LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere og understøtte långivningen til realøkonomien. Pakken omfatter yderligere nedsættelser af 's officielle renter, målrettede langfristede markedsoperationer (Targeted Longer-Term Refinancing Operations, TLTRO), forberedelser i forbindelse med direkte opkøb af ABS (asset-backed securities) og en forlængelse af auktionsproceduren med fuld tildeling til fast rente. Det blev desuden besluttet at indstille den ugentlige finjusterende operation, der steriliserer den likviditet, som blev tilført under Securities Markets Programme. Beslutningerne blev truffet på baggrund af Styrelsesrådets økonomiske analyse og de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab samt signalerne fra den monetære analyse. Tilsammen vil foranstaltningerne bidrage til, at inflationen igen når et niveau i nærheden af 2 pct. Inflationsforventningerne for euroområdet på mellemlangt til langt sigt er fortsat fast forankrede på et niveau, der svarer til Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. Fremadrettet er Styrelsesrådet fast besluttet på at sikre denne forankring. Hvad angår Styrelsesrådets fremadrettede retningslinjer (forward guidance) vil 's officielle renter forblive på det nuværende niveau i en længere periode i betragtning af de aktuelle udsigter for inflationen. Denne forventning understøttes yderligere af Styrelsesrådets beslutninger 5. juni 2014. Ydermere vil Styrelsesrådet handle resolut, hvis en yderligere pengepolitisk lempelse bliver nødvendig. Styrelsesrådet forpligter sig enstemmigt til også at anvende utraditionelle instrumenter inden for dets mandat, hvis yderligere handling bliver nødvendig for at imødegå risici for en langvarig periode med lav inflation. For så vidt angår de enkelte foranstaltninger, som blev annonceret 5. juni 2014, besluttede Styrelsesrådet for det første at nedsætte renten ved de primære markedsoperationer med 10 basispoint til 0,15 pct. og renten på den marginale udlånsfacilitet med 35 basispoint til 0,40 pct. Renten på indlånsfaciliteten blev 1
nedsat med 10 basispoint til -0,10 pct. Renteændringerne trådte i kraft 11. juni 2014. Den negative rente gælder også for reservekravsindeståender, der overstiger reservekravene, og visse andre indskud i Eurosystemet. For det andet besluttede Styrelsesrådet, at Eurosystemet vil gennemføre en række TLTRO med det formål at understøtte bankernes långivning til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, ekskl. udlån til husholdninger til boligkøb. Alle TLTRO udløber i september 2018, dvs. om ca. fire år. Indledningsvis får modparterne ret til at låne 7 pct. af deres samlede långivning til den ikke-finansielle private sektor i euroområdet, ekskl. udlån til husholdninger til boligkøb, som var udestående pr. 30. april 2014. Långivning til den offentlige sektor bliver ikke taget i betragtning i denne beregning. Modparternes initiale låneramme vil beløbe sig til ca. 400 mio. euro. I den forbindelse vil der blive gennemført to på hinanden følgende TLTRO i september og december 2014. Fra marts 2015 til juni 2016 får alle modparter desuden mulighed for, kvartalsvis, at låne op til tre gange beløbet for deres nettolångivning til den ikke-finansielle private sektor i euroområdet, ekskl. udlån til husholdninger til boligkøb, i en specifik periode ud over et nærmere bestemt benchmark. Nettolångivningen vil blive målt som nye lån minus indfrielser. Salg af lån, securitiseringer og nedskrivninger påvirker ikke målet for nettoudlånet. TLTRO-renten fastsættes for hver enkelt operations løbetid til den gældende rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer på starttidspunktet, plus et fast spænd på 10 basispoint. 24 måneder efter gennemførelsen af en TLTRO får modparterne mulighed for at foretage tilbagebetalinger. En række bestemmelser sikrer, at disse midler understøtter realøkonomien. Modparter, der ikke har opfyldt visse betingelser med hensyn til omfanget af deres nettolångivning til realøkonomien, skal tilbagebetale deres lån i september 2016. Styrelsesrådet besluttede desuden at forlænge den gældende godkendelse af yderligere aktiver som sikkerhedsstillelse indtil mindst september 2018; herunder aktiver, der falder ind under rammerne for yderligere belånbare gældsfordringer. 2 For det tredje besluttede Styrelsesrådet at intensivere forberedelserne til direkte opkøb på ABS-markedet for at styrke den pengepolitiske transmissionsmekanisme. I forbindelse med dette initiativ vil Eurosystemet overveje at købe simple og
