Jord og jordforurening. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Jord og jordforurening - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-234-6

Jord og jordforurening Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning 6 2.1 Generelt 6 2.2 Baggrund 6 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget 6 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase 7 2.4 Beskrivelse af alternativet 9 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase 9 3 Ikke-teknisk resumé 11 4 Metode og omfang 13 5 Lovgrundlag 16 5.1 Lovgrundlag 16 5.2 Regler for jordhåndtering 17 6 Eksisterende forhold 20 6.1 Områdeklassificerede arealer 20 6.2 V1- og V2-kortlagte arealer 20 6.2.1 Lokaliteter som vil blive berørt af en bro 22 6.2.2 Lokaliteter som vil blive berørt af en tunnel 27 6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 27 6.4 Gennemgang af flyfotos og målebordsblade 30 6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 30 6.6 Generelt forureningsniveau langs veje 33 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 34 7.1 Jordmængder 34 7.2 Jordens forureningsgrad 36 7.3 Jordhåndtering i projektet og forventet myndighedsbehandling 37 7.4 Risiko for forurening under arbejdet 39 7.5 Afværgeforanstaltninger 39 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 40 8.1 Risiko for forurening 40 8.2 Afværgeforanstaltninger 41 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 42 9.1 Jordmængder 42 9.2 Jordens forureningsgrad 44 9.3 Jordhåndtering i projektet og forventet myndighedsbehandling 45

9.4 Risiko for forurening under arbejdet 45 9.5 Afværgeforanstaltninger 45 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 46 10.1 Risiko for forurening 46 10.2 Afværgeforanstaltninger 46 11 Alternativer og varianter 47 11.1 Variant med spuns ved kolonihaverne 47 11.2 0-alternativet 47 12 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 48 13 Referencer 49 14 Bilag 1 51 Bilag 1 V1- og V2-kortlagte grunde samt lokaliteter registreret i Banedanmarks forureningsarkiv

1 Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli 2014. Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 etableres Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal Jord og jordforurening 5 Forord

2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende jord, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for jord og jordforurening. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller -tunnel. Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Jord og jordforurening 6 Indledning

jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej. 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i 2017-2018 med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Jord og jordforurening 7 Indledning

Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Jord og jordforurening 8 Indledning

2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb, for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i 2018. I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i 2016. Jord og jordforurening 9 Indledning

Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo 2021. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Jord og jordforurening 10 Indledning

3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat omhandler håndtering af jord, herunder jordmængder og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Notatet indeholder en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen, samt mulige afværgeforanstaltninger. Der er undersøgt et hovedforslag med en bro, og et alternativ med en tunnel. Jordforurening Området, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg berører, er områdeklassificeret. Det betyder, at muld- og fyldjorden inden for det pågældende område administrativt er defineret som lettere forurenet. Projektområdet består dels af eksisterende banearealer, dels af arealer uden for det nuværende baneareal. Nuværende eller tidligere aktiviteter på arealerne kan have medført en jordforurening. Der er indhentet oplysninger fra Region Hovedstaden om muligt forurenede lokaliteter (V1) og forurenede lokaliteter (V2), inden for en undersøgelseskorridor på 200 meter. Banedanmark har inden for banens areal registreret områder, som er muligt forurenede eller faktisk forurenede, men disse er ikke kortlagt af Region Hovedstaden. Ved gennemgang af gamle flyfotos og målebordsblade er der ikke konstateret områder med opfyldninger/deponeringer. Jordhåndtering I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der udarbejdet en strategi for undersøgelser og håndtering af jord /15/. Jordhåndteringen vil ske i henhold til denne strategi, og der udarbejdes en jordhåndteringsplan, som efterfølgende skal godkendes af Københavns Kommune. I tillæg til jordhåndteringsplanen vil der blive indhentet tilladelser til mellemdeponering, deponering eller genindbygning (nyttiggørelse) af lettere forurenet jord efter de gældende regler. Hovedforslaget med en bro Der vil være underskud af råjord og grus på i størrelsesorden 75.000-80.000 m 3, men overskud af muld i størrelsesordenen 10.000-15.000 m³. En del af den opgravede råjord, grus og muld planlægges nyttiggjort (genanvendt) inden for projektet, og jorden vil derfor blive opbevaret i to midlertidige jorddepoter. En mindre del af jorden vil være så forurenet, at jorden skal bortskaffes til miljøgodkendte anlæg uden for projektet. Det forventes, at hovedparten af jordunderskuddet vil kunne dækkes af jord, som hentes fra Den nye bane København-Ringsted. I forbindelse med de senere faser i projektet tilstræbes det derfor, at muligheden for at udveksle jord og muld med Den nye bane København-Ringsted undersøges nærmere. Jord og jordforurening 11 Ikke-teknisk resumé

