ALMENNYTTIG STRATEGI

Relaterede dokumenter
Almennyttig strategi

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

2018 UDDANNELSES POLITIK

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE

Fondsoversigt. Et øjebliksbillede af få udvalgte større og/eller relevante fonde

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Børn og Unge i Furesø Kommune

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

Indsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Børnepolitik Version 2

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sprog- og Læsestrategi

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Social Frivilligpolitik

Transkript:

ALMENNYTTIG STRATEGI 2017-21 1

ELEMENTER I STRATEGIEN 1. Det almennyttige arbejde 2. Almennyttig målsætning 3. Succeskriterium 4. Problemer i fokus 5. Målgruppe 6. Børnesyn 7. Geografisk fokus 8. Arbejdsform 9. Rolle 10. Filantropiske redskaber 11. Værdiskabelse 12. En Håndsrækning 13. Principper for internt samarbejde i Egmont Fonden 14. Evaluering og opfølgning 2

1. DET ALMENNYTTIGE ARBEJDE Egmont Fonden blev oprettet i 1920 Egmont Fonden er Egmontkoncernens moderselskab Under navnet Egmont drives medievirksomhed, mens Egmont Fonden også beskæftiger sig med at støtte almennyttige projekter til gavn for børn og unge Denne strategi vedrører fondens almennyttige indsats i perioden 2017-2021 3

KLUMMETITEL KUN 1 LINJE 2. MÅLSÆTNING EGMONT FONDEN ARBEJDER FOR AT SIKRE BØRN OG UNGE MOD NUTIDENS FATTIGDOM MANGEL PÅ LÆRING OG LIVSDUELIGHED DET BETYDER I PRAKSIS, AT Alle børn og unge skal kunne læse, regne og skrive, når de forlader skolen. Og de skal have udviklet sociale og personlige kompetencer, der sikrer, at børnene og de unge er livsduelige. At de er i stand til at skabe sig et godt liv. 4

3. SUCCESKRITERIUM I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMS- UDDANNELSE DET BETYDER, AT I 2030: - Er alle elever uddannelsesparate efter grundskolens 9. klasse - Forventes alle elever at have en kompetencegivende uddannelse 10 år efter 9. klasse 5

4. PROBLEMER I FOKUS Egmont Fondens analyse af, hvad der svækker udsatte børn og unges læring og livsduelighed, viser, at de ofte er præget af et eller flere af nedenstående tre problemer. De tre problemer for udsatte børn og unge er vores afsæt for at skabe en blivende forandring for udsatte børn og unge. Problemerne er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. En investering i et af problemerne kan også bidrage til at afhjælpe de andre problemer. DE ER I LÆRINGS- VANSKELIGHEDER OG DERES LÆRINGSBEHOV IMØDEKOMMES I UTILSTRÆKKELIG GRAD DE HAR LAVT SELVVÆRD OG MØDES OFTE MED LAVE FORVENTNINGER Fx vil en investering i styrkede forældrekompetencer potentielt også kunne afhjælpe aspekter af et barns læringsvanskeligheder eller bidrage til styrket selvværd hos barnet. DE KOMMER FRA HJEM MED UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER FOKUS OG SAMMENHÆNG GIVER STØRRE EFFEKT AF VORES INVESTERINGER 6