gennemsigtige ABS med underliggende aktiver, der består af tilgodehavender i den ikke-finansielle private sektor i euroområdet, idet der tages højde for de ønskede reguleringsmæssige ændringer, og vil i denne henseende samarbejde med andre relevante institutioner. For det fjerde besluttede Styrelsesrådet i overensstemmelse med dets forward guidance og faste beslutning om at fastholde en meget ekspansiv pengepolitik og begrænse volatiliteten på pengemarkederne, at de primære markedsoperationer fortsat vil blive udført som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt, og i hvert fald indtil udgangen af reservekravsperioden, der slutter i december 2016. Styrelsesrådet besluttede desuden at gennemføre de langfristede markedsoperationer, LTRO, med en løbetid på tre måneder med tildeling inden udgangen af Eurosystemets reservekravsperiode, der slutter i december 2016 som auktioner til fast rente med fuld tildeling. Renten ved disse operationer fastsættes som den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive langfristede markedsoperations løbetid. Styrelsesrådet besluttede desuden at indstille den ugentlige finjusterende operation, der steriliserer den likviditet, som tilføres under Securities Markets Programme. For så vidt angår den økonomiske analyse, steg realt BNP i euroområdet med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 2014. Dette bekræftede den aktuelle gradvise bedring, selv om resultatet dog var noget svagere end forventet. De seneste konjunkturbarometre signalerer, at den moderate vækst også fortsætter i 2. kvartal 2014. Fremadrettet bør den indenlandske efterspørgsel fortsat blive understøttet af en række faktorer, heriblandt den ekspansive pengepolitik, løbende forbedringer i finansieringsforholdene, som spreder sig til realøkonomien, fremskridt med hensyn til finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer samt stigninger i den disponible realindkomst som følge af fald i energipriserne. Samtidig er der trods visse yderligere tegn på forbedring fortsat høj arbejdsløshed i euroområdet og samlet set en betragtelig uudnyttet kapacitet. Ydermere var den årlige ændring i MFI'ernes udlån til den private sektor stadig negativ i april, og de påkrævede balancetilpasninger i de offentlige og private sektorer vil sandsynligvis fortsætte med at påvirke den økonomiske bedring negativt. 3
Vurderingen af en moderat bedring er også afspejlet i de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab har offentliggjort i juni 2014. Her ventes en årlig stigning i realt BNP på 1,0 pct. i 2014, 1,7 pct. i 2015 og 1,8 pct. i 2106. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som 's stab offentliggjorde i marts 2014, er fremskrivningen af væksten i realt BNP i 2014 blevet nedjusteret, mens 2015-fremskrivningen er blevet opjusteret. Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter for euroområdet er fortsat nedadrettede. Geopolitiske risici og udviklingen i vækstmarkedsøkonomierne og på de globale finansielle markeder kan potentielt påvirke de økonomiske forhold negativt. Andre nedadrettede risici inkluderer en svagere end forventet indenlandsk efterspørgsel og en utilstrækkelig gennemførelse af strukturreformer i eurolandene samt svagere eksportvækst. Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 0,7 pct. i april 2014 til 0,5 pct. i maj. Dette niveau var lavere end forventet. På grundlag af den information, der var tilgængelig for Styrelsesrådet på mødet 5. juni 2014, ventes den årlige HICP-inflation at forblive lav i de kommende måneder og kun at stige gradvis i løbet af 2015 og 2016, hvilket underbygger argumentationen for de beslutninger, der blev truffet. Inflationsforventningerne for euroområdet på mellemlangt til langt sigt er stadig fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. Fremadrettet er Styrelsesrådet fast besluttet på at sikre denne forankring. Styrelsesrådets vurdering er blevet understøttet af de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som Eurosystemets stab har offentliggjort i juni 2014. Her ventes den årlige HICP-inflation at blive 0,7 pct. i 2014, 1,1 pct. i 2015 og 1,4 pct. i 2016. Den årlige HICP-inflation ventes at blive 1,5 pct. i 4. kvartal 2016. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som 's stab offentliggjorde i marts 2014, er inflationsfremskrivningen for 2014, 2015 og 2016 blevet nedjusteret. Det skal dog understreges, at fremskrivningerne er betinget af en række tekniske antagelser, bl.a. om valutakurser og oliepriser, og at 4
