Årsberetning 2010 1
2
1. Forord: En omskiftelig tid Energistyrelsen valgte at etablere et nyt sekretariat til driften af styrelsens mærkningsog eftersynsordninger, som trådte i funktion den 1. maj 2010. Siden da har FEMsekretariatet stået for driften af huseftersynsordningen. Her har der især været fokus på de ændringsforslag, der i sommeren 2010 blev anbefalet af Justitsministeriets udvalg om huseftersynsordningen i form af betænkning 1520 om huseftersynsordningen. Forslagene har bl.a. resulteret i, at der fra 1. januar 2011 er etableret et nyt Disciplinærog klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Nævnet samler kvalitetskontrol og klagebehandling af tilstandsrapporter i én og samme instans. Det tidligere Ankenævn for huseftersynsordningen er derfor nedlagt. I 2009 valgte Energistyrelsen at samle sine energimærknings- og eftersynsordninger i et helt nyt sekretariat. Opgaven blev udbudt i efteråret 2009 og 1. maj 2010 åbnede det nye sekretariat for Energieffektive Bygninger officielt og overtog fra den dag driften af Energistyrelsens ordninger. Siden da har FEM-sekretariatet stået for driften af huseftersynsordningen, som er Erhvervs- og Byggestyrelsens ordning. Denne årsberetning vil derfor kun handle om huseftersynsordningen. For huseftersynsordningen har 2010 først og fremmest været præget af, at det udvalg, som Justitsministeriet nedsatte til vurdering og forbedring af huseftersynsordningen, offentliggjorde sine konklusioner og ændringsforslag i form af betænkning 1520 om huseftersynsordningen. Nyt Disciplinær- og klagenævn Den 7. december 2010 blev lovgrundlaget om beskikkede bygningssagkyndige vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. trådte i kraft ved årsskiftet. Fra 1. januar 2011 er det tidligere Ankenævn for Huseftersynsordningen dermed nedlagt. Den nye lov betyder, at forbrugerne fremover skal klage over tilstandsrapporter til et nyt Disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Nævnet overtager også opgaven med at gennemføre teknisk revision af tilstandsrapporter, som i dag varetages af Erhvervs- og Byggestyrelsen. En uafhængig instans vil ifølge vurderingen fra Justitsministeriets udvalg sikre større klarhed om kvalitetskravene til de bygningssagkyndiges arbejde og dermed bedre tilstandsrapporter. Betænkningens hovedkonklusion var, at huseftersynsordningen i sin nuværende form er en velfungerende ordning, der yder god forbrugerbeskyttelse i forbindelse med hushandel. Samtidig fremsatte udvalget nogle forbedringsforslag til justering af ordningen herunder især i forbindelse med ejerskifteforsikring, bygningsgennemgangens omfang og tilstandsrapportens udformning. En del af disse ændringsforslag er indarbejdet i lovforslag om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v..[..], som blev fremsat i folketinget den 2. december. Dette lovforslag er endnu ikke vedtaget, men er i skrivende stund til 1. behandling. For de bygningssagkyndige betyder ændringen, at de ikke længere møder to separate bedømmelsesog sanktionssystemer; et samlet nævn forventes at give mere tydelige retningslinjer for de sagkyndiges arbejde. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (http://www. ebst.dk/nyheder/242642) justeres sanktionsmulighederne i det nye nævn over for sagkyndige, der overtræder retningslinjerne for deres arbejde. Nævnet vil kunne tildele de samme sanktioner overfor de bygningssagkyndige som i dag (påtale, advarsel og frakendelse af beskikkelse), men får herudover mulighed for at tildele bøder på op til 100.000 kr. Bøderne tænkes især anvendt i sager, hvor den sagkyndige i gentagne tilfælde har tilsidesat sine 3
pligter eller begået grove fejl, men hvor der ikke samlet set er belæg for at inddrage beskikkelsen. Fremover kan klager fra borgere over udarbejdede tilstandsrapporter indsendes til nævnets e-mailadresse husklage@husklage.dk eller som almindelig post til nævnet. Læs mere på nævnets hjemmeside www.husklage.dk. Nyt sekretariat for Huseftersyn Hen over efteråret 2010 gennemførte Erhvervs- og Byggestyrelsen en udbudsrunde om den fortsatte drift og administration af huseftersynsordningen. Denne opgave blev vundet af Teknologisk Institut, som dermed fortsætter driften af sekretariatet fra 1. februar 2011. Den største ændring for sekretariatet bliver, at opgaven vedrørende teknisk revision overføres til det nye Disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. 4