4.1 UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER PROBLEM DE KOMMER FRA HJEM MED UTILSTRÆKKELIGE FORÆLDREKOMPETENCER De voksne om barnet kan have svært ved at varetage barnets basale behov, lære børnene sociale og personlige kompetencer, eller at stimulere deres udvikling og læring. Al forskning viser, at barnets tidlige år har afgørende betydning for de sociale og personlige kompetencer, og for deres lyst og evne til læring. I dag er det som udgangspunkt kun sundhedsplejerskerne, der kommer i hjemmene, og der er svag kommunikation ml de faggrupper, der er i kontakt med småbørnsfamilier. Det betyder dels at forældrene kun får lidt rådgivning om at være gode forældre, og dels at en del af de sårbare hjem ofte ikke opdages. EGMONT FONDEN VORES ERFARING OG KOMPETENCER Vi har indtil videre overvejende haft et børnefokus, men ønsker nu også at have fokus på familien, fordi vi ved at arbejde helhedsorienteret kan skabe en større forandring. Det inkluderer bl.a. at arbejde med forældrene som målgruppe, øget opmærksomhed på den tidlige indsats, og nye samarbejder. Vores nye initiativ Småbørnsalliancen er et første skridt i den retning. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING De næste 5 år ønsker vi at bidrage til en markant forskel på området, der handler om utilstrækkelige forældrekompetencer bl.a. ved at: a)indsamle og sprede viden. Vi vil opbygge en god forståelse af problemet, feltet, dets aktører og aktiviteter viden, som vi vil dele med andre, for i fællesskab at drive forandring på feltet. b) Udvikle, støtte og udbrede indsatser, der klæder forældrene bedre på til at være gode forældre. ØNSKET FORANDRING Børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene har utilstrækkelige kompetencer, bliver spottet tidligere, støttet og stimuleret til læring og livsduelighed. c) Støtte indsatser, der øger og formidler viden til voksne, der er tæt på de udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være viden til forskellige faggrupper om, hvordan man identificerer og støtter udsatte børn og unge, der er vokset op med utilstrækkelige forældrekompetencer. d) Støtte initiativer, der styrker de personlige relationer for målgruppen, f.eks. i kraft af rollemodeller, mentorer eller voksenvenner. 7

4.2 LÆRINGSVANSKELIGHEDER PROBLEM DE ER I LÆRINGSVANSKELIGHEDER OG DERES LÆRINGSBEHOV IMØDEKOMMES I UTILSTRÆKKELIG GRAD Udsatte børn og unge har ofte læringsvanskeligheder, der fx kan være personligt, socialt eller fagligt betinget. Målgruppen er differentieret og rummer børn med diagnoser, med specifikke læringsproblemer, med generelle læringsproblemer, og børn og unge med sociale problemer. Situationen i dag er at børn og unge med læringsvanskeligheder ofte ikke spottes og hjælpes tidligt nok. Der er ofte utilstrækkelige kompetencer og ressourcer på området fx i dagtilbud og skolerne er ofte ikke tilstrækkeligt rummelige. EGMONT FONDEN ERFARING OG KOMPETENCER Vi har de seneste år arbejdet målrettet med læringsvanskeligheder og har allerede solid viden og erfaring og har skabt en position på området. Vi har særligt skabt værdi for anbragte børn og har bl.a. lanceret signaturprojektet Lær for Livet, støttet spireprogrammet Læs for Livet og arbejdet med udvikling af nye metoder. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING Vi har et solidt afsæt for at skabe mere forandring hvad angår læringsvanskeligheder, og gøre en forskel for nye målgrupper. De næste 5 år vil vi bl.a.: a) Prioritere indsatser, der bidrager til at udsatte børn og unge får faglige og sociale succesoplevelser, fx gennem intensive læringsforløb, hvor de får en oplevelse af, at de kan noget. b) Støtte indsatser, der skaber nye fællesskaber for børn med læringsvanskeligheder, og hvor de møder andre, der er i samme situation som dem selv, og opbygger nye relationer. ØNSKET FORANDRING Børn og unge med læringsvanskeligheder bliver systematisk screenet og identificeret, og de bliver støttet og stimuleret til læring og livsduelighed. c) Udvikle, afprøve og sprede ny viden og metoder for at screene og arbejde med læringsvanskeligheder. d) Fokus mod nye målgrupper, som fx unge ordblinde, hvor mange er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. e) Arbejde helhedsorienteret med læringsvanskeligheder og sætte ind over for børnenes omgivelserne, som fx skoler, plejefamilier. 8

