end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

Transkript

1 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med rentebeslutningen den 15. januar 2009, bekræfter de seneste økonomiske data og rundspørgeanalyser, at euroområdet og dets vigtigste handelspartnere oplever en længere periode med et betydeligt økonomisk tilbageslag og dermed et aftagende inflationspres både inden for og uden for euroområdet. Styrelsesrådet forventer fortsat, at inflationen i euroområdet på det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt vil være i overensstemmelse med prisstabilitet, hvorved købekraften hos euroområdets husholdninger understøttes. Denne vurdering støttes af foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. Den bekræftes endvidere af et yderligere fald i væksten i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet. Helt i overensstemmelse med sit hovedmål om prisstabilitet vil Styrelsesrådet fortsat holde inflationsforventningerne fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med dets definition af prisstabilitet, dvs. en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Dette understøtter en vedvarende økonomisk vækst og beskæftigelsen samt bidrager til finansiel stabilitet. Samlet set er usikkerhedsniveauet stadig exceptionelt højt. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. Som følge af den effekt, som intensiveringen og den øgede udbredelse af uroen på de finansielle markeder har haft, er den økonomiske aktivitet i verden og dermed også i euroområdet blevet markant svækket. Udlandets efterspørgsel efter euroområdets eksport af varer og tjenesteydelser er faldet, og indenlandske faktorer, herunder især en meget lav tillid og stramme finansieringsforhold, har påvirket den indenlandske efterspørgsel negativt. Sammen med andre foreliggende økonomiske data for euroområdet peger dette i retning af en meget negativ BNP-vækst kvartal-til-kvartal i 4. kvartal Denne information er i overensstemmelse med Styrelsesrådets aktuelle analyse og fremadskuende vurdering. Styrelsesrådet forudser stadig en vedvarende svag økonomisk aktivitet i euroområdet i de kommende kvartaler på grund af den øgede virkning, som spændingerne på de finansielle markeder har på den globale og den indenlandske økonomi. Samtidig skulle det meget markante fald i priserne på råvarer siden midten af 2008 understøtte den disponible realindkomst og dermed forbruget i den kommende tid. På det seneste har visse konjunkturbarometre vist begyndende tegn på stabilisering, om 1

2 end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at de økonomiske udsigter fortsat er forbundet med exceptionel stor usikkerhed. Samlet set er de risici, der findes i tilknytning til den økonomiske vækst, klart nedadrettede. De vedrører hovedsagelig muligheden for, at uroen på de finansielle markeder får større indvirkning på realøkonomien, faren for, at et protektionistisk pres opstår og intensiveres, samt en mulig negativ udvikling i verdensøkonomien på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. Med tiden skulle euroområdet drage fordel af de omfattende politiske tiltag, som er vedtaget de seneste måneder, til håndtering af den finansielle uro og dens negative følger. Tiltagene bør være med til at genskabe tilliden til det finansielle system og afhjælpe begrænsninger i kreditudbuddet til virksomheder og husholdninger. For at sikre, at tiltagene effektivt understøtter en holdbar bedring, er det meget vigtigt, at de anvendes målrettet og er af midlertidig karakter, så det stabilitetsorienterede og mellemlange perspektiv i den makroøkonomiske politik fastholdes. Hvad angår prisudviklingen, fortsatte den årlige HICP-inflation med at falde i januar 2009, hvor den ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt til 1,1 pct. fra 1,6 pct. i december Mens der endnu ikke foreligger en detaljeret opgørelse af udviklingen i HICPinflationen i januar, afspejler den nedgang i den samlede inflation, som er observeret siden midten af 2008, primært det kraftige fald i de globale råvarepriser, der er sket i denne periode, hovedsagelig som følge af den svage globale efterspørgsel. Rettes blikket fremad, bekræfter lavere råvarepriser og udsigten til en svag efterspørgsel Styrelsesrådets vurdering fra midt i januar af et aftagende inflationspres i euroområdet. Primært som følge af basiseffekter fra den tidligere udvikling i energipriserne ventes den samlede årlige inflation at falde yderligere i de kommende måneder, så den muligvis bliver meget lav midt på året. Ligeledes som følge af basiseffekter fra den tidligere udvikling i energipriserne ventes inflationen imidlertid at stige igen i 2. halvår Det er derfor sandsynligt, at HICP-inflationen kommer til at svinge kraftigt i løbet af Denne volatilitet på kort sigt er imidlertid ikke relevant set fra et pengepolitisk perspektiv. På det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt forventes den årlige HICP-inflation at være i overensstemmelse med prisstabilitet. Denne vurdering understøttes af foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. 2