2. FEM-sekretariatet Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne administrerer fem eftersyns- og mærkningsordninger for henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. FEM-sekretariatet blev etableret 1. januar 2006. Det blev administreret af et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum, som i fællesskab har varetaget driften af i alt 5 ordninger på vegne af henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen: 1. Energimærkning af bygninger 2. Huseftersynsordningen 3. Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg 4. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg 5. Indberetningsordningen for statens ejendomme. Formålet med FEM-sekretariatet var at administrere ordningerne på effektiv vis samt at sikre, at krav til blandt andet kvalitetsmæssig forbedring af ordningerne overholdes. I 2009 udbød Energistyrelsen sekretariatsdriften af deres mærknings- og eftersynsordninger. Siden 1. maj 2010 har FEM-sekretariatet derfor administreret og varetaget den praktiske drift af huseftersynsordningen - herunder bistået bygningssagkyndige med information samt ydet generel information om ordningerne til interessenter som fx boligadvokater, ejendomsmæglere og andre. Fra 1. februar 2011 vil administration og drift af huseftersynsordningen blive viderført i et nyt sekretariat for huseftersyn som udgøres af Teknologisk Institut alene. Den største ændring i det nye sekretariat bliver, at opgaven vedrørende teknisk revision overføres til det nye Disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. 5
3. Huseftersyn Huseftersynsordningen er etableret i 1996 med det formål at yde den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og -oplysning i forbindelse med køb og salg af boliger. Huseftersynsordningen vedrører køb og salg af ejendomme, som hovedsageligt anvendes til beboelse for køber eller sælger. Ordningen har til formål at sikre, at en sælger fritages for sit 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber ved at fremlægge en gyldig tilstandsrapport samt tilbud om en ejerskifteforsikring, inden købsaftalen skrives under. Sælger forpligter sig desuden til at betale mindst halvdelen af udgifterne til ejerskifteforsikringen. Ordningen er etableret på baggrund af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og beskriver synlige fejl og mangler ved ejendommen. Udviklingen i 2010 Udviklingen i 2010 har været præget af arbejdet i Justitsministeriets udvalg, der barslede med sin betænkning 1520 om huseftersynsordningen i juni 2010. Her er den samlede ordning vurderet. Hovedkonklusionen er, at huseftersynsordningen overordnet set er en succesfuld forbrugerbeskyttelsesordning, der bør og skal opretholdes. Samtidig er der ifølge udvalget grund til at overveje forbedringer på en række punkter særligt i relation til ejerskifteforsikring, bygningsgennemgangens omfang, og tilstandsrapportens udformning. I udvalgets betænkning er følgende ændringer foreslået: en ny dækning for ulovlige forhold ved elinstallationer i kombination med en ny elinstallationsrapport en ny dækning for ulovlige forhold ved vvsinstallationer en ny fugtskadedækning en ny dækning af forøgede byggeudgifter at tilstandsrapportens karakterskala udbygges med en angivelse af, om udbedringen af en skade er dyr, ved hvilken vurdering der skal tages udgangspunkt i en beløbsgrænse på 50.000 kr. at tilstandsrapporten udbygges med angivelse af den forventede restlevetid for bygningens tag Ejerskifteforsikring Med hensyn til ejerskifteforsikringen foreslår udvalget en række ændringer af ejerskifteforsikringens dækningsomfang og vilkår. Det drejer sig bl.a. om en ny dækning for manglende eller nedsat funktion af samt ulovlige forhold ved elinstallationer (kombineret med indførelsen