Beretning fra PLO-Nordjylland Medlemsmødet 25. november 2013 Året 2013 vil gå over i historien som konfliktåret, hvor PLO nærmest gik i opløsning efter en opslidende kamp med Danske Regioner. Statsmagten havde overtaget mod en lille organisation, som dog slog igen efter bedste evne. Resultatet er imidlertid, at Danske Regioners fine drejebog for et konfliktforløb blev gennemført, og resultatet blev, at praktiserende læger nu ligger ned. Vi opgav kampen for at undgå totalt kaos for vore patienter, men i den sidste ende bliver de alligevel taberne, fordi verdens bedste primære sundhedsvæsen nu er ved at gå i opløsning. Overenskomstsituationen Efter et rigtig grimt langvarigt overenskomstforløb kom der som forventet en opsigelse af vores overenskomst og et lovindgreb. Et lovindgreb, som giver Danske Regioner styr på almen praksis. Helt som Regionerne havde ønsket det. I efterforløbet forsvandt sammenholdet i PLO, og vi kæmper nu en kamp for at holde sammen på stumperne. Der er dybe sår, der skal heles. PLO s identitetskrise bliver snart sagt udstillet på alle medier, og man kan spørge: hvad skal det ende med? I Region Nordjylland har vi just afholdt valgmøde i forbindelse med det forestående valg til Regionsrådet i koordinationsforum. 90 % af tiden gik med voldsomme angreb på politikerne fra meget frustrerede PLO-medlemmer. Angrebene skal ses som afmagt over for den situation, almen praksis blev bragt i efter den politikerfremkaldte hetz mod almen praksis. Det synes at være en umulig opgave at få klinket disse skår. Danske Regioner og PLO s forhandlingsudvalg er nu i gang med at forberede en ny overenskomst efter lovindgrebet. Der hersker ikke tvivl om, at Danske Regioner vil strække sig langt for at imødekomme PLO. Økonomisk er der givetvis ikke det store råderum, men vi skal jo nok få et eller andet i kompensation for svie og smerte. Fakta er dog, at selv om vi har beholdt dele af forhandlingsretten, må vi se i øjnene, at Danske Regioner og Folketinget ikke efterspørger den danske familielæge. De efterspørger en offentligt ansat læge, men de har ikke råd til ekspropriation nu. Derfor denne højst besynderlige fremgangsmåde. Regionerne har gennemtrumfet deres plan, problemet er imidlertid, at planen ikke har gennemslagskraft til den enkelte praktiserende læge. Regionerne ønsker at styre de praktiserende læger, som om de er offentligt ansatte, mens lægerne gerne må kalde sig private erhvervsdrivende. I virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, og det ved lægerne nu. Derfor vil mange forlade erhvervet. Færre vil vælge specialet. Resultatet kan let blive, at Vandkantsdanmark står uden praktiserende læger. Man kan også spørge sig selv, hvordan man er stillet som styret selvstændig praktiserende læge? Ja, man står med hele det økonomiske og driftsmæssige ansvar, uden at dette opvejes på nogen måde. Ansvaret vil konstant øges i takt med Danske Regioners øgede krav om kontrol og indberetninger. Den selvstændige læge vil blive kvalt i bureaukrati. For mig at se kan vi lige så godt komme kravlende nu og bede om offentlig ansættelse det kommer alligevel hurtigt.
