vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport.

Transkript

1 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 10. januar 2008 at fastholde s officielle renter. I henhold til den information, der er blevet tilgængelig siden Styrelsesrådets møde 6. december 2007, er der med en HICP-inflation på 3,1 pct. i december fortsat et kraftigt opadrettet pres på inflationen på kort sigt. På mellemlangt sigt og i sammenhæng med den meget kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen er Styrelsesrådets vurdering af opadrettede risici for prisstabiliteten til fulde blevet bekræftet. Styrelsesrådet er fortsat rede til at handle præventivt, så anden runde-effekter og opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem, og således, at inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt holdes fast forankrede på et niveau, der svarer til prisstabilitet. I overensstemmelse med sit mandat giver Styrelsesrådet denne forankring højeste prioritet. De grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet er sunde. Den igangværende revurdering af risiko på de finansielle markeder er dog stadig ledsaget af usikkerhed om den potentielle effekt for realøkonomien, og de risici, der findes i tilknytning til udsigterne for den økonomiske aktivitet, er nedadrettede. Styrelsesrådet vil fortsat være meget opmærksom på udviklingen i de kommende uger. Den seneste information om den økonomiske aktivitet tyder på, at den kvartalsvise vækst ved årsskiftet var mere afdæmpet end kvartal-til-kvartal væksten på 0,8 pct. i 3. kvartal 2007 (opjusteret fra 0,7 pct.). Denne vurdering er i overensstemmelse med en række indikatorer for forbruger- og erhvervstilliden, der overordnet set, selv om de har været faldende de seneste par måneder, fortsat befinder sig på et niveau, der peger i retning af vedholdende vækst. Styrelsesrådets hovedscenario er fortsat en vækst i realt BNP, der stort set stemmer overens med trenden for potentiel vækst. De grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet er sunde, rentabiliteten har været vedholdende, beskæftigelsesvæksten robust og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. Forbrugsvæksten skulle derfor fortsat bidrage til økonomisk vækst, idet den ventes at følge udviklingen i den disponible realindkomst, og der skulle også fremover være støtte fra investeringsvæksten. Baseret på forventningen om, at den globale økonomi samlet set forbliver robust, idet virkningen af nedgangen i den økonomiske vækst i USA mindskes af den fortsatte styrke i de nye 1

2 vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport. Når det er sagt, er usikkerheden om udsigterne for økonomisk vækst stadig stor, og de risici, der knytter sig til udsigterne for den økonomiske aktivitet, nedadrettede. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig en potentielt større effekt end forventet af den igangværende revurdering af risiko på de finansielle markeder for finansieringsforholdene og konjunkturbarometrene med en negativ effekt for væksten på verdensplan og i euroområdet. Yderligere nedadrettede risici skyldes muligheden for nye stigninger i oliepriser og andre råvarepriser, faren for et protektionistisk pres og en eventuel ukontrolleret udvikling som følge af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn 3,1 pct. i december 2007, hvilket var uændret i forhold til november. Det bekræfter det kraftige opadrettede pres på inflationen på kort sigt, der hovedsagelig skyldes de seneste måneders kraftige prisstigninger på olie og fødevarer. Vendes blikket fremad, ventes den årlige HICP-inflation at holde sig betydeligt over 2 pct. i de kommende måneder og sandsynligvis kun at aftage gradvist i løbet af Derfor bliver perioden med midlertidigt høje inflationsrater noget mere længerevarende end hidtil forventet. Selv om de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab offentliggjorde i december 2007, indeholdt en forventning om en afdæmpning af inflationsraten, er det vigtigt at understrege, at en sådan afdæmpning forudsætter, at råvarepriserne efter de seneste stigninger igen begynder at falde noget på linje med den udvikling, som futurespriserne viser for tiden og mere grundlæggende, at den seneste tids udvikling i olie- og fødevarepriser og disse prisers indvirkning på HICP-inflationen, ikke får udbredte anden runde-effekter for løn- og prisdannelsen. Det er til fulde blevet bekræftet, at de risici, der knytter sig til disse udsigter for prisudviklingen på mellemlangt sigt, er opadrettede. Disse risici omfatter muligheden for, at der i betragtning af kapacitetsbegrænsninger og den positive udvikling på arbejdsmarkederne kan opstå en kraftigere lønvækst end forventet på nuværende tidspunkt. Dertil kommer, at virksomhedernes "pricing power" især inden for markedssegmenter med lav konkurrence kan blive større end forventet. Det er derfor afgørende, at alle involverede parter nu lever op til deres ansvar, og at de aktuelle 2

