviteter for alle kommunens børn og unge i efterårs-, vinter- og sommerferien 2. Yderligere understøttelse af og opfølgning på foreningsdriften i nye og eksisterende foreninger i udsatte boligområder med medlemmer af anden etnisk herkomst. Dette kan eksempelvis ske via samarbejdsprojekter mellem veletablerede etnisk danske foreninger og foreninger med mange medlemmer af anden etnisk herkomst. Tiltag i 2011: Idræts- og integrationskonsulenterne i Globus1 har i 2011 afholdt 63 møder med foreninger, der primært aktiviteter i de socialt udsatte boligområder. Møderne har bl.a. haft til formål at understøtte foreningernes virke og netværksdannelse. Dette er enten sket som generel hjælp i forbindelse med etablering, administrativ vejledning eller rådgivning i konkrete sager. Endvidere har der været samarbejde med forskellige foreninger i afviklingen af Åbent Hus arrangementer, ferieaktiviteter og særlige introduktionsforløb for nye idrætter f.eks. hockey, rollespil, volleyball, håndbold, basket, badminton og dans. 3. Der gennemføres regelmæssige tællinger af de brugere, som benytter Globus1 til idræt og som kontrolleret være- og mødested. Indikator: Oversigt over antal brugere R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Gennemsnitligt antal daglige brugere % Målet er, at man opnår et resultat, som er på niveau med eller bedre end gennemsnittet for de seneste 3 år. Samlet set har der været ca brugere i Globus1 og Nordgårdhallen i Dette giver et gennemsnitligt antal daglige brugere pr. åbningsdag på 295. Gennemsnittet på 295 brugere pr. dag ligger over det budgetterede mål med 11 %. Samlet set er målet opfyldt. Der lægges fortsat vægt på en høj grad af inddragelse af områdets foreninger m.v. vedrørende den fortsatte udvikling af Globus1 s aktiviteter. Der er således nedsat et brugerråd.

7 Delmål: Deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på samme niveau eller højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. (Effektmål) En stor del af den aarhusianske befolkning er aktive i en forening eller en aftenskole. Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for disse aktiviteter. Det er de enkelte foreninger og aftenskoler, som udbyder selve aktiviteten: laver program, finder instruktører, udarbejder markedsføringsmateriale osv. Et højt deltagerantal er en indikator på, at foreninger og aftenskoler tilbydes gode rammebetingelser (tilskud og faciliteter). Målsætningen er, at deltagelsen i foreninger og aftenskoler skal være på niveau med eller er højere end gennemsnittet for de seneste 3 år. Indikator: Deltagere i foreninger og aftenskoler Børn og unges deltagelse i folkeoplysende foreninger - Antal deltagertimer - Deltagertimer i forhold til befolkningstal (timer pr. indbygger i aldersgruppen) Antal deltagere i aftenskolekurser - Deltagere i forhold til befolkningstal (%) R2009 R2010 B2010 R-B Afvigelse % , , , , , , , Antal deltagere i aftenskolekurser i sundhedsfag -Deltagere i forhold til befolkningstal (%) , , ,4 7 7 Antal deltagere i aftenskoleforedrag Deltagere i forhold til befolkningstal (%) 24 26, Det skal bemærkes, at der er målt på tal fra 2010 og ikke 2011, da 2011-tallene er tilgængelige medio maj. Antallet af deltagertimer for børn og unge i folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune viser en svag stigning. Der er i de senere år sket en strukturel ændring i udbuddet/efterspørgslen af aftenskolehold, hvor der udbydes/efterspørges flere hold med handicapundervisning og færre hold med almindelig undervisning. Da handicapundervisning forudsætter små hold med maksimalt 7 deltagere, er samlede antal deltagere således faldet. Antallet af deltagere i foredrag viser en stigning i de seneste to år, dog stadig under budgetmålet, som blev fastsat på baggrund af et historisk højt 2008-tal. Budgetmålet er delvist opfyldt. Attraktive faciliteter: I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være attraktive. Aarhus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Aarhus råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter.

8 Delmål: Udnyttelsesprocenten af alle kommunale idrætslokaler skal være på niveau med eller højere end den gennemsnitlige udnyttelsesprocent for de seneste 3 år. (Effektmål) En høj udnyttelse af de kommunale idrætslokaler er en indikator på, at brugerne er tilfredse med lokalernes kvalitet, og at lokalerne opfattes som attraktive. Målet er at man opnår en udnyttelsesprocent, som er bedre eller på niveau med den gennemsnitlige udnyttelsesprocent ved de seneste 3 opgørelser på alle kommunale idrætslokaler, inkl. idrætslokalerne på skolerne. Nedenstående tabel viser, hvor mange timer de forskellige facilitetstyper i gennemsnit er booket i forhold til den tid, som udbydes til foreninger m.v. Tidsrummet 8.00 til i skolernes idrætslokaler er som hovedregel ikke medregnet, idet lokalerne benyttes til undervisning. Af ressourcemæssige hensyn opgøres udnyttelsesprocenten forskudt hvert 2. år. Oversigt over udnyttelsesprocent af kommunale idrætslokaler Facilitet Udnyttelsespct. Idrætshaller - Højsæson Højsæson, prime time 2 95 R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Ingen måling Sportssale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Gymnastiksale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Svømmehaller - Højsæson - Højsæson, prime time Svømmesale - Højsæson - Højsæson, prime time Ingen måling Ingen måling Ingen måling Ingen måling : Højsæson defineres som de første og de sidste 10 hele uger i året. Der måles på hele den tilgængelig åbningstid. 2: Højsæson, prime time er den tid, som er attraktiv for foreningerne i forhold til afvikling af faste træningstider. Prime time defineres som mandag til torsdag fra til 22.00, fredag til samt lørdag 8.00 til Lørdag eftermiddag samt søndag forbeholdes turneringsafvikling. Af praktiske årsager måles udnyttelsen i uge 4 og uge 47. Målingerne vurderes at være repræsentative for hele højsæsonen. Anlæggene udbydes også til foreningerne uden for prime time, men disse tider vurderes ikke at være så attraktive til kontinuerlige træningsforløb. Variationen i udnyttelsesprocenten må anses som en tilfældig variation årene imellem. Målet for 2011 vurderes at være opfyldt. Det er en målsætning, at Aarhus skal råde over mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter. Antallet af specialfaciliteter afrapporteres i regnskabet på baggrund af 6- by nøgletal, jf. afsnit Delmål: Brugerne af kommunale foreningsfaciliteter skal være tilfredse. (Effektmål)

