KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard, V vedrørende sundhedshus i Valby Medlem af Borgerrepræsentationen Cecilia Lonning-Skovgaard, V har i e-mail af den 7. marts 2016 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundhedshuset i Valby. 16-03-2016 Sagsnr. 2016-0038559 Dokumentnr. 2016-0038559-2 Sagsbehandler Helene Bothilde Rønne Spørgsmål 1. Hvilket af de nuværende sundhedshuse eller forebyggelsescentre betjener borgere i Valby? 2. Fungerer betjeningen af borgere i Valby efter hensigten? 3. Er der planer om ændringer af sundhedshuset, herunder at oprette et selvstændigt hus eller center i Valby? Svar 1. Hvilket af de nuværende sundhedshuse eller forebyggelsescentre betjener borgere i Valby? Borgerne i Valby er tilknyttet sundhedshuset på Vesterbro, som ligger på Vesterbrogade 121. 2. Fungerer betjeningen af borgere i Valby efter hensigten? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at betjeningen af borgere i Valby fungerer efter hensigten i den forstand, at sundhedshuset modtager ligeså mange borgere fra Valby som fra Vesterbro, og at lægerne i Valby henviser ligeså mange borgere til sundhedshuset som lægerne på Vesterbro. Forebyggelsescentret tilbyder rygestop på lokale adresser i Valby, når der er behov herfor. 3. Er der planer om ændringer af sundhedshuset, herunder at oprette et selvstændigt hus eller center i Valby? For alle byens fem sundhedshuse gælder det, at der er potentiale for at tænke forebyggelsen endnu tættere på borgerne og deres hverdag. Blandt andet derfor har Sundheds- og Omsorgsudvalget den 28. januar 2016 sat en ny retning for sundhedshusene. Det er forventningen, at ændringerne træder i kraft senest den 1. juli 2016. Med den nye retning flyttes størstedelen af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse vedrørende alkohol, rygning, kost og motion samt psykisk sundhed, fra sundhedshusene ud lokalt i borgerens nærmiljø på nye arenaer, fx på arbejdspladser. Afdeling for Folkesundhed Sjællandsgade 40, byg. I, 3. sal 2200 København N Telefon 3530 3527 Mobil 5338 9097 E-mail SC03@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290359 www.kk.dk
Den nye retning ændrer ikke på antallet af sundhedshuse. Fremadrettet bliver omdrejningspunktet for de fem sundhedshuse borgernes behov for genoptræning og patientrettet forebyggelse samt ældre med brug for medicinsk behandling. Hermed skærpes sundhedshusenes profil, og indsatserne bliver målrettet borgernes behov før og efter hospitalsforløb samt ved kronisk sygdom. Der etableres samtidigt et bydækkende center for diabetes, da antallet af københavnere med diabetes forventes fordoblet, så der i 2040 er 51.500 københavnere med diabetes. Det er endnu ikke besluttet, hvor centret skal placeres. For yderligere information henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning vedr. fremtidens sundhedshuse af 28. januar. Indstillingen er vedlagt her. Katja Kayser /Katrine Schjønning Side 2 af 2
SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET REFERAT for mødet den 28.01.2016, kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 Fremtidens sundhedshuse (2015-0244127) 2
SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende forslag til den fremadrettede organisering og profil for sundhedshusene i København. Indstilling Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender: 1. forslag til den fremadrettede organisering og profil for sundhedshusene i København 2. ny retning for den borgerrettede forebyggelsesindsats, hvor fokus flyttes fra individrettede tilbud til strukturelle indsatser 3. at der etableres et center for diabetes i København, og at de afsatte midler til diabetesindsatsen omdisponeres hertil. Problemstilling Alle sundhedshusene har i dag flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus, og tilbuddene spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse til genoptræning og sygepleje. Siden etableringen er sundhedshusenes opgaveportefølje vokset betragteligt. Det betyder, at sundhedshusene i dag har så bred en profil, at det kan være svært at målrette og matche nye behov. Forvaltningen foreslår derfor, at sundhedshusenes profil omlægges, således at den borgerrettede forebyggelse flyttes fra sundhedshusenes forebyggelsescentre og ud i borgernes nærmiljø. Samtidig foreslås det, at diabetesindsatsen samles i et nyt center for diabetes. Løsning Sundhedshusene har siden 2009 samlet store dele af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lovpligtige opgaver på sundhedsområdet. Alle sundhedshusene har flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus samt tilbud, der spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse, genoptræning til sygepleje. Side 2
Udviklingen på sundhedsområdet i det seneste årti er karakteriseret af en øget grad af specialisering på sygehusene og af, at flere og mere komplekse opgaver er lagt ud i det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Den demografiske udvikling i København samt den forventede stigning i kroniske sygdomme vil medvirke til at sætte det nære sundhedsvæsen under pres, og langt flere borgere end i dag vil i fremtiden skulle have kommunale tilbud. Herudover har København en stor og voksende udfordring med den sociale ulighed i sundhed, som sundhedshusene i deres nuværende form ikke har vist sig at være en løsning på. København har som landets største kommune mulighed for at være i front og sætte sit præg på den nationale dagsorden på sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen samt nytænke og udvikle løsninger til gavn for københavnerne og i sidste ende også borgere i andre kommuner. Samtidig har København helt særlige muligheder for at komme med sine egne svar på udfordringerne og gå forrest, når det kommer til diabetes samt borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Ønsker København at opfylde denne ambition er det nødvendigt at flytte fokus fra individuel til strukturel forebyggelse, og møde borgerne der, hvor de lever deres liv. Samtidig skal vi sikre de rette indsatser til de borgere, som har behov for behandling og støtte til at mestre livet uanset diagnose. a) at omdrejningspunktet for de fem sundhedshuse bliver borgernes behov for c) at der etableres et center for diabetes i København. a. Fem lokale sundhedshuse målrettet den patientrettede indsats Prognoser viser, at København vil få flere multisyge borgere og ældre medicinske patienter, som lever længere end i dag. Der forventes en fortsat stigning i genoptræningsplaner fra hospitalerne, og der er nationalt et stigende fokus på træning før eller i stedet for operation. Denne udvikling på trænings- og rehabiliteringsområdet kalder på sammenhæng til den patientrettede forebyggelse som fx diætist-, rygestop- og patientundervisning. Det er en sammenhæng, som er vanskelig at skabe systematisk i dag, fordi sundhedshusene har en så differentieret opgaveportefølje. For at støtte københavnerne i bedst muligt at mestre deres sygdom og fokusere på de udfordringer, der er forbundet med at være syg eller leve med sygdom, foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at sundhedshusenes profil skærpes og målrettes den patientrettede indsats - før og efter hospitalsforløb og ved kronisk sygdom. Indsatsen skal samtidig kobles tæt til træningsområdet. Forebyggelsescentrene fusioneres med træningscentrene og størstedelen af den borgerrettede forebyggelse fjernes fra sundhedshusene og konverteres til mere strukturelle indsatser (jf. nedenfor). Med hensyn til de eksisterende stressklinikker samt de indsatser, der leveres til borgere i den beskæftigelsesfremmende indsats, samles disse i en eller flere bydækkende enheder, hvorfra indsatsen kan tilbydes lokalt i bydelene via en udgående funktion. Side 3
b. Omorganisering af den borgerrettede forebyggelse - ud til borgerne Forebyggelsescentrene har i dag en lang række borgerrettede tilbud vedrørende alkohol, rygning, kost og motion samt psykisk sundhed, som hver især er meningsfulde for de borgere, der modtager dem. Der er imidlertid tre grundlæggende udfordringer ved den eksisterende organisering af den borgerrettede forebyggende indsats, jf. bilag 1: Dækningsgraden er for lav, og det er en udfordring, at det kun er en lille andel af målgruppen, der nås gennem tilbuddene. Det vurderes ikke realistisk at nå dem alle ved blot at opskalere den eksisterende indsats Tilbuddene rammer ikke i tilstrækkelig grad dem, der har de største behov, idet det er svært at styre, hvem der kommer ind i tilbuddene, da de fleste er henvist via egen læge eller selv henvender sig på baggrund af en relativ åben oplysnings- og rekrutteringsindsats. Når borgeren først har henvendt sig, er der samtidig begrænsede muligheder for at differentiere indsatsen endsige afvise nogen på baggrund af uddannelsesniveau/ressourcer eller lignende Den nuværende organisering med den borgerrettede forebyggende indsats bredt ud på fem forebyggelsescentre vanskeliggør metodeudvikling og erfaringsudveksling på tværs og dermed den løbende kvalitetsudvikling af indsatser og tilbud til borgerne. Samtidig vanskeliggør det en samlet prioritering af de væsentligste mål-grupper i forhold til ulighed. Hvis københavnernes sundhed og livskvalitet for alvor skal rykke sig, er der behov for, at omdrejningspunktet for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er borgernes hverdagsliv. Der er behov for at skifte retning på det borgerrettede forebyggelsesområde. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at den borgerrettede forebyggelse omorganiseres, således at de eksisterende individrettede tilbud flyttes ud af den nuværende organisering i forebyggelsescentrene til fordel for en mere strukturel indsats, hvor aktiviteter og indsatser foregår i borgernes lokalmiljø det kan være der, hvor de bor eller på deres arbejdspladser eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Det vil ske på bekostning af nogle af de eksisterende individrettede tilbud. Arbejdet vil foregå efter en flerstrenget strategi målrettet udvalgte målgrupper og samarbejdspartnere. Det kunne fx være rygestoptilbud på en arbejdsplads samtidig med at arbejdspladsen parallelt hermed arbejder med røgfri arbejdstid. Det foreslås, at den strategiske planlægning, metodeudvikling og evaluering centraliseres med henblik på at styrke den strukturelle forebyggelse. Der vil i højere grad blive arbejdet med fx partnerskaber med civilsamfundet og interesseorganisationer, understøttende undervisningsmateriale samt kompetenceudvikling af frontpersonale med henblik på tidlig opsporing og støtte. Medarbejdere fra forebyggelsescentrene vil fremadrettet indgå i én enhed, hvorfra de kan køre ud og møde borgerne der, hvor de er, samt understøtte de eksisterende fællesskaber og arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme via andre forvaltninger, på nye arenaer og på arbejdspladser. Det betyder, at medarbejderne kan Side 4
fordele deres tid mere fleksibelt og fx sidde ude i et lokalt boligområde eller på et bibliotek to dage om ugen. Det betyder samtidig at langt flere borgere vil få gavn af de forebyggende tilbud end de, som i dag kommer i de fem sundhedshuse. Konkrete konsekvenser for eksisterende borgerrettede aktiviteter Samlet set vil ovenstående medføre følgende for de eksisterende aktiviteter i forebyggelsescentrene: Aktiviteter i forebyggelsescentrene Ny organisering Patientrettet forebyggelse Forbliver i lokale sundhedshuse/center for diabetes Center for Børn og Unges Sundhed Udskilles til specialiseret hus Beskæftigelsesindsats Forankres i 1 sundhedshus Stressklinikker Forankres i 1-2 sundhedshuse Rygestopkurser Forankres centralt, leveres på lokale arenaer Øvrige borgerrettede aktiviteter Forankres centralt, leveres på lokale arenaer Kapacitets- og ejendomsbudget placeringer De borgerrettede aktiviteter, som vil blive omfattet af den nye retning fremgår af nedenstående oversigt. Forebyggelsesindsatsen skal planlægges nærmere, og der vil være mulighed for at afsøge nye veje ligesom det skal afklares, hvilke indsatser der kan fortsætte, og hvilke der skal tænkes på en ny måde. Indsatsen vil dog som udgangspunkt altid indebære, at der arbejdes samtidigt på et politisk, strukturelt og individuelt niveau. Borgerrettede aktiviteter Motion og kost i dit forebyggelsescenter Etniske sundhedsformidlere Sundhed på dit sprog Side 5
Motion XL Rygestopkurser Røgfrit København Administration og koordinering Samtaler om sundhed Sammen om sundhed Samtaler om alkohol Aktiv udslusning Udsatte borgere Rådgivning og støtte til unge mødre i Sydhavnen Hjælp til sårbare unge med misbrugsudfordringer på ungdomsuddannelser Sundhed for dig Borgere med sindslidelser Hjælp til sårbare unge Mental sundhed og fastholdelse i uddannelse c. Etablering af et center for diabetes Antallet af borgere i København med diabetes forventes fordoblet fra 25.000 til 51.500 i 2040. En analyse fra Københavns Universitet fra november 2015 viser samtidig, at selv om næsten alle diagnosticerede modtager behandling, er det kun ca. halvdelen, der når deres behandlingsmål. København har en enestående mulighed for at udnytte sin størrelse og sin geografi, således at flere borgere med kronisk sygdom kan modtage et specialiseret tilbud. Nogle diagnoser kræver specielle kompetencer og muligheden for at rekruttere specialistprofiler. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har allerede etableret flere specialtilbud, når det gælder borgere med cancer, borgere med behov for neurorehabilitering og borgere med ryg- og nakkediagnoser. Diabetes er en kompliceret sygdom, der påvirker mange aspekter af hverdagslivet. Et specialiseret center for diabetes, hvor alle diabetesindsatser er samlet kan i højere grad: Hjælpe københavnere med diabetes til at leve bedst muligt med deres sygdom Side 6