Det forventes ikke, at der skal udføres særlige afværgeforanstaltninger i forhold til forurenet jord i anlægs- og driftsfasen. Bortgravning af forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen opfattes ikke som en afværgeforanstaltning. I anlægsfasen er der risiko for, at der kan forekomme spild bl.a. i forbindelse med håndtering og oplagring af olieprodukter. Beredskabsplanen for projektet samt krav til entreprenørens håndtering og oplagring af brændstof og kemikalier vil betyde, at miljøbelastningen som følge af anlægsfasen vurderes at være begrænset. Forurening som følge af den fremtidige jernbanedrift forventes at være begrænset, og den fremtidige miljøbelastning vurderes at være på niveau med den nuværende situation. Variant med spuns ved kolonihaverne Påvirkningerne i anlægs- og driftfasen ved varianten med spuns langs kolonihaverne vil være på samme niveau som bro ved dæmning. Alternativ, tunnel Der vil være et overskud af råjord og kalk i størrelsesordenen 160.000 m³, hvoraf kalk udgør i størrelsesordenen 45.000 m³. Egnet råjord til genindbygning i projektet forventes at blive tilvejebragt i forbindelse med udgravningen. Der skønnes at komme et muldoverskud i størrelsesorden 9.000 m³. Indenfor projektet er der ikke mulighed for at udsætte eller genanvende (nyttiggøre) de store mængder overskydende muld, råjord og kalk. Opgravet kalk forventes bortskaffet til ekstern modtager. Det forventes, at den opgravede muld og råjord skal bortskaffes uden for projektet til eksterne modtagere, eventuelt til nyttiggørelse (genanvendelse) i projektet Den nye bane København-Ringsted. Tilsvarende broløsningen forventes der ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger i forhold til forurenet jord. Miljøbelastningen i anlægsfasen og driftsfasen i forhold til forurening af jord vurderes at være i samme størrelsesorden som ved broløsningen. Jord og jordforurening 12 Ikke-teknisk resumé

4 Metode og omfang Vurderingen af miljøpåvirkninger af jord i projektet baserer sig på den nuværende viden om forurening langs strækningen, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg omfatter. Desuden baseres det på de skønnede opgravningsog påfyldningsmængder i forbindelse med anlægsarbejderne, samt det nuværende lovgrundlag i forbindelse med gravearbejder og håndtering af jord på forurenede eller muligt forurenede arealer. Den faktiske jordmængde til håndtering i projektet og den præcise forureningsfordeling i jorden kendes endnu ikke. Dette er helt normalt for projektets nuværende stade, hvor den foreliggende viden er fuldt tilstrækkelig som grundlag for en overordnet vurdering af den berørte jords forventede forureningsgrad. Herunder udpegning af eventuelle særligt forurenede områder, der skal være fokus på i forbindelse med den videre projektering, myndighedsbehandling og i selve anlægsarbejdet. Problemstillingerne omkring forurenet jord er generelt velkendte, og inden anlægsprojektet udføres, kan der eventuelt være udført miljøundersøgelser, som vil give det fornødne vidensgrundlag for en mere præcis og detaljeret opgørelse af både mængder og forureningsindhold i jorden. Undersøgelserne forventes dog ikke udført, inden den VVM-lignende undersøgelse er afsluttet. Der vurderes generelt ikke at være problemer med at sikre, at håndtering og disponering af alt opgravet materiale, samt håndtering og indbygning af jord i dæmninger mv., sker miljømæssigt forsvarligt. Fra Danmarks Miljøportal /2/ er der indhentet oplysninger om forurenede eller potentielt forurenede arealer (V1- og V2-kortlagte arealer) og områdeklassificerede arealer på strækningen. Undersøgelsesområdet omfatter arealet inden for 200 meter på hver side af strækningen fra km st. 0+000 km. til st. 1+849 km(se kort på side 7). Hele området er omfattet af områdeklassificering. Der er indhentet supplerende oplysninger for en række af de kortlagte arealer hos Region Hovedstaden og Københavns Kommune, Center for Miljø /3, 4, 5, 6/. De supplerende oplysninger omfatter typisk resultatet af de forureningsundersøgelser, der er udført på arealerne, en vurdering af forureningstyper og udbredelse samt myndighedernes vurdering af arealerne. Kortlægning af forurenede ejendomme er en igangværende proces, og der kan efterfølgende komme oplysninger om nykortlagte ejendomme, mens andre kan udgå af kortlægningsarbejdet. Som del af projektet vil der blive nedrevet bygninger på arealer, som ikke er kortlagt af Region Hovedstaden se fagnotatet om affald og ressourcer for nærmere beskrivelse. Arealerne bliver midlertidigt eller permanent eksproprieret som følge af projektet. På et af arealerne, som bliver eksproprieret, ligger desuden en mindre transformerstation. Nogle af de Jord og jordforurening 13 Metode og omfang

tidligere aktiviteter på ejendommene kan udgøre en potentiel risiko for forurening af jord og grundvand. Gennem årene har Banedanmark og DSB udført et stort arbejde med at registrere kendte og mulige forureninger inden for banearealer. Disse registreringer er arkiveret i Banedanmarks forureningsarkiv. Der er indhentet oplysninger fra forureningsarkivet om evt. kendte og mulige forureningskilder på banearealet på den strækning, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg gennemløber /7/. I undersøgelsesområdet vil vurderinger af jordens generelle forureningsgrad inden for banearealer og omkring vejarealer blive baseret på erfaringstal fra tidligere anlægsarbejder. Dog under hensyntagen til, at banearealet er en gammel banestrækning, og at områderne uden for banearealet overvejende er et gammelt industriområde. Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er høje og lave målebordsblade samt de flyfotos, der er tilgængelige på Danmarks Miljøportal, gennemgået for at afdække gamle fyld- og lossepladser, blødbundsområder samt jordvolde, som eventuelt kan indeholde forurenet jord. Høje og lave målebordblade er henholdsvis opmålt i perioderne 1842-1899 og 1928-1945, mens de tilgængelige flyfotos på Danmarks Miljøportal er fra årgangene 1945, 1954, 1995 samt fra lige år i perioden 2002 2012 /2/. Jordbalancen i projektet, herunder mulighederne for genindbygning af jord i projektet, behovet for bortskaffelse af jord ud af projektet samt behovet for tilførsel af jord til projektet, er baseret på input fra 3D-modellen, jf. anlægsbeskrivelsen /8/. Projektets konsekvenser i forbindelse med forurenet jord i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. På baggrund af oplysninger om forurenede lokaliteter og potentielt forurenede lokaliteter samt banens tracé og længdeprofil er der foretaget et overordnet skøn af, hvor og hvor meget jord der skal afgraves. Desuden hvilken andel af den opgravede jord som er forurenet, og et skøn af jordens forureningsgrad. Herunder er der udpeget eventuelle særligt forurenede områder, der skal være fokus på i forbindelse med den videre projektering og myndighedsbehandling, såvel som i selve anlægsarbejdet. På baggrund af den eksisterende lovgivning (bl.a. lov om forurenet jord og jordflytningsbekendtgørelsen) og København Kommunes regler for håndtering af jord er der foretaget en beskrivelse af, hvad der skal tages højde for i forbindelse med anlægsarbejdet, og derved jordhåndteringen. Det er gjort for at sikre den bedste løsning for projektet og det omgivende miljø. De gældende regler er beskrevet kort. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved større anlægsarbejder, vil følge den gældende praksis inden for området. Der vil blive anvendt kendte Jord og jordforurening 14 Metode og omfang

teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en jordhåndteringsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, så det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde. De mulige miljøpåvirkninger af jord og grundvand i forbindelse med håndtering af forurenet jord og øvrige aktiviteter i anlægsfasen er vurderet. Desuden er eventuelle tiltag, der kan afværge eller reducere påvirkningerne beskrevet. Håndtering af forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske i henhold til gældende regler herom. Ved etablering af banestrækningen vil der være krav om, hvilke materialer, der kan/skal genindbygges/indbygges i tracéet. For at mindske mængden af opgravet jord, der skal bortskaffes, er der foretaget en vurdering af, om en del af den opgravede jord kan genindbygges. Det vil desuden tilstræbes at anvende overskudsjord fra eller udveksle jord med Den nye bane København- Ringsted. Bortskaffelse af forurenet jord og jord generelt fra anlægsarbejdet vil ske til godkendte jordmodtagere og i henhold til gældende regler. Der er afslutningsvis foretaget en vurdering af, hvilke påvirkninger baneprojektet vil have i driftsfasen i forhold til forurenet jord. Den alternative løsning med tunnel er ligeledes beskrevet og vurderet /9/. Jordbalancen ved den alternative løsning er baseret på input fra 3D-modellen, jf. anlægsbeskrivelsen /9/. Der er ikke planlagt miljøundersøgelser af forurenet jord i forbindelse med den VVM lignende-redegørelse. Jord og jordforurening 15 Metode og omfang

5 Lovgrundlag 5.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /10/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Indbygning af forurenet jord samt etablering af midlertidige mellemdepoter for forurenet eller muligt forurenet jord kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33 (kapitel 5). Jordforureningsloven /11/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Jordforureningsloven regulerer de overordnede forhold for opgravning og håndtering af forurenet jord, udmøntet i en række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er Jordflytningsbekendtgørelsen /12/. Jordforureningsloven fastsætter endvidere reglerne for forureningskortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1) omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden, grundvandet og/eller recipienter. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 (V2) omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelsen af forureningsundersøgelser. Efter Jordforureningslovens 50a klassificeres alle arealer inden for byzone administrativt som lettere forurenede den såkaldte områdeklassificering. Hvis kommunen har viden om, at et større areal inden for byzone ikke er lettere forurenet, eller at et større areal i landzonen er lettere forurenet, kan kommunen henholdsvis undtage eller inddrage arealer i områdeklassificeringen. Hele undersøgelsesområdet, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg omfatter, er områdeklassificeret. Jordflytningsbekendtgørelsen /12/ fastsætter regler for anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom. Dette omfatter jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord /13/ fastsætter, hvad der i Jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord. Lettere Jord og jordforurening 16 Lovgrundlag