9 I Aarhus skal foreningsfaciliteterne være tidssvarende og leve op til brugernes forventninger. Brugerne skal være tilfredse med faciliteterne. Målet er, at tilfredsheden er på niveau med eller bedre end gennemsnittet for de seneste 3 undersøgelser. Indikator: Brugerundersøgelser: Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Betalende gæster - Tilfredshed med fysiske faciliteter 2 - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed 72% 3 Kommunale idrætsanlæg og svømmehaller 1 Foreninger og institutioner - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed 86% Øvrige kommunale foreningslokaler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed Kommunale lokaler til aftenskoleundervisning Aftenskoler - Tilfredshed med fysiske faciliteter - Tilfredshed med service - Generel tilfredshed R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % % 67% 86% 72% 74% 77% 67% 91% 86% 59% 68% 81% 85% 85% 84% 85% 85% 84% % 6% 2% -26% -17% -3% Ingen måling - - Ingen måling - - Undersøgelserne er gennemført som spørgeskemaundersøgelser af Sport & Fritid. Undersøgelsen blandt betalende gæster er gennemført i en periode på ca. 2 uger, hvor alle gæster spørges om de vil deltage i undersøgelsen. På øvrige områder spørges alle brugerne (foreninger, institutioner, aftenskoler). 1) Omfatter Sport & Fritids indendørs idrætsanlæg og svømmehaller, dvs. ikke idrætsfaciliteterne på skolerne. 2) Tilfredsheden måles som den andel, som har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Af ressourcemæssige årsager gennemføres undersøgelserne hvert 2. år. 3) Dette tal afviger fra de øvrige på grund af anvendelse en anden svarskala (3-punkts skala) ved undersøgelsen i Fremadrettet anvendes en 5-punkts skala, ligesom ved de øvrige undersøgelser. Vedr. Betalende gæster Undersøgelsen vedr. dimensionerne Tilfredshed med fysiske faciliteter og Tilfredshed med service er gennemført første gang i Måltallene er derfor fastsat uden et erfaringsgrundlag. Den forholdsvis høje generelle tilfredshed og tilfredshed med service afspejler, at de betalende gæster er samlet set tilfredse med Aarhus Kommunes Idrætscentres tilbud og service, imens den forholdsvis lave tilfredshed med fysiske faciliteter afspejler gæsternes ønske om forbedring af de tilbudte redskaber og udstyr samt om renovering af de faciliteter, som er nedslidte. Den

10 højeste tilfredshed med fysiske faciliteter var på de af Aarhus Kommunes Idrætscentre, som for nylig har været under ombygning. Der indkom 313 besvarelser. Undersøgelsen omfatter Gellerupbadet, Lyseng Svømmebad, Aarhus Svømmestadion og Aarhus Skøjtehal. Badeanstalten Spanien deltog ikke i undersøgelsen i 2011 pga. den igangværende ombygning. Vedr. Foreninger og institutioner Undersøgelsen vedr. dimensionerne Tilfredshed med fysiske faciliteter og Tilfredshed med service er gennemført første gang i Måltallene er derfor fastsat uden et erfaringsgrundlag. Den forholdsvis lave tilfredshed med fysiske faciliteter afspejler foreningernes ønske om forbedring af de tilbudte redskaber og udstyr samt renovering af de faciliteter, som er nedslidte. Den højeste tilfredshed her var med svømmehallerne, hvilket kan forklares med, at nogle af dem for nylig har været under ombygning/renovering. Den forholdsvis høje generelle tilfredshed afspejler, at foreningerne er tilfredse med overhovedet at have mulighed for at benytte Aarhus Kommunes Idrætscentre. Der indkom 107 besvarelser fra foreninger og institutioner. Undersøgelsen omfatter 11 af Aarhus Kommunes Idrætscentre. Samlet set er målet delvist opfyldt, idet målet om den generelle tilfredshed blandt betalende gæster er opfyldt, mens målet om tilfredshed blandt foreninger og institutioner ikke er opfyldt. Udviklende elitemiljøer: Elitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling. 6. Delmål: De elever, som er tilknyttet Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), skal have et højt sportsligt niveau og en god trivsel socialt og i skolen. (Effektmål) Elite Idræt Aarhus arbejder for at løfte eliteidrætten i Aarhus til et højt nationalt og internationalt niveau. Elite Idræt Aarhus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbund og klubber, som arbejder seriøst med at udvikle deres eliteidrætsudøvere. Elite Idræt Aarhus en aktiv partner i Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA). ESAA tilbyder morgentræning og styrketræningsfaciliteter, således at idrætstalenter kan kombinere uddannelse med elitetræning på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde med henblik på at skabe en helhedsorienteret talentudvikling. Tilbuddet omfatter en række ungdomsuddannelser samt fra skoleåret 2008 tillige klasse i en 5 årig forsøgsperiode. Indikator: Aktiviteter ESAA Andel af ESAA-elever, som er med på landshold og/eller støttes af Team Danmark Andel af ESAAeleverne som angiver, R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Ingen måling 66% 66%* 75% Ingen måling 80% 80%