usikkerheden ved de enkelte fremskrivninger stiger, i takt med at fremskrivningsperioden forlænges. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at både de opadrettede og de nedadrettede risici, som knytter sig til prisudviklingen, er begrænsede og stort set afbalancerede på mellemlangt sigt. Det vil i denne sammenhæng nøje overvåge mulige konsekvenser af de geopolitiske risici og valutakursudviklingen. For så vidt angår den monetære analyse, peger data for april 2014 fortsat i retning af en afdæmpet underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 aftog yderligere fra 1,0 pct. i marts til 0,8 pct. i april. Væksten i det snævre pengemængdemål (M1) aftog fra 5,6 pct. i marts til 5,2 pct. i april. På det seneste har stigningen i MFI'ernes nettofordringer på udlandet, som delvis afspejler internationale investorers fortsatte interesse i aktiver fra euroområdet, været den drivende kraft bag den årlige vækst i M3. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var -2,7 pct. i april 2014 mod -3,1 pct. i marts. Den svage udvikling i udlån til ikke-finansielle selskaber er fortsat udtryk for dens forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisikoen og den igangværende justering af den finansielle og den ikke-finansielle sektors balancer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) var i april 2014 på 0,4 pct., hvilket er stort set uændret siden begyndelsen af 2013. Sammenfattende førte et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse til, at Styrelsesrådet besluttede sig for en kombination af foranstaltninger, som skal lempe pengepolitikken yderligere og understøtte långivningen til realøkonomien. En øget indsats fra banker og politiske beslutningstagere i euroområdet er nødvendig for at styrke den økonomiske bedring. På grund af den svage vækst i kreditgivningen er den omfattende vurdering af bankernes balancer, som er i gang, af afgørende vigtighed. Bankerne bør i fuld udstrækning udnytte vurderingen til at forbedre deres kapitalgrundlag og solvens og derved bidrage til at afhjælpe en eventuel begrænsning i kreditudbuddet, som kan hæmme den økonomiske bedring. 5
Samtidig bør de politiske beslutningstagere i euroområdet fremskynde arbejdet på det finanspolitiske område og strukturreformområdet. For så vidt angår finanspolitikken, viser de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab har offentliggjort i juni 2014, at der fortsat sker fremskridt med hensyn til igen at nå frem til sunde offentlige finanser i euroområdet. Euroområdets samlede offentlige underskud ventes gradvis at falde fra 3,0 pct. af BNP i 2013 til 2,5 pct. af BNP i 2014. I 2015 og 2016 ventes det at falde yderligere til henholdsvis 2,3 pct. og 1,9 pct. Den offentlige gæld ventes at toppe på 93,4 pct. af BNP i år. Derefter forventes den at falde og at blive på ca. 91 pct. i 2016. På strukturreformområdet er der taget vigtige skridt til at forbedre konkurrenceevnen og øge produkt- og arbejdsmarkedernes justeringskapacitet. Fremskridtene har dog ikke været lige store overalt, og bestræbelserne er langt fra ovre. Styrelsesrådet tager i denne sammenhæng Europa-Kommissionens finans- og strukturpolitiske henstillinger af 2. juni 2014 om at fortsætte med at reducere de budgetmæssige og makroøkonomiske ubalancer til efterretning. Henstillingen til Rådet om at indstille proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i fire lande i euroområdet er et tegn på, at der fortsat sker fremskridt med hensyn til igen at nå frem til sunde offentlige finanser. Landene i euroområdet bør dog ikke rulle fremskridt i den finanspolitiske konsolidering tilbage. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af euroområdets rammer for makroøkonomisk overvågning vil sammen med de nødvendige politiktiltag i eurolandene bidrage til at forbedre vækstpotentialet, styrke euroområdets modstandsdygtighed over for stød og fremme jobskabelsen. Denne udgave af en indeholder én artikel med titlen "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab og offentliggjort i juni 2014". 6