Sikre at københavnere med diabetes inddrages i eget forløb og er informeret om paletten af tilbud Udvikle differentierede tilbud målrettet københavnere med særlige behov Sikre fastholdelse i diabetesforløbene Måle kvaliteten af indsatserne Være drivkraft i forhold til koordinering af tværsektorielt samarbejde Være et fyrtårn inden for udvikling og afprøvning af nye modeller for rehabilitering og støtte. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor at etablere et center for diabetes efter inspiration fra Center for Kræft og Sundhed København. I første omgang skal huset varetage de samme opgaver, som varetages på diabetesområdet i dag og med de samme ressourcer, hvor der er ca. 1.000 forløb årligt. Økonomi Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser, idet omorganiseringen forventes at kunne holdes inden for den eksisterende ramme. Videre proces Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder indstillingen, orienteres ledere i sundhedshusene og SUF MED den 29. januar og medarbejdere i sundhedshusene og arbejdsplads-med den 1. februar 2016. Herudover udarbejder forvaltningen konkrete Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive forelagt et mere udførligt forslag til den fremadrettede organisering af den borgerrettede forebyggelsesindsats, herunder økonomi og udmøntning til godkendelse i foråret 2016. Beslutning Indstillingen blev godkendt BILAG 1. Borgerrettet forebyggelse Dækningsgrader og social profil Side 7
9 1. BORGERRETTET FOREBYGGELSE DÆKNINGSGRADER OG SOCIAL PROFIL
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette notat redegør for dækningsgrader og social profil i den del af sundhedshusenes indsats, som samlet betegnes borgerrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse består hovedsagelig af indsatser rettet mod personer med risikoadfærd i forhold til: Rygning Alkoholmisbrug Overvægt 22-01-2016 Sagsnr. 2016-0016433 Dokumentnr. 2016-0016433-1 Sagsbehandler Claus Bo Hansen Notatet er baseret på aktivitetstal fra forebyggelsescentrene samt fremskrivninger og dækningsgrader udarbejdet i forbindelse med en større analyse om sundhedshusene, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdede primo 2015. Hovedkonklusion Den borgerrettede forebyggelse har generelt lave dækningsgrader. Indsatserne i relation til både rygning, alkoholforbrug og overvægt har i alle tilfælde dækningsgrader under 2 pct. Generelt ses i de fleste forløbstyper en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og en lidt mindre udtalt overrepræsentation af personer med længerevarende uddannelse. Omvendt ses en underrepræsentation af personer med kort uddannelse blandt deltagerne sammenlignet med tilbuddenes samlede målgruppe i København. Det gælder dog ikke rygestoptilbud, hvor de lavest uddannede er underrepræsenteret. Dækningsgrader i borgerrettet forebyggelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i starten af 2015 estimeret dækningsgraderne i den borgerrettede forebyggelse ved at sammenholde forebyggelsescentrenes aktivitetstal med nationale fremskrivninger indtil 2020 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, samt tal fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Forebyggelsescentrenes dækningsgrader udtrykker, hvor stor en andel af centrenes samlede målgrupper, som rent faktisk har deltaget i et tilbud i forebyggelsescenteret. Selvom udregningen af dækningsgraderne er behæftet med en vis usikkerhed, så peger resultaterne på, at forebyggelsescentrenes dækningsgrader er meget lave i forhold til KRAM-faktorerne. Således ses dækningsgrader på mellem 0,3 og 2 pct. af de samlede målgrupper for indsatserne i den borgerrettede forebyggelse: Omkring 1,9 pct. af rygerne i Købehavn har modtaget et rygestopkursus fra kommunen i 2015 Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40, Bygning G, 3. sal 2200 København N Telefon 3530 3759 E-mail CF71@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290458 Side 9