11 at ESAA giver en god sammenhæng mellem idræt, skole og fritid 1 Antal elever tilknyttet ESAA 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal klasser tilknyttet ESAA 2 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Antal udbudte sportsgrene 3 - Ungdomsuddannelser - Folkeskolen Ingen måling * Anslået, idet der ikke udarbejdes en egentlig registrering. 1) Måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Af ressourcemæssige hensyn gennemføres undersøgelsen hvert 2. år.2) Antal elever som starter på ESAA. R2011 dækker over skoleåret osv. 3) Antal udbudte sportsgrene inkluderer pilotsportsgrene Målet er jf. ovenstående delvis opfyldt. Store sportsevents: Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi. Aarhus skal - nationalt og internationalt være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. 7. Delmål: Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events, styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsbegivenheder. (Effektmål) Sport & Fritid skal via Sport Aarhus Events styrke indsatsen for tiltrækning af store nationale og internationale idrætsevents og yde opbakning, der sikrer, at: Koordinere forhandlingerne med potentielle arrangører. Servicere og forestå kontakt til arrangørerne af store idrætsbegivenheder. Koordinere og følge op på tilbud om kommunale serviceydelser og økonomisk støtte. Via Idrætspuljen gennemføre mindst 4 store internationale/nationale og mindst 10 øvrige arrangementer pr. år. Indikator: Oversigt over antal arrangementer som modtager støtte fra Aarhus Kommune R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R-B Afvigelse i % Store internationale/ nationale idrætsarrangementer Øvrige internationale/ nationale

12 idrætsarrangementer 9-1 Oversigt over idrætsbegivenheder i 2011: Internationale arrangementer Større - EM U-21 fodbold - GF World Cup kvindehåndbold VM A-Class Catamaran - IDSF Grand Slam standard og Latin Mindre - Football Festival Denmark VM Mounted Games - KMD Challenge Aarhus - JAF Internat. Fægtestævne - Melges 24 EM - ISAF X-35 VM - Post Danmark Rundt Nationale/region. Arrangem. - Aarhus Festugegadeløb - Danish Junior Cup ITF 18 turnering med internat. deltagelse Målet vurderes på den baggrund at være opfyldt Delmål og målopfyldelse, Kultur Aarhus Kommune skal have det kulturelle grundlag for at være en velkvalificeret ansøger til Europæisk Kulturhovedstad i Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 (effektmål) Aarhus Byråd har vedtaget Handlingsplan Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, der fastsætter hvorledes forberedelsesprocessen (dvs. årene ) i 2017-projektet skal gribes an. Kulturforvaltningen skal sikre fremdrift i processen, sådan at de faser og aktiviteter, der er fastlagt i handlingsplanen gennemføres planmæssigt og med den ønskede effekt. Den tredje fase i projektforberedelserne for Aarhus 2017 blev gennemført perioden januar til maj 2011 og omfattede projektværksteder, hvor konkrete projekter til Aarhus 2017 ansøgningen blev udviklet. Resultatet var 90 konkrete projekter og 22 infrastrukturprojekter som blev beskrevet i ansøgningen. Projekterne var blevet udvalgt, udviklet og konkretiseret under projektværkstederne med inddragelse af en lang række aktører fra hele Region Midtjylland. Målsætningen er opfyldt. I 2011 er ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad udformet og fremsendt. Ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad 2017 blev afleveret den 30. september 2011 og var baseret på den udviklingsproces, der var gennemført i perioden Målsætningen er opfyldt.

13 Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 9. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål) Musikhuset Aarhus Musikhuset vil fortsat arbejde for at tiltrække et stort publikum, ved at indkøbe forestillinger af høj kvalitet indenfor alle typer af genrer. Da Musikhuset kun kan påvirke kvaliteten af egne arrangementer, er indikatoren, hvor mange publikummer, der har været til disse. Musikhuset har således ikke indflydelse på den kunstneriske kvalitet af arrangementer ved ekstern udlejning. Indikator: Publikum pr. år - egne arrangementer* År R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R- B Afvigelse i % Antal besøgende egne arrangementer (gratisarrangementer) % -6% Total % *Tallene er fratrukket besøgende på skøjtebanen, men indeholder rundvisninger i Musikhuset. Målet er således at opnå samme antal egenproducerede arrangementer samtidig med, at der fokuseres på at skaffe flere udlejninger af salene jf. kapitel 5 særlige indsatsområder. Målet er opfyldt. Musikhuset gennemførte i efteråret 2010 en brugertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med Rambøll/SurveyXact. Undersøgelsen bliver gennemført i forbindelse med et repræsentativt udvalg af forestillinger. Indsamlingsmetoden var postkort og emai. Der var 742 respondenter, og en gennemgående stor tilfredshed med oplevelsen. Musikhuset Aarhus opnåede en net-promoter score på 75%, hvilket udtrykker hvor mange, der vil anbefale Musikhuset til andre. Det vurderes at være et højt tilfredshedsniveau. Aarhus Symfoniorkester Oversigt over tilhørere Antal tilhørere R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R- B Afvigelse i % Symfonikoncerter* Gratiskoncerter % Symfonikoncerter børn og unge %

