Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U



Relaterede dokumenter
International Aid Services Danmark

Bestyrelsens forslag til Arbejdsplan for DMRU

Udkast #3.0 til CISUs strategi

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CISUs STRATEGI

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Ord kan handle og handlinger kan tale Mission, diakoni og udvikling en fælles forståelse i DMR og DMRU

Introduktion. DMRUs strategi

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Retningslinjer for. Retningslinjer for. DMRU-puljen. DMRU-puljen. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Et kærligt hjem til alle børn

Visions- og Værdigrundlag

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Strategi Mere Mødrehjælp

IMCC s Grundholdninger

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Bed og mærk fællesskabet!

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

anti anti-korruptions politik

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

10279/17 ipj 1 DG C 1

Udover ovenstående tager det nationale arbejde afsæt i følgende prioriteter:

Retten til et liv før døden

ÅRSBUDGET for Bjolderup-Uge Sognes Menighedsråd. i Aabenraa Provsti. i Aabenraa Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Cape Town Erklæringen i en samtalegruppe

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udviklingsplan og Vision Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

Kilde 2 FN-pagten, 1945

vision værdier global strategi Vision & formål ı værdier

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Generalforsamling 2012

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Strategi Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

International strategi for Det Danske Spejderkorps

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Børn og Unge i Furesø Kommune

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Høring af medborgerskabspolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Kirkevært i Svenstrup Kirke

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

Transkript:

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde i Syd. I dette dokument præsenteres DMR-U s værdigrundlag, vision og udviklingsforståelse (afsnit 2-4), og målene for DMR-U s arbejde og DMR-U s opgave samt forholdet til den statslige udviklingsbistand beskrives (afsnit 5-7). DMR-U's formål i følge vedtægterne: - at støtte socialt og humanitært udviklingsarbejde, der gennemføres af Dansk Missionsråds medlemsorganisationer og deres samarbejdskirker og -relationer i den tredje verden. 2. Værdigrundlag DMR-Us værdigrundlag og det sociale og humanitære udviklingsarbejde er forankret i det kristne menneskesyn. Det kristne menneskesyn tager udgangspunkt i det bibelske vidnesbyrd om, at: a) Mennesket er skabt i Guds billede Det betyder, at ethvert menneske er enestående, villet af Gud og værdifuld i hans øjne. Selv de svageste og mest marginaliserede har samme værdighed og krav på respekt som alle andre, for ringeagt mod et medmenneske er ringeagt mod Skaberen, som frembragte det. Alle mennesker har ret til livsudfoldelse, uanset deres sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, fordi livet er givet af Gud. Som skabte mennesker har vi alle fået betroet et ansvar for vore medmennesker. Vi er sat til at forvalte og ikke overforbruge verden og dens ressourcer. Det indebærer også et ansvar for at modarbejde strukturer, der undertrykker, og at være fortalere for fred, retfærdighed og forsoning. b) Gud blev menneske i Jesus Kristus Jesus Kristus kom til verden og viste gennem ord og handling, hvem Gud er og hvad Guds rige handler om. Gennem sit liv og sin død åbenbarede han Guds kærlighed, bragte forsoning og genoprettede fællesskab med Gud og blandt mennesker. Kristus mødte mennesker med kærlighed, ikke mindst de udstødte, foragtede, undertrykte, svage og syge. Han frigjorde, helbredte, lyttede, bespiste og havde fællesskab med alle mennesker. Kristus er et forbillede til efterfølgelse. På samme måde, som han blev sendt til en nødlidende verden, er hans efterfølgere sendt til verden for at skabe forandring og

2 håb gennem ord og handling. Ønsket om at tjene medmennesket er en følge af Jesu tjeneste for os. c) Gud virker Gennem Helligånden er Gud virksom i verden. Han opretholder, nyskaber og giver håb og livsmod i troen på, at Gudsrigets kræfter er stærkere end alle destruktive magter. Helligånden kaldes også Sandhedens Ånd, der inspirerer kirken til at være en profetisk røst, der taler uretten imod og vidner imod løgn, falskhed og uretfærdighed. DMR-U og medlemsorganisationerne bekender sig til det kristne menneskesyn og ønsker at være en del af Guds sendelse til verden. Med udgangspunkt i kirkens forkyndelse af Guds kærlighed påtager de sig et ansvar for at udøve diakoni, forstået som kristen social praksis. DMR-Us forståelse af diakoni indebærer både at drage konkret omsorg for de svage uden skelen til sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, og gennem fortalervirksomhed over for politiske magthavere at tale og kæmpe mod de strukturer, der undertrykker og marginaliserer mennesker, og misbrug af skaberværket uden tanke på de kommende generationer. I lyset af det kristne menneskesyn ser DMR-U FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Menneskerettighedskonventionerne som et udtryk for menneskets gudgivne værdighed, og dermed som relevante redskaber i udviklingsarbejdet. Ud fra dette værdigrundlag prioriterer DMR-U indsatser, der: 3. DMR-U s vision Respekterer det enkelte menneskes værdi, værdighed og vækstpotentiale. Fremmer fællesskab, solidaritet og gensidighed. Bygger på åbenhed og ærlighed i samarbejdet med partnerne. Tilskynder til ansvarlig og bæredygtig brug af miljø og ressourcer. Styrker omsorgen og fortalervirksomheden for de svageste og mest marginaliserede. En verden hvor mennesker anses som ligeværdige hvor hele mennesket udvikles ud fra både et åndeligt og et materielt perspektiv hvor mennesker har mulighed for at påvirke deres egen livssituation hvor lokalsamfunds og sårbare gruppers kapacitet styrkes, så de kan erhverve sig viden og overskue og ændre deres vilkår uden at sætte deres integritet og selvstændighed over styr

