Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 3. april 2012 Journalnr.: 09-64-0001 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkoholmisbrugere og tilbud om alkoholbehandling til sædelighedsdømte i Statsfængslet Møgelkær 1. Formål og baggrund Et grundprincip i Kriminalforsorgens politik på alkohol- og narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for misbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem. Ikke alle indsatte misbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for fængslerne. Statsfængslet søger derfor en leverandør til 1. Daglig drift af et behandlingstilbud for alkoholmisbrugere. 2. Tilbud om alkoholbehandling til indsatte, der er dømt for sædelighedskriminalitet og afsoner på en halvåben fængselsafdeling. 1.1. Fysiske rammer mv. Statsfængslet i Møgelkær er et åbent fængsel med en kapacitet på i alt 176 pladser, heraf 30 halvåbne pladser. Fængslet modtager mandlige og kvindelige afsonere. Fængslet har siden 2005 haft en behandlingsafdeling for alkoholmisbrugere og siden 2009 tilbudt alkoholbehandling til sædelighedsdømte indsatte på den halvåbne afdeling. Afdeling N er en belægsafdeling for 14 indsatte, hvoraf de ti indsatte er indskrevet i alkoholdagbehandling. De resterende 4 pladser er enten indskrevet ved efterbehandlingstilbuddet, eller placeret på afdelingen af andre, fængselsmæssige hensyn. De indsatte i alkoholbehandling går dagligt i behandling i en særskilt bygning, beliggende ved siden af belægsafdelingen. Strandgade 100 Telefon 72 55 55 55 E-post dfk@kriminalforsorgen.dk 1401 København K Telefax 72 55 46 90 Internet www.kriminalforsorgen.dk
- 2 - Udover ovennævnte tilbud er der i dag i fængslet tilbud om hash- og kokainbehandling i ambulant dagbehandling. Indsatte fra hele fængslet (dog undtagen indsatte fra behandlingsafdelingerne) kan deltage i denne behandling i dagtimerne kombineret med anden beskæftigelse. I disse tilbud tilbringes fritid og aften/nat på en almindelig fællesskabsafdeling med andre indsatte, som ikke er i behandling. Tilsvarende tilbydes indsatte brugere af substitutionsmedicin (typisk metadon/subutex og lign.) samtaler som supplement til den medicinske behandling ligeledes i dagbehandling. Desuden er der en behandlingsafdeling for stofmisbrugende mænd og kvinder. Der er endvidere en afgiftningsafdeling med plads til 6 indsatte og en efterbehandlingsafdeling med plads til 8 indsatte. Endelig tilbydes der programvirksomhed som kognitiv færdighedstræning, Anger Management, Styrk og Vind m.m. dette tilbydes dog ikke på behandlingsafdelingen. 1.2. Fængslets personale Fængslet ledes af en fængselsinspektør og to viceinspektører. Desuden er der ansat en personale- og sikkerhedskonsulent, en behandlingskonsulent, en beskæftigelsesleder, 3 afdelingsledere og 2 souschefer. Fængslets personale består herudover af en uniformeret gruppe, der omfatter fængselsbetjente og værkmestre, samt en civil gruppe omfattende socialrådgivere, kontorpersonale, lærere, en præst, sygeplejersker, en psykolog og en læge. Der er mulighed for at blive henvist til tandlæge, psykiater og fysioterapeut. 1.3. Behandlingsafdelingens fængselspersonale Til alkoholbehandlingsafdelingen er der knyttet fast personale i form af i alt 8 fængselsbetjente (som går i turnus), en socialrådgiver og en sekretær. Fængselsbetjentene dækker udover alkoholafdelingen endvidere tre andre afdelinger beliggende i umiddelbar nærhed af hinanden. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens behandlingspersonale, mens fængslet har den øverste ledelse samt ansvaret for det fængselsansatte personale. Der skal fremgå en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem behandlingspersonale og andet personale på afdelingen (jf. afsnit 2.8 og 2.9), men ikke desto mindre beror en succesfuld behandlingsindsats på, at fængselspersonale og behandlerpersonale indgår i et forpligtende fællesskab - eventuelt i form af en styregruppe - om mål og metoder og i øvrigt tilstræber et ligeværdigt dagligt samarbejde ud fra en fælles forståelsesramme.