14 Kammerkoncerter børn og unge % Sceniske forestillinger % Kammerkoncerter* og orgelkoncerter (2011) % Lokalcenterkoncerter % Udendørskoncerter % Udenlands turnékoncerter Antal tilhører i alt % *indeholder også foyerkoncerter Det samlede mål for antal besøgende er opfyldt. Der har været flere tilhører til udendørskoncerter som følge af at orkestret har medvirket ved 2 arrangementer i 2011, hvilket modsvares af et fald i søgningen til Den Jyske Operas tre sceniske forestillinger. Museumsprojekter med internationalt format. Aarhus huser i dag seks statsanerkendte museer: ARoS, Bymuseet, Den Gamle By, Kvindemuseet, Moesgaard Museum, og Naturhistorisk Museum. Museumsområdet er præget af anlægsaktiviteter på tre af byens store museer; ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By. Samlet skal udvidelserne styrke Aarhus Kommunes profil på museumsområdet og fastholde samt forøge besøgstallet. Moesgård Museum fik i forbindelse med Budget forøget driftstilskuddet med 2,75 mio. kr. årligt. Det forøgede driftstilskud anvendes til at afprøve, udvikle og etablere nye udstillingskoncepter. I 2011 har det bl.a. resulteret i udstillingen Syv Vikinger, der fungerer som pilotprojekt for udstillingerne til den nye museumsbygning. Antal besøgende Moesgård Antal besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 Afvigelse R-B Afvigelse i % Moesgård * ** % *Moesgård Museum er i 2011 fusioneret med Odder Museum, hvorfor besøgstallet indeholder ca besøgende på Odder Museum. * *Den budgetterede nedgang i besøgstallet er udsat til 2013, idet museet først lukker udstillingerne pr. 30. september Lukningen skyldes flytning af genstande og forberedelse af åbning af den nye museumsbygning. Målsætningen for publikumstallet er opfyldt. Aarhus Kunstmuseum ARoS har ambitioner om at markere sig blandt verdens mest nyskabende og attraktive kunstmuseer. ARoS har i 2011 oplevet den største publikumstilstrømning i museets historie. Det kan bl.a. tilskrives udstillingen Jorn International og åbningen af Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama. Museet har i 2011 afholdt 4 større og 5 mindre særudstillinger. Antal besøgende ARoS Antal besøgende (1000 personer) R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % ARoS %

15 Målsætningen for antal besøgende er opfyldt og ligger langt over forventning. Målsætning om antal særudstillinger i 2011 er opfyldt. Den Gamle By har i 2010 arbejdet planmæssigt med udviklingen af Den Moderne By, som skal sikre at 1900-tallets byhistorie bevares for eftertiden. Satsningen på Den Moderne By og styrkelsen af markedsføringen skal medvirke til at fastholde og forøge besøgstallet. Antal besøgende Den Gamle By Antal besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Den Gamle By % * Som følge af budgetforliget for Budget 2010 samt øgede tilskud fra andre bidragydere forventes antallet af besøgende alt andet lige fra 2013 at stige til Målsætningen er opfyldt. Styrkelse af Kvindemuseet: Som konsekvens af den igangværende udredning om fremtidens museumslandskab, er arbejdet med at opnå status som statsanerkendt museum i medfør af 16 i museumsloven sat i bero. Antal besøgende Kvindemuseet Antal Besøgende R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Kvindemuseet % Målsætningen for antal besøgende er ikke opfyldt, men afviger ikke meget fra målet. 10. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitets niveau (effektmål) Kunstrådet er en hjørnesten i det princip, der igennem en årrække har været det bærende i Aarhus Kommune; At kvaliteten af kunst kan bedømmes og at denne bedømmelse sker af fagkyndige. Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybtgående evaluering af de kulturinstitutioner som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Sidste evaluering blev gennemført i Kunstrådet har yderligere til opgave at udarbejde indstillinger om fordeling af midlerne i Kulturudviklingspuljen og Basistilskud, og har en rådgivende funktion i forhold til politikere og forvaltning. Kunstrådet gennemførte i perioden marts april 2011 evaluering af 17 kulturinstitutioner. Evalueringsrapporten blev offentliggjort i maj Evalueringerne skaber grundlag for input til den kommende flerårige kulturpolitik, og giver de evaluerede institutioner anbefalinger til fortsat udvikling af den kunstneriske kvalitet. Evalueringerne dokumenterer, at institutionerne fortsat leverer en høj kunstnerisk kvalitet. Målsætningen er opfyldt. Udstillingsstedet Spanien 19C har i perioden modtaget et Basistilskud på kr. årligt. I forbindelse med basistilskuddets udløb har Kunstrådet udarbejdet en kunstfaglig udtalelse. Udtalelsen er fremsendt til Kulturudvalget til orientering. Det er Kunstrådets vurdering, at basistilskuddet har gjort en stor forskel for Udstillingsstedet Spanien 19C. Udstillings- og begivenhedsfrekvensen er blevet forøget med ca. 60 % og skærpet i en mere professionel retning.