Hvordan kunne det så gå så galt for familielægen? Her må vi nok gribe i egen barm. PLO har ikke forstået udviklingen i samfundet. Ikke forstået at forny sig. Hidtil er det hele gået så godt. Det kan være en forklaring på, at vi ikke har taget vare på os selv. Vi har organiseret os med et repræsentativt demokrati, som ikke er fulgt med tiden. Man har glemt medlemmerne, og medlemmerne har glemt PLO. Bestyrelsen består generelt af tidligere PLO-amts/regionsformænd. Man kan sige, at der er tale om at blive sparket op i systemet. Efter bestyrelsen sendes man i videre i lægeforeningen og bevarer indflydelsen i PLO. Kvalitetsudviklingen er et godt eksempel på noget, PLO ikke har haft styr på (det samme er sket i GL og lærerforeningen). Kvalitetsudviklingen skulle have været inddæmmet i en organisation for sig under PLO. Organisationen skulle være ens i alle regioner, og alle ansættelser skulle være i denne organisation og ikke i regionerne. Organisationen skulle være udviklende og rådgivende. Regionerne har haft behov for og også ønsket kvalitetsfolkene, og de har ansat ret så mange. Dette har også på mange måder været en god ide, men det er også et udtryk for et ønske om, at vi skal integreres i regionerne, og det er ikke altid i medlemmernes interesse. Skaden er imidlertid sket og lader sig ikke genoprette. Vore kvalitetsfolk har været utroligt dygtige, og de har været årsag til det store kvalitetsløft, der er sket i almen praksis og vil ske fremadrettet. Organiseringen har desværre bare været forkert, og det er blevet endog meget dyrt for PLO. Lægedækning I Region Nordjylland er der ikke lægeløse patienter, men situationen bliver tiltagende kritisk. Mange ældre læger vælger nu at trække sig tilbage. Region Nordjylland har for at sikre lægedækningen i Thy givetvis taget forskud på den nye overenskomst og lavet et tilsyneladende udbud af opgaven. Region Nordjylland har valgt at skyde endog mange penge i Falck Healthcare for at få dem til at sikre lægedækningen i det yderste Danmark. Vi i PLO kunne ikke stille med læger. Det synes dog besynderligt, idet der jo er nok uddannede læger i Danmark. Problemet er, at de helst vil være i storbyerne, hvor der så tilsvarende opslås stillinger, hvilket betyder, at de kan blive, hvor de ønsker. Det vil de kommende par år skabe helt uoverskuelige problemer for lægedækningen i Vandkantsdanmark. Falck Healthcare løsningen er dog en meget dyr måde at sikre lægedækningen. Man tilbyder en voldsom overbetaling, og det tiltrækker følgelig de læger, der i forvejen arbejder som vikarer, men det betyder også, at disse læger tabes som mulige vikarer for os andre. Og det giver i hvert fald ikke flere læger til almen praksis. Ordningen er konkurrenceforvridende og vil givetvis blive en permanent ordning, da klinikkerne vil tiltrække læger, der ikke har ønske om at blive selvstændige. Til gengæld vil klinikkerne brede sig til det øvrige land, da Falck nok ikke ville byde sig til i Nordjylland, hvis ikke der var tale om, at projektet på sigt skal udbredes til hele landet. PLO-Nordjylland forlangte aktindsigt i aftalen mellem Region Nordjylland og Falck Healthcare, og det har vi fået. Måske fordi Region Nordjylland er klar over, at det ikke er en god sag for regionen. Man har været for hurtigt ude i forhold til, at den nye lovbestemte overenskomst først træder i kraft om et år. Generelt må vi i Region Nordjylland konstatere, at lægedækningen specielt er virkeligt presset i Thy, Jammerbugt og Brønderslev kommuner. Endvidere vil alle kommuner nord for Limfjorden