3 hvor retfærdige og demokratiske samfundsstrukturer råder lokalt, nationalt og globalt hvor udviklingen præges af ansvarlige former for forvaltning af naturressourcer og beskyttelse af miljøet hvor kirker og kirkelige organisationer i syd og nord er relevante aktører i et globalt netværk for en mere fredelig og retfærdig verden 4. DMR-U s og medlemsorganisationernes udviklingsforståelse Et væsentligt særkende for DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere er den holistiske udviklingsforståelse, der præger deres sociale og humanitære udviklingsarbejde. Denne udviklingsforståelse tager udgangspunkt i, at materiel og teknisk udvikling må forenes med en åndelig og personlig udvikling af det hele menneske for at skabe harmoniske og bæredygtige lokalsamfund. DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere ønsker at bidrage til denne udvikling ved at være aktive civilsamfunds-aktører, som også tør kritisere det bestående. Materiel og økonomisk vækst alene kan føre til magtmisbrug og korruption. Bevarelse og styrkelse af moralsk og personlig integritet er et nødvendigt værn herimod. Kristen etisk og åndelig bevidstgørelse lægger vægt på omsorg for de svageste, ansvar for næsten, respekt for det enkelte menneskeliv, beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder, ansvarlig ressourceforvaltning og miljøhensyn. DMR-U og medlemsorganisationerne står for en udviklingsforståelse bygget på respekt og omsorg for det enkelte menneskes integritet, og troen på alle menneskers lige værdighed overfor Gud. I det konkrete samarbejde med partnerne mødes denne udviklingsforståelse med og påvirkes af konkrete kulturelle og sociale sammenhænge. En kulturel sensitivitet og en respekt overfor lokale udtryksformer er i dag en vigtig bestanddel af medlemsorganisationernes virke. Et andet væsentligt særkende er de langvarige og gensidigt forpligtende partnerskaber. Medlemsorganisationernes historiske partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i Syd går i nogle tilfælde mere end 150 år tilbage. Indenfor rammerne af partnerskaberne er syd-partnerne gradvist blevet mere og mere uafhængige. Nord- og syd-partnere har formet hinandens historier, såvel i en kontekst af kolonialisme, uafhængighedskamp og sidenhen i en globaliseret og skæv verdensorden. Syd-partnerne er i dag karakteriseret ved en stor medlemsbase og en tæt kontakt til lokalbefolkningen, og dermed typisk en stor legitimitet lokalt, regionalt og nationalt. Partnerskaberne er normalt præget af et langvarigt og gensidigt samarbejde, der handler om andet og mere end et forretningsbetonet, tidsbegrænset partnerskab om gennemførelse af et eller flere projekter. Inden for rammen af disse

4 partnerskaber har der fundet udveksling sted af ideer, viden og medarbejdere og er der sket overførsel af teknologi og økonomiske midler lang tid før, begreber som udviklingsprojekter og udviklingslande blev til. I kraft af en målrettet støtte til kapacitetsopbygning, besidder mange af partnerne og de organisationer og institutioner, de driver, i dag en betydelig kompetence. I dag er rettighedsbaseret udviklingsforståelse en del af mange partneres arbejdsforståelse, og DMR-U arbejder for, at rettighedsbasering skal være grundlaget for udviklingsarbejdet. DMR-U og medlemsorganisationerne ønsker at videreudvikle disse partnerskaber, således at både medlemsorganisationer og samarbejdspartnerne tager ved lære af indhøstede erfaringer, positive som negative. Medlemsorganisationerne og partnerne skal frit kunne udfordre, rose og kritisere hinanden, og medlemsorganisationerne vil arbejde for, at negativ økonomisk og anden afhængighed mindskes mest muligt. Medlemsorganisationernes samarbejdspartnere er i dag typisk selvstændige kristne kirker, som har egne bud på, hvordan en bæredygtig udvikling kan se ud i deres samfund. De udfordrer deres nationale civilsamfund med specifikke, kontekstbestemte kristne bud på, hvordan en ønskelig udvikling skal se ud. Her forenes før-koloniale rødder med kristendommen i en udviklingsforståelse, hvor personlig integritet, kulturel identitet, åndelige værdier og moderne teknologi forenes. DMR-U og medlemsorganisationerne erkender, at mange kristne i historiens løb har været medansvarlige for konflikter mellem grupper af forskellig kristen observans og mellem kristne og tilhængere af andre religioner. Mange kirker og kristne organisationer har imidlertid også arbejdet for fred, retfærdighed og forsoning. DMR-U s udviklingsarbejde i dag har lært af erfaringerne med religionsdialog og bruger dem aktivt, ligesom kulturel sensitivitet er en klar værdi i medlemsorganisationernes og partnernes konkrete arbejde. 5. DMR-U s opgave De forpligtende partnerskaber mellem DMR-U s medlemsorganisationer og kirker og kirkelige organisationer i Syd danner et godt udgangspunkt for veldefinerede udviklingsindsatser. DMR-U hjælper med rådgivning og finansiering til sådanne indsatser. DMR-U er også et mødested og et ressourcecenter, hvor medlemsorganisationernes mandat og rolle i udviklingsbistanden drøftes og fornys. DMR-U udvikler strategier og metoder til kvalitetssikring af arbejdet. Ethical Code of Conduct for Development Work angiver rammerne for DMR-U s og medlemmernes og partnernes arbejde i Nord og Syd. DMR-U arbejder primært med de opgaver, der bliver forelagt af medlemsorganisationerne. Initiativet til de projekter, der ansøges om støtte til fra eller via DMR-U, kommer typisk fra samarbejdskirkerne, der er dybt forankrede i lokale udviklingsprocesser.

5 DMR-U formidler viden, inspiration og erfaringer til medlemsorganisationerne, og deres partnere, som kan være af væsentlig betydning for kirkernes bidrag til udviklingen i lokalsamfundene og for styrkelsen af de lokale kirkelige partnere. 6. Mål for DMR-U s arbejde Overordnet mål for DMR-Us arbejde: DMR-U har til formål at støtte medlemsorganisationerne og samarbejdspartnere i deres sociale og humanitære udviklingsarbejde i Syd og derigennem bidrage til, at DMR-U, medlemsorganisationer og partnere er stærke forandringsaktører for en retfærdig og forsonet verden. Dette sker i et samarbejde for og med mennesker i Syd. Delmål for DMR-U s arbejde: at støtte og fremme lokale udviklingsprocesser, og dermed forbedre menneskers muligheder for at udvikle sig selv og potentialet i deres omgivelser. Dette sker så vidt muligt i overensstemmelse med nationale udviklingsplaner i de samfund, som samarbejdspartnerne er en integreret del af. at lade udviklingsindsatser danne udgangspunkt for fortalervirksomhed for sårbare grupper i samfundet. Dette sker ved at styrke DMR-U s, medlemsorganisationernes og samarbejdspartnernes humanitære, sociale og udviklingsmæssige arbejde. at sikre, at DMR-U og medlemsorganisationerne i alle aktiviteter arbejder for ligestilling mellem kvinder og mænd at et rettighedsperspektiv er indarbejdet i udviklingsaktiviteterne at bidrage til kapacitetsudvikling på forskellige niveauer, dvs. både hos samarbejdspartnerne og i de lokalsamfund og de sektorer, hvori samarbejdspartnerne arbejder, at bidrage til, at medlemsorganisationerne og partnerne er lærende organisationer, som: o udvikler og styrker kapaciteten til godt partnerskab og forvaltning af ressourcer, o i dialog med partnerne udfordres i forståelsen af deres egen rolle og opgaver i udviklingsarbejdet i Syd at medvirke til at fastholde og styrke den folkelig forankring af dansk udviklingsbistand i medlemsorganisationernes bagland og de kirkelige og folkelige kredse, de har kontakt til. 7. DMR-U, medlemsorganisationerne og den statslige udviklingsbistand

6 Medlemsorganisationerne anerkender og støtter Danmarks statslige udviklingssamarbejde som et nødvendigt samarbejde mellem Danmark og fattige stater i Syd båret af humanitære og demokratiske idealer med henblik på at skabe en verden præget af en mere retfærdig fordeling af goder, bedre og lige muligheder for alle for at få et værdigt liv og af fredelig sameksistens og samarbejde på tværs af politiske, sociale, etniske, kulturelle og religiøse forskelligheder. Medlemsorganisationerne støtter endvidere Kirkernes Verdensråds målsætning om, at de rige lande bør yde (mindst) 1% af deres bruttonationalprodukt i udviklingsbistand, og at udviklingsbistandens hovedopgave bør være fattigdomsbekæmpelse. Medlemsorganisationerne ønsker at være en aktiv medspiller i det danske udviklingsarbejde ud fra deres særlige udgangspunkt og bidrage hertil med deres særlige erfaringer. Danida-finansierede udviklingsprojekter, som gennemføres af medlemsorganisationerne og deres partnere, er et meget vigtigt og yderst værdsat supplement til kirkernes sociale, humanitære og udviklingsmæssige arbejde. Det arbejde finansieres dog fortsat hovedsagelig af egne, privat indsamlede midler. Drøftet på DMR-U s generalforsamling i maj 2009 og endeligt vedtaget af DMR-U s bestyrelse den 29. juni 2009. H:\dokumenter\DMR-U retningslinier\vedtægter m.v\værdigrundlag 2009\Værdigrundlag DMR-U 2009 - endeligt.doc