HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
|
|
- Anne Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
2 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 4 3 FORANDRINGER, SOM VI BIDRAGER TIL 7 4 DE TRE STRATEGISKE MÅL 9 MÅL 1 Styrket organisatorisk og politisk kapacitet hos handicapbevægelser i udvalgte lande. 9 MÅL 2 Folkelig forankring gennem øget engagement i handicapbevægelsen i det internationale udviklingssamarbejde. 10 MÅL 3 Inklusion af mennesker med handicap i international udviklingsbistand og i opfyldelse af Handicapkonventionen og FN s Verdensmål RESULTATRAMME STRATEGI :12
3 1. INTRODUKTION TIL STRATEGIEN Formål Formålet med den danske handicapbevægelses 1 internationale udviklingssamarbejde er at skabe varige, positive forandringer i levevilkår, deltagelse og inklusion for mennesker med handicap. Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre ved at deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Vi udbreder handicapkonventionen internationalt og er aktive i dansk udviklingssamarbejde. Vi arbejder for FN s verdensmål, så ingen lades i stikken. Organisationerne Hovedparten af handicaporganisationerne i Danmark, der tilsammen udgør den danske handicapbevægelse, er samlet i paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer. En række af organisationerne er sammen og hver for sig på forskellig vis engageret i internationalt udviklingssam arbejde. Det meste af det internationale udviklingssamarbejde, som handicaporganisationerne er engageret i, er knyttet sammen gennem et stærkt samarbejde og koordine ring. Engagementet er centreret omkring Handicappuljen, der er finansieret af Udenrigsministeriet og administreres af Danske Handicaporganisationer. Organisationerne i den danske handicapbevægelse har forskellige historier, størrelser, bagland og målsætninger, men står samlet om at sikre, at rettigheder opfyldes og beskyttes for mennesker med handicap. De fleste af de handicaporganisationer, der er engageret i internationalt udviklingss amarbejde, repræsenterer en specifik type handicap eller handicapgruppe, og har individer som medlemmer. Dertil kommer enkelte organisationer, som er organiseret tematisk og/eller fungerer som paraply for organisationer, mindre foreninger eller grupper. Strategien Denne strategi 2 udgør fundamentet for det internationale udviklingssamarbejde, som de danske handicaporganisationer er involveret i. Strategien tilbyder fælles retning og værdisæt for alt internationalt udviklingssamarbejde, som handicaporganisationerne er, eller ønsker at blive, engageret i. Til strategien hører en samlet resultatramme for perioden. Alle organisationer opfordres til at rapportere på resultater fra deres arbejde under denne strategi, og Danske Handicap-organisationer har dertil et ansvar for at samle og analysere informationerne og dele de samlede resultater. 1 I denne strategi bruges betegnelsen den danske handicapbe vægelse samlet om de handi cap organisationer i Danmark, der tager del i det internationale udviklingssamarbejde. 2 Strategien supplerer Danske Handicaporganisationers Handlingsplan Med strategien forankres handlingsplanen i de fælles værdier og den fælles forståelse af og bidrag til forandring, der gennemsyrer den danske handicapbevægelses tilgange til internationalt udviklingssamarbejde. Og strategien ud peger retningen for vores fæles indsatsområder indenfor rammerne af handlingsplanens fire internationale mål og disses delmål STRATEGI :12
4 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 3 At have adgang til samme/ lige muligheder er ikke det samme som at alle behandles ens. Tværtimod skal der netop nogle gange forskellige foranstaltninger på plads, for at nogle personer har adgang til samme muligheder som andre Rettigheder og FN s Verdensmål Verdens en milliard mennesker med handicap, hvoraf 800 millioner lever i det globale Syd, er generelt dårligere stillet end mennesker uden handicap. De oplever blandt andet større fattigdom, dårligere retsbeskyttelse, lavere uddannelsesniveau og ringere sundhed. På grund af de mange fysiske, kommunikative og holdningsmæssige barrierer får mennesker med handicap i