Cirka 0,3 pct. af københavnere med storforbrug af alkohol har deltaget i en samtale om alkohol med forebyggelsescenteret i 2015 Omkring 1,8 pct. af overvægtige har deltaget i relevant forløb i sundhedshus. I tabellen nedenfor listes målgruppernes samlede størrelse, dækningsgrader samt de forventede udviklinger i hver målgruppe. Dækningsgrader Risikofaktor Andel med risikabel adfærd Rygning 17 % af borgerne i København, ca. 97.000 personer (2014) Alkohol 23 % i København som har et storforbrug *, ca. 100.000 personer 20 % som rusdrikker **, ca. 90.000 personer Dækningsgrad i dag Omkring 1,9 % af samtlige rygere i København i forløb i sundhedshusene 1.844 personer har benyttet et rygestoptilbud i sundhedshusene i København i 2015 Omkring 0,3 % af gruppe med storforbrug har deltaget i samtale 256 personer deltog i samtaler om alkohol i 2015 Forventet udvikling Forventet fald i andel af rygere: Svagt fald i andel storrygere (>15cigaretter) Kraftigere fald i andel smårygere (mod 2020) Der forventes en fortsat stigning i andelen, der har et kritisk alkoholforbrug (mod 2020) Overvægt 41 % overvægtige (BMI>25) i København (2010) Omkring 1,8 % af overvægtige har deltaget i relevant forløb i et sundhedshus Der forventes en jævn svag stigning i andelen af moderat overvægtige (mod 2020) 1.871 personer har deltaget i samtale om sundhed i 2015 426 personer har deltaget i et motion-xl forløb i 2015 Der forventes en relativt set lidt kraftigere stigning i andelen af svært overvægtige (mod 2020) 1.050 har påbegyndt et MKDF-forløb (motion og kost) i 2015 * Storforbrug betyder, at der drikkes mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. ** At rusdrikke betyder at drikke 5 genstande eller mere ved samme lejlighed. Tabellen bygger på nationale fremskrivninger indtil 2020 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, samt tal fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Social profil I nedenstående tabel ses en fordeling på uddannelseskategorier af borgerne i udvalgte indsatser i relation til sundhed og overvægt sammenlignet med en udannelsesprofil for alle overvægtige københavnere Side 2 af 4 Side 10
(BMI< 25). Tabellen bør tolkes med varsomhed grundet varierende datakvalitet på tværs af forebyggelsescentrene. Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: XL-forløb, samtaler om sundhed, MKDF XL-forløb Samtaler om sundhed MKDF (motion og kost) Uddannelsesprofil alle overvægtige i København Grundskole (kun folkeskole) 39 % 43 % 34 % 25 % Kort uddannelse (gymnasiale, 17 % 18 % 17 % 39 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 44 % 39 % 48 % 36 % Kilde: Social profil for forebyggelsescentrene 2014 og Danmarks Statistik. Tabellen viser en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og personer med længerevarende uddannelse på bekostning af personer med kort uddannelse blandt deltagerne i alle forløbstyper sammenlignet med den samlede population af overvægtige i København. I tabellen nedenfor ses tilsvarende uddannelsesfordelinger for personer, som har deltaget i samtaler om alkohol i København sammenlignet med alle storforbrugere af alkohol i København (overskrider alkoholgrænsen). Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: Samtaler om alkohol Samtaler om alkohol Uddannelsesprofil alle storforbrugere af alkohol i København Grundskole (kun folkeskole) 25 % 20 % Kort uddannelse (gymnasiale, 17 % 40 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 58 % 40 % Kilde: Social profil for forebyggelsescentrene 2014 og Danmarks Statistik. Også i relation til samtaler om alkohol ses en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og personer med længerevarende uddannelse på bekostning af personer med kort uddannelse. I tabellen nedenfor ses afslutningsvis uddannelsesfordelinger for personer i rygestoptilbud i København sammenlignet med alle rygere i København (ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Side 3 af 4 Side 11
Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: Rygestoptilbud Rygestoptilbud Uddannelsesprofil alle rygere i København Grundskole (kun folkeskole) 16 % 34 % Kort uddannelse (gymnasiale, 39 % 45 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 45 % 21 % Kilde: Rygestopbasen og Danmarks Statistik. I relation til rygestop ses, at deltagere med udelukkende grundskole er underrepræsenteret primært på bekostning af højtuddannede. Side 4 af 4 Side 12