OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by



Relaterede dokumenter
Den gode landskabssti kommer nedefra

Landskabskarakter i praksis. Ole Hjorth Caspersen

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Drejebog til arrangører

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Cykelstiplan Indledning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Præsentation. At kapitalisere på en problemstilling ATV

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Stier og stiplanlægning i Jammerbugt Kommune

oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Bedre cykelstatistik. Afrapportering af analyse finansieret af Cykelpuljen

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Grøn transport i NRGi

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Idékatalog for cykeltrafik 2011

ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER

Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune

Introduktion til refleksionskort

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition

Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser

Bilag 1- PROJEKTBESKRIVELSE: Cykelrastepladser til cykeloplevelserne på Fanø

FRA SALGSTRAKT TIL KUNDEREJSE

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Transportformer og indkøb

Dataadministration af 3D bymodeller

Transkript:

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

INDHOLD Introduktion (Anton) Hvorfor fokus på kortlægning af oplevelser? Hvordan kortlægges oplevelser? (metoder til kortlægning af oplevelsesmuligheder) Eksempel på praksis anvendelse (Bernhard) Kortlægning af cyklisters gode og dårlige oplevelser i København Metode Resultat Anvendelsesperspektiver Afrunding (fremtiden for OGIS)

Kommunalt er viden om oplevelser vigtige fordi: Sundhedspolitik Oplevelser i naturen fremmer psykisk og fysisk sundhed Frilufts- og turismepolitik Stiplanlægning og formidling Planlægning for levende byer Byer for mennesker Region- og kommuneplanlægning Branding og forbedring af plangrundlag

Er der kommunalt et behov for mere viden om borgernes oplevelser? Web-spørgeskemaundersøgelse N=89 (kommunale stiplanlæggere) I hvilken grad er der behov for øget viden om potentielle oplevelsesmuligheder i kommunens landskaber?

Vil planlæggerne arbejde med GIS? Mener du, at mere brug af GIS vil kunne forbedre grundlaget for den rekreative planlægning?

Hvor vigtig er GIS-baseret information i forhold til andre former for viden? Når der indhentes information, data og viden til brug i det rekreative planarbejde, i hvor høj grad anvendes da følgende kilder?

Hvordan kortlægges oplevelser? Forskellige tilgange: Ekspertkortlægning: Feltbaseret vurderinger, brug af registreringsskemaer (Lindholst et al 2012; Randrup et al. 2008; Swanwick 2002) GIS tilgange, undersøgelser af brugers oplevelser input til ekspert definition af kortlægningsindikatorer (Björk et al. 2008; Flanagan & Anderson 2008; Gossen & Langers 2000) GIS

8 Hvordan kortlægges oplevelser? Borgerinddragelse: Fokusgruppe kortlægning (McIntyre et al 2004, 2008; Gunderson & Watson 2007; Hall et al 2009) Papir-GIS, spørgeskemaundersøgelser med kort som sendes retur (Brown 2004, 2005, 2006; Tyrväinen et al 2007) Internet-GIS, kortlægning via nettet (Brown & Reed 2009; Beverly et al 2008; Carver et al 2009) Caspersen OH. 2009. Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning. Udarbejdelse af et GIS-baseret frilufts- og friluftsvisionskort I Hillerød Kommune. Perspektiv 15/2009. Brown G, Weber D. 2011. Public Participation GIS: A new method for national park planning. Landscape and Urban Planning 102(1):1-15 Tyrväinen L, Mäkinen K, Schipperijn J. 2007. Tools for mapping social values of urban woodlands and other green areas. Landscape and Urban Planning 79(1):5-19

CASE : Cyklisternes oplevelser i København Formål - indsamle data om cyklisternes oplevelser - sammenhæng mellem by & oplevelse

CASE : Cyklisternes oplevelser Internetbaseret værktøj Tegne deres cykelrute markere, klassificere og beskrive op til 3 gode oplevelser langs ruten markere, klassificere og beskrive op til 3 dårlige oplevelser langs ruten

Enhedens navn CASE : Cyklisternes oplevelser Gode oplevelser Dårlige oplevelser

Enhedens navn QuickTime and a MPEG-4 Video decompressor are needed to see this picture.

RESULTATER

RESULTATER Sted Ålborg og 7. dato marts 2013 Dias 16

Illustration: Skov-Petersen 2012 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

RESULTATER forøget sandsynlighed for en god oplevelse Cykelstier Nærhed til vand Nærhed til rådhuset Afstand til busstoppesteder mindske sandsynlighed for en god oplevelse Primær trafikvej Sekundær trafikvej Større afstand til den direkte linje mellem start og mål

RESULTATER forøge sandsynlighed for en dårlig oplevelse nærhed til vejkryds erhverv indenfor 100m mindske sandsynlighed for en dårlig oplevelse primærveje boligveje cykelinfrastruktur grønt miljø

OGIS 2.0 - perspektiver - Webapplikation - webservice - Kommuner m.fl. kan købe sig ind - National ontologi med lokale udvidelser - Inddatering på nettet og via smartphone - twitter, #oplevelse - Enkle visualiserings- og analyseværktøjer - GIS data

Billede: MSK Partners Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udfordringer Installation af QR-mærker

TAK Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning