S O L B Y E N Opfølgning Februar 27 Hovedkontor: Skive afd.: Brædstrup afd.: Herning afd.: EnergiMidt A/S info@energimidt.dk Brårupvej 5 Søndergade 27 Dalgas Allé 3 Tietgensvej 2-4 www.energimidt.dk 78 Skive 874 Brædstrup 74 Herning 86 Silkeborg Tlf. 7 15 15 6 Tlf. 7 15 15 6 Tlf. 7 15 15 6 Tlf. 9926 8211 CVR-nr. 2833 1959 Fax 87 22 87 11 Fax 96 15 21 11 Fax 76 58 11 11 Fax 9926 8212
Projekt SOLBYEN i Brædstrup. Opfølgning Solcelleprojektet SOLBYEN i Brædstrup forløb fra 1996 til juni 1999. Siden er der blevet fulgt op dels på produktionsdata og dels på køb og salg af elektricitet på elnettet med rapporter pr. 1. januar 21, 1. januar 24 og 1. januar 26. Der er nu indhentet data for år 26, og dette materiale danner, sammen med de tidligere indhentede data, grundlag for nærværende rapport. Formålet har bl.a. været at få belyst følgende: Er produktionen fra anlæggene stadig tilfredsstilende. Hvorledes har udviklingen været af forbruget. Har den sideordnede gevinst - ekstra besparelser i dagligdagen eller added value effekten - holdt sig konstant. I foregående rapport viste talmaterialet for 25 en stor reduktion i forbruget hos en af de tre elvarmekunder (ca. 13 MWh). Ved en direkte henvendelse til kunden blev det konstateret, at han ved årsskiftet 24-25 var overgået til fjernvarme. Da dette betyder, at der nu kun er 2 af de betragtede boliger, der har elvarme, er det besluttet at der ikke længer vil blive fokuseret specifikt på dette segment. I nærværende rapport vil der ligeledes ikke blive gjort særlige betragtninger vedrørende boliger med liberalt erhverv, idet der aktuelt kun er én bolig, der opfylder dette kriterium. I rapporten er sket en selektering i de data, der er indhentet fra tidligere år, således der opnås kontinuitet i de præsenterede grafer og tabeller. Det indebærer, at alle de i rapporten viste grafer relaterer sig til boliger uden elvarme og for privat anvendelse. Udvikling i produktion og forbrug ved boliger i Solbyen I dette afsnit præsenteres de seneste data indhentet fra boligejere i solbyen, og det diskuteres, hvorledes udvikling kan fortolkes. Installationerne i Solbyen er udført med 3 elmålere, således der sker registrering af følgende: Køb af el fra forsyningsselskabet ( køb af el ) Salg af el til forsyningsselskaber ( salg af el ) Elproduktion fra solcelleanlæg Da installationerne afregner i henhold til nettomålingsordningen, indsender anlægsejerne hver år de 2 førstnævnte målerstande til EnergiMidt, der efterfølgende udarbejder ejendommes årsafregning for elforbrug som køb af el fratrukket salg af el. For at kunne fastlægge det samlede forbrug på en ejendom i Solbyen, er det nødvendigt at kende produktion fra solcelleanlægget, idet det samlede forbrug kan findes som summen af køb af el og elproduktion fra solcelleanlæg fratrukket salg af el. Da værdien for elproduktion fra solcelleanlæg ikke indgår i beregningen over det elforbrug, der skal afregnes til forsyningsselskabet, indgår denne værdi ikke i den rekvirering af årsaflæsninger, der udsendes fra EnergiMidt til de enkelte boligejere. 2