- 3-1.4. Den halvåbne afdelings fængselspersonale Til den halvåbne fængselsafdeling er der tilknyttet 10 fængselsbetjente, 1 socialrådgiver, 1 sekretær og skolelærere. Der er et tæt samarbejde med værkmestrene på den tilhørende arbejdsplads; et møbelsnedkeri. Derudover er der tilknyttet en psykolog, som skal motivere de indsatte til sexologisk behandling. I alkoholbehandlingstilbuddet er der typisk indskrevet ca. 1/3 af de indsatte på afdelingen, svarende til omkring 10 indsatte. 1.5. Behandlingstilbuddene Der er tale om to forskellige opgaver, der nærmere specificeres nedenfor. 1.5.1. Opgaven på alkoholbehandlingsafdelingen Behandlingsafdelingen er et tilbud om afsoning i et stof- og alkoholfrit miljø, hvor der pågår et struktureret behandlingsforløb. Der søges om 3 årsværk og en halv behandlingsleder/behandlerårsværk til denne opgave. (se nærmere afsnit 2-9). Der er 14 pladser på afdelingen, hvoraf de 10 er behandlingspladser. Behandlingen foregår typisk i dagtimerne, med enkelte aftenaktiviteter. Behandlingen er et dagtilbud, og de indsatte har omgang med fængslets øvrige indsatte i deres fritid. Behandlingen foregår såvel individuelt som i gruppe. 1.5.2. Tilbuddet om alkoholbehandling til sædelighedsdømte på den halvåbne afdeling Den halvåbne afdeling har 1 behandlerårsværk. De indsatte får primært tilbud om individuelle samtaler, men der kan etableres gruppesamtaler. Behandleren har et tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale, såvel uniformeret som civilt. 1.5.3. Samme leverandør Det vil umiddelbart være hensigtsmæssigt, at det er samme behandlingsleverandør, der står for indsatsen på alkoholbehandlingsafdelingen og den halvåbne afdeling, da dette giver en større mulighed for fleksibilitet. 1.5.4. Krav til leverandøren De følgende afsnit (2-9) beskriver nærmere kravene til leverandøren, og dækker begge indsatser (alkoholbehandlingsafdelingen og alkoholbehandling til sædelighedsdømte på den halvåbne afdeling). Det er dog indsatsen på behandlingsafdelingen, der er mest i fokus, da primær
- 4 - behandling er en væsentlig større og mere omfattende indsats og er forankret i et terapeutisk forløb, frem for de mere individuelle forløb på den halvåbne afdeling. 2. Behandling Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større programmer, der drives i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning, metoder og kvalitetssikring en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af leverandøren med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for programmet, behandlingsetik, metode, dokumentation, succeskriterier og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne. 2.1. Forandringsmodel Den overordnede model for behandlingen skal være baseret på viden og erfaring med misbrugsbehandling med særligt fokus på misbrug/kriminalitet. Det skal fremgå af løsningsbeskrivelsen, hvilke erfaringer der er med behandlingsmodellen samt hvilken teori- og forskningsbaseret viden, der understøtter dette. Modellen skal vise, hvordan behandlingen ser på forholdet mellem mål, succeskriterier og valg af metode. Det skal overvejes, om der er særlige betingelser, som man på forhånd vurderer, skal være til stede, for at behandlingen kan drives i fængselsmiljø (i modsætning til uden for kriminalforsorgens regi f.eks. hvis behandlingen forudsætter ugentlige udgange til idræt, hyppige besøg af familie eller andet netværk mv.). 2.2. Etik Behandling i Kriminalforsorgen stiller store etiske krav formentlig større end til behandling udenfor. Grænserne mellem frivillighed og tvang kan være mindre klare, når behandlingen ligger i et regi, der samtidig fuldbyrder straf. Behandlingspersonalet skal være informerede og reflekterede vedrørende de vilkår, der gælder for behandling i fængsler. Leverandøren skal beskrive, hvilke grundlæggende værdier og antagelser den valgte behandlingstilgang bygger på, herunder eventuelle konsekvenser for klientens integritet, valgfrihed og medindflydelse. Det skal endvidere fremgå af løsningsbeskrivelsen, om der indgår elementer af belønning, straf eller tvang i behandlingen, samt hvordan dette håndteres.