4.3 LAVT SELVVÆRD PROBLEM DE HAR LAVT SELVVÆRD OG MØDES OFTE MED LAVE FORVENTNINGER Mange udsatte børn og unge har lavt selvværd og selvtillid, og har følelsen af ikke at kunne bidrage med noget eller have betydning for andre. De møder ofte lave forventninger fra omverdenen og det påvirker deres syn på dem selv. I dag er der kun er få aktører, der arbejder målrettet med at forbedre udsatte børn og unges selvværd. Nogle gør det ved at arbejde med succesoplevelser, andre ved at tilbyde kurser med fokus på fx personligt lederskab, selvindsigt og redskaber til at kunne begå sig. Selvværd er et begreb, der kan være svært at definere og arbejde med, måske fordi det kan føles uhåndgribeligt, og fordi der ikke er mange konkrete redskaber og metoder på området. ØNSKET FORANDRING Børn og unge med lavt selvværd bliver støttet og får styrket deres selvværd og selvtillid. De får øget resiliens, selvforståelse og optimisme EGMONT FONDEN ERFARING OG KOMPETENCER Egmont Fonden har de seneste år arbejdet noget med selvværd og har bl.a. støttet forskellige initiativer, der arbejder intensivt med at styrke selvværdet og at give redskaber til personlig ledelse, selvindsigt etc. f.eks. Team Succes og True North. Vi har også støttet intensive læringsforløb, der giver børn og unge succesoplevelser og oplevelsen af at de kan noget. SÅDAN VIL VI SKABE FORANDRING Vi har allerede nogen erfaring på området og vil arbejde for at der kommer mere opmærksomhed og flere konkrete tiltag ift. selvværdsproblematikken. De næste 5 år vil vi bl.a.: a) Investere i at udvikle konkrete redskaber og metoder til at styrke selvværd og selvtillid, og derved bidrage til at det bliver et mere håndgribeligt felt at arbejde med. b) Prioritere arbejdet med at skabe stærkere personlige relationer. Det kan både være til voksne, der støtter børnene og rollemodeller, eller være børnefællesskaber, hvor de møder andre i samme situation. c) Støtte indsatser, der styrker de personlige og sociale kompetencer. Det kan f.eks. være evnen til at indgå i fællesskaber, at kunne begå sig, eller øget selvforståelse og hjælp til at acceptere sin historie d) Støtte intensive forløb, hvor børnene skifter miljø, oplever at blive set på en ny måde, få stillet krav, og at være en ressource 9

5. MÅLGRUPPE UDSATTE BØRN OG UNGE I RISIKO FOR IKKE AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE 10

5.1 BAGGRUND FOR VALG AF MÅLGRUPPE Det danske og norske samfund investerer massivt i børns trivsel og læring og langt hovedparten af børn og unge i de to lande har det godt. Via deres opvækst og skolegang udvikler langt de fleste børn de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at klare sig i godt i livet. Men: 15 pct. af danske unge i alderen 3-19 år estimeres som udsatte eller marginaliserede 1. Hhv. 13,6 og 15 pct. af danske og 17,1 og 15 pct. af de norske 15-årige mangler ifølge seneste PISA-undersøgelse (2015) de matematik- og læsekompetencer, der kræves for at tage en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet 2. Ca. 14 pct. af 9.-klasse årgangen fra 2015 i Danmark forventes efter 10 år ikke at have gennemført hverken en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse 3. 1: SFI, Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2014. 2: PISA 2015 3: Undervisningsministeriets Profilmodel 9 11

6. BØRNESYN Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker med rettigheder. Børn skal respekteres og høres. Voksne har altid ansvaret for børns trivsel og skal sikre børns omsorg og læring. EGMONT FONDEN SÆTTER BARNET I CENTRUM OG SKABER FORANDRING FOR OG MED DET ENKELTE BARN Børn har styrker og vigtig viden at bidrage med både i forhold til deres egen udvikling og samfundets som helhed. 12

7. GEOGRAFISK FOKUS DANMARK Egmont Fondens almennyttige aktiviteter foregår primært i Danmark: Vi investerer i hele Danmark Vi investerer ikke i Grønland eller på Færøerne. NORGE En mindre del af Egmont Fondens almennyttige aktiviteter foregår i Norge: Vi investerer på områder, hvor fonden har udviklet en særlig kompetence Vi tilstræber synergi mellem den danske og den norske indsats Vi investerer, hvor der er behov. 13