af en tvungen elinstallationsrapport) en ny dækning for manglende eller væsentligt nedsat funktion af samt ulovlige forhold ved vvs-installationer en ny fugtskadedækning (kombineret med nye fugtmålinger samt oplysning i tilstandsrapporten om fugtniveauet i nærmere fastsatte kritiske bygningsdele) en ny dækning af forøgede byggeudgifter en ny dækning af rimelige udgifter til teknisk bistand og genhusning en ny dækning af forhold afdækket ved teknisk revision før overtagelsesdagen Bygningsgennemgang Med hensyn til bygningsgennemgangen, lægger udvalget ikke op til ændringer, men foreslår, at den udbygges, så den bygningssagkyndige skal måle fugtniveauet i nærmere udvalgte kritiske konstruktioner, der typisk giver anledning til fugtskader. Den bygningssagkyndige skal herudover måle, vurdere og observere fugt andre steder i bygningen, hvor den bygningssagkyndige konkret skønner, at der kan være risiko for fugt eller skimmelsvamp. Dette forslag skal ses i tilknytning til den foreslåede fugtskadedækning (Se afsnittet om Ejerskifteforsikring ovenfor). Det foreslås også, at en særlig sagkyndig i tilknytning til den foreslåede el-dækning skal foretage en 6
gennemgang af ejendommens elinstallationer, som herefter skal sammenfattes i en elinstallationsrapport. Elinstallationsrapporten skal på samme måde som tilstandsrapporten gives til køberen. Revision af Håndbog for Bygningssagkyndige I 2010 har arbejdet med en større revision af Håndbog for Bygningssagkyndige afventet udvalgets foreslåede justeringer af ordningen. I skrivende stund afventes vedtagelse af det endelige lovgrundlag. Revisionsarbejdet startede i 2009 med en evaluering af håndbogen blandt de bygningssagkyndige samt en kommunikationsanalyse af håndbogen med henblik på forbedringsforslag til de formidlingsmæssige aspekter. Tilstandsrapport Udvalget er tilfreds med karaktersystemet, men foreslår at der i tilstandsrapporten gives en indikation af, hvad udbedring af de enkelte skader vil koste samt at rapporten udbygges med angivelse af den forventede restlevetid for bygningens tag. Klager I 2010 blev klager over tilstandsrapporter behandlet af Ankenævnet for Huseftersyn, som fastlagde erstatning i forbindelse med klagesager. Ankenævnet færdigbehandler desuden klager, der er påbegyndt hos dem. Lovforslaget Det endelige lovforslag indeholder en del af de ændringsforslag, som udvalget har anbefalet i sin betænkning herunder, at en potentiel køber skal have flere oplysninger om den konkrete ejendom. Det gælder fx oplysninger om elinstallationers funktion og lovlighed (i en særskilt elinstallationsrapport) samt oplysning om ejendommens fugtniveau og den forventede restlevetid for bygningens tag. Herudover foreslås der en række ændringer af ejerskifteforsikringens vilkår og dækningsomfang, der ud over at skabe større klarhed med hensyn til, hvilke forhold forsikringen dækker samlet set vil medføre en bedre forsikringsdækning for køber. Det drejer sig bl.a. om en ny el- og vvs-dækning, en særlig fugtskadedækning, dækning af forøgede byggeudgifter samt udgifter til teknisk bistand og genhusning. De foreslåede ændringer af ejerskifteforsikringens vilkår og dækningsomfang, tilstandsrapportens omfang og indhold samt indførelsen af en ny særskilt elinstallationsrapport vil medføre, at ordningen for såvel sælger som køber bliver dyrere at anvende. Det er dog Justitsministeriets vurdering, at de samlede omkostninger ved de foreslåede ændringer ikke kan antages at ville medføre, at ordningen fremover anvendes i væsentligt mindre omfang end i dag. Lovforslaget er i skrivende stund i 1. behandling. Nyt Disciplinær- og klagenævn i 2011 Lovgrundlaget for at etablere en ny, uafhængig klageinstans blev vedtaget i december 2010. Fra starten af 2011 kan forbrugerne dermed klage over tilstandsrapporter med fejl til et nyt Disciplinær- og klagenævn. Den behandling af forbrugerklager over tilstandsrapporter, som indtil årsskiftet foregik i Ankenævnet for Huseftersyn, og den behandling af disciplinærsager mod de beskikkede bygningssagkyndige, som blev varetaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen, er nu lagt sammen i ét samlet, uafhængigt klagenævn. Med ét samlet nævn vil der ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen blive større ensartethed og sammenhæng mellem de to sagstyper, ligesom klagesystemet vil blive mere logisk og gennemskueligt for forbrugerne. Læs mere på www.husklage.dk Beskikkede bygningssagkyndige I 2010 er 64 nye sagkyndige blevet beskikket og 258 er blevet genbeskikket. Ved årets udgang var der i alt 607 beskikkede bygningssagkyndige, mod 583 i 2009 (Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB.). Indberetning af tilstandsrapporter HE-WEB er det indberetningsprogram, som beskikkede bygningssagkyndige bruger til at udarbejde tilstandsrapporter. KMD står for driften af HE-WEB, og indberetningsprogrammet har kørt stabilt i 2010. Siden ordningens start i 1996 er der i alt indberettet 1.015.155 tilstandsrapporter. I 2010 er der i alt indberettet 67.275 rapporter mod 54.127 tilstandsrapporter i 2009. Stigningen kan bl.a. skyldes, at liggetiden på grund af markedssituationen fortsat er relativt lang, og da tilstandsrapporten kun er 7
gyldig i op til et halvt år, kan der opstå behov for at forny den. Alternativt kan stigningen være et tegn på, at der så småt er stigende omsætning på markedet, så behovet for nye tilstandsrapporter dermed også stiger. Den geografiske fordeling af tilstandsrapporterne kan ses af figur 1: Figur 1 Antal tilstandsrapporter 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Geografisk fordeling af udførte tilstandsrapporter. Antal udførte tilstandsrapporter: 67.275 (pr. 2010) 56 City 9.337 Kbh. omegn 6.734 Nordsj./ Bornholm 11.379 Sydsj./ Lolland/Falster 6.536 Fyn Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB. 8.318 Sydjylland 7.135 Vestjylland 10.874 Østjylland 6.906 Nordjylland Kvalitetssikring Kvalitetssikringen består af automatiserede og elektroniske screeninger, skrivebordskontroller og teknisk revision. Den automatiserede screening består i at udvikle filtre ved indberetning af tilstandsrapporterne på HE-WEB, så man bedst muligt sikrer sig, at det er de korrekte data, der indberettes, og at man fx ikke kan få lov at indtaste ikke-valide dataværdier i bestemte felttyper, eller indberette en rapport, hvor obligatoriske oplysninger mangler. Den elektroniske screening består i kørsler på bestemte data i tilstandsrapporterne for at finde de rapporter, der adskiller sig fra normen, og eventuelt finde frem til de mulige fejlkilder. Erhvervs- og Byggestyrelsen har ønsket at begrænse de sagkyndiges tidsforbrug i forbindelse med kvalitetssikringssager og lette sagsgangen for alle involverede parter. Derudover har de ønsket større åbenhed og gennemsigtighed i processerne til alles fordel. Teknisk revision foretages bl.a. via HE-rev, som er et elektronisk revisionssystem, der er særligt udviklet til at håndtere de tekniske revisioner med transparens og overskuelighed. Ud af de i alt 607 beskikkede bygningssagkyndige i ordningen er de 561 aktive det vil sige, at de indberetter tilstandsrapporter. Af de 561 bygningssagkyndige udarbejder knapt halvdelen (45 %) mellem 100 og 200 tilstandsrapporter om året, som det ses af figur 2 nedenfor: Figur 2 Antal bygningssagkyndige 140 120 100 80 60 40 20 Antal tilstandsrapporter pr. beskikket bygningssagkyndig. Statistikgrundlag: 67.275 tilstandsrapporter (modtaget i 2010) 99 55 33 47 72 120 85 34 16 Fra 1. januar 2011 overgår den tekniske revision til det nye Disciplinær- og klagenævn. Uddannelse I 2010 er der gennemført optagelseskurser for nye bygningssagkyndige. Optagelseskurset blev gennemført to gange med hhv. 24 og 24 deltagere, hvor alle deltagere bestod. Kurset fastholdt fokus på de sagkyndiges formidling og praksis i forbindelse med selve bygningsgennemgangen, og der var ligeledes atter indlæg fra teknisk revisor. I figur 3 og 4 ses evalueringsresultatet af optagelses-kurserne: 0 0 1-10 11-25 26-50 51-100 101-200 201-300 301-400 >400 Antal rapporter Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB. 8