3 inflationsrater ikke fører til anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at dette er absolut afgørende for at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt og dermed købekraften hos alle borgere i euroområdet. Styrelsesrådet følger lønforhandlingerne i eurolandene med særlig opmærksomhed. Alle indekseringsordninger, der indebærer, at de nominelle lønninger følger priserne, bør afskaffes. Endelig kunne yderligere stigninger i priserne på olie og landbrugsvarer, som fortsætter de seneste måneders kraftigt stigende tendens, samt stigninger i de administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de hidtil ventede, slå igennem. Den monetære analyse bekræfter, at der stadig er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Pengemængden og kreditgivningen har begge fortsat de seneste måneders kraftige vækst. M3s årlige vækstrate var uændret i november (12,3 pct.) og er sandsynligvis blevet påvirket af en række midlertidige faktorer som fx udfladningen af rentekurven, uroen på de finansielle markeder og særlige transaktioner i tilknytning til omstruktureringen af visse bankkoncerner. Selv om der tages højde for disse særlige faktorer, er den underliggende vækstrate for pengemængden dog stadig kraftig. Den fortsatte årlige vækst i udlånet til den indenlandske private sektor, der var 11,0 pct. i november, peger endvidere i retning af en fortsat kraftig underliggende vækst i pengemængden. Den monetære udvikling kræver fortsat meget nøje overvågning, både med henblik på at afdække underliggende udviklingstendenser i tilknytning til inflationspresset på længere sigt og for at give en bedre forståelse af udviklingen på kort sigt. Overvågningen vil også give et mere fuldstændigt billede af den private sektors reaktion på den øgede volatilitet på de finansielle markeder. Det er på grund af den senere tids udvikling på de finansielle markeder især vigtigt, at der foretages en bred vurdering af den underliggende trend for væksten i pengemængden og kreditgivningen. Øget finansiel volatilitet kan påvirke adfærden i den pengeholdende sektor på kort sigt og derved vanskeliggøre udledningen af den underliggende trend for den monetære udvikling. Samtidig kan data for pengemængden og kreditgivningen give et vigtigt indblik i, hvordan finansielle institutioner, husholdninger og virksomheder har håndteret uroen på de finansielle markeder. På nuværende tidspunkt er der dog kun få tegn på, at den brede pengemængde og kreditmålene er blevet kraftigt påvirket af uroen på de finansielle markeder siden 3

4 begyndelsen af august Væksten i pengeinstitutternes udlån til den indenlandske private sektor er således forblevet robust de seneste måneder, hvilket kan være tegn på, at kreditudbuddet indtil videre ikke er blevet indskrænket. Væksten i M1 og husholdningernes låntagning er aftaget yderligere i løbet af de seneste kvartaler, hvilket snarere afspejler effekten af s højere officielle rentesatser siden december 2005 end den finansielle uro. Ikke-finansielle selskabers låntagning er fortsat meget kraftig. Der er behov for yderligere data og analyse for at opnå et klarere billede af den indvirkning, som udviklingen på de finansielle markeder har på bankernes balancer, finansieringsforholdene og væksten i pengemængden og kreditgivningen. Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse fuldt ud vurderingen af, at der i sammenhæng med den meget kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen og de sunde økonomiske forhold i euroområdet knytter sig en række opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Samtidig er den potentielle effekt for realøkonomien af den igangværende revurdering af risiko på de finansielle markeder fortsat usikker. Styrelsesrådet vil derfor følge udviklingen meget nøje. Styrelsesrådet er desuden fortsat rede til at handle præventivt, så anden runde-effekter og opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem, og således, at inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt holdes fast forankrede på et niveau, der svarer til prisstabilitet. I overensstemmelse med sit mandat giver Styrelsesrådet denne forankring højeste prioritet. For så vidt angår finanspolitikken, har næsten alle eurolande afleveret deres opdaterede stabilitetsprogrammer. På den baggrund ventes der efter en nedgang i den aggregerede underskudskvotient for euroområdet i 2007 en stigende kvotient i 2008, selv om mange lande ikke har opnået sunde budgetstillinger. Der er helt klart risiko for, at nogle lande ikke vil opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del og dermed sætter pagtens troværdighed over styr. I en række lande med finanspolitiske ubalancer vil budgetkonsolideringen strukturelt set blive mindre end det krævede minimum på 0,5 pct. af BNP i Der er behov for meget mere ambitiøse politikker for at sikre, at alle lande når deres mellemfristede mål senest i 2010 og opfylder den forpligtelse, de indgik i april

5 På strukturreformområdet er den nye treårige cyklus i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse begyndt. Selv om de resultater, der er opnået efter genlanceringen af strategien for tre år siden, har været opmuntrende, er det vigtigt, at regeringerne intensiverer deres reformbestræbelser for at øge viden og innovation samt for at opnå øget konkurrenceevne og arbejdsmarkedsfleksibilitet. Disse reformer er helt afgørende for at øge produktiviteten og skabe beskæftigelsesmuligheder i euroområdet. Denne udgave af en indeholder tre artikler. I den første artikel drøftes udviklingen i arbejdskraftsproduktiviteten i euroområdet og dens indvirkning på pengepolitikken. Den anden indeholder en analyse af de muligheder og udfordringer, som globaliseringen indebærer for euroområdet makroøkonomisk set. I den tredje artikel undersøges eurosystemets erfaring med at prognosticere autonome faktorer og overskydende reserver. 5