8. ARBEJDSFORM 6. Sådan forstår vi problemerne Vi har et helhedsorienteret fokus, hvor vi både arbejder med barnet og med familien, fordi vi kan skabe størst forandring ved også at fokusere på forældrene VI INVESTERER KAPITAL, VIDEN OG NETVÆRK FOR AT SKABE EN VARIG FORBEDRING AF UDSATTE BØRN OG UNGES LÆRING OG LIVSDUELIGHED Vi sætter særligt ind med en tidlig indsats, fordi al forskning viser, at her skaber investeringerne den største værdi Vi prioriterer at engagere civilsamfundet og frivillige kræfter for at skabe en vedvarende forandring Vi har barnet i fokus og arbejdet målrettet med børneinddragelse Vi ejer ikke problemer eller deres løsning. Vi ønsker at have en samarbejdsorienteret rolle, hvor vi er katalyserende og driver en positiv forandring. Vi arbejder for at øge investeringerne og øge effektiviteten på feltet. 14

8.1 VI GEARER VORES ALMENNYTTIGE INVESTERINGER KAPITAL: Bevillinger og bevillingsadministration VIDEN: Kompetencer og viden internt i fonden og hos eksterne samarbejdspartnere STØRST MULIG VÆRDI AF FONDENS ALMENNYTTIGE AKTIVITETER NETVÆRK: Bevillingsmodtagere og andre samarbejdsog dialogpartnere 15

9. ROLLE Egmont Fondens rolle har udviklet sig igennem årene. Vi kombinerer uddelinger med en mere igangsættende og drivende rolle. Igennem de senere år har vi fortsat bevæget os mere mod det sidste. Egmont Fonden UDDELENDE DRIVENDE Billede af deltagende børn fra NEST-programmet - et læringsprogram for børn med autismespektrum forstyrrelser som Aarhus kommune med en donation fra Egmont Fonden har hjemtaget fra USA. Billede af børn, der er med i Egmont Fondens signaturprojekt Lær for Livet et læringsprogram for anbragte børn - der er udformet og igangsat af Egmont Fonden. 16

10. FIILANTROPISKE REDSKABER DONATIONER: Risikovillig afprøvning og udvikling af nye indsatser eller skalering og spredning af afprøvede indsatser PARTNERSKABER: Dagsordensættelse og udrulning af større, ofte flerstrenget indsats i tæt samarbejde med en eller flere organisationer SIGNATURPROGRAMMER: Nyskabende indsatser initieret af fonden, der imødekommer uadresserede behov hos udsatte børn og unge SPIREPROGRAM: Risikovillig kapital til kapacitetsopbygning af aktører VI BIDRAGER TIL PROBLEMLØSNINGEN MED FORSKELLIGE OG TILPASSEDE FILANTROPISKE REDSKABER HÅNDSRÆKNING: Direkte økonomisk støtte, som understøtter barnets læring og livsduelighed SYNLIGHED OG NETVÆRK: Dagsordensættelse og understøttelse af samarbejde og videndeling VIDEN OG ANALYSE: Vidensbasering af støtten til udsatte børn og unge 17

11. VÆRDISKABELSE Egmont Fonden skaber værdi gennem sine almennyttige aktiviteter ved at: Egmont Fonden skaber værdi på samfundsniveau ved at bidrage til at: Egmont Fonden skaber værdi på globalt plan ved at understøtte FN s bæredygtighedsmål indenfor uddannelse og ved at: udvælge gode investeringer, kvalificere dem og styre dem effektivt skabe synlighed om behovet og mulighederne for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed udvikle, udbrede og forankre metoder med effekt i forhold til at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed øge udsatte børn og unges læring og livsduelighed i Danmark og Norge så alle unge i 2030 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse sikre inkluderende kvalitetsuddannelse og fremme livslang læring for alle 18

11.1 PERFORMANCEMÅL STYRINGSMÅL 1.Egmont Fonden samarbejder med centrale aktører på området om at skabe en blivende forbedring af udsatte børn og unges læring og livsduelighed 2. Egmont Fonden styrker effekten af sine investeringer vha. viden 3. Egmont Fonden styrker effekten af sine investeringer vha. netværk 4. Egmont Fonden tager udgangspunkt i barnets perspektiv og inddrager børn og unge 5. Egmont Fonden styrer sin portefølje af investeringer effektivt 6. Egmont Fondens enkeltstøtte udgør ca. 10 pct. (1) af fondens årlige, almennyttige budget 7. Egmont Fondens støtte til forskning udgør højest 25 pct. (2) af støtten i strategiperioden. SYNLIGHEDSMÅL 8. Egmont Fonden skaber synlighed om behovet og mulighederne for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed 9. Egmont Fonden optræder som en troværdig og indflydelsesrig (3) aktør på børne- og ungeområdet 10. Egmont Fondens almennyttige aktiviteter påvirke medarbejdernes syn på Egmont som arbejdsplads i positiv retning. 11. Egmont Fonden formidler barnets/den unges perspektiv og behovet for børne- og ungeinddragelse. EFFEKTMÅL 12. Egmont Fonden udbreder og forankrer løsninger med dokumenteret effekt 13. Egmont Fonden når de rette modtagere med enkeltstøtte og uddeler enkeltstøtte til glæde og gavn for modtagerne 14. Egmont Fonden udbreder og forankrer metoder til børneinddragelse. 19