meget snart mærke lægemanglen. Til gengæld er der god dækning i Aalborg, hvor der også er efterspørgsel efter praksis. Fastholdelse I Region Nordjylland har vi en række fastholdelsesaftaler for dels + 62 årige samt + 65 årige læger. Ud fra Region Nordjyllands budget kan vi se, at man forventer at fjerne nogle af disse aftaler for at bruge pengene på rekruttering i stedet. Rekruttering Rekruttering af nye læger til Vendsyssel og Thy synes nærmest umulig. Overenskomstsituationen har heller ikke gjort det lettere. Der kommer dog enkelte nye læger, og det skyldes ikke den regionale indsats. PLO-Nordjylland har forsøgt at gøre rekruttering til et nationalt problem, men Danske Regioner har tydeligvis intet ønske om at løfte denne opgave. Det er tydeligvis op til de enkelte regioner selv at klare dette problem, og Ulla Astman har ikke gennemslagskraft til at løse det i regions-regi. Vi har i årevis forsøgt at sætte problemet på dagsordenen i PLO, men heller ikke her skal man forvente nogen stor hjælp. Man begrænser hjælpen til ikke at opslå ekstra ydernumre i storbyerne, og desuden har man begrænset mulighederne for delepraksis. Vi ser endvidere en stigende efterspørgsel på almenmedicinere fra sygehusvæsnet, idet man ønsker at bruge almenmedicinere til stuegang og pasning af FAM. Dette gør heller ikke situationen bedre i Vandkantsdanmark. Rekruttering kommer med i forhandlingerne om ny overenskomst som et selvstændigt punkt, men vi skal ikke gøre os store forhåbninger. Hvis der virkelig skal gøres noget, må problemet løftes op til Folketinget, som så må diktere en løsning. Den nyligt overståede årlige spørgeskemaundersøgelse om ledig kapacitet i de enkelte praksis viser, at der i RN er ledig kapacitet i Aalborg og syd for Limfjorden. I alt kunne lægerne i Aalborg passe 17.000 patienter mere. De samme kunne kommunerne syd for Aalborg. Der er ikke tvivl om, at denne ekstra kapacitet skal bringes i spil på en eller anden måde. Det er rimeligt, at der i Aalborg er et vist overskud, men ikke 17.000. Der må således være mindst 5 praksis for meget i Aalborg og noget lignende syd for fjorden. På landsplan er der i de store regioner en overskydende kapacitet på mange hundrede tusinde patienter, så noget af denne kapacitet burde kunne skubbes ud, hvor behovet er størst. Hvis rekrutteringen skal løses lokalt, kommer Region Nordjylland til at afsætte et betydeligt større beløb, end man hidtil har ønsket at gøre. Ikke fordi vi tror at penge til den enkelte læge løser problemet, men fordi der ganske enkelt skal skabes rammer, der gør det attraktivt at sætte sig ned nord for Limfjorden. Imidlertid har vi en fornemmelse af, at Falck Healthcare har fået nogle af de penge, der skulle bruges på rekruttering, så midlerne til en øget indsats til rekruttering er skrumpet frem for at blive øget. Uddannelsessituationen Overenskomstproblemerne har fået uddannelseslægerne til at trække i nødbremsen. De er stort set forsvundet, og der er kun ganske få ansøgere til specialet. Hvis ikke tilgangen igen normaliseres, hurtigt vil det medføre en alvorlig krise i Region Nordjylland.
Behandlerhuse De 105 millioner statslige kroner, der blev bevilget til behandlerhuse, er nu delvist brugt. 2 huse står færdige, og 2 huse er nu så småt ved at blive bygget. De færdige huse har ikke kunnet udlejes til praktiserende læger, så i Jammerbugt Kommune er den regionsdrevne klinik flyttet ind. I Hurup i Thy er Falck Healthcare flyttet ind. I huset i Sæby vil der heller ikke komme praktiserende læger, mens huset i Brønderslev vil få et par speciallæger og to praktiserende læger. Vi kan så frygte, at Region Nordjylland vil bruge de ikke besatte ydernumre i Brønderslev Kommune til at åbne en regionsdrevet klinik, der så kan udkonkurrere de få tilbageblevne læger. Forhandlingssituationen Vi forsøger efter bedste evne at bedre samarbejdet med Region Nordjylland. Imidlertid føler vi ikke, at der sker nogen bedring. Tonen er bedre på SU-møder, hvor specielt kommunernes repræsentanter forsøger at bedre klimaet. Samarbejdet er jo også påvirket af, at der ikke er mange sager at snakke om, idet overenskomstforhandlingerne sætter en grænse for mange ting, samtidig er administrationen hårdt beskæftiget med mange interne opgaver samtidig med, at valget er nært. Vi forsøger at