Da solcelleproduktionen således ikke registreres i forbindelse med den sædvanlige årsaflæsning af elforbruget, er disse værdier søgt indhentet ved udsendelse af et aflæsningsskema til hver enkelt deltager i Solby-projektet. Svarprocenten på de udsende skemaer har været svingende gennem årene, og da der er tale om indberetning af løbende målerstande, må der nødvendigvis kendes 2 på hinanden følgende årsaflæsninger for at kunne beregnes en værdi for produktionen. Produktionen for 26 beregnes således som den aflæste værdi ultimo 26 fratrukket den aflæste værdi ultimo 25, og hver af disse værdier er isoleret set uinteressante. I de tilfælde, hvor produktionen fra et solcelleanlæg ikke kan beregnes som følge af manglende datagrundlag, er produktionen søgt estimeret ud fra den gennemsnitlige årsproduktion (kwh) pr installeret solcelleeffekt (kw p ) for de anlæg, hvor der er et validt datagrundlag. Efterfølgende er indsat en tabel, der for de enkelte ejendomme i Solbyen dels viser EnergiMidt registreringer over køb af el og salg af el og dels de indsendte og beregnede værdier for solcelleanlæggenes produktion. I skemaet indikere de markerede celler, at der er tale om værdier baseret på beregninger. Tabel 1: Solby opfølgning år 26 Ejendom Effekt Køb Salg Produktion Forbrug Nr. kwp kwh kwh kwh kwh/kwp kwh 1 1,6 3.966 191 782 738 4.557 2 2,12 2.567 1.87 1.565 739 3.45 3 2,12 2.344 863 1.723 813 3.24 4 1,6 2.273 185 551 52 2.639 5 3,18 2.727 1.872 2.347 739 3.22 6 3,18 3.934 1.231 2.21 695 4.913 7 1,6 1.129 55 782 739 1.46 8 2,12 5.493 267 92 434 6.146 9 2,12 3.887 749 1.59 75 4.728 1 3,18 3.93 1.647 2.347 739 3.793 11 1,6 917 523 796 751 1.19 12 2,12 4.334 656 1.336 63 5.14 13 2,12 2.669 1.128 1.674 79 3.215 14 2,12 7.37 314 1.565 739 8.558 15 2,12 3.69 666 1.573 742 3.976 16 2,12 2.36 1.277 1.772 836 2.855 17 2,12 1.88 1.342 1.611 76 2.77 18 2,12 3.24 1.126 1.565 739 3.643 19 2,12 1.958 1.54 1.428 674 2.332 2 2,12 2.972 1.88 1.565 739 3.449 21 2,12 3. 845 1.565 739 3.72 22 3,18 4.242 1.441 2.347 739 5.148 23 2,12 6.317 943 1.565 739 6.939 24 2,12 3.85 872 2.572 1.213 5.55 Total 5,88 79.42 21.872 37.752 95.3 Gennemsnit 2,12 3.39 911 1.573 3.971 3
Det ses, at der fra 14 af de 24 ejendomme foreligger indsendte data for produktion fra solcelleanlæggene. For disse anlæg udgør den gennemsnitlige produktion pr. installeret kwp 739 kwh. For de resterende 1 ejendomme er der tale om estimerede værdier baseret på den gennemsnitlige årlige produktion (739 kwh/kw p ) fra de 14 anlæg, fra hvilke der foreligger data, multipliceret med de respektive anlægsstørrelser (kw p ). Udvikling i solcelleanlæggenes produktion Betragtes de beregnede værdier for specifik produktion (kolonnen med overskriften kwh/kw p i tabel 1) for de anlæg, hvorfra der er indsendt måleraflæsninger (d.v.s. de, der ikke er markeret med gult i tabellen), kan det konstateres, at der her forekommer relativt store variationer. Værdier varierer således mellem 434 og 1.213 kwh/kw p, hvilket indikerer en betragtelig forskel i udnyttelsesgraden anlæggene imellem. Ifald tallene skal tages for pålydende er det mest effektive anlæg således i stand til at udnytte den til rådighed værende solenergi 2,8 gange bedre end det mindst effektive anlæg. Det må dog antages som urealistisk at der ved anlæg i normal drift i praksis vil forekomme så stor variation som tallene indikerer. Aktuelt kan lave realiseret gennemsnitsproduktion skyldes et af følgende forhold: Helt - eller delvis udfald af solcelleanlægget i kortere eller længere perioder. Skyggepåvirkning af modulder som følge af, at omkringliggende træer har vokset sig større. Aflæsningsfejl af produktionsmåler. For det anlæg, der i tabellen udviser den højeste, beregnede specifikke produktion er der med stor sandsynlighed tale om en aflæsningsfejl, idet en årlig produktion på 1.213 kwh/kw p fra et dansk solcelleanlæg udstyret med krystallinske moduler er at betragte som urealistisk. Som supplement til tabel 1 er udviklingen i gennemsnitlig forbrug og produktion for de 24 ejendomme i perioden fra 21 til 26 vist grafisk i diagram 1. kwh 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Diagram 1: Gennemsnitlig produktion og forbrug 24 boliger med solcelleanlæg Produktion Forbrug 21 22 23 24 25 26 4