forurenet jord omfatter tunge kulbrinter (olieprodukter), tjærestoffer (PAH'er) og seks metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv og zink). 5.2 Regler for jordhåndtering Jordhåndteringsplan og anmeldelse af jordflytning Jord der opgraves i områdeklassificerede arealer, fra offentlige vejarealer eller fra forureningskortlagte arealer, og som skal flyttes bort fra matriklen, er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen. Jord, der er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, skal analyseres og klassificeres, så der foreligger dokumentation for jordens forureningsgrad. Hvis jorden skal køres bort fra den matrikel eller det forureningskortlagte areal, hvor den er opgravet, skal jordflytningen anmeldes til Københavns Kommune. Skal jorden genanvendes inden for matriklen, er den i princippet ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens krav til prøvetagning. Men hvis der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan myndighederne kræve en 19- tilladelse og derigennem stille vilkår. Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning, analyseomfang og acceptkriterier. For jord fra områdeklassificerede arealer, hvor genanvendelsen kræver, at jorden er uforurenet, skal der som minimum udtages én prøve pr. 30 ton jord. For den øvrige områdeklassificerede jord er kravet til prøveantallet én prøve pr 120 ton, dog afhængigt af kravet hos jordmodtageren. I henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen skal der som udgangspunkt udtages én jordprøve pr. 30 ton af al jord fra kortlagte arealer. Kravene til analyseomfanget kan reduceres ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet. Københavns Kommune har udarbejdet et Jordregulativ, som er gældende for jord, der er omfattet af anmeldepligt, eller som ønskes anvist som affald i forbindelse med bortskaffelsen af den forurenede jord /14/. Analysefrekvens, prøvetagningsprocedurer mv. er bl.a beskrevet i dette. En jordhåndteringsplan udarbejdes for hele eller dele af et projekt, afhængigt af projektets størrelse. Jordhåndteringsplanen skal beskrive, hvordan jorden håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang. Jordhåndteringsplanen kan danne grundlag for eventuelle ansøgninger, der skal udarbejdes i forbindelse med jordhåndteringen, herunder ansøgninger om genindbygning eller midlertidige oplag af forurenet jord ( 19 eller 33 (kap. 5 tilladelse)). Arealer, herunder banearealer, der ikke er kortlagt, områdeklassificeret eller er vejjord, er ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser, og jorden derfra kan i princippet håndteres frit uden prøvetagning og anmeldelse af jordflytningen. Jord og jordforurening 17 Lovgrundlag

I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der udarbejdet en strategi for undersøgelser og håndtering af jord /15/. Strategien opdeler de berørte arealer i banearealer, fokusarealer (V1 og V2), områdeklassificerede arealer og vejarealer. Den fastsætter for hver af disse arealtyper en række kriterier for antallet af jordprøver, der skal udtages, hvordan de skal udtages, og hvad de skal analyseres for. Strategien skal sikre en ensartet procedure for jordhåndtering i dette projekt. Jordhåndteringen i forbindelse med nærværende projekt vil ske i henhold til denne strategi, og på baggrund af undersøgelserne udformes en jordhåndteringsplan, som efterfølgende skal godkendes af Københavns Kommune. Mellemdeponering og genanvendelse af jord Genindbygning af lettere forurenet jord, forurenet jord eller jord, hvor der er mistanke om forurening, kræver tilladelse efter 19 eller 33 (kapitel 5) i Miljøbeskyttelsesloven. Mellemdeponering af lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet jord, samt brugte skærver og bagharp, kræver som regel også en 19- eller en 33-tilladelse (kapitel 5) i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Københavns Kommune afgør, på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag eller genindbygning kan gives, herunder analyseantal, afværgetiltag, driftsvilkår for støj mv. I projektet vil der ved broløsningen være et jordunderskud, mens der ved tunnelløsningenvil være jordoverskud. Mulighederne for ved broløsningen at anvende geoteknisk egnet overskudsjord (klassificeret som ren eller lettere forurenet jord) fra Den nye bane København-Ringsted skal undersøges. Det kan medvirke til at minimere forbruget af ressourcer og mindske den samlede belastning af det omgivende miljø i forbindelse med gennemførelse af projekter. Tilsvarende skal det ved tunnelløsningen tilstræbes at udveksle jord med Den ny bane København-Ringsted. Ved tunnelen vil der samlet være et jordoverskud /9/. Hvis jorden skal flyttes over en kommunegrænse i forbindelse med genanvendelse/nyttiggørelse af jorden, kan/vil begge kommuner kunne stille krav. Gravearbejder I henhold til jordforureningslovens 8 skal der søges om tilladelse til at udføre anlægs-/gravearbejder på forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er udpeget som indsatsområde i forhold til grundvandsbeskyttelse (dvs. arealer som er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, inden for indvindingsopland til almen vandforsyning, eller hvor grundvandet vurderes at være sårbart som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser). I den forbindelse kan der blive stillet krav om, at anlægsprojektet ikke må hindre en fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Jord og jordforurening 18 Lovgrundlag