16 Målsætningen om basistilskuddets medvirken til at højne den kunstfaglige kvalitet er opfyldt. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. 11. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). World Music Centers aktivitetsniveau øges i årene , så centrets aktiviteter kan nå ud til en bredere kreds af børn og unge. I samarbejde med Børn og Unge tager WMC kontakt til udvalgte skoler med tilbuddet om undervisning. På Tovshøjskolen forventes WMCs nuværende aktiviteter udvidet med tilbud om kor og instrumentalundervisning som supplement til undervisningen i grounding, som har fundet sted de sidste 3 år med støtte fra Kulturministeriet og World Music Center. De indhøstede erfaringer fra Tovshøjskolen tænkes videreført i et tæt samarbejde med partnere i Gellerup-området. Antal undervisningstimer pr. uge for World Music Center R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Grundlag for undervisning i 2007* Budgetforlig ** Kultur på Skinner *** I alt *Hvert år aftales et tilskud fra Børn og Unge dette udgør kr ,- der supplerer de årligt afsatte midler på kr kr.** I Budget blev der afsat kr under Forsøgsordninger der alle udløber i *** I Kulturforliget Kulturen på skinner - frem mod 2017 blev der afsat kr ,- årligt til og med 2012 World Music Centers økonomiske grundlag er øget fra 2009 og frem på baggrund af bevillinger fra Byrådet. Det har afstedkommet en forøgelse af aktivitetsniveauet til og med 2011 jfr. ovenstående tabel. Målsætningen er opfyldt. Kunstneriske aktiviteter og udsmykning i byens offentlige rum er med til at accentuere og synliggøre byens billedkunstneriske status og profil og bidrager til at skabe oplevelser/aktiviteter for byens borgere og turister. Der er i 2011 finansieret to udsmykninger/aktiviteter fra Puljen til kunstnerisk udsmykning og aktivitet i byens rum. Det drejer sig om Aarhus Kunstbygnings satelitprojekt Sigrids Stue et kunstprojekt i Gellerup samt indkøb af skulpturen Red Memory Shy Boy af Chen Wen Ling på Sculpture by the Sea. Målsætningen om etablering af minimum en større eller to mindre udsmykninger/aktiviter i 2011/2012 er opfyldt. Rytmisk Spillested i Vester Allé 15 er i 2010 åbnet som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds

17 Musikudvalg frem til 31. december Spillestedet vil i 2010 og 2011 markere sig som et spillested med regional og national betydning for jazz, folkemusik og verdensmusik. Statens Kunstråds Musikudvalg udfærdigede i februar 2011 en foreløbig evaluering af spillestedet Atlas produktion fra sin start medio 2010 og frem til evalueringstidspunktet. Der blev i denne forbindelse fastsat et produktionskrav for aftaleperioden på min. 55 koncerter pr. år fordelt med minimum 20 % præsentation af hver af de 3 genrer jazz, world og folk. Evalueringen er for et nystartet spillested tilfredsstillende. Aarhus Kommune kan på baggrund af evalueringen anbefale, at spillestedets status som regionalt spillested forlænges efter aftalens udløb i Målsætningen er opfyldt. Kultur- og Erhvervsområdet kan gensidigt tilføre hinanden væsentlige værdier, der kan bidrage til at styrke begge områder til gavn for såvel den enkelte virksomhed og kulturinstitution som for bysamfundet og det regionale opland. Aarhus Kommune ønsker en by kendetegnet ved et stærkt kulturmiljø, såvel som et stærkt erhvervsliv. Aarhus Kommunes satsning på at gøre Aarhus Kommune til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 vil være et vigtigt element i forhold til at styrke samspillet mellem de to områder. Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i realiseringen af Aarhus Samarbejdet med erhvervslivet er blevet styrket og videreudviklet i 2011: Det Videns- og Kontaktforum, der blev etableret i 2010, er blevet erstattet af erhvervsklynger. Samarbejdet med erhvervslivet i Aarhus er forankret i fem erhvervsklynger, som erhvervslivet selv har etableret. Erhverv Aarhus fungerer endvidere som professionel netværkskoordinator for klyngeinitiativet. Klyngerne fungerer nu som det væsentligste dialogforum med erhvervslivet vedrørende Aarhus2017-satsningen. Klyngerne er oprettet og har forpligtet sig til at deltage i udviklingen af en sponsorstrategi og i etableringen af partnerskaber med erhvervslivet. Målsætningen er opfyldt. Der er iværksat en række initiativer indenfor området Arkitektur og Design, der kan ses som et felt der forbinder kultur og erhverv. ARoS og Aarhus Kunstbygning har hver især bidraget til, at sætte fokus på arkitektur og design i form af konkrete arrangementer/udstillinger. ARoS har i 2011 opført værket Your Rainbow Panorama, der placerer sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. I 2010 viste museet udstillingen Kunst til de kongelige om den kunstneriske udsmykning af det nyrenoverede Frederik VIII s Palæ på Amalienborg. Aarhus Kunstbygning har i 2011 afholdt to udstillinger indenfor emnet: Growing Vegetables af Søren Dahlgaard om alternativ og bæredygtig fødevareproduktion og Ønskegården af kunstnerkollektivet Kultivator, med afsæt i 150 aarhusianske børns drømme og visioner for fremtiden. Målsætningen er opfyldt. Musikskolen og Børnekulturhuset fortsætter udviklingen af nye decentrale kulturaktiviteter i samarbejde med de øvrige kulturskoler. Da konsekvensen ved at ansætte flere lærere og igangsætte undervisning nye steder ofte er en øget efterspørgsel efter undervisningen, er en indikator ikke alene en nedbringelse af ventelisten, men et forøget optag af elever. Antal elever i musikskolen:

18 R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Antal instrumentalelever Målsætningen er opfyldt. Der skal oprettes flere nye kulturtilbud i lokalområderne i Aarhus Kommune i perioden Antal kulturtilbud: R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Antal kulturtilbud % Kulturskolerne - Filurens Skole for Teater og Dans og Aarhus Billed- og Medieskole - har i perioden udvidet antallet af kulturtilbud i lokalområderne i forlængelse af de bevilgede midler til formålet, og således har der i 2011 været fokus på oprettelse af nye tilbud i form af holdundervisning i en eller flere kunstarter. I 2011 blev musikprojektet El Sistema Gellerup søsat med en særlig musikundervisning til børn på Tovshøjskolen. Alle 0-klasser har nu ekstra musikundervisning og de omkringliggende daginstitutioner har ligeledes musikundervisning under projektet MusikUnik, der er i tæt sammenhæng med El Sistema Gellerup. Målsætningen er opfyldt. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Indikator: Antal forestillinger fordelt på genrer i musikhuset (egne arrangementer, betalings- og gratisarrangementer samt indleje): R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Musikhuset samlet, antal arrangementer* % Heraf dans % Heraf shows % Heraf teater % Heraf rytmisk musik % Heraf musicalforestillinger % Heraf operaforestillinger % Heraf klassiske koncerter % Heraf film %

19 Heraf øvrige forestillinger i % Heraf arrangementer børnearrangementer *Heri indgår ikke symfoniorkesteret, udleje til DJM, Filur og erhvervsarrangementer % Andre arrangementer Afvigelse i R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % Erhvervsarrangementsdage % Danseforestillinger er faldet, da sommerdans ikke gennemførtes i Gengrefordeling er afhængigt af udbud og indleje. I 2011 var udbuddet af shows betydeligt færre end tidligere. Til gengæld gennemføres betydeligt flere musicals i store sal. Film blev nedprioriteret til gengæld for koncerter i Lille Sal. Afvigelsen på øvrige forestillinger skyldes flere udendørs sportsaktiviteter samt børnedage, hvor indgår andet en musik og teater. Musikhuset Aarhus valgte at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse i 2010 Undersøgelsens konklusion: Tilfredsheden er overordnet set på et meget højt niveau. Ses på respondenternes villighed til at anbefale Musikhuset Aarhus til andre, udtrykt som Net PromotorScore, er denne med 75% ekstremt høj. Det er den højeste score, der er målt for undersøgelser gennemført af SurveyXact afdelingen. Meget tyder derfor på, at der er en høj grad af loyalitet og tilfredshed blandt Musikhusets gæster. Denne loyalitet er krydset med tilfredsheden på en række forskellige områder, og især i forhold til selve forestillingen er der en klar korrelation mellem tilfredshed med forestillingen og den samlede loyalitet. Dvs. forestillingen betyder relativt meget for den samlede loyalitet og tilfredshed. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at en af Musikhusets styrker ligger i den personlige kontakt. Een overvejende del af Musikhusets gæster kører i egen bil, og der er generelt en udmærket tilfredshed med parkeringsmulighederne. Undersøgelsen kan rekvireres efter ønske. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Orkestret vil have fokus på kulturel mangfoldighed via det pædagogiske arbejde, som henvender sig til alle skolebørn i kommunen. Det pædagogiske arbejde skal i perioden udvides således at orkestrets koncerter ligeledes tilbydes til børnehaver og børnehaveklasser. Orkestret afholder koncertoptakter og foredrag, således at borgere, som ikke tidligere har benyttet sig af orkestrets tilbud, kan få en introduktion til klassisk symfonisk musik. Indikator: Oversigt over aktiviteter. Antal koncerter R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse i % Symfonikoncerter % Gratiskoncerter % Symfonikoncerter børn og unge % Kammerkoncerter børn og unge % Sceniske forestillinger %

20 Kammerkoncerter orgelkoncerter % Lokalcenterkoncerter Udendørskoncerter % Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt % Målet vedr. aktiviteter er samlet set opfyldt Aarhus Symfoniorkester skal være et kraftcenter for den klassiske musik i regionen. Orkestret skal bidrage til at løse den klassiske musiks fødekædeproblem både gennem koncerter, praktikordninger og formidling. Målet er jf. nedenstående opfyldt. Indikator: Formidlingsarrangementer Antal R2009 R2010 R2011 B2011 R-B Afvigelse % Koncertoptakter, Aarhus Symfoniorkesters Venner % Foredrag, orkesterpiloter på gymnasier Generalprøveoptakter % Deltagere til åbne generalprøver % Antal udvalgte praktikanter fra musikkonservatorierne jfr. Resultataftalen Bredt udbud af kulturtilbud og tilfredshed med disse er et væsentligt parameter for den kulturelle mangfoldighed i Aarhus Kommune. Der skal være et bredt kulturtilbud som henvender sig til forskellige målgrupper. Derudover er der en række muligheder for at søge om midler fra kulturpuljer til gennemførelse af projekter/arrangementer. Det er væsentligt til stadighed at understøtte og undersøge hvordan kulturtilbuddene kan udvikles så flere målgrupper kan tilgodeses. Der er lavet en bruger/borgerundersøgelse med henblik på bl.a. at afdække hvilke grupper, der ikke benytter kulturtilbud og hvorfor. Kortlægningen er lavet i regi af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i samarbejde med Regional Midtjyllland koordineret ift. Kulturministeriets undersøgelse vedr. Kulturvaner. Undersøgelsen viste, at der er et højt niveau på 30 % af meget kulturelt aktive borgere i Aarhus, men samtidig en gruppe på ca. 15 %, der ikke deltager i kulturelle aktiviteter. Et stadigt stigende antal borgere vælger alternative former for kulturelle aktiviteter, der ikke findes i den traditionelle offentlige kultursektor. Der er i 2011 truffet beslutning om gennemførelse af en tænketank på musikområdet med bred inddragelse af musikmiljøet og andre interessenter, for at sætte fokus på udvikling af området. Ligeledes gælder det for museumsområdet, at der på dette område igangsættes en udredning i forbindelse med udarbejdelse af ny kulturpolitik i løbet af Målsætningen er opfyldt.