langt mindre grad end mennesker uden handicap opfyldt deres rettigheder. Vi ser FN s menneskerettigheder som et uom gæn geligt grundlag for ethvert samfund. Særligt Handicapkonventionen udgør fundamentet for at sikre, at mennesker med handicap respekteres, har adgang til de samme muligheder 3 og inkluderes på lige vilkår med alle andre samfundsborgere i de lande, de bor i. Med menneskerettigheder som sit grundlag anser vi FN s Verdensmål og disses løfte om ikke at lade nogen i stikken som en løftestang for at sikre en retfærdig og socialt bæredygtig global udvikling. En udvikling hvor alle gennem national lovgivning og implementering af lovgivning sikres lige muligheder og opfyldte og beskyttede menneskerettigheder. Med udgangspunkt i mål 17: Partnerskaber for Handling fremmer vi gennem udviklingssamarbejdet primært de Verdensmål, der omhandler social udvikling, hvoraf fem Verdensmål indeholder direkte referencer til mennesker med handicap. Partnerskab og bæredygtighed Vi arbejder sammen med de organisationer i Danmark, internationalt og i specifikke lande i det Globale Syd, hvor et strategisk samarbejde kan fremme vores formål. I lande i det Globale Syd arbejder vi primært sammen med organisationer, der består af og repræsenterer mennesker med handicap og deres nærmeste pårørende. Vores hovedpartner vil være en organisation med samme medlemskreds og mandat som os selv. Grundpillen i partnerskaberne er et fælles mål og ønske om at opnå resultater og skabe fælles læring, som begge organisationer får gavn af. Det forudsætter en åben og tillidsfuld relation, hvor værdier er sammenfaldende. Partnerskabet i Syd vil ofte også involvere økonomisk støtte fra den danske organisation til partnerorganisationen over en længere periode med risiko for at skabe afhængighed. For at fremme bæredygtigheden i handicapbevægelser i Syd arbejder vi for at minimere den økonomiske afhængighed gennem langsigtede partnerskaber og med åbenhed om, at den økonomiske støtte ændrer sig over tid og har en udløbsfrist. Det primære ejerskab til det, vi samarbejder om, ligger hos vores partnerorganisationer og bygger på disses STRATEGI :12
5 prioriteringer, ligesom det er partnerorganisationerne, der implementerer aktiviteter i det pågældende land. Vi har medejerskab til samarbejdet og stiller respektfulde krav indenfor rammerne af vores egne værdier og erfaringer. Handicap-til-handicap Handicap konventionens artikel 4, stk. 3 slår fast, at mennesker med handicap skal konsulteres og involveres aktivt i alle spørgsmål, der vedrører dem, gennem de organisationer, der repræsenterer dem. Vi har hver for sig og tilsammen mangeårige, unikke og relevante erfaringer med organisering af mennesker med handicap og med fremme af rettigheder, der bygger på egne oplevelser af, hvad det vil sige at leve med en funktionsnedsættelse. Det udgør et særligt udgangspunkt for at samarbejde med organisationer med tilsvarende medlemskreds og mandat i Syd om at opbygge og udvikle deres organisationer til at kunne byde aktivt ind i samfundsudviklingen og kæmpe for lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap. Vi vægter højt, at konkrete erfaringer mellem mennesker med handicap bringes i spil gennem det mellemfolkelige møde i det internationale udviklingssamarbejde. Vores internationale udviklingssamarbejde sigter på at fremme betydningen af at arbejde handicap-til-handicap baseret på vores organisatoriske erfaringer og det personlige møde. Vi får med samarbejdet inspiration og læring, som inspirerer og bidrager til udviklingen af vores egne organisationer. Værdier Det internationale udviklingssamarbejde de danske orga nisationer imellem og med handicaporganisationer og be vægelser i Syd tager sit udgangspunkt i vores fælles værdier: u Medejerskab for det fælles og respekt for hinanden Vi engagerer os aktivt og tager blandt organisationerne i Danmark medejerskab for samarbejdet omkring det fælles sigte, som udtrykt i denne strategi, ligesom vi gør det i samarbejdet med handicaporganisationer og bevægelser i Syd. Det aktive engagement bygger på en reel interesse i hinandens arbejde og en gensidig respekt og forståelse for mangfoldigheden