Dele af strækningen i det nordvestlige område, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg omfatter, er beliggende i et OD-område (Område med Drikkevandsinteresser). Den sydøstlige del af banestrækningen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Strækningen ligger ikke inden for indvindingsopland almen vandforsyning. Der henvises til nærmere beskrivelse i kapitel 6.2 i fagnotatet om grundvand og drikkevand. I Miljøbeskyttelsesloven er der krav om oplysningspligt til kommunen, hvis der konstateres forurening, både i forbindelse med gravearbejde og i forbindelse med en undersøgelse. I Jordforureningsloven er der angivet pligt til at standse arbejdet, hvis der konstateres ukendt forurening i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde. Jord og jordforurening 19 Lovgrundlag

6 Eksisterende forhold 6.1 Områdeklassificerede arealer At et areal er områdeklassificeret betyder, at jorden inden for det pågældende område er administrativt defineret som lettere forurenet, og at jorden herfra skal håndteres efter forskrifterne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a., at jordflytninger skal anmeldes til Københavns Kommune, se nærmere i afsnit 5.2. Lettere forurenet jord i forbindelse med områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord, der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer (PAH er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde. Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik, afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri samt historiske opfyldninger med jord og f.eks. byggeaffald. Indholdet af forurenende stoffer overstiger normalt ikke niveauet for lettere forurenet jord og forurenet jord (klasse 2-3), hvoraf jord højere end klasse 2 normalt kun udgør en mindre del af jorden. Hele undersøgelsesområdet både for bro- og tunnelløsningen er områdeklassificeret. I forbindelse med nedrivning eller flytning af bygninger samt ledningsomlægninger på områdeklassificerede arealer kan det ikke udelukkes, at der konstateres forureninger, som der ikke er kendskab til med den nuværende viden. Håndteringen af ukendte forureninger er nærmere beskrevet i afsnit 5.2 Regler for jordhåndtering og afsnit 7.3 Jordhåndtering i projektet og forventet myndighedsbehandling. 6.2 V1- og V2-kortlagte arealer Nedenstående Figur 5 er et kort over samtlige forureningskortlagte grunde (V1 og V2) inden for undersøgelsesområdet. Lokaliteter registreret af Banedanmark er ikke angivet på oversigtskortet, men på de efterfølgende detailkort af undersøgelsesområdet (Figur 6, Figur 7, Figur 8 og Figur 9). På detailkortene Figur 6, Figur 7 og Figur 8 er tracéet for bro og tunnel stort set sammenfaldende. Jord og jordforurening 20 Eksisterende forhold

Figur 5 V1- og V2-kortlagte grunde inden for undersøgelsesområdet (kortlægningsnummer er ikke angivet). I bilag 1 er der vedlagt en oversigt over de enkelte V1- og V2-kortlagte grunde med en kort beskrivelse, som omfatter beliggenhed og afstand til banen, kortlægningsstatus, matrikelnummer samt oplysninger om grundlaget for kortlægningen. I bilaget er der desuden vedlagt oplysninger fra Banedanmarks forureningsarkiv /7/. Inden for undersøgelsesområdet er der kortlagt 7 grunde på vidensniveau 1 (V1), 14 grunde på vidensniveau 2 (V2) og 2 grunde, der både er kortlagt på V1 og V2. I alt er der 23 kortlagte lokaliteter. Fra Banedanmark er der modtaget oplysninger om 3 lokaliteter med oplysninger om forurenet jord eller spild af olieprodukter. Der er indhentet supplerende oplysninger fra Region Hovedstaden og Københavns Kommune, Center for Miljø, om de kortlagte grunde, som ligger i undersøgelsesområdet. For projektet med en broløsning forventes det, at der kun i meget begrænset omfang vil være behov for grundvandssænkning i forbindelse med gravearbejderne, herunder ved ledningsarbejder eller funderingsarbejder i forbindelse med broanlæggelsen (se kapitel 7.1 i fagnotatet om grundvand og drikkevand). Det vurderes derfor, at der er en begrænset risiko for et ændret Jord og jordforurening 21 Eksisterende forhold