sætte ting på dagsordenen, og vi forsøger efter bedste evne at hjælpe til med at mindske skadevirkningen af lægemanglen. Selv om fornuften siger, at der skal samarbejdes, er virkeligheden ofte en helt anden, når ikke der er tillid mellem parterne. Vores valgmøde viste klart, at PLO s menige medlemmer ikke har denne tillid endnu. FMK Det fælles medicinkort skal være i brug i alle praksis den 1. januar 2014, og det ser ud til at lykkes. Alle vore systemhuse kan nu levere FMK til vore medlemmer, men der skal arbejdes hårdt for at få alle er med. Uheldigvis er der enkelte kommuner, der forventer at FMK er fuldt opdateret den 2. januar 2014. Det er slet ikke tilfældet. Den fulde opdatering af alle medicinkort kan ikke forventes på plads før efter et års tid. Det er en endog meget stor opgave, der ligger foran os. Endvidere må vi konstatere, at det har været en stor økonomisk byrde at få FMK op at stå i de enkelte praksis. Udredningsgaranti Den 1. oktober 2014 blev udredningsretten indført, så nyhenviste patienter skal udredes inden en måned, hvis det fagligt er muligt. I denne forbindelse har Region Nordjylland udtrykt ønske om, at almen praksis får udvidet henvisningsretten til CT- og MR-scanninger. Det har fra vores side været et stort ønske i flere år, specielt set i lyset af, at denne ret har man i de store regioner. Vi får således selv muligheden for at udrede patienterne, hvis vi ønsker det. Det er ikke en pligt men en mulighed. Vi ser det som en udvikling i vores speciale, og som noget der kan være med til at gøre det attraktivt at være praktiserende læge også i Region Nordjylland. 93 Årets obligatoriske 93 gennemgang blev mere alvorlig end tidligere. Der blev vedtaget 4 højestegrænser inden for laboratorieområdet samt en højestegrænse på konsultationshonorarer. Det var praksis med en væsentlig overskridelse på områderne, men overskridelserne måles ikke helt retfær-
digt, fordi gennemsnittet (aktivitetsniveauet) i år var lavere end sidste år. Så selv om de nu ramte praksis faktisk havde reduceret kraftigt i forhold til året før, fordi de havde fået advarsel, kom de alligevel til at ligge højere. Rigtigt mange praksis ligger meget lavt i aktivitetsniveau, og det rammer nu praksis, der følger DSAM s vejledninger slavisk. En anden ting er, at når disse praksis nu får højestegrænse, bliver gennemsnittet næste år endnu lavere. Det betyder så, at endnu flere praksis vil komme til at ligge for højt og så ender det med, at de lavest omsættende praksis sætter dagsordenen, og det er bestemt ikke rimeligt. Afslutning Det sidste halve år har været meget hårdt for PLO. Vi prøver at rejse os og samle vores forening igen. Mange er meget skuffede og med rette. Det var en meget kedelig afslutning på et enormt flot sammenhold, da konflikten stod på sit højeste. Dønningerne har ikke lagt sig. 1100 medlemmer af Spral viser tydeligt de frustrationer, der fortsat er. Debatten på Facebook er undertiden fjendtlig. Vi må nu se fremad. Overenskomstforhandlingerne sker i et meget fornuftigt klima, hvor man tager hensyn til hinanden. Sådan er det jo, når sejrherrene forhandler freden så er man altid overbærende, og det må vi så være tilfredse med. PLO må også i gang med at se indad. Der skal en modernisering til. Der skal genindføres et demokrati. Repræsentantskabet skal repræsentere medlemmerne, og der skal et generationsskifte til. PLO-Nordjylland vil forsøge at øge vores repræsentation i bestyrelsen for at fremme Vandkantsdanmarks interesser og behov. Vi vil forsøge at få en dialog med det nye regionsråd om at få løst rekrutteringen i Region Nordjylland i et ligeværdigt samarbejde. Som det er gået hidtil, kommer vi ingen vegne. Dette er min sidste beretning. Det er nu vigtigt at lade yngre kræfter komme til. Jeg vil som tidligere slutte af med at takke direktør Ole Sørensen og Gitta Kristensen for et helt fantastisk samarbejde. Kaj Bernth Formand for PLO-Nordjylland