og egenarten blandt organisationerne i Danmark og i Syd. I Syd respekterer og støtter vi partnerorganisationernes udvikling og implementering af egne udviklingsstrategier, politikker og procedurer og fremmer partnerorganisationernes ejerskab til samarbejdet. Respektfuld åbenhed om egne holdninger og meninger er samtidig med til at fostre en frugtbar dialog og er nødvendigt i samarbejdet, for at handicaporganisationen i Syd ved, hvor deres danske partnerorganisation står. u Koordinering og samarbejde Vores individuelle og bilaterale arbejde med partnerorganisationer i Syd fremmer synergi og bidrager til at fremme det fælles sigte, mens organisationerne samtidig er omhyggelige i at tale på vegne af egne medlemmer og STRATEGI :12
6 handicap, og bruge hinanden i bevægelsen, når arbejdet inddrager andre handicap. Når der er mulighed for det, koordinerer og arbejder handicaporganisationerne med landenes samlede handicapbevægelser. Vi tror på at resultaterne forankres bedre når vi er sammen, og i så vid udstrækning som muligt arbejder vi hen imod fælles og koordinerede indsatser. u Demokrati, inddragelse og ikke-diskrimination Vi fremmer gode rammer for lige adgang til deltagelse i relevante og demokratiske beslutningsprocesser som forudsætning for fuld inklusion. Vi fremmer øget opmærksomhed på og inklusion af mennesker, der lever med udsathed på flere parametre, som eksempelvis køn og etnicitet, eller i form af svære grader af eller dobbelte handicap, både indenfor det konkrete udviklingssamarbejde, i partnerorganisationerne, og i de samfund, arbejdet foregår i. Fremme af medlemskab af handicaporganisationer styrker organisationernes stemme, og samtidig kan fællesskabet i en handicaporganisation have stor værdi for den enkelte person. Den bedste måde at støtte det enkelte menneske med et handicap er ved at opbygge og styrke organisationer af mennesker med handicap og deres nærmeste pårørende, der arbejder åbent og aktivt med reel demokratisk deltagelse og indflydelse. u Ansvarlighed og åbenhed Vi udviser åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed overfor partnerorganisationer, medlemmer, medlemsorganisationer og donorer om udviklingssamarbejdet, ligesom vi fremmer partnerorganisationernes ansvarlighed og åbenhed overfor deres medlemmer og målgrupper, og støtter deres arbejde med at fremme myndigheders ansvarlighed og åbenhed om hvordan befolkningens rettigheder fremmes og beskyttes. Beslutninger, der tages i samarbejdet mellem de danske handicaporganisationer tager afsæt i fælles aftalte rammer, som også er tilgængelige for partnere i Syd. u Læring og deling Læring, der opstår fra det konkrete udviklingssamarbejde, genereres, bruges aktivt og fremmes sammen med og hos partnerorganisationer. Vi arbejder for at skabe målbar forandring for mennesker med handicap. Både gode og knap så gode erfaringer og praksisser kan informere og forbedre arbejdet, ligesom det kan generere nye ideer, der kan bidrage til at demonstrere effektive måder til at overkomme samfundsmæssige barrierer overfor myndigheder og andre ansvarshavere. Viden og erfaringer fra Danmark og fra Syd deles på tværs af handicaporganisationer i Danmark og i Syd for derigennem at inspirere og forbedre det samlede udviklingssamarbejde og bruges til at kommunikere værdien af vores samlede arbejde. STRATEGI :12
7 FORANDRINGER SOM VI BIDRAGER TIL Varige, positive forandringer for mennesker med handicap betyder forandringer henimod en situation, hvor alle mennesker med handicap har blivende muligheder for at leve anstændige liv på lige fod med alle andre. Hvor menneskerettighederne opfyldes og beskyttes og hvor vi opnår reel indflydelse på eget liv og medindflydelse på det samfund, vi lever i, med mulighed for at organisere os i fælleskaber, der kan bidrage til at sikre dette. Vores kerneantagelse om forandring er, at: hvis der nationalt er stærke, uafhængige og demokratiske handicaporganisationer med en stærk lokalt forankret medlemsbase af aktive mennesker med handicap og deres pårørende, og som står samlet som handicapbevægelse, så er det muligt at skabe varige, positive forandringer i levevilkår, deltagelse og inklusion