spredningsmønster af den vandbårne forurening i de øvre terrænnære vandførende lag som følge af midlertidige grundvandssænkninger. For alternativet med tunnel vil der være behov for grundvandssænking, idet der skal graves i dybder ned til under det nuværende grundvandspejl i forbindelse med anlægsarbejderne. På en delstrækning skal der graves i den øverste del af kalken, se kapitel 9 i fagnotatet om grundvand og drikkevand. I fagnotatet om grundvand og drikkevand er de miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen beskrevet, samt hvilke afværgeanstaltninger, der kan eliminere eller begrænse de miljømæssige effekter. 6.2.1 Lokaliteter som vil blive berørt af en bro Størstedelen af de kortlagte lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren vil ikke blive berørt i forbindelse med gennemførelsen af projektet med en bro. Nedenfor er kun beskrevet de lokaliteter, som forventes at blive berørt af selve anlægsarbejdet, eller hvor den korlagte lokalitet støder op mod skel til projektet. Herunder de områder, hvor der sker en midlertidig ekspropriation i forbindelse med selve gennemførelsen af projektet. Kortlagte lokaliteter, som støder op til den nordlige afgrænsning af banearealet er ikke medtaget, da disse lokaliteter ikke vurderes at blive berørt af anlægsarbejdet, eller at der på disse lokaliteter er en så kraftig skeloverskridende forurening, at de vil påvirke anlægsarbejderne. Lokalitet 101-00021, st. 0+100 til 0+230, syd for banen Lokaliteten er kortlagt på baggrund af forurening fra den tidligere Vesterbros Tagpapfabrik, hvor der i perioden 1904-1945 var fremstilling af tappap samt destillation af tjære, se Figur 6. Ved en undersøgelse i 1991 blev der konstateret høje tjæreindhold i jorden og høje indhold af phenoler, alkylbenzen og PAH i grundvandet. Ejendommen består af to matrikler, men kun dele af de to matrikler er V2- kortlagt (figur 2 og 3). Den V2-kortlagte del af ejendommen berøres ikke umiddelbart af anlægsarbejdet. Ejendommen berøres ikke direkte af anlægsarbejdet, men ligger umiddelbart syd for det område, hvor der etableres en arbejdsplads. Den ikke-kortlagte del af matr. nr. 310 skal anvendes til midlertidig arbejdsplads med mulighed for oplag af jord (midlertidig ekspropriation) samt til intern kørevej. Der forventes ikke udgravning i området. Lokalitet 101-03501, st. 0+230 til st. 0+680, syd for banen Lokaliteten er både V1- og V2-kortlagt (2), men den V2-kortlagte del af ejendommen ligger udenfor undersøgelseskorridoren på 200 m, se Figur 6. Ejendommen blev i 2006 V1-kortlagt på grund af oplysninger om, at der var minimum tre nedgravede olietanke (6.000-100.000 l), samt en malesal for butiksdekorationer i en del af bygningen. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der rives en bygning ned på adressen Grønttorvet 5, men en mindre del af denne bygning er placeret på Jord og jordforurening 22 Eksisterende forhold

det V1-kortlagte areal på lokalitet 101-3501. Nedrivningen er nærmere beskrevet i fagnotatet om affald og ressourcer. Figur 6 Detailkort km 0+000 0+400. V1- og V2-kortlagte grunde (kortlægningsnummer med sort skrift og blå eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (gul flade). Udover nedrivningen støder ejendommen på en del af strækningen op til det areal, som bliver midlertigt eksproprieret til midlertidig adgangsvej mv. Efter afslutningen af projektet vil der være permanent offentlig vej i en del af området med midlertidig afgangsvej. Jord og jordforurening 23 Eksisterende forhold

Figur 7 Detailkort km 0+300 0+900. V1- og V2-kortlagte grunde (kortlægningsnummer med sort skrift og blå eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (gul flade). Lokalitet 101-04328, st. 0+580 til 0+760, syd for banen Lokaliteten er både V1- og V2-kortlagt, se Figur 7, men den V2-kortlagte del af ejendommen vurderes ikke at blive berørt af anlægsarbejderne. Ejendommen blev V1-kortlagt i 2006 på baggrund af et smedeværksted (ca. 1933), en transformerstation (fra 1966), en vognmandsvirksomhed (fra 1966) og to nedgravede olietanke på hver minimum 30.000 liter. Jord og jordforurening 24 Eksisterende forhold

Ejendommen berøres ikke direkte af anlægsarbejdet, men støder på en del af strækningen op til det areal, som bliver midlertidigt eksproprieret til adgangsvej mv. Efter afslutningen af projektet vil der være permanent offentlig vej i en del af området med midlertidig afgangsvej. Lokalitet 101-00012, st. 0+780 til 0+890, syd for banen Colas Vejmaterialer/asfaltfabrik (1916-1966) har tidligere været på ejendommen, og på matr. nr. 2103 har der været tankstation, som blev nedrevet i 2013 (1966-2013), se Figur 7 og Figur 8. Ejendommen består af flere matrikler. Lokaliteten er V2-kortlagt på baggrund af resultaterne af en undersøgelse udført i 1986, da der blev konstateret tjære- og olieforurening i jorden samt phenoler og aromatiske kulbrinter i grundvandet. I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der i 2012-2013 udført undersøgelser, hvor der på matr. 2103 er fundet en kraftig forurening i jord og grundvand /13/. Et tjærekar er fjernet, men der er ikke foretaget en egentlig oprensning af jord og grundvand. Ejendommen berøres ikke direkte af anlægsarbejdet. Matr. nr. 2081 støder op til et areal, hvor der foretages midlertidig ekspropriation til arbejdsveje mv. Efter afslutningen af projektet vil der være permanent offentlig vej i en del af området med midlertidig afgangsvej. Lokaliteten ligger ca. 30 m syd for nærmeste område med anlægsaktivitet (banedæmning og brofundamenter). Hvis der skal foretages grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejder i dette område, kan der være risiko for spredning af grundvandsbåren forurening. Dette gælder primært i forbindelse med anlægsarbejder ved tunnelløsningen. Lokalitet 101-14204, st. 0+930 1+060, syd for banen Lokaliteten er V2-kortlagt i 2010, se Figur 8. En del af ejendommen har tidligere været en del af arealet, der tilhørte Valby Gasværk. Omkring 1987 opførte Carlsberg en lagerhal på ejendommen. Der har tidligere været indendørs og udendørs gokart-bane på grunden. Der er i 2009 konstateret forurening med totalkulbrinter i jord på op til 1300 mg/kg TS (smøre- /hydraulikolie). Bygningen på ejendommen skal rives ned i forbindelse med anlægarbejderne. Se nærmere beskrivelse i fagnotatet om affald og ressourcer. Den kortlagte grund berøres af anlægsaktiviteterne. En del af grunden eksproprieres permanent til baneareal. Der etableres dels banedæmning og dels broanlæg på arealet. Den resterende del af grunden eksproprieres midlertidigt til arbejdsplads med mulighed for oplag af jord. Jord og jordforurening 25 Eksisterende forhold