21 Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 12. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes (ydelsesmål) Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Det være sig koncertvirksomhed, medierelateret virksomhed, produktion af musik og musikpræsentationsrelateret virksomhed mv. Stedet er taget i brug i løbet af marts måned 2010, og er organiseret som en almennyttig fond. I løbet af 2011 skal produktionscenterets netværk cementeres lokalt og udbygges på nationalt plan, således at centret bliver en væsentlig aktør på det lokale og nationale plan. Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus Promus konsoliderede sin netværksvirksomhed i løbet af 2011 gennem at deltage i adskille nationale og internationale musikseminarer. Samtidig har Promus selv etableret en lang række aktiviteter i form af kurser, workshops og konferencer til gavn for musikbranchen i Aarhus og i Danmark, specielt rettet mod iværksættere. Produktionslaboratorierne er i 2011 ikke udlejet i et omfang som ønsket, hvilket til dels har baggrund i problemer omkring akustik. Disse problemer er under afhjælpning. På den baggrund er indikatorer ikke aftalt endeligt med Promus endnu. Målsætningen er delvist opfyldt. Godsbanen skal være et kraftcenter for kulturproduktion af scene-, billedkunst og litteratur, herunder skal de kulturelle kompetencer indenfor rådgivning udvikles og styrkes. Der er fremsendt en indstilling vedr. organiseringen på og omkring Godsbanen ved udgangen af Godsbanen forventes at blive indviet primo Der er blevet gennemført en omfattende bruger og borgerinddragelse forud for beslutningen om den fremtidige organisering af Godsbanen. Organiseringen er blevet fastlagt i to indstillinger. Til at opfylde målsætningen om at udvide rådgivningen og sparring om kulturproduktion, som et grundlag for at øge de kulturelle kompetencer blandt kulturaktører, er der oprettet tre kunstfaglige centre: 1) Aarhus Scenekunstcenter 2) Aarhus Billedkunstcenter og 3) Aarhus Litteraturcenter. Godsbanens officielle åbning er d. 30. marts 2012, og indflytningen begynder ultimo februar Målsætningen er opfyldt. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner.

22 Belægningsprocenten i forhold til udleje af de to studier skal stige med 5% hvert år frem til og med 2012 beregnet ud fra belægningsprocenten i Belægningsprocent - Studier R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Studie 1 49% 49% 55% 59% -4% point -7% Studie 2 41% 37% 40% 51% -11% point -22% Målsætningen er ikke opfyldt. Belægningsprocenten er steget i forhold til 2010, men lever ikke op til budgetforudsætningen for Målet er således ikke opfyldt. Filmbyen havde i sommeren 2011 et par større optioner på studierne, som desværre ikke blev til noget, og studierne blev desværre ikke udlejet til anden side. For 2012 er der allerede på nuværende tidspunkt booket studieplads svarende til en belægningsprocent på 70% for Studie 1 og 45% for Studie 2. Musikhuset Aarhus skal bidrage med rammer for talenter og fornyelser i kulturlivet. Musikhuset vil samarbejde med såvel etablerede som spirende talenter inden for hele spektret af musik, drama og dans. Musikhuset støtter og samarbejder bl.a. med Aarhus Musikskole, World Music Center, Børnedage, Spot mv. Musikhuset skal bidrage med gode faciliteter til brug for udvikling af talenter. Indikator: Oversigt over arrangementer, hvor fokus er på talentudvikling Antal arrangementer R2009 R2010 R2011 B2011 R-B % afvigelse Sale % Foyeren / udendørs % I alt % Forøgelsen på salene skyldes blandt andet ungdomsmusicals i lille sal samt gennemførelse af Aarhus Vocal Festival maj 11. Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 13. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. (ydelsesmål) Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter. Der skal støttes mindst 5 nye kulturinitiativer med internationalt islæt årligt. Der er gennem bevillinger fra Kulturarrangementspuljen, Kulturudviklingspuljen og Puljen for Elektronisk Musik blandt andet givet støtte til Northside Festival, Kedja, internationale workshops afholdt i Aarhus og støtte til aarhusianske kunstneres deltagelse i internationale festivals såsom Sonar festival og Montreaux festival Målsætningen er opfyldt.

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice Bilag 5 Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken

Læs mere

- 1 - Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017 R2014 R2015 B2016 B2017 B2018

- 1 - Medieomtale af Aarhus 2017 Antal omtaler af Aarhus 2017 R2014 R2015 B2016 B2017 B2018 - 1-2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur I 2016 udarbejdes en ny Kulturpolitik, der skal gælde fra 2017 og frem. Målene vil skulle justeres i overensstemmelse med den nye Kulturpolitik. Det gælder derudover,

Læs mere

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål 2.1.1 Overordnede effektmål Sport & Fritid 2.1.2 Overordnede effektmål for Kultur

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet. Notat Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus Til: Kulturudvalget d. 24. februar 2015 Side 1 af 8 Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner 2015/2016 1. Resume Det er et

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 178 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet.

1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet. Notat Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus Til: Kulturudvalget d. 28. oktober 2014 Kopi til De kunstfaglige råd: Musikudvalget, Billedkunstudvalget, Kunstrådet Kunstfaglige evalueringer

Læs mere

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020. Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget

Notat. Promus, Billedkunstcenteret, Litteraturcenteret og Scenekunstcenteret. Foretræde for Kulturudvalget Notat Emne: Foretræde for Kulturudvalget Til: Kulturudvalget, til møde 5. februar 2013 Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Den 1.2.2013 Promus, Billedkunstcenteret,

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje.