Figur 3 HE-optagelseskursus, den 8.-11. marts 2010 Figur 4 HE-optagelseskursus, den 20.-23. september 2010 Enighed i udsagnet: 5= meget enig, 4= enig, 3= neutral, 2= uenig, 1= meget uenig Betydning: 5= stor betydning, 4= nogen betydning, 3= neutral, 2= lille betydning, 1= ingen betydning Enighed i udsagnet: 5= meget enig, 4= enig, 3= neutral, 2= uenig, 1= meget uenig Betydning: 5= stor betydning, 4= nogen betydning, 3= neutral, 2= lille betydning, 1= ingen betydning Enighed Betydning Enighed Betydning Mit forkendskab til kursets hovedemne er godt 4,12 3,88 Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,59 - Det faglige niveau i kurset var som ønsket 4,47 - Undervisningens tilrettelæggelse var god 4,41 4,59 Undervisningsformen var god 4,71 4,71 Undervisningsmaterialet var godt 4,47 4,71 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,65 3,76 Mit forkendskab til kursets hovedemne er godt 3,82 3,73 Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,43 - Det faglige niveau i kurset var som ønsket 4,43 - Undervisningens tilrettelæggelse var god 4,48 4,57 Undervisningsformen var god 4,61 4,65 Undervisningsmaterialet var godt 4,13 4,48 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,27 4,09 9
4. Information og service FEM-sekretariatet er huseftersynsordningens ansigt udadtil. Det er her, man henvender sig for at få informationer om ordningen. Det er først og fremmest via sekretariatets hjemmeside og via elektroniske nyhedsbreve, at bygningssagkyndige og ordningens interessenter bliver informeret om nyheder og eventuelle ændringer af regler m.v.. Sekretariatet tager imod telefonhenvendelser og henvendelser via mail. Efter alle Energistyrelsens ordninger har fået deres eget sekretariat, er antallet af henvendelser faldet noget. Sekretariatet modtager dog fortsat relativt mange henvendelser, da de bygningssagkyndige henvender sig på mail om ændring af deres ansættelsesforhold, forsikringserklæringer og datablad. Desuden modtager sekretariatet fortsat en del henvendelser pr. telefon om Håndbog for bygningssagkyndige, henvendelser om kursustilmeldinger, og stadigvæk henvendelser fra energikonsulenter. Sidstnævnte sendes dog videre til Sekretariatet for energieffektive bygninger. Alt i alt har FEM-sekretariatet i 2010 besvaret 3.126 henvendelser pr. mail og 5.943 indgående opkald. Dette svarer til ca. 30 daglige opkald og ca. 16 daglige mails. Hvis henvendelserne vedrører spørgsmål af principiel karakter eller af generel praktisk betydning bliver de afklaret og derefter lagt ud på Spørgsmål/Svarmodulet på sekretariatets hjemmeside. Sekretariatets informationsindsats er især blevet omsat i elektroniske nyhedsbreve til bygningssagkyndige og i informations- og udviklingsarbejdet på sekretariatets hjemmeside www.femsek.dk. Målet med informationsarbejdet er at få de relevante informationer ud, så konsulenterne er orienterede inden eventuelle ændringer træder i kraft, så de til hver en tid er rustet til at udføre deres konsulentvirke bedst muligt. Kommer der eksempelvis større ændringer, som fx bekendtgørelsesændringer, består informationsindsatsen i en omfattende informationspakke til energikonsulenterne om muligt samtidig med, at bekendtgørelsen offentliggøres, og inden den træder i kraft. Nyhedsbreve FEM-sekretariatet skriver nyhedsbreve til de beskikkede bygningssagkyndige, samt til interessenter ved huseftersynsordningen. I 2010 er der udsendt to nyhedsbreve til de bygningssagkyndige. Derudover udsender sekretariatet en hel del ekstra nyhedsbreve efter behov. Disse indeholder typisk en enkelt hastenyhed, som det er vigtigt, konsulenterne får besked om med det samme. I 2010 udsendte sekretariatet 7 ekstra nyhedsbreve til bygningssagkyndige. I forhold til 2009 har der været sendt næsten dobbelt så mange ekstra nyhedsbreve ud til de bygningssagkyndige. Dette afspejler at der med opsplitning af sekretariatet er sket omvæltninger og dermed et øget informationsbehov. Artiklerne i nyhedsbrevene er inddelt i obligatoriske og aktuelle nyheder. En obligatorisk nyhed handler typisk om en bekendtgørelsesændring eller en ny regel, som er nødvendig for de bygningssagkyndige at vide, og som de SKAL følge i det daglige virke. En aktuel nyhed er også vigtig, men af mere orienterende karakter. Hjemmeside Den fælles hjemmeside for alle ordningerne under FEM-sekretariatet, www.femsek.dk blev med sekretariatets opsplitning den 1. maj også væsentlig mindre. Fra det tidspunkt har den alene skullet servicere de bygningssagkyndige, og derfor faldt besøgstallet. Den væsentligste udvikling af hjemmesiden i 2010 var, at der kom ny struktur på huseftersynsafsnittet. Resultatet er en mere intuitiv opbygning med flere menupunkter, men færre dybe sider, så man fra forsiden i højere grad kunne overskue hele sitet. 10
Fra den 31. december 2010 overgik indholdet til en ny hjemmeside for huseftersynsordningen www.huseftersyninfo.dk, og www.femsek bliver ikke længere vedligeholdt. Denne side lukkes desuden helt ned den 1. februar 2011, når FEM-sekretariatet ikke længere eksisterer. Hjemmesidestatistik Som det ses af figur 5 nedenfor, har der i 2010 været i alt 268.643 besøgende på www.femsek.dk mod 310.412 i 2009. Dette fald skyldes primært, at informationer om Energistyrelsens ordninger ikke længere fandtes på hjemmesiden fra 1. maj 2010, men skulle søges af energikonsulenter og tekniske konsulenter på en ny hjemmeside. Aktiviteten på hjemmesiden er dog kun faldet med omkring 30 % som følge af denne omlægning, hvilket viser at der er stor interesse for viden om huseftersynsordningen. Det er tydeligt på tallene, at der et fald i maj. Derudover er der det sædvanlige fald i besøgssessionerne hen over sommeren og i december. Top-10 listen over de mest besøgte undersider på sekretariatets hjemmeside (figur 6) viser, at ordningernes forsider trækker mange besøg også Energimærkningens forside, som kun var på sitet frem til maj. Det er heller ikke overraskende, at der er meget trafik på de sider, hvor man kan kontakte sekretariatet, læse om advarsler til bygningssagkyndige eller læse om at blive bygningssagkyndig. Det fremgår også af listen, at Spørgsmål/Svar siden bliver flittigt brugt til at søge svar på tvivlspørgsmål. Figur 6 Side top 10 2010 Forside 111.714 Huseftersyn 38.717 Figur 5 Besøgssessioner 2010 2009 2008 Energimærkning Spørgsmål og svar 20.707 8.432 Kontaktformuler 7.755 Januar 26.429 29.761 29.871 Advarsler og påtaler 7.405 Februar 26.307 27.130 25.103 Bliv bygningssagkyndig 7.326 Marts 28.670 28.178 22.573 Tilstandsrapporter 5.966 April 27.127 23.333 25.243 Om FEM-sekretariatet 5.908 Maj 20.230 25.370 24.761 Søg på hjemmesiden 5.903 Juni 18.242 24.401 26.344 Juli 18.253 23.622 21.955 August 22.186 25.819 22.213 Sept. 21.867 24.483 27.398 Oktober 22.728 26.197 33.729 November 22.264 28.163 38.066 December 14.340 23.955 35.355 Total 268.343 310.412 332.611 11
5. Udvikling I 2011 vil fokus være på den videre udvikling af ordningen som opfølgning på de overvejelser, der fremgår af Justitsministeriets betænkning. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal sikre, at Justitsministeriets lovforslag kan føres ud i livet, hvis loven bliver vedtaget. Administrativt vil huseftersynsordningen blive drevet videre af HE-sekretariatet og informationer om ordningen vil findes på www.huseftersyninfo.dk HE-sekretariatet vil sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejde på at digitalisere processerne for ansøgning om beskikkelse og genbeskikkelse, så sagsbehandlingen af ansøgningerne bliver nemmere og hurtigere for ansøgerne. Det forventes, at de enkelte arbejdsgrupper afslutter deres arbejde i efteråret 2011, så forslagene kan træde i kraft i januar 2012. Dog vil forslaget om fugtskadedækning formentlig først blive implementeret på et senere tidspunkt. Under alle omstændigheder er ovenstående betinget af, hvordan og hvornår folketingsbehandlingen afsluttes. Som opfølgning på arbejdet i Justitsministeriets udvalg vil Erhvervs- og Byggestyrelsen nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal sikre, at de forslag, der er indeholdt i Justitsministeriets lovforslag, kan føres ud i livet. 12
13
Erhvervs- & Byggestyrelsen Gregersensvej 2630 Taastrup www.femsek.dk 14