København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-1590/CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at advokat Henrik Andersen i en sag om isoleret bevisoptagelse og i en retssag har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have varetaget hendes interesser behørigt, ved ikke som aftalt at anmelde sagerne til hendes retshjælpsforsikringsselskab og ved ikke at anmelde hendes erstatningskrav til sit eget ansvarsforsikringsselskab. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 27. maj 2015, og en udvidelse af klagen er modtaget i Advokatnævnet den 12. juni 2015. Sagsfremstilling: Advokat Henrik Andersen indtrådte i 2014 som advokat for [klager] i to sager, som [klager] havde indledt ved [byretten]. Det drejede sig om en sag vedrørende isoleret bevisoptagelse [rettens sagsnummer] og en retssag [rettens sagsnummer]. Sagerne udsprang af et byggeprojekt på [klager]s private ejendom. [Klager] har oplyst, at hun i relation til begge sager aftalte med advokat Henrik Andersen, at han skulle søge om retshjælpsforsikring hos hendes forsikringsselskab. Sagen om isoleret bevisoptagelse I sagen om isoleret bevisoptagelse blev [klager] på et tidspunkt af retten pålagt at betale 3.000 kr. i sagsomkostninger til en skønsindstævnet.
[Klager] indbetalte angiveligt beløbet til advokat Henrik Andersen med henblik på betaling af den skønsindstævnte, men advokat Henrik Andersen foretog ikke betaling, hvorefter den skønsindstævntes advokat medio 2014 søgte at inddrive kravet mod [klager] via fogedretten, hvor kravet, der blev tillagt mødesalær og fogedgebyr, blev opgjort til 3.908,88 kr. Advokat Henrik Andersen betalte beløbet på 3.000 kr., og den skønsindstævntes advokat opgjorde herefter i brev af 3. juni 2014 til advokat Henrik Andersen et restkrav på 934,85 kr., som skulle betales inden 5 dage, hvorefter fogedsagen ville blive tilbagekaldt. Advokat Henrik Andersen betalte ikke beløbet og orienterede heller ikke [klager] om brevet. Under sagen blev der fra modparternes side stillet krav om, at der skulle stilles kontant sikkerhed for udgiften til skønsmanden. Advokat Henrik Andersen skrev i den forbindelse ved e-mail af 27. november 2014 til [byretten] bl.a. følgende: Det er korrekt at der er sket sen betaling af pålagte sagsomkostninger, hvilket imidlertid kan tilskrives mig. ikke klienten. Jeg ser derfor ingen grund til at der skal stilles sikkerhed, idet bemærkes at den store udgift i denne sag er skønsomkostningerne som min klient som rekvirent skal betale. Advokat Henrik Andersen har oplyst, at skønstemaet, der var udarbejdet af [klager], omfattede mere end 250 spørgsmål, som det efterfølgende lykkedes ham at få reduceret til 50 spørgsmål. Advokat Henrik Andersen har videre oplyst, at han mange gange gjorde [klager] opmærksom på, at syn og skøn ville koste langt mere end det, der kunne fås hos retshjælpsforsikringen, hvis forsikringsselskabet overhovedet ville give retshjælp, og at han under ingen omstændigheder ville indestå for skønsomkostningerne. Ved e-mail af 16. marts 2015 til [byretten] skrev advokat Henrik Andersen bl.a. følgende: Den af voldgiftretten foreslåede skønsmand har som det fremgår nedenfor gennemgået skønstemaet og på den baggrund anslået omkostningerne ved en skønsforretning baseret på det fremsendte tema. 2
Henset til beløbet størrelse vil jeg ikke indestå for betalingen, hvilket jeg har meddelt klienten. Advokat Henrik Andesen har oplyst, at han forventede, at [klager], der selv er advokat, herefter selv tog affære. [Klager] blev angiveligt ikke orienteret om e-mailen af 16. marts 2015, ligesom [klager] har oplyst, at hun heller ikke i øvrigt blev orienteret om, hvad der skete i sagen. Den 27. maj 2015 blev [klager] imidlertid fra en skønsindstævnets advokat orienteret om, at retten den 28. april 2015 havde afvist sagen. [Klager] blev samtidig pålagt sagsomkostninger på i alt 45.000 kr. til de skønsindstævnte. Ved