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje. Punkt 4. Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje. 2014-33295. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller til, at udvalget drøfter og godkender forslag til justerede retningslinjer

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume I forbindelse med budgetforliget for 2010-2013

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 4888 /

Læs mere

Aarhus Kommune. Kulturevaluering Powered by Enalyzer Survey Solution

Aarhus Kommune. Kulturevaluering Powered by Enalyzer Survey Solution Aarhus Kommune Kulturevaluering 2013 24-06-2013 Powered by Enalyzer Survey Solution Gennemførselsstatistik Procent Antal Ikke svaret 14% 608 Vil ikke deltage 0% 0 Ufuldstændig 13% 577 Gennemført 73% 3246

Læs mere

KULTURUDVALGETS BEMÆRKNINGER

KULTURUDVALGETS BEMÆRKNINGER HORSENS KOMMUNE BUDGET 217 1 KULTURUDVALGETS BEMÆRKNINGER Hovedoversigt 132.728.127 kr. Politikområde Biblioteker 37.587.23 kr. Museer 11.584.477 kr. Musikaktiviteter 6.76.65 kr. Idræt 23.47.342 kr. Fritidsaktiviteter

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål. Udpegning af nye medlemmer til. Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget. for perioden

Ofte stillede spørgsmål. Udpegning af nye medlemmer til. Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget. for perioden Ofte stillede spørgsmål Udpegning af nye medlemmer til Kunstrådet, Musikudvalget og Billedkunstudvalget for perioden 2014-2017 Efterår 2013 1 Ofte stillede spørgsmål Hvorfor har Aarhus Kommune tre kunstfaglige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.38 Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Musik (musikundervisning m.m.). (Musikteater Baltoppen, Skovlunde Kulturhus/Kulturhus Måløv, Ungdomshuset Vognporten

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. februar 2010 Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus 1. Resume Århus lagde i 2009

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Vedtaget af Århus Byråd d. 5. marts 2008 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Marts 2008 1. Kulturpolitik 2008-2011 maj 2008 Side 2 Indhold 1.

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 196 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder i 2014 Kulturudvalget gennemførte i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - museumsområdet - Levende musik i Viborg

Læs mere

FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Generator

FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Generator 14. maj 2019 Projektnavn: Generator som regionalt spillested Politikområde: Fritidslivspolitik Spillestedet Generator ønsker at blive regionalt spillested fra 2021. Der skal ansøges hos Kulturstyrelsen

Læs mere

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

4.70 Kultur og Borgerservice

4.70 Kultur og Borgerservice - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker.

Læs mere

Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan

Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan Baggrund I Nyborg Kommunes Kultur -, Fritids - og Idrætspolitik er visionen: Netop i Nyborg! Midt i Danmark og med udkig til hele verden: Sprudlende kultur,

Læs mere

Model: Kulturregion Østjysk Vækstbånd

Model: Kulturregion Østjysk Vækstbånd Model: Kulturregion Østjysk Vækstbånd KULTURAFTALEOPLÆG FOR VÆKSTBÅNDET 2018-2021 FORMÅL: Kulturregion Østjysk Vækstbånd et kulturelt talenteksperimentarium Kulturregionen ønsker at styrke kulturmiljøet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem

Læs mere

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK (UDKAST) KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst

Læs mere

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011

Århus Kommunes. Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 TIL BYRÅDSVEDTAGELSE Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Oktober 2007 1. Kulturpolitik 2008-2011 november 2007 Side 2 Indhold 1. Kulturpolitik

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007 Kulturforvaltningen Side 1 af 6 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 07-01382 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Beslutning og begrundelse Foreningen May Music & Drama Produktion Frans af Assisi, Musicaloratorium

Læs mere

Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice RESUME Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver inden for hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Hvert af de tre hovedområder

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner.

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner. Punkt 3. Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner. 2014-23316. Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering, regnskaber og beretninger

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Sag nr. 3 Emne: Særlig pulje til kulturarrangementer 3 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice KOLOFON: Fotografer: Anders Bach André Andersen Jonna Keldsen/Ida Valsted Prag Kim Glud Liam Daniels Line

Læs mere

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer

Resultatkontrakt. vedrørende samarbejde. mellem Herning Kommune og MCH A/S. Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer Resultatkontrakt vedrørende samarbejde mellem Herning Kommune og MCH A/S Tiltrækning og gennemførelse af kulturarrangementer 1. Parterne Mellem Herning Kommune Adresse: Torvet, 7400 Herning EAN-nr.: 5798005510253

Læs mere

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet. Udvalget for Kultur og Fritid Politikområde 15. Kultur og Fritid, som omfatter, Lov om støtte til Folkeoplysning Drift og udvikling af kulturelle institutioner Drift og udvikling af grønne områder Samlet

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes

Læs mere

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Randers Kammerorkester 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Randers Kammerorkester er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers

Læs mere

13. Kultur- og Fritidsudvalget

13. Kultur- og Fritidsudvalget 13. Kultur- og Fritidsudvalget ------------ overslag ---------- Udvalget for Kultur og Fritid 91.922 92.524 93.406 94.598 93.967 93.883 Kulturel virksomhed 38.136 35.350 39.136 40.250 39.666 39.582 Bibliotek

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Orientering om økonomien i MKB

Orientering om økonomien i MKB Orientering om økonomien i MKB Dagsorden: MKB sdecentraliseringsordning MKB s samlede regnskab 2006-2013 MKB ssamlede ramme 2015-2018 MKB s ramme 2015 opsplittet på forvaltningsniveauer 7 hovedområder

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs

Læs mere

Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3:

Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3: Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3: Uddybende beskrivelse af indsatsområder Bilag 1 Kulturaftalens

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Kulturpolitk for Stevns Kommune Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?

Læs mere

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice

Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Sektor - 191 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Kultur- og Trivselsudvalget. Introduktion 23. januar 2018

Kultur- og Trivselsudvalget. Introduktion 23. januar 2018 Kultur- og Trivselsudvalget Introduktion 23. januar 2018 Dagsorden Lovgivning Kultur-, Fritids- og Frivillighedspolitikken Økonomi Organisering Fagområder Institutioner Råd og nævn Årshjul Lovgivning Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere