KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016

Relaterede dokumenter
VORES KLIMA VORES FREMTID

Bangladesh. Unge tackler klimaforandringer i

GENERATION KLIMA. -uddannelse til nutiden

Kviksølv, guld og sushi

Ret til skolegang uden vold

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE

OD 2018 KONCEPTBESKRIVELSE - KAKUMA-LEJREN, KENYA. Vi er også unge!

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Et kærligt hjem til alle børn

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Hjælp børnefamilier i Uganda

Sydsudan - Unge Bygger et nyt land

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Rapport September 2016

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

CISUs STRATEGI

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Vores klima Vores fremtid

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

SAMMEN. Et ungt alternativ til et undertrykkende regime

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Lærervejledning til Samfundsfag

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

UDKAST TIL BETÆNKNING

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december CARE Danmarks vision 2020

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går

Danmarks Indsamling Det nye Afrika

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Uddannelse ud af konflikt

Den frivillige integrationsindsats

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Copenhagen Run for Water 18. april I samarbejde med

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Klimaudfordringen globalt og nationalt

LØFT EN HEL GENERATION

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Et liv med rettigheder?

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Projekt Sund i Naturen lige nu

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

Arbejdsplan for Indledning

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Bed og mærk fællesskabet!

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

OD 2017 KONCEPTBESKRIVELSE CAMBODJA Youth for Change

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Undervisning i danske naturparker

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Sabith Pillay fra Mitraniketan, der har været projektleder på Eco-community projektet, fortæller:

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Samfundsfag Årsplan for 9. årgang i skoleåret 2019/20

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Transkript:

KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016

TEMA: Tanzanias unge går sammen i kampen for klimaet. Den smeltende sne på Kilimanjaro er symbolet på en overophedet klode. Klimaforandringer rammer de fattigste hårdest, og de unge har brug for hjælp til klimatilpasning og stop for udledning nu! PROJEKTIDÉ Projektets formål er at mobilisere, uddanne og organisere tanzanianske unge til at gå ind i klimakampen. De skal være effektive klimaagenter, der kan råbe politikerne op og bidrage til, at klimatilpasningen gavner deres familier og deres egen fremtid. Strategien er at uddanne unge klimaambassadører, som kan tale de unges og klimaets sag i lokal planlægning og i national og international klimapolitik. De unge, som er droppet ud af skolerne og lever af landbrug og kvæghold, skal samtidig have hjælp til at tilpasse deres måde at leve på til det foranderlige klima, så de og deres familier har mad nok. Projektet uddanner de unge i viden om klimaet og de konsekvenser, klimaforandringerne har for deres liv og lokalsamfund. Projektet organiserer ungdomsorganisationer og klimanetværk i Tanzania i en fælles alliance, som kan råbe politikerne op og nå beslutningstagere og forurenere uden for landets grænser. Målgruppen er 15-18 årige unge i de nordlige regioner i Tanzania: Kilimanjaro, Arusha og Manyara. Vi henvender os både til skoleelever og til de unge, der er droppet ud af skolen. Vi vil sørge for at inkludere lige så mange drenge som piger i aktiviteterne, og vi vil have særligt fokus på også at træne unge, kvindelige klimaambassadører, så vi får pigerne med. Projektområdet er valgt, fordi de nordlige regioner er særligt udsatte. Projektet er målrettet regionenes fattigste grupper, herunder kvægfolk og småbønder, der lever under et stadigt større pres på grund af klimaforandringerne. KAMPAGNEIDÉ CARE Danmark arbejder sammen med den grønne tænketank Concito, som uddanner klimaambassadører blandt danske folkeskole- og gymnasieelever. Concito har uddannet omkring 350 ambassadører, som har besøgt næsten 35.000 danske elever og lavet oplæg om klima og bæredygtighed. For at nå endnu bredere ud er der mulighed for at tænke Concitos ambassadørkoncept sammen med OD-kampagnen i Danmark. De vigtigste år for klodens fremtid Vi befinder os i nogle vigtige år, når det gælder klodens fremtid. Efter lang tids nølen fra især de rige lande, er vi ved at nærme os en global klimaaftale. FNs klimaforhandlinger i Paris i november/ december 2015 og opfølgningen i de følgende år bliver afgørende for, om vi når at holde overophedningen på to grader og ikke ødelægger klimaet yderligere. Vi får med al sandsynlighed ikke en klimaaftale, der er ambitiøs og bindende nok. Netop derfor er det afgørende, at borgere og civilsamfund får lagt pres på regeringer verden over, så de melder ind med seriøse reduktionsmål på deres CO 2-udledning, sætter penge af til klimatilpasning og overholder aftalerne. Det er en fælles kamp på tværs af lande Klimakampen handler om klodens fremtid. Det er et globalt problem, som rammer os alle, og som vi alle skal tage ansvar for. OD-projektet i 2016 handler derfor ikke kun om unges fremtid i Tanzania, men om den verden, vi alle skal leve i. Det er en fælles kamp, som kan bringe Afrikas ungdom og Danmarks unge tættere på hinanden. Det er ungdommens kamp Det er de unge genrerationer, der skal overtage en klode, der er blevet misbrugt i generationer. Gamle oliemilliardærer og bankdirektører, som har været med til at opbruge klodens ressourcer, kan læne sig tilbage i stor velstand og når ikke at opleve alle konsekvenserne af den globale overophedning. Det er ungdommen, som står tilbage med en verden og et klima, der bliver mere ekstremt og med områder, der bliver umulige at leve i. Klimaforandringerne rammer skævt Det er udtryk for en blændende uretfærdighed, at dem, der har bidraget mindst til klimaforandringerne, er dem, der rammest hårdest. Når regnen udebliver eller ekstremt vejr ødelægger høsten, står de fattigste uden forsikring og presses ud i dybere fattigdom. Tanzanianerne udleder 0,2 ton CO 2 per person om året. Danskerne udleder over 41 gange så meget, nemlig 8,3 ton. Danmark har en af de højeste udledninger i verden per indbygger, og vi hiver olie op af Nordsøen, som er med til at varme kloden op. Danmark har derfor et særligt ansvar for at skære ned på udledningerne og for at hjælpe verdens fattigste med at tilpasse sig. Det skal vi sørge for at minde politikerne om. 1

BAGGRUND Projektland: Tanzania Tanzania ligger i Østafrika Projektområdet ligger i det nordøstlige Tanzania Fattigdom og ulighed: Trods fremgang, stabilitet og økonomisk vækst er Tanzania stadig et af verdens fattigste lande. Befolkningen har en gennemsnitlig årsindkomst på 4.100 kroner, som svarer til mindre end en måneds SU. Omkring en tredjedel af tanzanianerne lever under den nationale fattigdomsgrænse, og uligheden er stigende. Klimaforandringer rammer hårdt: På trods af, at tanzanianerne udleder ganske lidt CO 2, er de ramt hårdt af klimaforandringerne. Klimaforandringerne kan allerede mærkes nu i Tanzania, og i fremtiden bliver konsekvenserne endnu mere alvorlige. Over 80 procent af befolkningen (49 millioner) lever på landet og er afhængige af de afgrøder, de dyrker i jorden, og det græs og vand, som deres kvæg spiser. Udsving i temperaturen ændrer på dyrkningsholdene, så man flere steder kun kan dyrke afgrøder én gang om året frem for to. Det halverer udbyttet og dermed også indkomsten for de fattige bønder og kvægfolk. Tørker plager projektområdet og gør det svært for kvægfolk som masaierne at skaffe vand til dyrene og for bønderne at få vand nok til markerne. Når folk må flytte på grund af vandmangel og dårlig jord, kommer der hyppigere konflikter mellem befolkningsgrupper, som kæmper om de samme knappe ressourcer for at overleve. Når dyrene dør, og høsten slår fejl, tager folk deres børn ud af skolerne og havner i en dyb fattigdom, som også går ud over næste generation. Malaria begynder at forekomme i nye områder. Klimaforandringerne rammer alle, men kvinder og piger trækker typisk et endnu større læs, fordi det er dem, der skal skaffe brænde og vand til husholdningen, og der bliver længere mellem træerne og vandhullerne. Mangel på viden om klimatilpasning: De fattige på landet mangler viden om, hvordan de kan tilpasse sig til det foranderlige klima, hvilke afgrøder de kan dyrke, hvornår og hvordan. Den viden, som bønderne og kvægfolkene ellers har levet efter i generationer, kommer i stigende grad til kort. Derfor er der et stort potentiale i at uddanne unge i, hvordan klimaforandringerne påvirker deres liv. De skal lære, hvordan de kan tilpasse landbruget og kvægholdet, så de kan skabe en fremtid for sig selv, deres forældre og deres egne børn under mere ekstreme klimaforhold. Klimatilpasning kræver viden og investering, og det er noget, de fattige skal have fra regeringen. Derfor er det afgørende at styrke de unges fælles stemme, så de kan råbe politikerne op og sikre, at der bliver afsat midler til klimatilpasning, som kommer de fattigste til gode. Behov for stærkt civilsamfund: Den tanzanianske regering har anderkendt, at klimaforandringerne er et stort problem og har udarbejdet politikker for at gøre noget ved problemet. Der er brug for et stærkt civilsamfund til at holde politikerne op på deres løfter og sikre, at politikkerne bliver til handling og kommer de fattigste til gode. Her spiller ungdomsorganisationerne en vigtig rolle. OD-projektet vil gøre ungdomsorganisationerne i stand til at blande sig i klimapolitik og gå i alliancer med klimanetværk i civilsamfundet for at opnå en stærkere stemme. 2

HOVEDAKTIVITETER RESULTAT 1: DE UNGE I KILIMANJARO, ARUSHA OG MANYARA ER UDDANNET TIL AT TAGE KLIMAKAMPEN OP I DERES LOKALSAMFUND OG PÅ NATIONALT NIVEAU Klimapensum: Projektet vil udvikle et klimapensum til ungdomsuddannelserne, så de unge kan få viden om klimaforandringerne og deres konsekvenser. En del af klimapensummet vil også handle om, hvad man konkret kan gøre for at tilpasse sig de ændrede forhold. Uddannelse af lærere og elever: Næste skridt er at uddanne lærere fra skolerne i de tre distrikter i at undervise i klimapensummet. Dele af pensum vil passe ind i geografi og biologi og andre i samfundsfag. Udvikling af pensum og træning af lærere vil blive gennemført i samarbejde med et træningscenter i Arusha. Træning af klimaambassadører: Partnerorganisationen, Youth of United Nations Association of Tanzania (YUNA), vil stå for uddannelse af unge klimambassadører, som kan deltage i politiske arrangementer i et tanzaniansk ungdomsparlament og tale de unges sag i nationale fora. YUNA vil arrangere rollespil om klimaforhandlingerne på skolerne. Her skal de unge spille FNrepræsentanter fra lande med forskellige interesser. Det giver dem indblik i de globale klimaforhandlinger og de forskellige positioner og argumenter fra i- og ulande. Her øver de unge klimaambassadører sig også i at tale offentligt, så de kan fremlægge deres argumenter på en overbevisende måde. De unge klimaambassadører spiller FNrepræsentanter fra forskellige lande Events på skoler: YUNA vil arrangere møder og events på skolerne gennem deres ungdomsklubber. Her vil klimambassadørerne spille en vigtig rolle i at arrangere og stå i spidsen for events for eleverne. De kan handle om den aktuelle status på de globale klimaforhandlinger eller tanzaniansk klimapolitik. Det kan også være konkrete initiativer som træplantning på skolens grund eller oplæg om praktiske klimatilpasningsmetoder. Lokal klimatilpasning: CARE vil uddanne unge, der er droppet ud af skolen, og deres familier i at analysere deres lokalsamfunds sårbarhed over for klimaforandringerne og identificere tilpasningsmuligheder, som kan gøre landbruget og kvægholdet mere klimasikret. Det kan være vandbesparende landbrugsmetoder, nye tørkeresistente afgrøder og lignende. Det skal ske i samarbejde med de lokale myndigheder, så pengene til tilpasning kan komme ud til landsbyerne gennem regeringens budget. CARE har stor erfaring med klimatilpasning og har udviklet gennemtestede metoder til samme. De unge er med til at lave klimatilpasning lokalt. RESULTAT 2: EN STÆRK KOORDINERET UNGDOMSBEVÆGELSE LEDER KLIMAKAMPAGNEN Klimaalliance: Projektet vil skabe et samarbejde mellem klimanetværk i civilsamfundet og ungdomsorganisationer, så organisationerne blive klædt på til at tage klimasagen op, og så klimanetværk bliver bedre til at få aktiveret de unge i deres arbejde. Sammen kan de skabe en stærk alliance og stemme, som kan holde politikerne til ansvar for deres løfter. Fælles klimakampagne: Der vil blive arrangeret fælles aktiviteter mellem klimanetværk og ungdomsorganisationer med fokus på planlægning og gennemførelse af en fælles kampagne. Den skal skabe opmærksomhed om klimaforandringerne og mulige løsninger og minde den tanzanianske regering om dens løfter om hjælp til lokal klimatilpasning. Kampagnen kommer også til at indeholde budskaber til regeringer og virksomheder uden for Tanzania, så den danske regering eksempelvis også bliver mindet om sin forpligtelse til at hjælpe verdens fattigste i klimakampen. Kapacitetsopbygning: Projektet vil opbygge kapacitet i klimanetværk og ungdomsorganisationer, så de kan blive styrket som organisationer og arbejde endnu mere effektivt. Organisationerne vil modtage træning i kampagnevirksomhed, så de kan gennemføre effektive kampagner på lokalt, regionalt og nationalt niveau. 3

BÆREDYGTIGHED Vi vil sikre, at klimakampen fortsætter længe efter, projektet er slut. Det gør vi ved at lade en aktiv ungdomsorganisation og et klimanetværk i civilsamfundet designe, planlægge og lede aktiviteter og kampagner inden for deres eget interesseområde. Ved at styrke samarbejdet mellem dem, bidrager projektet til at styrke en civilsamfundsbevægelse. Projektet vil opbygge organisationernes kapacitet i kampagneplanlægning og ledelse og styrke deres netværk i distrikter og landsbyer til at fortsætte kampagnen efter OD-projektets afslutning. Projektet vil ligeledes styrke myndighedernes evne til at tænke klimatilpasning ind i de lokale udviklingsplaner og styrke bønder og kvægfolk i de nordlige regioner i, hvordan de kan tilpasse sig klimaforandringer nu og i fremtiden. Projektet engagerer og uddanner unge frivillige fra lokalområdet, så de kan fortsætte aktiviteterne i deres egne skoler og landsbyer. RISICI Der er ingen store risici forbundet med implementeringen. Tanzania er generelt et fredeligt land, og klima er ikke en kontroversiel problemstilling, som fremprovokerer modstand. Tværtimod er der stor opbakning fra regeringen og lokalsamfundene til at gøre noget ved problemet. En mindre sandsynlig risiko er uroligheder efter valget i oktober 2015, men det forventes ikke at forhindre aktiviteter i 2016 og frem. Løbende vurdering af risici vil informere planlægningen af aktiviteter. Manglende samarbejdsvilje fra myndigheder og lærere kunne være en risiko, men er ikke forventet, da lærere og myndigheder umiddelbart har vist interesse for at deltage i projektet. Det kan være svært at nå unge fra kvægstammerne, fordi de bevæger sig rundt med deres kvæg. For at nå denne målgruppe, arrangerer vi mobile aktiviteter uden for skolerne. PARTNERORGANISATIONER CARE har indledt et samarbejde om konceptudviklingen med to partnere og et træningscenter i Tanzania: YUNA (Youth of United Nations Association of Tanzania) er en ungdomsorganisation, som fokuserer på at bringe Tanzanias unge tættere på internationale institutioner og emner. Organisationen træner unge ledere til at gå ind i national politik og internationale institutioner for at tale de unges sag. Organisationen er ledet af unge og engagerer frivillige lokalt og nationalt. Den har etableret ungdomsklubber på landets gymnasier, hvilket giver en god platform for OD-projektets aktiviteter. YUNA har også erfaring med at arrangere regionale konferencer for unge i Tanzania og i nabolandene, så den har vist, at den også kan nå ud over landets grænser med sit arbejde. Frivillige fra ungdomsorganisationen YUNA Forum CC (Tanzanian Civil Society Forum on Climate Change) er et civilsamfundsnetværk med 250 medlemmer, som beskæftiger sig med klimadagsordenen i Tanzania. Forummet koordinerer og støtter sine medlemmer i at øve indflydelse på regeringen på lokalt og nationalt niveau for at skabe opbakning til at investere i klimatilpasning. Forummet er ledet af unge og har et stort frivilligt netværk. Forum CC er aktiv på de sociale medier og god til at nå ud til rigtig mange unge gennem forskellige kanaler på tværs af landet. Herudover vil projektet samarbejde med et træningscenter (MS-TCDC) i det nordlige Tanzania. Centret har 30 års erfaring med at udvikle kursusmaterialer og træningskurser, og det vil stå for at lave et klimapensum i samarbejde med vores partnere og træne lærere og klimaambassadører i klimapensummet. PROJEKTSTILLERORGANISATION CARE Danmark er en dansk udviklingsorganisation, som blev oprettet i 1987. På internationalt plan er CARE en af verdens største udviklingsorganisationer med projekter i 90 udviklingslande. CARE Danmark arbejder med hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i menneskerettighederne. Vi har fokus på retten til mad og på fattige småbønder og kvægfolk på landet. Derfor er klimatilpasning og fortalervirksomhed for en fair og ambitiøs global klimaaftale en central strategi. CARE Danmark står i spidsen for et internationalt ekspertisecenter, der arbejder med klima, miljø og fattigdom. 4

INDIKATIVT BUDGET Keep it cool Kili! (KICK!) 2017-2019 (3 år) 1. Hovedaktiviteter Budget Procent Mål 1: 1.800.000 45% Mål 2: 1.000.000 25% I alt 2.800.000 70% 2. Lokal projektkoordinering 720.000 18% 3. Evaluering og monitorering 170.000 4% 4. Projektudgifter i alt 3.680.000 92% 5. Revision 50.000 1,25% 6. Administration i Danmark 260.000 6,5% 7. Total 4.000.000 100% FAKTA LAND: Tanzania de tre nordlige regioner: Kilimanjaro, Arusha og Manyara FORMÅL OG EFFEKT: At mobilisere, uddanne og organisere Tanzanias unge på landet til at gå ind i klimakampen og sikre bedre klimatilpasning for deres familier PROJEKTPERIODE: 3 år fra 2017-2019 DANSK PROJEKTSTILLER: CARE Danmark LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE: Forum CC (Tanzanian Civil Society Forum on Climate Change) & YUNA (Youth of United Nations Association of Tanzania) 5