3 For så vidt angår prisstabilitet på mellemlangt sigt, kan uventede yderligere fald i råvarepriserne eller en kraftigere end forventet nedgang i økonomien dæmpe inflationen, mens opadrettede risici for prisstabiliteten kan slå igennem, især hvis råvarepriserne, som er faldet på det seneste, udvikler sig i modsat retning, eller hvis indenlandske prispres ender med at blive kraftigere end antaget. Det er derfor afgørende, at aktørerne i løn- og prisdannelsen lever fuldt og helt op til deres ansvar. For så vidt angår den monetære analyse, viser de seneste data fortsat en opbremsning i den underliggende pengemængdevækst i euroområdet og understøtter dermed opfattelsen af, at inflationspresset er aftagende. Når den monetære udvikling analyseres, bør der tages højde for, at intensiveringen og den øgede udbredelse af uroen på de finansielle markeder siden september 2008 har potentiale til at påvirke udviklingen i pengemængdemålene markant. De seneste tal for pengemængden og kreditgivningen viser, at markedsdeltagernes adfærd allerede er blevet påvirket betydeligt. Både det brede pengemængdemål M3 og især de komponenter af M3, der er tættest forbundet til de fortsatte finansielle spændinger som fx pengemarkedsforeningernes beholdninger har på det seneste udvist stor volatilitet måned-til-måned. Samlet set, og når der så vidt muligt ses bort fra denne volatilitet, fortsætter den underliggende pengemængdevækst gradvist med at aftage efter det toppunkt, som den nåede i begyndelsen af Intensiveringen og den øgede udbredelse af spændingerne på de finansielle markeder siden september 2008 har dog ført til en betydelig substitution mellem komponenterne i M3. Hvad angår udviklingen i bankernes udlån, aftog tilgangen af udlån fra de monetære finansielle institutioner til den private sektor i løbet af Den primære årsag var en svag udvikling i udlån til husholdningerne og især udlån til boligkøb. I december mindskedes monetære finansielle institutioners udestående udlån til ikke-finansielle selskaber imidlertid for første gang, siden uroen på de finansielle markeder begyndte, og bekræftede dermed det markante fald i virksomhedernes kredit ved udgangen af året efter en lang periode med dynamisk vækst. Samtidig ser det ud til, at det betydelige fald i s officielle renter siden oktober 2008 er slået igennem i lavere bankrenter og derved har betydet en lempelse i finansieringsforholdene for virksomheder og husholdninger. Der er endvidere visse tegn på, at det tempo, hvori stramningen af bankernes kreditstandarder foregår, er ved at stabilisere sig, om end på et højt niveau efter historisk målestok. Samlet set kræver de nye informationer om finansieringsforholdene løbende tæt overvågning. 3

4 Sammenfattende, og som forudset af Styrelsesrådet i forbindelse med rentebeslutningen den 15. januar 2009, bekræfter de seneste økonomiske data og rundspørgeanalyser, at euroområdet og dets vigtigste handelspartnere oplever en længere periode med et betydeligt økonomisk tilbageslag og dermed et aftagende inflationspres både inden for og uden for euroområdet. Styrelsesrådet forventer fortsat, at inflationen i euroområdet på det for pengepolitikken relevante mellemlange sigt forbliver i overensstemmelse med prisstabilitet, hvorved købekraften hos euroområdets husholdninger understøttes. Denne vurdering støttes af foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. Den bekræftes endvidere af et krydstjek af resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse set i lyset af yderligere fald i væksten i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet. Helt i overensstemmelse med sit hovedmål om prisstabilitet vil Styrelsesrådet fortsat holde inflationsforventningerne fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med definitionen af prisstabilitet, dvs. en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Dette understøtter en vedvarende økonomisk vækst og beskæftigelsen samt bidrager til finansiel stabilitet. Samlet set er usikkerhedsniveauet stadig exceptionelt højt. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår finanspolitikken, venter Europa-Kommissionen i sin foreløbige prognose fra januar 2009 en betydelig stigning i det gennemsnitlige offentlige underskud for euroområdet fra 1,7 pct. af BNP i 2008 til 4,0 pct. i Denne hurtige forringelse af budgetstillingen er generel for eurolandene og skyldes det markante økonomiske tilbageslag, yderligere fald i indtægterne og de stimulerende finanspolitiske tiltag, som mange regeringer har vedtaget. Kommission forventer på nuværende tidspunkt, at syv lande i euroområdet i 2009 vil overstige referenceværdien for budgetunderskud på 3 pct. af BNP. Mange regeringer har endvidere indgået store eventualforpligtelser i forbindelse med garantier, som de har givet bankerne, og de får behov for at finansiere kapitaltilførslen til den finansielle sektor. For at understøtte offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed er det derfor meget vigtigt, at regeringerne igen på troværdig vis forpligter sig til at opfylde de mellemfristede budgetmål så hurtigt som muligt. Hvad angår strukturpolitikken, er det vigtig at fortsætte med de langsigtede reformer, således som det er fastsat i Lissabon-strategien. På nuværende tidspunkt er det afgørende, at de økonomiske politikker føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, og at alle former for protektionistisk pres modstås. 4

5 Reformer af produktmarkedet og markedet for tjenesteydelser bør skabe konkurrence og fremskynde en effektiv omstrukturering. Arbejdsmarkedsreformer bør bidrage til at fremme en hensigtsmæssig løndannelse og arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer og regioner. Det er især vigtigt for de områder og sektorer, der er kraftigt ramt af det negative efterspørgselsstød. I flere lande er det også afgørende, at der træffes foranstaltninger til at imødegå den forværring af konkurrenceevnen, som er akkumuleret i løbet af de senere år. Denne udgave af en indeholder to artikler. I den første artikel fremlægges resultaterne af en ny undersøgelse på virksomhedsplan af løndannelsen i Europa. I den anden artikel vurderes globale tendenser med hensyn til protektionisme, og deres mulige negative økonomiske effekter på verdensøkonomien belyses. 5