Helsingør Kommune. December 2016 MILJØVURDERING AF LOKALPLAN MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 41 HELSINGØR KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Tillægsdagsorden Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Odsherred Kommune. Maj Miljøvurdering af lokalplan for udvidelse af H. Lundbeck A/S, Lumsås Odsherred Kommune

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Afgørelse om at forslag til kommuneplantillæg ikke udløser krav om miljøvurdering.

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

Miljøscreening af. Måned, Årstal Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Miljøscreening. Kommuneplantillæg nr. 6 for kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup

Miljøscreening Ophævelse af Lokalplan B12-1

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Hvidovre Kommune. September 2016

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

SCREENING FOR MILJØVURDERING. Forslag Lokalplan 9.8 og forslag Kommuneplantillæg 2 Hjørnegrunden 2018

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Plan og Erhverv,

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Miljørapport. Miljørapport af forslag til lokalplan 433 Markedspladsen i Hillerød

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Planens navn. Planens fakta: Byg, Plan og Erhverv

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Miljøscreening af. Forslag til. Rammelokalplan for Assens Midtby og nære omgivelser

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

AFGØRELSE OM MILJØVURDERING AF. Forslag Lokalplan 9.8 og forslag Kommuneplantillæg 12 - Hjørnegrunden 2018

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

NOTAT Miljøscreening Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017)

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Støj fra vedligehold af banerne ikke giver anledning til væsentlige gener.

1 - Tillæg til spildevandsplan - ændret tidsplan for p

Forslag til kommuneplantillæg nr. 019 Overførelse af ejendom fra sommerhusområde S 6.1 til fritidsområde LF 6.4

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

VVM Myndighed. Basis oplysninger

Screening af Vandforsyningsplan

Screening Lokalplanforslag Offentlig og privat service ved Tøndervej

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Forslag til Kommuneplantillæg. Hyldagerkvarteret

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

SCREENING AF PLANER OG PROGRAMMER

Screeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven

Skema til projektafgrænsning

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Sammenfattende miljøredegørelse

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv Planens fakta:

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

NOTAT LÆSEVEJLEDNING. C: Miljøscreening Følgende miljøparametre vurderes i miljøscreeningen:

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Kommuneplan for Odense Kommune

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 1. juli 2014 til 26. august SKANDERBORG KOMMUNE

Screening. Rømø. Lokalplanforslag , Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen

Forslag til kommuneplantillæg 23 og lokalplanforslag 3.48 for almene boliger på Samsøvej.

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Screening for miljøvurdering

Screening for miljøvurdering Forslag til Lokalplan 76 for en udvidelse af Dragør Badehotel med tilhørende kommuneplantillæg

Screening for Miljøvurdering. Lokalplan 1086 for kunstgræsbane ved Hedensted Centret med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Tillæg 28 til Kommuneplan Tradium, Vester Allé. Status: Vedtaget

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Ansvarlig sagsbehandler

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 70

Kommuneplantillæg nr. 40 Boliger ved Langelinie i Stege

Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: Sagsnr.:

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr.

Kommuneplantillæg FORSLAG. Til politisk behandling

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Lokalplan nr Område til idrætsformål i Vester Hassing. Nord. Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV

Miljøscreening. Lokalplan nr Boligområde ved Solbakken, Aarup

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Transkript:

Helsingør Kommune December 2016 MILJØVURDERING AF LOKALPLAN 1.167 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 41 HELSINGØR KOMMUNE

PROJEKT Miljøvurdering af Lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej med tilhørende kommuneplantillæg Helsingør Kommune Projekt nr. 223613 Version 8 Dokument nr. 1222012603 Udarbejdet af CSU/ETD/LKR Godkendt af LLG NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI E:csu@niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk M: 20198767