e-mail af 12. maj 2015 til advokat Henrik Andersen skrev [klager], at hun fra en af de skønsindstævnte havde fået oplyst, at advokat Henrik Andersen var udtrådt af sagen, og hun spurgte til tidspunktet og grundlaget for denne udtræden. Advokat Henrik Andersen besvarede ikke denne henvendelse. [Klager] rettede selv henvendelse til sit forsikringsselskab med henblik på retshjælpsforsikring, og selskabet meddelte den 4. juni 2015, at selskabet ikke havde fået sagen anmeldt, og at selskabet manglede en bekræftelse på, at en advokat havde påtaget sig at føre sagen under retshjælpsforsikringen. [Klager] har oplyst, at hun har fremsat erstatningskrav mod advokat Henrik Andersen som følge af dennes adfærd, men at advokat Henrik Andersen ikke har anmeldt kravene over for sit ansvarsforsikringsselskab, hvilket hun herefter selv har gjort. Retssagen [Klager] havde anlagt sag imod den entreprenør, der havde udført byggeriet. Advokat Henrik Andersen afgav på vegne af [klager] replik den 31. januar 2014. Herefter var der i foråret 2014 angiveligt særskilt procedure vedrørende forældelse, og retten afgjorde i juni 2014, at sagen var rettidigt anlagt. 3
Sagen blev herefter udsat med henblik på udarbejdelse af skønstema. Modpartens advokat kom den 27. november 2014 med bemærkninger til skønstemaet, men advokat Henrik Andersen kom ikke med yderligere bemærkninger. Den 20. februar 2015 blev der afholdt telefonmøde, hvor advokat Henrik Andersen udeblev. Den 12. marts 2015 udeblev advokat Henrik Andersen på ny fra et telefonmøde, og retten afviste herefter sagen. Retten udsatte spørgsmålet om sagsomkostninger. [Klager] har oplyst, at hun i marts 2015 i forbindelse med, at hun telefonisk spurgte advokat Henrik Andersen om sagen, fik oplyst, at den var blevet afvist, men at han havde bedt om genoptagelse og søgt om tilladelse til at kære beslutningen om afvisning. Advokat Henrik Andersen anmodede om genoptagelse af sagen, hvilket modparten protestede imod. Retten gav advokat Henrik Andersen frist til at fremkomme med bemærkninger, men han fremkom ikke med yderligere. Ved e-mail af 27. marts 2015 skrev [klager] bl.a. følgende til advokat Henrik Andersen: Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke ringer mig op. Jeg er dybt ulykkelig over, at stævning er afvist men yderligere så har jeg ikke kopi af sagens bilag eller korrespondance og det gør det svært for mig at vide, hvad du har gjort gældende. Som du ved har jeg indgivet en ny stævning, men da den gamle sag ikke er endeligt afgjort, så har jeg fået stævning retur med frist til 7/4 at fremsende med de 12 bilag, som du har indleveret i forbindelse med din nedlagte reviderede påstand i din repli. Jeg har brug for at tale med dig og vigtigere få adgang til sagens materiale. Du havde en frist her forleden og jeg bad dig ringe. Jeg har intet hørt. Det er ikke fair, at du ikke melder tilbage sagen betyder meget for mig og jeg har kæmpet længe for at få dem i retten. At du mener, at det er spild af penge, er ikke relevant hvis jeg udbedrer uden at have fået aflevering af huset, kan de gøre krav mod mig. Jeg mangler også tilbagemelding på, at du har anmeldt alle sager til min retshjælp. 4
Det er en urimelig situation for mig, at jeg muligt skal tabe en sag og ikke have muligheden for at få den prøvet det er åbenlyst at der er mangler ved [X] s arbejde. Hvorfor skal jeg have et yderligere tab alene fordi du overså en frist? Anmodningen om genoptagelse blev ikke imødekommet, og af retsbog af 31. marts 2015 fremgik, at retten herefter pålagde [klager] at betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Ved e-mail af 9. april 2015 til advokat Henrik Andersen spurgte sagsøgtes advokat, om sagsomkostningerne ville blive betalt via advokat Henrik Andersens kontor, og det fremgik, at sagen ville overgå til fogedretten, hvis beløbet ikke var betalt inden 14 dage. [Klager] fik efterfølgende tilsendt kopi af