- 5-2.3. Målgruppe Målgruppen er mandlige og kvindelige indsatte (dog kun mandlige på den halvåbne afdeling), som er henvist til åbent fængsel. Behandlingen skal kunne rumme alkoholmisbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. Visitationsmetoden skal fremgå af projektbeskrivelsen/ansøgningen (jf. afsnit 2.8). Det skal her også fremgå, hvilke kriterier, der afgør at indsatte ikke er egnede til programmet, samt hvordan det sikres, at deltagergruppen har en hensigtsmæssig sammensætning. Den primære målgruppe er indsatte på afdelingen, men i et begrænset omfang vil indsatte i det øvrige fængsel også skulle tilbydes individuelle samtaler. Det kan være indsatte på vej ind eller indsatte, som har gennemført den primære behandling på afdelingen og efterfølgende er overført til en anden afdeling. Eventuelle behov for differentiering af behandlingen i målgruppen skal ligeledes beskrives. 2.4. Behandlingsindhold (metode, varighed og struktur) Indsatsen på behandlingsafdelingen karakteriseres som dagbehandling, jf. nedenfor, og behandlingen på afdelingen træder i stedet for den beskæftigelsespligt, som indsatte i åbent fængsel ellers er omfattet af. Behandlingen omfatter en afdækning af alkoholmisbrugets omfang og art, eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil samt behandling af misbruget og eventuelt sidemisbrug efter behandlingsmetoder, der er anerkendt af det almindelige behandlingssystem. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til forebyggelse af tilbagefald. Et forløb på afdelingen kan have en varighed fra nogle få uger og op til et år, dog afhængigt af en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde, og behandlingstilbuddet skal have en indbygget fleksibilitet i relation til de forskellige opholdslængder. Ambitionsniveauet og metoden skal være afstemt disse rammer og vilkår både for den enkelte og gruppen af klienter. Indsatsen bør omfatte såvel individuel terapi som gruppebehandling. Endvidere skal leverandøren beskrive, hvorledes man i behandlingen formår at arbejde med de indsattes kriminelle tankegang/adfærdsmønstre. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, reli-
- 6 - gion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold og forløb i de forskellige faser samt bud på kortere og længere forløb. Der skal udarbejdes et dags-/ugeprogram samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der skal foregå sideløbende med den egentlige terapeutiske behandling, det kunne eksempelvis være fælles madlavning o.lign. Udover det her beskrevne stilles der ikke krav om en ganske bestemt behandlingsmodel, så længe der er tale om en helhedsorienteret behandling, dvs. at den terapeutiske behandling er i sammenhæng med fængslets opgaver og rutiner i øvrigt. Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald. I forhold til fængslets halvåbne afdeling skal der endvidere reflekteres over samarbejdet med afdelingens øvrige faggrupper. 2.5. Individuel planlægning Behandlingen skal indgå som en integreret del af den enkelte indsattes samlede plan for straffuldbyrdelsen, og samtidig skal tiden under udslusning og efter afsoning holdes for øje. Leverandøren er forpligtet til at medvirke til udarbejdelse af individuelle handleplaner for hver enkelt indsat i samarbejde med fængslets personale på afdelingen. Leverandøren skal beskrive, om (og i givet fald hvordan) der sker en inddragelse af familie og socialt netværk, samt i hvilken udstrækning de indsatte på afdelingen introduceres til og får mulighed for at deltage i støttegrupper, som eksempelvis AA/NA. Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, i hvilken udstrækning behandlingsprogrammet kan tilpasses den enkelte deltagers specifikke behov. Leverandøren skal understøtte fængslets samarbejde med eksterne parter kommuner, misbrugscentre, jobcentre mv. for at sikre alle deltagere en helhedsorienteret indsats i behandlingen.
- 7-2.6. Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Leverandøren skal i samarbejde med kriminalforsorgen sikre indsamling og forsvarlig opbevaring af data vedrørende: Deltagerinformation (køn, alder, nationalitet, civil status, misbrugsprofil, behandlingshistorik, oplysning om fra hvilken afdeling/fængsel den indsatte ankom til afdelingen mv.) Forløb og gennemførsel (antal påbegyndte forløb, antal frafald, årsag til frafald, opholdslængde samt oplysninger om, hvorhen deltagerne kommer efter endt forløb) Programaktiviteter (gennemførte og aflyste aktiviteter) Desuden skal der opstilles effektmål for andelen af indsatte, der kommer videre i behandling/støtte uden for fængslet eller afslutter et planlagt behandlingsforløb og forbliver alkoholfri eller ikke indtager andre stoffer end ordineret medicin. Det er derfor vigtigt, at oplysninger nævnt ovenfor under punkt 2 om forløb og gennemførsel registreres. Kriminalforsorgen kan til hver en tid beslutte eventuelt på baggrund af det indsamlede datamateriale-, at der skal opstilles ændrede mål og indsamles nye data, og leverandøren må være indforstået hermed. Leverandøren skal løbende opdatere de statistiske opgørelser, og kriminalforsorgen er berettiget til at forlange indsigt i disse. Hvert kvartal afgiver leverandøren en skriftlig afrapportering med hovedtal for de påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb samt en kortfattet redegørelse. Data skal være til rådighed for kriminalforsorgen til brug ved evaluering, og leverandøren skal løbende efter konkret anmodning i mindre omfang give supplerende rådgivning og oplysninger herom. Kriminalforsorgen har ejendomsret til de behandlingsplaner, rapporter, statistikker mv., der udarbejdes af leverandøren. Leverandøren skal i samarbejde med fængslet etablere kvalitetssikringsrutiner f.eks. ved møder eller supervision, hvor opgørelser af data drøftes med henblik på vurdering af eventuelle behov for justeringer i programmet. Seks måneder før kontraktens udløb skal leverandøren afgive en samlet rapport over behandlingsvirksomheden i kontraktperioden.
- 8 - Leverandøren har ansvaret for at udarbejde ansøgning om akkreditering efter anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og inddrage fængslet/afdelingen i samarbejde herom. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med fængslet medvirke til opfølgning og gennemførelse af de forslag og påbud, der måtte blive anbefalet af akkrediteringspanelet. Ved fuld akkreditering offentliggøres ansøgningen og bedømmelsen om akkreditering på Kriminalforsorgens hjemmeside. 2.7. Behandlingspersonale Leverandøren skal oplyse, hvor mange ugentlige timer hver enkelt behandler skal opholde sig på afdelingen. Behandlingsinstitutionen skal endvidere oplyse, hvordan der sikres personalemæssig dækning under ferier, sygdom, efteruddannelse og kurser. Desuden skal det beskrives, hvordan behandlingspersonalet fagligt er forankret i behandlingsinstitutionen, således at det sikres, at de har en faglig støtte samt løbende holdes ajour med udviklingen inden for fagområdet. Ligeledes skal det oplyses, hvor meget tid den enkelte behandler samlet set forventes at bruge på faglig forankring i behandlingstiden på supervision, efteruddannelse og kurser. Det skal endvidere oplyses, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og anden erfaring medarbejderne har/skal have. Leverandøren skal vedlægge CV for eventuelle allerede ansatte medarbejdere eller i tilfælde af, at der skal ansættes nye medarbejdere, en beskrivelse af de kriterier, der vil være afgørende ved udvælgelsen af medarbejderne. Behandlerne skal superviseres. Det skal oplyses, hvordan supervisionen tilrettelægges. Behandlerne skal desuden i relevant omfang deltage i efteruddannelse. Det skal beskrives, hvilke faglige støtte- og sparringsmuligheder behandlingspersonalet har (f.eks. med moderinstitutionen eller andre eksterne organisationer, virksomheder eller lignende). 2.8. Leverandørens samarbejde med fængslet Behandlingsafdelingen har en kapacitet på 10 pladser. Kriminalforsorgen forudsætter, at afdelingerne til stadighed har det højest mulige belæg. Dette indebærer, at ledigblevne pladser som følge af afsluttede behandlingsforløb eller frafald snarest muligt skal besættes med indsatte fra målgruppen. Behandlingen skal derfor tilrettelægges, så den tager højde for, at der løbende skal kunne optages klienter. Der stilles ikke krav om akutpladser. Derudover har den halvåbne afdeling plads til 30 indsatte, hvoraf ca. 1/3 forventes at være i målgruppen for alkoholbehandling.
- 9 - Kriminalforsorgen forbeholder sig ret til undtagelsesvis i tilfælde af en presset belægssituation midlertidigt at kunne udnytte overskydende pladser til misbrugsfri indsatte, der ikke er i behandling. Der vil i en sådan situation i videst muligt omfang blive taget hensyn til den belægsmæssige sammensætning på afdelingen. Visitation til afdelingen foregår i et samarbejde mellem kriminalforsorgen og leverandøren. Visitation kan ske fra samtlige kriminalforsorgens institutioner samt fra Kriminalforsorgen i Frihed. Beslutning om deltagelse i behandling i fængslet træffes i enighed mellem fængslets personale og leverandørens personale, og proceduren herfor skal aftales nærmere. Behandlerne er dog berettiget til undtagelsesvis at afvise en indsat, som ikke findes egnet eller motiveret for behandling, selvom Kriminalforsorgens personale har vurderet anderledes, ligesom fængslet vil kunne afvise en indsat, som af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke vurderes egnet til optagelse i behandlingsafdelingen. Såfremt der er venteliste for optagelse på afdelingen, medvirker leverandøren på tilsvarende måde i forbindelse med beslutningen om, hvornår de enkelte indsatte, som står på venteliste, skal modtages. Leverandøren skal udfærdige et skriftligt begrundet afslag på deltagelse i behandlingen, såfremt en indsat ikke findes egnet til behandling. Leverandøren og fængslet skal i fællesskab udarbejde en nærmere beskrivelse af de interne samarbejdsprocedurer mellem afdelingens fængselsfunktionærer, socialrådgiver, sygeafdeling og ledelse, herunder eventuelt nedsættelse af en styregruppe og deltagelse i et eventuelt behandlerforum. Leverandøren skal give mulighed for, at fængslets personale på afdelingen kan gennemgå et introduktionskursus, hvor de informeres om behandlingens filosofi, opbygning og resultater, og at personalet herefter, f.eks. gennem temadage o.l., fortløbende orienteres og opdateres således, at de kan være medspillere til behandlingen og dens udvikling. Der skal desuden jævnligt afholdes koordinationsmøder, hvor spørgsmål i relation til behandlingsarbejdet drøftes, og leverandørens behandlingspersonale skal medvirke ved et årligt samarbejdsseminar for fængslets personale og behandlingsinstitutionens personale, såfremt et sådant planlægges.
- 10 - Leverandøren er forpligtet til, efter nærmere aftale, at yde fælles ekstern supervision til fængselspersonalet og behandlerne på afdelingen. 2.9. Ansvar og kompetencefordeling 2.9.1 Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Fængslet varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at fængslet varetager sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i fængslet og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslet har ansvaret for udarbejdelse af en husorden gældende for afdelingen, hvor det blandt andet specificeres hvilke handlinger, der kan medføre bortvisning fra afdelingen. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslet. Fængslet har beslutningskompetencen. Indsatte på afdelingen vil stikprøvevis blive kontrolleret for stofindtagelse. 2.9.2 Behandlingsinstitutionens ansvar og kompetencer Behandlingsinstitutionen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med fængslets personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, efterværn og sagsbehandling. Behandlingsinstitutionen skal rådgive kriminalforsorgen vedrørende konkrete behandlingsmæssige problemer for så vidt angår de indsatte, der opholder sig på behandlingsafdelingen, i det omfang, der er tale om spørgsmål, hvor misbrug indgår som et væsentligt element. Det kan fx være rådgivning om spørgsmål i relation til fastsættelse af vilkår i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse.
- 11 - For så vidt angår indsatte, der udsluses via behandlingsinstitutionens tilbud, skal leverandøren give fængslet de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 3. Praktiske forhold 3.1. Undervisningsmateriale Leverandøren skal i et vist omfang og efter nærmere aftale stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af fængslets personale til rådighed. 3.2. IT-udstyr mv. Leverandøren har adgang til e-mailssystemet ved kriminalforsorgen, men ikke til Klientsystemet. Der forventes dog at komme en løsning på dette på sigt. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke herudover benytte kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte. Såfremt kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes. Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler. Behandlingsplanen, der vedrører indsatte, som forlader afdelingen, skal overgives til kriminalforsorgen. 4. Økonomi 4.1. Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet.
- 12-4.2. Budget I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret årsbudget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser/efteruddannelse pr. behandler Supervision (med angivelse af hvor ofte) Eventuelle forsikringer Transport (udspecificeret med angivelse af formål) Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, øvrig overhead (som ikke er til ovenstående poster)