Af nederste kurve fremgår den historiske udvikling i anlæggenes gennemsnitlige årlige elproduktion. Det ses, at produktionen i 26 er på sammen niveau som i 21, mens der i de mellemliggende år har været tale om større produktioner. Det er ikke muligt ud fra kurven at afgøre, hvorvidt anlæggene fungere optimalt eller ej, idet de årligt fremkomne variationer i lige så høj grad kan skyldes ændrede vejrforhold som ændringer i modulernes evne til at udnytte den forhåndenværende solenergi. Der er dog to forhold, der taler for, at anlæggene fungere tilfredsstillende i ydelsesmæssig henseende (uden at dette dog kan tages som endegyldigt bevis herfor): Den gennemsnitlige produktion er på samme niveau som i 21. Ingen af de berørte anlægsværter har på noget tidspunkt ytret sig negativt omkring anlæggene. Sammenfattende kan det på baggrund af de indhentede data og tilkendegivelser konkluderes, at solcelleanlæggenes ydeevne må antages at være på samme niveau som ved installationen og altså ikke være påvirket i negativ retning som følge af ælde. Det må samtidig understreges, at det som følge af det foreliggende datagrundlags karakter og kvalitet, herunder de konstaterede usikkerheder 1, ikke er muligt at betragte de oplistede resultater som definitive, men alene som udtryk for en sandsynlig tendens. Som en anbefaling til eventuelle fremtidige projekter kan det påpeges, at det vil være fordelagtigt ifald alle de til datagrundlaget hørende registreringer blev udlæst automatisk og hjemtaget til en central database via fjernaflæsning. Udvikling i elforbrug Efterfølgende afsnit omhandler udviklingen i de gennemsnitlige årsforbrug i de 24 ejendomme med solcelleanlæg for hele periode fra Solby-projektet blev opstartet og til i dag. Af det tidligere præsenterede og kommenterede diagram 1 ses det, at såvel forbrug som produktion har været svagt faldende i perioden fra 25 til 26. Af diagram 1 kan desuden udledes, at produktionen fra solcelleanlæggene udgør ca. 4 % af ejendommenes årsforbrug, samt at denne relation mellem forbrug og produktion er relativ konstant. I de efterfølgende diagrammer ses udviklingen i de samlede henholdsvis de gennemsnitlige - årsforbrug for de 24 ejendomme i perioden fra Solby-projektet startede og til i dag. 1 Dette kommer f.eks. til udtryk derved, at der for et af anlæggene er indberettet en så stor årlig produktion, at den efterfølgende beregnede specifikke elproduktion (udtrykt i kwh/kw p ) overstiger det teoretisk mulige niveau i Danmark. 5
MWh 12 Diagram 2: Samlet årsforbrug 24 boliger m. solcelleanlæg 1 8 6 4 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 kwh 5. Diagram 3: Gennemsnitlig årsforbrug 24 boliger m. solcelleanlæg 4. 3. 2. 1. 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Af de to diagrammer ses, at forbruget fra 21 til 24 fremviser en svagt stigende tendens, mens der herefter igen ses reducerede forbrug. I 26 forekommer således årsforbrug på niveau med år 21. Det kan konstateres, at der i forhold til udgangssituationen i 1996 er sket en betydende og blivende reduktion i elforbruget blandt deltagerne i Solby-projektet. Dette forhold er skitseret i efterfølgende diagram, hvori den relative besparelse i elforbruget i de 24 ejendomme med solcelleanlæg er vist. 6
Diagram 4: Procentisk sparet forbrug, basiår 1996 Relativ besparelse 24 boliger m. solcelleanlæg 2 % 18,5 18, 16,1 16,7 15,3 16, 16 12,6 13,2 11,4 12 8,7 8 4 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Den relative besparelse, som udtrykker udviklingen i det gennemsnitligt årsforbrug i relation til basisåret 1996, viser besparelsen i procent. Denne besparelse, der kan betragtes som en Added Value der fremkommer i forbindelse med installationen af et solcelleanlæg, ses at varierer i intervallet mellem ca. 12 og 18 %. På baggrund af de gennemførte registreringer i Solby-projektet kan altså gøres de betydningsfulde iagttagelser, at: Når der installeres et solcelleanlæg på en bygning opstår en holdningsændring til og øgede bevidsthed omkring energianvendelse, blandt bygning beboerne. Da besparelsen har været tilstedeværende i intervallet mellem 12 og 18 % gennem 1 år, må det antages at være tale om en varig effekt. Som konsekvens af ovenstående må det betragtes som givet, at installation af et solcelleanlæg reducere anvendelsen af traditionelt produceret elektricitet med en større andel, end den der umiddelbart substitueres via solcellernes elproduktion, idet der også realiseres en elbesparelser. Det er ikke urealistisk at antage, at der foruden den øgede opmærksomhed omkring elanvendelse og de dermed forbundne besparelser på elforbruget, som dette har givet anledning til, også har været tale om reduktion i de pågældende ejendomshaveres vand- og varmeforbrug; men dette forhold er dog ikke belyst inden for rammerne af Solby-projektet. Udvikling i elforbrug i referenceområdet De følgende kurver viser forløbet af forbruget i det udvalgte referenceområde Østerled og Birkevej i Brædstrup. Det demografiske skred over den 1-årige periode, hvor forbrugsvanerne til tider ændres (f.eks. ved husstande med teenagere) forudsættes ens i begge områder. 7
MWh 16 14 12 1 8 6 4 2 Diagram 5: Referenceområde Østerled og Birkevej Samlet årsforbrug MWh 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 kwh 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Diagram 6: Referenceområde Østerled og Birkevej Gennemsnitligt årsforbrug pr. bolig 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Af diagrammerne ses, at der er tale om relativt små udsving i de realiserede forbrug i referenceområdets 3 boliger. Mest markant er det, at der i 25 forekom en kraftig stigning i forbruget, hvilket var forårsaget af ejerskift i 3 boliger, hvor der efterfølgende forekom en stigning i forbruget på 52 % sammenholdt med en generel stigning blandt de øvrige ejendomme. I 26 har tendensen været den modsatte, idet der her er registreret det laveste forbrug i perioden. Det er ikke afdækket, hvad årsagen er til det ændrede forbrugsmønstret fra 25 til 26. En mulighed kan være, at de generelt stigende elpriser og den øgede opmærksomhed i samfundet har foranlediget en ændret adfærd blandt beboerne. I diagram 7 ses en grafisk fremstilling af de forbrugsudsving, der har været i perioden, udtryk ved den relative besparelse i forhold til basisåret 1996. 8
% 1, Diagram 7: Referenceområde Østerled og Birkevej Relativ besparelse m. basisår 1996 5,, -5, 2,12 2,57,9 1,76 1,86-,26-1,6,73 4,84-1, 6,79-1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Sammenligning mellem Solbyen og referenceområdet I efterfølgende afsnit sammenholdes udviklingen i Solbyen med udviklingen i referenceområdet. Formålet med dette er blandt andet at undersøge, hvorvidt de tidligere påviste added values rent faktisk er fremkommet som konsekvens af, at der er etableret solcelleanlæg. Dette forventes at være tilfældet, ifald der ikke kan eftervises tilsvarende realiserede elbesparelser i referenceområdet, hvor der ikke er solcelleanlæg. I de efterfølgende diagrammer er vist sammenhørende elforbrug i Solbyen og referenceområdet. I diagram 8 er tendenserne tydeliggjorte, idet den nedre værdi for forbrugsaksen er sat til 3.5 kwh. Diagram 9 er udarbejdet ud fra samme datasæt, men her er nedre værdi for forbrugsaksen sat til. Gennemsnitligt årsforbrug kwh 51 49 47 45 43 41 39 Diagram 8: Solbyområdet (24 boliger) sammenlignet med referenceområdet Birkevej og Østerled Solbyen Ref.område 37 35 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 9
Diagram 9: Solbyområdet (24 boliger) sammenlignet med referenceområdet Birkevej og Østerled 5 45 Gennemsnitligt årsforbrug kwh 4 35 3 25 2 15 1 5 Solbyen Ref.område 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Det fremgår tydeligt af de præsenterede kurveforløb, at den største elbesparelse er realiseret blandt beboerne i Solbyen, idet det gennemsnitlige forbrug pr. ejendom i 26 er faldet med ca. 18 % i forhold til basisåret 1996; mens det tilsvarende tal for referenceområdet er ca. 5 %. Det kan ikke entydigt dokumenteres, at denne forskel alene er relateret til tilstedeværelsen af solcelleanlæg, men det forhold at reduktionen i elforbruget er mere en 3 gange større på ejendomme med solcelleanlæg end tilfældet er bland beboerne i referenceområdet, giver en stærk indikation af, at der er en sammenhæng mellem disse omstændigheder. Konklusion I nærværende rapport er foretaget en opfølgning på Solby-projektet, der blev igangsat i 1996 og som der efterfølgende er foretaget en række opdatering af. I forbindelse med den aktuelle opdatering er det søgt afdækket, hvorvidt: 1. Produktionen fra anlæggene stadig er tilfredsstilende. 2. Den sideordnede gevinst - ekstra besparelser i dagligdagen eller added value effekten stadig er til stede. På baggrund af de gennemførte undersøgelser, kan følgende konkluderes i forhold til disse punkter. Ad. 1. Det må antages, at produktionen fra de undersøgte anlæg er tilfredsstillende og på samme niveau, som tilfældet var ved etableringen; men det er ikke muligt ud fra kvaliteten og kvantiteten af datagrundlaget at fastlægge dette med sikkerhed. Se i øvrigt konklusionens afsluttende anbefaling vedrørende forbedring af datagrundlaget. 1
Ad. 2. Sammenlignes elforbruget i Solbyområdet med referenceområdet kan det konstateres, at der er realiseret en langt større besparelse i solbyområdet end tilfældet er i referenceområdet. På denne baggrund kan det, på trods af de usikkerheder der fremkommer som konsekvens af det kvalitets- og kvantitetsmæssigt mangelfulde datagrundlag, fastslås at: Når der installeres et solcelleanlæg på en bygning opstår en holdningsændring til og øgede bevidsthed omkring energianvendelse, blandt bygning beboerne. Da besparelsen har været tilstedeværende i intervallet mellem 12 og 18 % gennem 1 år, må det antages at være tale om en varig effekt. Som konsekvens af ovenstående må det betragtes som givet, at installation af et solcelleanlæg reducere anvendelsen af traditionelt produceret elektricitet med en større andel, end den der umiddelbart substitueres via solcellernes elproduktion, idet der også realiseres en elbesparelse. Under hensyntagen til de forhold omkring tilgængelighed at data, der er konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende opfølgning, må det anbefales, at der foretages en opgradering af måleinstallationerne, således samtlige de til rapporteringen anvendte data registreres og hjemtages ved hjælp af fjernaflæsning, ifald de pågældende solcelleinstallationer i fremtiden skal gøres til genstand for opfølgning. 11