Figur 8 Detailkort km 0+800 1+400. V1- og V2-kortlagte grunde (kortlægningsnummer med sort skrift og blå eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (gul flade). Jord og jordforurening 26 Eksisterende forhold

6.2.2 Lokaliteter som vil blive berørt af en tunnel For alternativet med tunnel vil der blive behov for grundvandssænkning. Som del af afværgeforanstaltningerne vil der blive etableret reinfiltrationsboringer i en forventet afstand af 100-200 meter fra tunneltracéet, og der forventes etableret pumpeboringer i tunneltracéet indenfor de afskærende vægge. Grundvandsforurening indenfor undersøgelseskorridoren kan blive flyttet ved anlægsarbejderne, se nærmere beskrivelse i fagnotatet om grundvand og drikkevand. For de kortlagte lokaliteter, der er beskrevet i bilag 1 står denne effekt ikke nævnt specifikt under hver enten lokalitet, men gælder generelt for lokaliteterne. Ved tunnelløsningen vil der blive udført gravearbejder på de samme kortlagte lokaliteter, som beskrevet under broløsningen. Der er dog forskel i udgravnings- og påfyldningsmængder ved de to løsningsforslag, når der foretages en vurdering af den enkelte kortlagte lokalitet.ved tunnelløsningen vil der som i broløsningen ske en permanent eller en midlertidig ekspropriation af naboarealer til det nuværende banetracé. En del af de eksproprierede arealer ligger indenfor Banedanmarks arealer, men der vil være behov for at ekspropriere arealer og nedrive bygninger. Der er forskel på omfanget af ekspropriationer ved de to løsningsforslag. For de korlagte lokaliteter er den største forskel på lok. nr. 101-14204, Retortvej 1A, hvor matriklen bliver permanent eksproprieret i forbindelse med etablering af tunnel og evt. en ny placering af Harrestrup omformerstation mv. For nærmere beskrivelse henvises til de to fagnotater med anlægsbeskrivelser for henholdsvis bro og tunnel /8, 9/. 6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Der har været jernbaneforbindelse i form af Københavns godsbane og kulbanen til gasværket siden starten af 1900-tallet. Banen fremgår af de lave målebordsblade, der blev produceret i perioden 1928-1945. Der har foregået en lang række aktiviteter på banearealerne gennem tiden, som kan have eller har medført forurening af jord og grundvand. I Banedanmarks forureningsarkiv er der registreret forureninger på banestrækninger og ved stationer. Figur 6 til Figur 9 viser de lokaliteter på banestrækningen, som er registreret i Banedanmarks forureningsarkiv. Lokaliteterne er vist med en gul farve. På jernbanestrækningen i Vigerslev har Banedanmark registreret tre forurenede lokaliteter. I bilag 1 er de lokaliteter, der er registreret i Banedanmarks forureningsarkiv, og som ligger inden for undersøgelsesområdet, nærmere beskrevet, herunder om arealet er kortlagt. Jord og jordforurening 27 Eksisterende forhold

Lokalitet 1.11501.02, st. 0+080 0+220, syd for banen Der er i 1999 oplysninger om olieforurenet jord nord for den nuværende matrikel 310 Valby, lige umiddelbart syd for banen (Figur 6). Lokaliteten omfatter den del af matr. nr. 310, som ikke er V2-kortlagt (101-00021). Forureningen vurderes i 1999 at stamme fra nabogrunden, lokalitet 101-00021 (tidligere Vesterbros Stentagpapfabrik). Det forurenede område vil blive berørt af anlægsarbejdet både ved bro og tunnel, da det ligger umiddelbart syd for den nuværende bane. En del af matr. nr. 310 eksproprieres midlertidigt til arbejdspladsareal, med mulighed for oplag af jord. I den nordligste del af området vil der være gravearbejder i forbindelse med anlægsarbejderne. En del af området vil blive inddraget til permanent adgangsvej til baneanlægget. Lokalitet 1.11501.00, st. 0+680 0+800, syd for banen I materialet er angivet to områder med samme lokalitetsnummer (Figur 7 og Figur 8). I oktober 1993 blev der i forbindelse med gravearbejde fundet forurening ved Frugtmarkedet 1. Forureningen blev på daværende tidspunkt vurderet at være flygtige tjærekomponenter som phenoler og creosoler, hvilket blev vurderet som stammende fra naboejendommen (Colas, 101-00012/V2). Der er ikke yderligere oplysninger om forureningen, og arealet er ikke kortlagt. Oplysningerne om den sydligste af de to afmærkede forureninger er begrænsede. Arealet er ikke kortlagt. Ud fra den skitserede placering af områderne ligger den nordligste af de to områder umiddelbart syd for bygningen, som bliver fjernet i forbindelse med anlægsarbejderne. Nedrivningen er nærmere beskrevet i fagnotatet om affald og ressourcer. Området vil både ved bro og tunnel blive berørt af gravearbejder i forbindelse med etablering af bro og dæmning. En del af området ligger i det område, som bliver midlertidigt eksproprieret til intern arbejdsvej mv. Det sydligste af de to områder ligger i det område, som bliver midlertidigt eksproprieret til midlertidig arbejdsvej samt delvist til permanent offentlig vej (sidstnævnte for broen). Området vil blive berørt af anlægsarbejderne. Jord og jordforurening 28 Eksisterende forhold

Figur 9 Detailkort km 1+400 1+841. V1- og V2-kortlagte grunde (kortlægningsnummer med sort skrift og blå eller rød flade) samt lokaliteter registreret af Banedanmark (gul flade). Jord og jordforurening 29 Eksisterende forhold

Lokalitet 1.11502.00, km 1+800, i baneområdet I april 2000 skete der i forbindelse med banearbejde ved den daværende Vigerslev Station spild af ca. 400 l hydraulikolie, se Figur 9. Der er ikke flere oplysninger om spildet, og arealet er ikke kortlagt. Området ligger udenfor den 200 meter brede undersøgelseskorridor og berøres ikke af anlægsaktiviteterne i forbindelse med broløsningen. Ud fra den skitserede placering af forureningen vurderes det forurenede område at ligge umiddelbart vest for anlægsarbejdet i forbindelse med tunnelløsningen. 6.4 Gennemgang af flyfotos og målebordsblade Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kan have indeholdt forurenede materialer. For at identificere gamle opfyldninger, lossepladser mv., er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og målebordsblade /1/. På det høje målebordsblad (1842-1899) er der marker med enkelte drænkanaler og småbebyggelser i området ved Vigerslev. Terrænet er relativt fladt. På det lave målebordsblad (1928-1945) er der stadig marker og ubebyggede områder, men nu er jernbanen og Valby Gasværk opført samt enkelte fabrikker. Der er ikke tegn på opfyldninger eller deponering i området. På flyfotos fra 1954 er der et område på den nuværende matrikel 1991 Valby (101-00012) og den nordvestlige del af matr. 3100 Valby (101-04328), hvor der ses større jordbunker. Oprindelsen af bunkerne kendes ikke, men det kan være materialer i forbindelse med Colas Vejmaterialer. På luftfotos fra 1945 og fra 1995 og frem er der ikke tegn på opfyldninger/deponering i undersøgelsesområdet, bortset fra gravearbejderne ved lok. nr. 101-03612, Valby Have, som ikke bliver nærmere beskrevet her, se bilag 1. Der er ikke identificeret støjvolde eller andre typer jordvolde inden for undersøgelsesområdet. 6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af stationsområder og banestrækninger er: Pesticider knyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor Oliestoffer og PAH knyttet til togmateriel og faste installationer Metaller knyttet til slitage på hjul, skinner og køreledninger. Jord og jordforurening 30 Eksisterende forhold

Med udgangspunkt i notatet Forureninger forbundet med jernbanetrafik, /16/, som er en erfaringsopsamling udført på foranledning af Banedanmark, gennemgås her de vigtigste kilder til forurening langs jernbaner. Pesticider Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand. Der er ikke vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider generelt, men de målte jordkoncentrationer skal vurderes individuelt i hvert tilfælde /17/. I Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening er der publiceret en rapport i 2003 /18/, hvor der foreslås et vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof/kg TS. I den forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af pesticider på dyrket jord. På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske banestrækninger, vurderes det i notatet /16/, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang, dvs. mindre end 1 mg aktiv stof/ kg TS i jorden under og omkring banens areal. Oliestoffer og PAH Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv. på passager-, gods og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har tidligere haft det største omfang, hvor tog holder stille ved signaler, ved perroner, på stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet samt på rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en særlig kilde til oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har medført, at den forurening som i dag er forbundet med normal drift af tog er ubetydelig. En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger. Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv, og de som er aktuelle for projektet er beskrevet nærmere i afsnit 6.3, Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv. Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer I forbindelse med spormoderniseringsopgaver på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg i 2009 er der udtaget et stort antal jordprøver i fri strækning og på to mindre stationer. Klassificeringen af den undersøgte jord er vist i Tabel 1. Jord og jordforurening 31 Eksisterende forhold