sagens akter fra [byretten] og fik oplyst, at der ikke var indgivet kæremål. Ved henvendelse til Procesbevillingsnævnet fik [klager] oplyst, at der heller ikke var søgt om kæretilladelse. [Klager] har oplyst, at advokat Henrik Andersen ikke som aftalt kontaktede hendes forsikringsselskab om retshjælpsdækning, og at hun nu selv har anmeldt sagen. [Klager] har desuden oplyst, at hun har fremsat erstatningskrav mod advokat Henrik Andersen som følge af dennes adfærd, men at advokat Henrik Andersen ikke har anmeldt kravene over for sit ansvarsforsikringsselskab, hvilket hun herefter selv har gjort. Parternes påstande og anbringender: Klager: [Klager] har påstået, at advokat Henrik Andersen har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have varetaget hendes interesser behørigt. For så vidt angår sagen om isoleret bevisførelse har [klager] anført, at sagen ikke blev fremmet tilstrækkeligt, og at advokat Henrik Andersen ikke holdt hende orienteret om sagens forløb, herunder om at sagen den 28. april 2015 var blevet afvist af retten, og at hun var pålagt at betale sagsomkostninger. 5
For så vidt angår retssagen mod entreprenøren har [klager] anført, at advokat Henrik Andersen ikke overholdt frister fastsat af retten og udeblev fra retsmøder, hvorfor sagen blev afvist, og [klager] blev pålagt at betale sagsomkostninger. [Klager] har desuden anført, at advokat Henrik Andersen ikke orienterede hende om retssagens forløb, herunder om berammede retsmøder og om afvisningen af sagen, at han fejlagtigt oplyste, at der var søgt om tilladelse til at kære rettens afvisning af sagen, og at han i øvrigt ikke sørgede for at fremme sagen. [Klager] har desuden påstået, at advokat Henrik Andersen har tilsidesat god advokatskik ved ikke som aftalt at anmelde sagerne til hendes retshjælpsforsikringsselskab og ved ikke at anmelde hendes erstatningskrav til sit ansvarsforsikringsselskab. Indklagede: Advokat Henrik Andersen har påstået frifindelse. Advokat Henrik Andersen har vedrørende sagen om isoleret bevisførelse anført, at han mange gange prøvede at gøre [klager] opmærksom på, at syn og skøn ville koste langt mere end det, der kunne fås hos retshjælpsforsikringen, hvis forsikringsselskabet overhovedet ville give retshjælp. Advokat Henrik Andersen har endvidere anført, at han telefonisk oplyste [klager] om, at han under ingen omstændigheder ville indestå for skønsomkostningerne, hvilket han meddelte retten, og at han forventede, at [klager], der selv er advokat, herefter selv tog affære. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Sagen om isoleret bevisoptagelse Advokatnævnet lægger til grund, at advokat Henrik Andersen ikke rettidigt betalte de sagsomkostninger til den skønsindstævnte, der var blevet pålagt [klager], hvilket medførte, at 6
kravet blev søgt inddrevet via fogedretten, hvorved der påløb yderligere omkostninger. Endvidere orienterede advokat Henrik Andersen ikke [klager] om den manglende betaling af sagsomkostningerne og om brevet af 3. juni 2014 fra modpartens advokat. Advokatnævnet lægger desuden til grund, at advokat Henrik Andersen undlod at orientere [klager] om forløbet af sagen, herunder særligt rettens kendelse af 28. april 2015, hvorved sagen blev afvist, og [klager] blev pålagt sagsomkostninger på 45.000 kr. til modparterne. Advokat Henrik Andersen har desuden angiveligt undladt at svare på [klager]s henvendelser, hvorved hun spurgte til sagen, herunder e-mailen af 12. maj 2015. På baggrund af ovenstående finder Advokatnævnet, at advokat Henrik Andersen har tilsidesat god advokatskik ved ikke på behørigt vis at have varetaget [klager]s interesser under sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uklart for Advokatnævnet, om advokat Henrik Andersen med sin e-mail af 16. marts 2015 havde til hensigt at udtræde af sagen. En sådan hensigt kan dog ikke umiddelbart udledes af e-mailens ordlyd, og [klager] blev heller ikke orienteret