for mennesker med handicap hvor rettigheder for mennesker med handicap beskyttes og opfyldes, fordi en stærk handicapbevægelse af mennesker med handicap og deres pårørende kan skabe opmærksomhed om og holde beslutningstagere løbende ansvarlige for at sikre en rettighedsbaseret bæredygtig udvikling, der omfatter mennesker med handicap. Forandringen bygger på, at handicaporganisationerne som civilsamfundsaktører er afgørende i det samlede borgerengagement i at sikre rettigheder for mennesker med handicap en vigtig brik i ethvert fungerende samfund. En stærk handicapbevægelse forudsætter, at organisationerne mestrer at organisere og engagere en bred medlemsbase, som derved giver legitimitet til bevægelsen. Samtidig kan medlemskab give styrke og livskvalitet til mennesker med handicap. Det betyder indimellem også, at handicaporganisationerne bidrager til at sikre, at et minimum af behov opfyldes for at skabe overskud hos den enkelte til at udfolde sit liv. Herigennem kan metoder testes og demonstreres overfor myndigheder sammen med en indsats for at fremme, at myndighederne derved påtager sig deres ansvar for at sikre opfyldelse af basale behov. En stærk handicapbevægelse forudsætter også at organisationerne fungerer demokratisk og inddragende, og at der er kapacitet til at spille en stærk rolle udadtil. Et lands handicapbevægelse er afhængig af, at der er rum til at agere og mulighed for samspil med andre samfundsaktører. Regeringer er væsentlige strategiske samarbejdspartnere idet de er ansvarlige for beskyttelse og opfyldelse af rettigheder. Andre samfundsaktører har ligeledes indflydelse på regeringerne, ligesom internationale dagsordner kan være med til at presse på for at skabe forandringer positive som negative i form af lov og policyændringer, implementering heraf og opfølgning herpå. STRATEGI :12
8 Andre relevante samfundsaktører med sammenfaldende interesser kan derfor være væsentlige strategiske samarbejdspartnere. Det samme kan forbindelser til, påvirkning af og videndeling med internationale aktører. Generelt kendskab til handicap, vilkår, rettigheder, begræns ninger og muligheder er endnu et væsentligt element i konkrete forandringer for mennesker med handicap, ligesom det påvirkes af og påvirker hvordan regeringer og andre strategiske partnere agerer lokalt som nationalt. Handicaporganisationer kan være med til at skabe større opmærksomhed, der over tid kan understøtte, at forandring sker. Vores kerneantagelse om, hvordan vi bidrager til forandringen er, at: hvis danske handicaporganisationer engagerer sig og omfatter et bredt engagement i internationalt udviklingssamarbejde, står sammen i et lærende fællesskab, der tilfører værdi til partnerskaber i Syd, og arbejder for fortsat forankring indenfor som udenfor handicapbevægelsen i Danmark, og hvis de danske handicaporganisationer individuelt og samlet arbejder med og indgår i værdibaserede partnerskaber med handicapbevægelser i Syd gennem at udveksle og skabe fælles erfaringer og læring, så kan stærke, uafhængige og demokratiske handicaporganisationer i Syd med en stærk lokalt forankret medlemsbase af aktive mennesker med handicap og deres pårørende, som arbejder sammen i en samlet handicapbevægelse, fremmes, fordi danske organisationer har mangeårige, stærke og relevante erfaringer og en værdibaseret tilgang funderet på rettigheder og fordi vi gennem udveksling af erfaringer, samarbejde om at udvikle os og fortælle bredt om vores arbejde fortsat kan sikre relevans af vores erfaringer og rolle i partnerskaberne. Vores rolle i forandringen bygger på, at vi gennem et fæl- lesskab i den danske handicapbevægelse centre ret omkring Handicappuljen indgår i fælles læring og er farings udveksling, som styrker vores tilgang til udviklingssamarbejdet i Syd. Vi oplyser om udviklingssamarbejdet i egne organisationer for at styrke og sikre fortsat opbakning og engagement og vi oplyser bredere i det danske samfund for at skabe opbakning til inklusiv dansk udviklingsbistand. I Syd indgår vi primært i bilaterale partnerskaber med organisationer, der har samme medlemskreds og mandat som os selv. Herigennem kan vores erfaringer bedst bringes i spil. Når flere organisationer er aktive i samme land søger vi at sikre koordination i det vi gør, så vi udnytter synergi og deler landespecifikke erfaringer, der kan styrke landets samlede handicapbevægelse. Når det giver mening samarbejder vi i fællesprojekter, hvor flere danske handicaporganisationer og deres ligesindede partnere i Syd indgår i fælles projekter. Det styrker koordination og støtter op om samarbejde i handicapbevægelsen i landet. Hvor få danske organisationer er aktive arbejder vi, når vi kan, sammen med hele handicapbevægelser, netværk eller paraplyorganisationer, ligesom vi søger inspiration hos og forbindelse til relevante globale processer. Samarbejde med paraplyorganisationer i Syd vil have fokus på fortalervirksomhed og involvering af handicapbevægelsen på tværs af organisationer. Gennem paraplyorganisationer er der ofte størst potentiale for at påvirke politiske processer og lovgivning. Det skal modsvares af en inddragende tilgang, der fremmer involvering af og ejer skab hos alle medlemsorganisationer. Her har DH som dansk paraplyorganisation en særlig rolle at spille. STRATEGI :12
9 DE TRE STRATEGISKE MÅL MÅL 1 STYRKET ORGANISATORISK OG POLITISK KAPACITET HOS HANDICAPBEVÆGELSER I UDVALGTE LANDE u Handicaporganisationer og bevægelser i Syd anerkendes som legitime, samarbejder, fungerer demokratisk og gennemsigtigt med behørig indflydelse fra solid medlemsbase og er bæredygtige organisationer i stand til at fremme rettigheder for mennesker med handicap. - Projekterne indenfor rammerne af Handicappuljen vil fortsat have fokus på bæredygtig organisations- og kapacitetsopbygning. I perioden vil: - Danske Handicaporganisationer desuden have øget fokus på at støtte op om koordinering og samarbejde internt i handicapbevægelserne i et givent land, samt muligheder for at iværksætte kapacitetsopbyggende initiativer på tværs af handicapbevægelsen. u At holde beslutningstagere ansvarlige for at opfylde og beskytte rettigheder anses som en strategisk kerneopgave for den samlede handicapbevægelse i lande i Syd, og bevægelsen arbejder kvalificeret med fortalervirksomhed, der trækker på internationale erfaringer. - Projekterne indenfor rammerne af Handicappuljen vil fortsat have fokus på fortalervirksomhed og strategiske partnerskaber. I perioden vil: - Danske Handicaporganisationer desuden have øget fokus på at støtte op om fælles initiativer på tværs af handicapbevægelsen i et givent land omkring fortalervirksomhed og studier, der kan informere fortalervirksomhed, samt sikre brug af viden og forbindelser til relevante internationale dagsordner som eksempelvis Verdensmålene, data og rapportering til FN s Handicapkomité. u Mennesker med handicap i Syd, der involveres direkte i aktiviteter under samarbejdet mellem handicaporganisationerne i Danmark og i Syd, får på bæredygtig vis opfyldt og beskyttet rettigheder og oplever forbedrede levevilkår. - Projekterne indenfor rammerne af Handicappuljen vil fortsat have fokus på, at personlige medlemmer af partnerorganisationerne støttes til øget viden om egne rettigheder og styrkelse af individuelle kompetencer og færdigheder som forudsætning for, at mennesker med handicap kan tage ansvar for eget liv og tage aktiv del i udviklingen af deres organisationer og det samfund, de er en del af. I perioden vil: - Danske Handicaporganisationer desuden have øget fokus på at støtte op om en større opmærksomhed om de mest udsatte indenfor de forskellige handicaporganisationers reelle og potentielle medlemsskare i tråd med Verdensmålenes løfte om ikke at lade nogen i stikken. STRATEGI :12