INDHOLD 1 Ikke teknisk resumé... 1 2 Indledning... 3 2.1 Indholdet i miljøvurderingen... 3 3 Lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej... 5 3.1 Lokalplanens formål og indhold... 5 4 Afgrænsning af miljøvurderingen... 5 4.1 Metode... 5 5 Miljøvurdering... 6 5.1 Vurdering i forhold til eksisterende miljømålsætninger... 6 5.2 Vurdering af indvirkning på de enkelte miljøparametre... 6 5.2.1 Indendørs støjpåvirkning, støj og vibrationer... 6 5.2.2 Trafik, herunder trafikafvikling og trafikrelateret støj samt parkering. 8 5.2.3 Sikkerhed/risiko for ulykker... 9 5.2.4 Kulturhistoriske værdier... 9 5.2.5 Visuel effekt, herunder lys/refleksioner, kystnærhedszone, landskabelige interesser og skovbyggelinje... 9 6 Alternativer herunder 0-alternativet... 10 7 Afværgeforanstaltninger... 10 8 Overvågning... 11 9 Referencer... 12 Helsingør Kommune: 1.35

1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Helsingør Kommune ønsker at etablere et nyt stadion, der opfylder DBU s krav til 1. divisionsfodbold i form at en kunstgræsbane med belysning og tilhørende tribuner i den eksisterende Helsingør Idrætspark på Gl. Hellebækvej 63-65, hvor Helsingør-Hallerne er lokaliseret. Kommunen har derfor udarbejdet forslag til lokalplan 1.167 med tilhørende kommuneplantillæg, der muliggør dette. På sigt ønsker Helsingør Kommune at samle en række idrætsfaciliteter i et større idrætscenter på stedet, og dermed give bedre betingelser for udvikling af både elite- og breddeidræt samt kunne anvendes af skoler og institutioner. Denne vision indgår ikke i miljøvurderingen. I henhold til miljøvurderingsloven er der udført en vurdering af de sandsynlige indvirkninger som lokalplantillægget med tilhørende kommuneplantillæg kan medføre på miljøet. Der er indledningsvist udført en scoping, dvs. en afgrænsning af de miljøforhold, der skal vurderes. Scopingen viste, at nedenstående emner kan blive påvirket, hvorfor de er behandlet og vurderet i denne miljørapport: Støj og indendørs støjpåvirkning Trafik, herunder trafikafvikling, trafikrelateret støj, parkering, sikkerhed/risiko for ulykker Kulturhistoriske værdier Visuel effekt, herunder arkitektonisk og landskabelige udtryk, skovbyggelinje, kystnærhedszone og lys/refleksioner Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med planstrategi, klimatilpasningsstrategi og den overordnede spildevandsplan. Der skal dog udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Det forventes ikke at lokalplanen vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. I den videre udformning af stadion skal være fokus på minimering af støjgener i omgivelserne fra fodboldkampe. Udbygning af Helsingør Idrætspark med et stadion vil ikke medføre væsentlige mere trafikbelastning end ved store arrangementer i Helsingør-Hallerne. Der forventes nogenlunde lige mange tilskuere. Udbygning af idrætsparken vil medføre flere arrangementer, men ikke flere besøgende på en gang. Dermed ændres de trafikale problemstillinger ikke væsentligt. Helsingør Idrætspark har allerede i dag bygninger som er op til 15 meter høje, og det vurderes derfor ikke at medføre væsentlige påvirkninger at lokalplanen muliggør flere høje bygninger. De 45 meter høje lysmaster vil være synlige i et større område, især når anlægget er tændt. Lysanlægget vi således medføre visuelle påvirkninger i et større område, og det vil være synligt fra områder, der er udpeget som kulturmiljø og med landskabelige interesser. Miljøvurderingen af lokalplanen bygger på eksisterende viden, og i forbindelse med udvikling af et projekt, der skal realiseres, udestår et antal nærmere analyser af trafik og 1

parkering for at vurdere trafikafvikling, påvirkning af sikkerhed og trafikkens støjpåvirkning, samt nødvendige anlægstekniske foranstaltninger. Der udestår desuden beregninger af støj fra stadion mv. for at vurdere konsekvenserne og effekt af afværgeforanstaltninger. Der er ikke gennemført visualiseringer af anlægget. Påvirkning af de visuelle forhold er således foreløbigt vurderet. 0-alternativet er defineret som den situation, hvor der ikke laves en ny lokalplan, og hvor Lokalplan nr. 1.35 Helsingør Idrætspark er gældende plangrundlag. Anvendelsen af området fortsætter som nuværende og påvirkninger i form af støj, lys og trafik samt de visuelle forhold forventes ikke væsentligt ændret. Der har været arbejdet med en alternativ placering på det nuværende Helsingør Stadion på Nordre Strandvej 11. Efter en indledende vurdering af forholdene, blev alternativet fravalgt på grund af manglende muligheder for at udbygge området tilstrækkeligt. Der er ikke opstillet konkrete afværge/afbødende foranstaltninger, da lokalplanen alene beskriver rammer og målsætninger for et kommende anlæg. Ligeledes er der ikke fundet anledning til at iværksætte overvågning, ud over den almindelige kommunale tilsynsforpligtigelse. 2

2 INDLEDNING Helsingør Kommune ønsker at etablere et nyt stadion på Gl. Hellebækvej 63-65, der opfylder DBU s krav til et stadion for 1. divisionsfodbold i form at en kunstgræsbane med belysning og tilhørende tribuner, hvor andre idrætsaktiviteter kan indgå i tribuner/tilskuerafsnit. Efterfølgende er der en vision om, at flytte en række aktiviteter i form af badmintonbaner og salonskyttehus fra Nordre Strandvej. Denne eventuelt senere flytning skal ske som en del af en større helhedsplan, hvor Helsingør Idrætspark i faser udbygges til at favne nuværende og andre fremtidige behov for idrætsfaciliteter. Denne vision er ikke omfattet af lokalplanen og denne miljøvurdering. I forbindelse med etablering af et nyt stadion ved Helsingør Idrætspark på Gl. Hellebækvej 63-65, har Helsingør Kommune besluttet at udarbejde en lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej med tilhørende kommuneplantillæg /1/. Lokalplanen giver udelukkende mulighed for at etablere et 1. divisionsstadion, og den nødvendige til parkering i området. Øvrige aktiviteter, som er omfattet af den videre vision, skal efterfølgende behandles særskilt såfremt de skal flyttes til området. Området hvor der skal etableres stadion anvendes i dag til idrætspark og omfatter bl.a. en række udendørs fodboldbaner/rugbybane, håndboldhal med omklædningsfaciliteter, floorball, petanquebane, mindre klubhuse, café mv. Lov om miljøvurdering af planer og programmer /2/ indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Helsingør Kommune har vurderet, at lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering om planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering af lokalplaner, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, da disse antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen er omfattet af bilag 4 pkt. 10 b): Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. For at afdække, hvilke områder miljøvurderingen i den lovmæssige miljørapport skal omfatte, er der foretaget en scoping/afgrænsning /3/, som fastlægger omfanget af miljøvurderingen. Ved revision af eksisterende lokalplaner er det kun ændringerne i planen, der kræver en miljøvurdering. 2.1 Indholdet i miljøvurderingen Ifølge 7 og bilag 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal en miljørapport indeholde følgende elementer: En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer. De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling hvis planen ikke gennemføres. 3

Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter Fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Habitatdirektivet (92/43/EØF). De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. 9, stk. 2, og 11 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Miljøvurderingen omhandler parametre inden for det brede miljøbegreb, og desuden er miljøvurderingen udarbejdet på et detaljeringsniveau, som er i overensstemmelse med lokalplanens planlægningsniveau. Denne miljøvurdering er foretaget på baggrund af eksisterende og tilgængeligt materiale. Der er ikke tilvejebragt nye registreringer eller lignende i vurderingsarbejdet. Pålideligheden i materialet knytter sig således til kvaliteten af de anvendte og tilgængelige data. 4

3 LOKALPLAN 1.167 STADION VED GL. HELLEBÆKVEJ Lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej med tilhørende kommuneplantillæg/1/ muliggør etablering af 1. divisionsstadion på Helsingør Idrætspark, samt etablering af den nødvendige parkering i området. Eksisterende lokalplan /4/ omfatter Helsingør Idrætspark inkl. dele af golfbanen. Området ejes af Helsingør Kommune. Formålet med den eksisterende lokalplan er at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål samt sådanne private institutioner af almennyttig karakter, som kan finde plads i området i overensstemmelse med anvendelsen i dag. Den eksisterende lokalplan fastlægger bl.a. opdeling af området i arealer til idrætshal, boldbaner, parkering, klub- og foreningsformål og friarealer til uorganiseret friluftsliv m.v., herunder omfang og placering af bebyggelse og anlæg samt vej- og stiforhold. Den eksisterende lokalplan aflyses ikke, men der vil være bestemmelser som denne lokalplan vil træde i stedet for hvad angår opførelse af et nyt stadion inden for det angivne byggefelt samt anlæggelse af parkeringspladser og etablering af belysning inden for lokalplanområdet. 3.1 Lokalplanens formål og indhold Lokalplanen er udarbejdet med det formål at justere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplan 1.35 /4/, så det muliggøres, at der kan etableres et nyt stadion med indendørsfaciliteter og tribuneanlæg i området., der lever op til DBU s krav til et 1. divisions stadion. Lokalplanen skal derudover give mulighed for, at der inden for det markerede byggefelt kan opsættes belysningsmaster, der kan oplyse fodboldbanen samt etableres de nødvendige p-arealer inden for lokalplanområdet. Lokalplanen omfatter bl.a. forhold angående fodboldbane, bebyggelse, parkering, belysning, beplantning, terrænregulering, begrønning og vejadgang. 4 AFGRÆNSNING AF MILJØVURDERINGEN For at afdække, hvilke områder miljøvurderingen i den lovmæssige miljørapport skal omfatte, er der foretaget en scoping. I scopingen vurderes hvilke væsentlige hhv. negative og positive påvirkninger på miljøet en realisering af planen kan få. Scopingen er foretaget på lokalplanens ændringer i forhold til den eksisterende lokalplan 1.35 /4/. Scopingen viser, at lokalplanforslaget kan have væsentlig påvirkning på nedenstående emner, der derfor er behandlet og vurderet i denne miljørapport: Støj og indendørs støjpåvirkning Trafik, herunder trafikafvikling, trafikrelateret støj, parkering, sikkerhed/risiko for ulykker Kulturhistoriske værdier Visuel effekt, herunder arkitektonisk og landskabelige udtryk, skovbyggelinje, kystnærhedszone og lys/refleksioner 4.1 Metode Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig ind- 5

flydelse på miljøet. Miljøvurderingen tager metodemæssigt udgangspunkt i de retningslinjer, der følger af Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer /5/. For at afdække hvilke områder miljøvurderingen skal omfatte, er der som nævnt foretaget en scoping, som fastlægger omfanget af miljøvurderingen. Miljøvurderingen er herefter gennemført som en todelt vurdering af indvirkningerne på miljøet i forhold til lokalplanen. Indvirkninger på miljøet er vurderet i forhold til; eksisterende miljømålsætninger de miljøfaktorer, som er relevante ifølge scopingen. 5 MILJØVURDERING I dette afsnit beskrives og vurderes lokalplanens indvirkning på de miljøbeskyttelsesmål, som planen skal leve op til og de relevante miljøparametre. 5.1 Vurdering i forhold til eksisterende miljømålsætninger Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplan, planstrategi, klimatilpasningsstrategi og den overordnede spildevandsplan. Der skal dog udarbejdes tillæg til spildevandsplanen som fastholder området som separatkloakeret, idet størstedelen af arealerne for et nyt stadion ligger uden for spildevandsplanens område. 5.2 Vurdering af indvirkning på de enkelte miljøparametre 5.2.1 Indendørs støjpåvirkning, støj og vibrationer Nær lokalplanområdet er der en række beboelsesejendomme, som kan forventes at blive påvirket af støj. Der er en afstand i fugleflugtslinje til Hellebo Park nord for, på ca. 130 m og 120 m fra stadion til beboelse syd for på Hymersvej. Til bebyggelsen på Tårnhøjvej er der ca. 210 m og til Helsingør Ferieby er der ca. 200 m. Etablering af anlægget vil medføre støj i anlægsfasen. Støj fra anlægsarbejdet reguleres via miljøbeskyttelsesloven og i byggetilladelsen. Støjen fra byggeriet reguleres efter Helsingør Kommunes forskrift: Begrænsning af støj, vibrationer og støv ved bygge og anlægsarbejde /6/. Anvendelse af støjende maskiner vil ske i dagtimerne og ikke om natten. Anlægsarbejdet vurderes at kunne overholde den kommunale forskrifts grænseværdier for støj og vibrationer. Anlægsperioden vurderes at kunne holdes inden for 1/2-3/4 år. Anlæg inden for rammerne at lokalplanen vurderes dermed at kunne gennemføres, så der ikke er væsentlig støjpåvirkning. I driftsfasen vil der være øget støjpåvirkning som følge af øget trafik og som følge af tilskuere og speaker over højttalere ved kampe og arrangementer. Der kan også forventes øget støj i forbindelse med tilskuernes ankomst til stadion og når stadion forlades (støj fra trafik, se nedenfor). Denne støj vurderes dog ikke at være væsentlig. Den nuværende støjpåvirkning vurderes primært at være knyttet til fodboldkampe på de eksisterende baner. Der forekommer støj i form af sparken til bolde, råb fra spillere og råb og klappen fra tilskuere. De fleste dage og de fleste tidspunkter på dagen, vil der ikke være væsentlige ændringer ift. støjniveauet, men den nye kunstgræsbane vil give 6

bedre muligheder for en større brug af banen året rundt. Dermed kan der forventes flere perioder med støj end i den nuværende situation. Antallet af divisionskampe vil være ca. 15 kampe indenfor sæsonen. Sæsonen løber over ca. 7 måneder. Et arrangement i forbindelse med en fodboldkamp varer ca. 3,5 timer. Kampene spilles typisk søndag eftermiddag eller en tidlig hverdagsaften. Enkelte kampe spilles som sene aftenkampe (typisk fra kl. 20). Det er desuden sandsynligt, at stadion også kan blive benyttet til træning. Støjen fra træning på stadion vurderes ikke at være forskellig fra støjen fra for den nuværende brug af Helsingør Idrætspark, og støjen vil i et eller andet omfang blive skærmet at tribunerne. Støjen fra en fodboldkamp vil afhænge af antallet af tilskuere og variere med stemningen til den enkelte kamp. Støjen er kendetegnet ved kortvarige støjpåvirkninger fra publikum og højttalere, eksempelvis i forbindelse med scoring af mål. Der foreligger ikke en vejledning om støj fra idrætsanlæg generelt. Udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger væsentlige støjgener fra virksomheder herunder støjende fritidsanlæg, er Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder (Støjvejledningen), der indeholder følgende vejledende støjgrænser for boligområder for åben og lav boligbebyggelse: Hverdage fra kl. 7-18: 45 db(a) Hverdage fra kl. 18 22: 40 db(a) Søndage fra kl. 7 18: 40 db(a) Heraf skal den støj som forekommer i dagtimerne (dvs. før kl. 18) midles over de mest støjbelastende 8 timer, imens den støj, der forekommer efter kl. 18 skal midles over 1 time. Natur- og Miljøklagenævnet gør i en afgørelse /7/opmærksom på, at nævnet er af den opfattelse, at støj fra idræt eller større forsamlinger må betragtes som en anden type støj end virksomhedsstøj. Der kan på denne baggrund forventes mindre restriktive støjgrænser i forbindelse med bl.a. stadionanlæg. Miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3 /10/ giver kommunen mulighed for at meddele påbud om nedbringelse af støjulemper over for idrætsanlæg, hvis disse medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Der findes en række muligheder for at minimere støjgenerne, både ved den konkrete indretning af anlægget, heriblandt udformningen af det omgivende terræn. Påvirkningens væsentlighed vil afhænge af en række forhold, herunder den specifikke udformning af stadion med tribune og lydanlæg. En vejledende støjgrænse på 55 db(a) ift. kunstgræsbaner, der anvendes et stort antal gange om året, vurderes umiddelbart relevant /11/. Støjgrænsen vurderes relevant ud fra en antagelse om, at der generelt kan accepteres et højere støjniveau fra idrætsaktiviteter i forhold til støj fra industri. Det vurderes realistisk at overholde en støjgrænse på 55 db (A) ved de nærmeste beboelser, når der i den videre udformning af stadion er fokus på minimering af støjgener i omgivelserne. På den baggrund vurderes det at lokalplanen ikke vil medføre væsentlige støjgener i omgivelserne. 7

5.2.2 Trafik, herunder trafikafvikling og trafikrelateret støj samt parkering Lokalplanen vil have betydning for trafikken til og fra lokalplanområdet samt trafikbelastningen på Gl. Hellebækvej. Området trafikbetjenes fra Gl. Hellebækvej. Der er mulighed for at transportere sig til lokalplanområdet i privat bil, med tog til den nærliggende Højstrup st. eller Helsingør st. (ca. 2,2 km), med bus til stoppested på Gl. Hellebækvej og på cykel eller til fods ad stier. Et nyt stadion på det eksisterende Idrætsanlæg kan give anledning til en ændring i trafikforholdene i området ved større arrangementer. Der vil særligt før og efter kampe og større arrangementer opstå øget trafik på de omkringliggende veje, ligesom der i dag er ved store arrangementer i Helsingør- Hallerne. Der er i dag plads til 2.200 tilskuere ved maksimal belastning af Helsingør-Hallerne. Det svarer nogenlunde til det maksimale antal tilskuere ved store fodboldkampe på hjemmebane i 1. division. Lokalplanen vil således medføre en begrænset ændring i mængden af tilskuere i Helsingør Idrætspark, og dermed en begrænset ændring i den maksimale trafik og parkering til området. Ved anlæg af 1. divisions stadion i Helsingør Idrætspark nedlægges nogle af idrætsparkens eksisterende parkeringspladser. Der er i dag plads til ca. 475 parkerede biler idrætsanlæggets arealer ved store arrangementer. Lokalplanen sikrer, at der vil være 475 parkeringspladser i lokalplanområdet. Lokalplanen vil således ikke ændre væsentlig på parkeringsproblematikken i området. Lokalplanen fraviger kommuneplanens p-normfor idrætsanlæg. Stadionbyggeriet på Helsingør Idrætspark er atypisk i forhold til at efterleve kommunens parkeringsnorm, hvorfor parkeringsnormen i denne lokalplan fraviges. Fravigelsen begrundes med tilstrækkelig parkeringskapacitet til de enkelte sportsaktiviteter isoleret set. Forventeligt vil større aktiviteter kun være tidsmæssigt sammenfaldende i få tilfælde. Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt og uforholdsmæssigt at udlægge areal til parkeringspladser til de få situationer, hvor der vil være sammenfald af store parkeringskrævende aktiviteter. Hertil kommer, at stiforbindelsen til Ungdomsskolen/10. klasseskolen syd for lokalplanområdet, hvor der er ca. 150 parkeringspladser, opgraderes, og at der ved større arrangementer skiltes med denne parkeringsmulighed. Det betyder, at de tilskuere, der kommer til området via Esrumvej og Rasmus Knudsens Vej kan ledes til denne parkeringsplads. På den måde vil den gennemkørende og parkeringssøgende trafik i bydelen reduceres og trafiksikkerheden ikke mindst omkring stadionindgang øges. Aflastningen af parkeringsarealerne P1, P2 og P3 vil også mindske uhensigtsmæssig parkering på de mindre veje i området. Det vurderes, at den øgede trafik til Helsingør Idrætspark trods risiko for problemer med trafikafvikling og parkering ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af området. Der allerede i dag ind imellem trafik til store arrangementer i hallen og udbygning af området vil så medføre at det samme trafikale billede vil forekomme tiere end i den nuværende situation. 8

Lokalplanen vil give anledning til et ændret støjbillede i form af øget lastbiltrafik med varer til området og øget biltrafik. Der vurderes dog ikke at være væsentlige ændringer til dagligt. Der vil ved 1.divisionskampe og større arrangementer kunne forventes øget bil- og bustrafik som beskrevet oven for. Trafikken vil give anledning til støj for især de nærmeste bebyggelser og langs Gl. Hellebækvej. Det vurderes, at den øgede trafik i forbindelse med kampe og arrangementer kun vil betyde en begrænset stigning i det støjmæssige årsdøgnniveau i området, men medføre flere støjmæssige spidsbelastninger end i dag. 5.2.3 Sikkerhed/risiko for ulykker Det kan ikke afvises, at øget trafik kan have indflydelse på trafiksikkerheden på bl.a. Gl. Hellebækvej og kan medføre en øget risiko for ulykker. I takt med udbygningen af Helsingør idrætspark vil Helsingør Kommune derfor sikre forbedring af adgangsforholdene fra Gl. Hellebækvej på strækningen mellem Gefionsvej og idrætsparken i form af nye svingbaner, cykelstier og fortove. 5.2.4 Kulturhistoriske værdier Det vurderes, at lokalplanen ikke har betydning for fredede og bevaringsværdige bygninger. Nærmeste værdifulde kulturmiljø er omkring LO-skolen i en afstand på ca. 200 m. LO-skolen blev fredet i 2010 på grund af sin arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Ca. 400 m nordøst for Helsingør Idrætspark ligger samt fortidsmindet Lappestens batteri. Lokalplanområdet ligger uden for fortidsmindets beskyttelseslinje. Hele kystlinjen er i kommuneplanen udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdi (Kronborg bufferzone). Lokalplanområdet ligger uden for denne bufferzone. På denne baggrund vurderes det at lokalplanen ikke vil medføre væsentlig påvirkning af kulturhistoriske værdier. Den visuelle påvirkning på de kultuhistoriske værdier er vurderet sammen med øvrig visuel effekt herunder. 5.2.5 Visuel effekt, herunder lys/refleksioner, kystnærhedszone, landskabelige interesser og skovbyggelinje Lokalplanen vurderes som følge af opstilling af lysmaster på op til 45 m at medføre periodevis ændring af lysforholdene i og omkring området. Der er i dag allerede belysning på områdets grusbane samt banen ved siden af grusbanen. Der er således allerede i dag en lyspåvirkning af nærområdet, som dog ikke kan vurderes nærmere på det foreliggende grundlag. Byggeloven vil dog regulere belysningen fra de nye master således, at lyspåvirkningen i omgivelserne mindskes og ikke udgør en væsentlig negativ påvirkning af omgivelserne. Lokalplanen omfatter et areal inden for de kystnære dele af byzonen. Lokalplanen muliggør byggeri i byzonen, hvor der jf. 16 stk. 4 i Lov om planlægning /12/, er skærpede krav til visualisering af anlæggene i det omfang området opleves som en del af kysten. Kravet til visualisering af påvirkning i de kystnære dele af byzonen indebærer, at det i en tæt og sammenhængende bystruktur kun er for de dele af byen, der opleves som en del af kysten, der skal foretages en visualisering. I dette tilfælde vurderes det, at Helsingør 9

Idrætspark ikke opfattes som en del af kysten i Helsingør. Idrætsanlægget er placeret ca. 500 m fra kysten ovenfor den gamle kystskrænt langs nordkysten og mere end 2 km fra kysten ved bykernen og havnen, hvor der er bymæssig bebyggelse på hele strækningen mellem kysten og Helsingør Idrætsanlæg. Lokalplanen omfatter ikke områder udpeget med landskabelige interesser. Nærmeste område med særlig landskabelig interesse omfatter bl.a. dele af golfbanen og Teglstrup Hegn i en afstand på ca. 400 m, og desuden er kystlandskabet udpeget. Afstanden hertil er ca. 500 m. Lokalplanen giver mulighed byggeri i op til 15 meter og for etablering af 45 m høje lysmaster. Lokalplanområdet indeholder i forvejen byggeri med en højde på op til 15 m. Det vurderes derfor, at byggeri op til 15 meter ikke vil medføre væsentlige visuelle påvirkninger i omgivelserne. Byggeriet vil blive større, men det vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ændre den visuelle påvirkning væsentligt. Nye 45 m høje lysmaster vil være synlige for mennesker, der bor og færdes i nærområdet, især når anlægget er tændt. Anlægget vil ligeledes, om end i mindre grad, være synligt i større afstande afhængig af bebyggelse og de topografiske forhold. Lysanlægget vi således medføre visuelle påvirkninger i et større område, og det vil være synligt fra områder, der er udpeget som kulturmiljø og med landskabelige interesser. Nærmeste fredskov er en mindre skov mellem Marienlyst Slot og Helsingør Ferieby ca. 500 m fra området. Der er ca. 850 m til Teglstrup Hegn. Der er desuden skov umiddelbart syd og øst for arealet. Lokalplanområdet ligger inden for skovbyggelinje. Det vurderes at der skal søges om ophævelse/reduktion af skovbyggelinjen for at realisere projektet. Ophævelsen/reduktionen af skovbyggelinjen sker med hjemmel i planloven. Det er i givet fald Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der skal ændre skovbyggelinjen. 6 ALTERNATIVER HERUNDER 0-ALTERNATIVET 0-alternativet er defineret som den situation, hvor der ikke laves en ny lokalplan, og hvor Lokalplan nr. 1.35 Helsingør Idrætspark er gældende plangrundlag. Anvendelsen af området fortsætter som nuværende og påvirkninger i form af støj, lys og trafik samt de visuelle forhold forventes ikke væsentligt ændret. Det nuværende Helsingør Stadion på Nordre Strandvej 11 med både fodboldbaner, tennisbaner og badmintonhal har været overvejet som en alternativ til placering af et kommende 1. divisionsstadion. Efter en indledende vurdering af forholdene, blev alternativet fravalgt på grund af manglende muligheder for at udbygge området tilstrækkeligt. 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Lokalplanen indeholder rammer og målsætninger for det konkrete projekt, og der kan derfor ikke beskrives og opstilles konkrete afværgende/afbødende foranstaltninger i forhold til potentielle indvirkninger. Det vurderes dog, at der inden for lokalplanens rammer er muligheder for at tilpasse det konkrete projekt ift. påvirkninger fra trafik, lys, støj og visuelle forhold. 10

8 OVERVÅGNING Overvågning af lokalplanens indvirkning på miljøet sker ikke direkte, men via en række love, der særskilt regulerer aktiviteter som byggetilladelser, udledningstilladelser, trafik mv. Desuden fungerer den almindelige kommunale tilsynsforpligtigelse samt overholdelse af bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanerne og kommuneplanens retningslinjer. På baggrund af miljøvurderingen vurderes der ikke at være konkrete indvirkninger på miljøet, som det er relevant at overvåge, og der er derfor ikke iværksat overvågning af lokalplanens eventuelle påvirkninger af miljøet. 11

9 REFERENCER /1/ Helsingør Kommune, december 2016. Lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej med tilhørende kommuneplantillæg /2/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10/12/2015). /3/ NIRAS og Helsingør Kommune, december 2016. Scoping i forbindelse med miljøvurdering af lokalplan 1.167 Stadion ved Gl. Hellebækvej med tilhørende kommuneplantillæg /4/ Helsingør Kommune, 1986. Lokalplan nr. 1.35 Helsingør Idrætspark /5/ Miljøministeriet, 2006. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer. /6/ Helsingør Kommune, 2011. Forskrift for begrænsning af støj-, vibrations og støvgener ved bygge- og anlægsarbejde i Helsingør Kommune. /7/ Natur- og Miljøklagenævnet, 2013. Sag NMK-10-00324, 19.december 2013. /8/ Miljøstyrelsen, 1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder". /9/ Hillerød Kommune, 2009. Forskrift for afholdelse af udendørs musikarrangementer. /10/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 1189 af 27/09/2016). /11/ København Kommune, nov. 2007. Kløvermarken Miljøundersøgelse: Støj, belysning og kunstgræsbaner (ref. 07415619 L00057-2 AAJ (2)) /12/ Bekendtgørelse af lov om planlægning ( LBK nr. 1529 af 23/11/2015) 12