om, at advokat Henrik Andersen udtrådte, således at hun rettidigt kunne søge anden juridisk bistand eller selv kunne varetage sine interesser. Advokatnævnet lægger desuden til grund, at det var aftalt, at advokat Henrik Andersen skulle anmelde sagen til [klager]s forsikringsselskab med henblik på at opnå retshjælpsdækning, og Advokatnævnet finder, at advokat Henrik Andersen ved ikke at foretage denne anmeldelse har tilsidesat god advokatskik. For så vidt angår det forhold, at advokat Henrik Andersen ikke har anmeldt [klager]s krav til sit ansvarsforsikringsselskab, bemærkes, at en advokat, over for hvem der rejses et erstatningskrav, som ikke kan anses som åbenbart grundløst, har pligt til at anmelde det rejste krav over for sit ansvarsforsikringsselskab, så snart kravet rejses over for advokaten. Det ses ikke godtgjort, at [klager] konkret har rejst et erstatningskrav over for advokat Henrik Andersen, og advokat Henrik Andersen frifindes derfor i relation til den del af klagen, der vedrører det forhold, at han ikke selv har foretaget anmeldelse til forsikringsselskabet. 7
Retssagen Advokatnævnet lægger til grund, at advokat Henrik Andersen fra efteråret 2014 undlod at følge op på sagen, ligesom han udeblev fra telefonmøder, hvilket betød, at [klager] blev dømt som udebleven og pålagt at betale sagsomkostninger. Advokatnævnet lægger desuden til grund, at advokat Henrik Andersen undlod løbende at orientere [klager] om sagen, herunder om rettens beslutninger af 12. og 31. marts 2015. Endvidere fulgte advokat Henrik Andersen ikke op på sin anmodning om genoptagelse, og han oplyste i strid med sandheden, at han havde kæret afgørelsen af 12. marts 2015. På den baggrund finder Advokatnævnet, at advokat Henrik Andesen har tilsidesat god advokatskik ved ikke på behørig vis at have varetaget [klager]s interesser under sagen. Advokatnævnet lægger desuden til grund, at det også i relation til denne sag var aftalt, at advokat Henrik Andersen skulle anmelde sagen til [klager]s forsikringsselskab med henblik på at opnå retshjælpsforsikring, og Advokatnævnet finder, at advokat Henrik Andersen ved ikke at foretage denne anmeldelse har tilsidesat god advokatskik. Det ses ikke godtgjort, at [klager] konkret har rejst et erstatningskrav over for advokat Henrik Andersen, og advokat Henrik Andersen frifindes derfor i relation til den del af klagen, der vedrører det forhold, at han ikke selv har foretaget anmeldelse til forsikringsselskabet. Sanktion Samlet set finder Advokatnævnet, at advokat Henrik Andersen ved sin behandling af sagen groft har tilsidesat god advokatskik. Advokat Henrik Andersen er ved Advokatnævnets kendelse af 3. oktober 2012 ikendt en bøde på 10.000 kr., og ved Advokatnævnets kendelse af 17. september 2015 ikendt en bøde på 20.000 kr. Forholdene i nærværende sag er begået før afgørelsen af 17. september 2015, hvorfor sanktionen i denne sag udgør en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens 89. 8
På samme nævnsmøde som nærværende sag er behandlet, er advokat Henrik Andersen i en anden sag ikendt bøde for tilsidesættelse af god advokatskik (Advokatnævnets sag nr. 2015-2628). Advokatnævnet har derfor overvejet anvendelsen af princippet i straffelovens 88. Ifølge Advokatnævnets senest vedtagne retningslinjer for udmåling af bøder fastsættes sanktionen efter princippet om absolut kumulation, når tilsidesættelsen af god advokatskik er sket 15. februar 2015 eller senere. Forholdene i nærværende sag er for en del begået før og for en del efter den 15. februar 2015. Advokatnævnet pålægger derfor efter en samlet vurdering i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1, advokat Henrik Andersen en tillægsbøde på 30.000 kr. Advokat Henrik Andersen kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d. Herefter bestemmes: Advokat Henrik Andersen pålægges en tillægsbøde til statskassen på 30.000 kr. På nævnets vegne Elisabeth Mejnertz 9