10 MÅL 2 FOLKELIG FORANKRING GENNEM ØGET ENGAGEMENT I HANDICAP- BEVÆGELSEN I DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE u Flere handicaporganisationer og flere frivillige fra de engagerede organisationer involverer sig i internationalt udviklingssamarbejde. I perioden vil vi: - arbejde for at vi i organisationerne allokerer flere ressourcer til at sikre et bredere engagement og øget forankring af vores internationale udviklingssamarbejde i egne organisationer, - informere og understøtte interesse hos andre handicaporganisationer i bevægelsen, der kunne tænkes at ville engagere sig i internationalt udviklingssamarbejde, - Danske Handicaporganisationer vil derudover støtte organisationer individuelt, fokusere på at fjerne unødvendige forhindringer og sprede let og tilgængelig information om hvorfor og hvordan man kan arbejde internationalt og forskellige måder at deltage på. u Kendskabet og opbakningen til internationalt udviklingssamarbejde, der inkluderer mennesker med handicap, øges i handicapbevægelsen og i befolkningen. I perioden vil vi: - oplyse i egne organisationer for at skabe kendskab gennem nærværende fortællinger fra Syd med identifikation, opbakning og engagement, - oplyse bredere og engagere os i egne og fælles oplysningsaktiviteter, herunder med aktører udenfor handicapbevægelsen for at nå bredere ud med oplysning, u Sammen opbygger den danske handicapbevægelse kapacitet til at styrke det internationale udviklingssamarbejde. I perioden vil vi: - indgå i fælles og differentierede kapacitetsopbygningsforløb med nye faglige input og input fra relevante globale og regionale processer tilpasset aktuelle behov og erfaringer i det internationale udviklingssamarbejde, - bidrage til fællesskabet i den danske handicapbevægelse med engagement og erfaringsudveksling, - indgå i flere fælles processer i de lande, hvor flere organisationer er engagerede, eksempelvis kapacitetsopbygning og fælles studier, - Danske Handicaporganisationer vil igangsætte og koordinere læringsprocesser og bidrage med individuel rådgivning. STRATEGI :12
11 MÅL 3 INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP I INTERNATIONAL UDVIKLINGS- BISTAND OG I OPFYLDELSE AF HANDICAPKONVENTIONEN OG FN S VERDENSMÅL u Danske kerneaktører indenfor international humanitær- og udviklingsbistand har færdigheder og redskaber til at inkludere mennesker med handicap i politikker og projekter. I perioden vil vi: - gå i dialog og samarbejde med primært civilsamfundsaktører i Danmark, der er aktive i internationalt udviklingssamarbejde, for at fremme interesse i at udvikle egne projekter og politikker til at omfatte inklusion af personer med handicap, - udforske muligheder for nye former for strategisk samarbejde med andre aktører, herunder eksempelvis virksomheder og videnscentre, - opbygge egen kapacitet til at påvirke inklusion og benytte Verdensmålene som løftestang, - Danske Handicaporganisationer har et øget ansvar for igangsættelse og koordinering heraf. u Det danske udenrigsministerium deltager i international koordinering omkring inklusion af mennesker med handicap i international humanitær- og udviklingsbistand ligesom de bidrager til at støtte op om andre aktørers arbejde med inklusion af mennesker med handicap. I perioden vil: - Danske Handicaporganisationer udvide dialogen med Udenrigsministeriet til at omfatte flere relevante kontorer og ambassader med sigte på at fremme Udenrigsministeriets egen opmærksomhed på inklusion og inddragelse af handicapbevægelsen. u Stærkere stemme og repræsentation af mennesker med handicap fra Syd bidrager til at fremme Handicapkonventionen og dens implementering i internationale fora og skaber stærke fortalere i egne lande. I perioden vil vi: - med Danske Handicaporganisationer i spidsen og i samarbejde med IDA og relevante regionale handicapstrukturer øge fokus på at fremme bidrag i relevante internationale fora fra handicapbevægelser i Syd, - øge fokus på at bidrage til at styrke samme handicapbevægelsers forståelse af og opmærksomhed på hvordan internationale processer, for eksempel omkring FN s Verdensmål, Handicapkonventionen og dataindsamling, kan bidrage til arbejdet med at holde egne regeringer ansvarlige. Dette arbejde informeres af og koordineres med relevante alliancer og netværk, herunder IDA, IDDC, EDF og de nordiske handicapparaplyer for internationalt samarbejde. STRATEGI :12
12 RESULTATRAMME STRATEGISKE MÅL 1. Styrket organisatorisk og politisk kapacitet hos handicapbevægelser i udvalgte lande 2. Folkelig forankring gennem øget engagement blandt DH s medlemsorganisationer i det internationale udviklingssamarbejde. DELMÅL 1.1 Handicaporganisationer og bevægelser i Syd anerkendes som legitime, samarbejder, fungerer demokratisk og gennemsigtigt med behørig indflydelse fra solid medlemsbase og er bæredygtige organisationer i stand til at fremme rettigheder for mennesker med handicap. 1.2 At holde beslutningstagere ansvarlige for at opfylde og beskytte rettigheder anses som en strategisk kerneopgave for den samlede handicapbevægelse i lande i Syd, og bevægelsen arbejder kvalificeret med fortalervirksomhed, der trækker på internationale erfaringer. 1.3 Mennesker med handicap i Syd, der involveres direkte i aktiviteter under samarbejdet mellem handicaporganisationerne i Danmark og i Syd, får på bæredygtig vis opfyldt og beskyttet rettigheder og oplever forbedrede levevilkår. 2.1 Flere handicaporganisationer og flere frivillige fra de engagerede organisationer involverer sig i internationalt udviklingssamarbejde. 2.2 Kendskabet og opbakningen til internationalt udviklingssamarbejde, der inkluderer mennesker med handicap, øges i handicapbevægelsen og i befolkningen. 2.3 Sammen opbygger den danske handicapbevægelse kapacitet til at styrke det internationale udviklingssamarbejde. 3. Inklusion af mennesker med handicap i international udviklingsbistand og i opfyldelse af Handicapkonventionen og FN s Verdensmål. 3.1 Danske kerneaktører indenfor international humanitær- og udviklingsbistand har færdigheder og redskaber til at sikre inklusion af mennesker med handicap i politikker og projekter. 3.2 Det danske udenrigsministerium deltager i international koordinering omkring inklusion af mennesker med handicap i international humanitær- og udviklingsbistand ligesom de bidrager til at støtte op om andre aktørers arbejde med inklusion af mennesker med handicap. 3.3 Stærkere stemme og repræsentation af mennesker med handicap fra Syd bidrager til at fremme Handicapkonventionen og dens implementering i internationale fora og skaber stærke fortalere i egne lande. STRATEGI :12
13 DH Danske Handicaporganisationer
Udkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereStrategi for LEV s internationale udviklingsarbejde
Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2019-2022 1 Indledning Personer med handicap* skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap kan give. Derfor skal
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap
Læs mereFolketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereHandicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereFrivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Læs mereMission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.
Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereHandicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 2 HANDICAPPOLITIK Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de
Læs mereVersion. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereRetningslinjer for CSR-puljen 2015
Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereU-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap
U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap [Sidst opdateret:august 2018] I. Baggrundsinfo generelt om medlemsorganisation Navn Dansk: Sammenslutningen af unge med Handicap (SUMH) Engelsk: Danish
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereVelkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG
Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereDEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereStrategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereVi skal gøre en forskel
Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereSEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020
SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs merestrategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling
2018-2021 strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling CISUs strategi har flere formål Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereVETERAN STRATEGI Slagelse kommune
VETERAN STRATEGI Slagelse kommune Slagelse Kommune har valgt at understøtte Danmarks Veteranpolitik med en lokal veteranstrategi, der skal sætte retningen for veteranindsatsen i Slagelse Kommune. VETERAN
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mere