12. EN HÅNDSRÆKNING Fundatsbestemt enkeltstøtte: Under navnet En Håndsrækning uddeler fonden direkte økonomisk støtte til udsatte børn, unge og familier Støtten udgør ca. 10 pct. af fondens årlige, almennyttige budget Der kan gives max. 10.000 kr. om året pr. voksen i en familie. Støtten uddeles gennem en række partnerorganisationer i Danmark og Norge, som o Er velfungerende organisationer i direkte kontakt med de udsatte familier, børn og unge o Har erfaring i at foretage en vurdering af børn og unges sociale behov o Supplerer håndsrækningen med mere langsigtet hjælp-til-selvhjælp. 20 20

13. PRINCIPPER FOR INTERNT SAMARBEJDE I EGMONT FONDEN Samarbejde mellem Egmont Fondens medievirksomhed og almennyttige virke foregår med udgangspunkt i fire principper: 1. Egmont støtter ikke almennyttigt for at tilgodese Egmonts kommercielle aktiviteter 2. Egmonts medievirksomheder kan bidrage med idéer til almennyttige aktiviteter 3. Samarbejde mellem støttemodtagere og Egmonts medievirksomheder er ikke afgørende for fondsstøtte 4. Den almennyttige virksomhed kan tilbyde bevillingsmodtagere kontakt til Egmonts medievirksomheder, hvis det er relevant ift. implementerings- og driftsfasen af et projekt Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, der driver medievirksomhed og almennyttigt virke. Hvert år går en andel af overskuddet i medievirksomheden til almennyttige formål I perioden 1920-2017 er det blevet til ca. 2,8 mia. kr. omregnet til 2017-kr. Egmont Fonden ønsker at skabe synlighed omkring indsatsen: Internt for Egmonts medarbejdere og påvirke deres syn på Egmont som arbejdsplads i positiv retning Eksternt for at skabe synlighed om Egmonts samlede virksomhed og samfundsmæssige medansvar 21

14. EVALUERING OG OPFØLGNING Revision på baggrund af evaluering og samfundsanalyser Udformning af almennyttig strategi for 2017-2021 og delstrategier, inkl. Performancemål og KPI er 4. STRATEGI- REVISION (act) 1. PLAN- LÆGNING (plan) Løbende opfølgning på resultater i interessentanalyse, Egmont People Survey, evalueringer og målinger blandt bevillingsmodtagere 3. OPFØLG- NING (check) 2. IMPLEMEN- TERING (do) Løbende investering og synliggørelse af resultater 22

14.1 PRINCIPPER FOR OPFØLGNING Opfølgningen på og målingen af fondens performance vil blive styret af følgende tre principper Vi vil kun måle der, hvor det er nødvendigt, og hvor det skaber værdi Den indsamlede viden vil blive offentliggjort til gavn for feltet Vi vil have en differentieret tilgang, hvor vi tilpasser omfanget og udformningen af målingen efter bl.a. investeringens form og størrelse og bevillingsmodtagernes kapacitet. Vi følger op på initiativ-, portefølje- og samfundsniveau. 23

14.2 VI FØLGER SAMFUNDSUDVIKLINGEN Analyse hvert 5. år belyser udviklingen på samfundsniveau i forhold til: Omfanget og kvaliteten af samfundets investeringer i udsatte børn og unges læring og livsduelighed. Status for og udvikling i udsatte børn og unges læring og livsduelighed Udsatte børn og unges inddragelse i egen sag og deres deltagelse i politikudvikling Analyseresultaterne vil blive formidlet til hele feltet 24