Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Relaterede dokumenter
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

IUGR og andre svagfødte grise

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Hvornår og hvorfor skal jeg

Optimering af farestalden

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Udnyt dine data og boost soholdet

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Soens produktion af råmælk og mælk

Hvad kan vi gøre ved det?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

GOD FARING OG GODT I GANG

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SENESTE NYT OM SOFODRING

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Optimal fodring af soen før og efter faring

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Viden, værdi og samspil

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Viden, værdi og samspil

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

Farestien til 15 og 20 grise

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Pattegrisedødelighed i DK

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Avl for moderegenskaber

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

Input fra workshops Styr på soholdet

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Transkript:

Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183 Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Marie Lybye/Flemming Thorup Mindsteamme versus tidlig mindsteamme Afsluttet afprøvning Jens Martin Strager/Flemming Thorup Yvervurdering Obduktion af dødfødte grise Seth Dunipace/Markku Johansen Et igangværende projekt Tilvækst de første døgn i pattegrisens liv Peter Theil/U. Krogh Tror I på denne kurve? Mindsteammer Generelt for mindsteammer. kulds so med et godt yver Modtager 1 små grise Traditionel mindsteamme Modtager grisene, når de har fået råmælk Grisene har adgang til IGG og cellulær immunitet Grisene skal kæmpe mod op til 4 kuldsøskende Splitmalkning? Tidlig mindsteamme Er selv i fødsel => udskiller råmælk Modtager nyfødte grise Kuldet reduceres til 1 => ingen konkurrence Grisene optager IGG Grisene optager ikke cellulær immunitet Mindsteammens egne store grise flyttes tilbage til søer, der er i gang med at fare => øget konkurrence Ammeso til de mindste grise Søer med små nyfødte grise Nyfaret so med let tilgængelige patter Soens største pattegrise flyttes til andre søer 1

Forsøgsopstilling Kuld med Tidlig små nyfødte mindsteamme grise Mindsteamme Grisene kom ikke fra dårlige søer 18 16 14 Kontrol Mindsteamm e Forsøg Tidlig mindsteamme Bliver i kuldet i 1 timer Flyttes straks Modtager 6 til mindsteamme Har aldrig små grise. over 1 grise. Beholder 6 egne grise. Modtager 6 grise. Afgiver de 6 sidste grise. Har ikke over 1 grise Antal kuld 1 8 6 4 1 3 4 5 6 7 8 9 Antal undervægtige grise pr. kuld Der er stor forskel på mindsteammer Procent overlevende grise Resultater Almindelig mindsteamme Tidlig mindsteamme Procent ammegrise, der fravænnes 9 8 7 6 5 4 1 3 4 5 6 Mindste-ammens kuldnummer Antal grise 13 11 Døde før flytning 5,6 % % Overlevende grise dag 17 69 % 79% Fødselsvægt,85 kg,85 kg Vægt dag 17 4,1kg 4, kg

Hvad med de store grise flyttet fra mindsteammen? Kontrolgrise der Grise fraflyttet Grise fraflyttet blev hos egen mindsteammen mindsteammen mor efter 1 timer lige efter faring Antal grise 34 99 167 Overlevende grise dag 17 91 % 95% 9 % Fødselsvægt 1,4 1,4 1,51 Fordeling af grise efter fødselsvægt Procent grise 4 35 5 15 Flyttet straks Flyttet efter 1 timer Vægt dag 17 4,9 4,9 5,5 5,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt Overlevelse hos mindsteammerne Overlevelse hos mindsteammerne set i forhold til to andre forsøg 9 Procentdel overlevende grise, dag 17 8 7 6 5 4,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt Flyttet straks Flyttet efter 1 timer Svært at forklare, at de mindste grise overlever bedst hos egen mor Pct. fravænnede grise 9 8 7 6 5 4,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt, kg Afpr. 1 Afpr. 111 Flyttet straks Flyttet efter 1 timer 3

Konklusion Små pattegrise forekommer tilfældigt Hos den tidlige mindsteamme overlevede der % flere grise. Er det besværet værd? Der var stor variation i overlevelse hos de enkelte ammesøer. Overlevelsen i afprøvningen var ikke tilfredsstillende! Vi mangler gode løsninger! Yverets udvikling Stud. Agro. Jane Rasmussen De fleste søer har 14 patter Antal patter ved fravænning af sogrisen og ved faring 8 18 Procent af sogrise Procent der farer 7 6 5 4 % grise der når frem til faring i % af grise med dette antal patter % sogrise med dette antal patter i % af alle sogrisene Antal kirtler talt da soen farede 16 14 1 8 6 4 Antal patter ved faring Forventet antal patter 1 13 14 15 16 17 18 Antal patter ved fravænning af sogrisene 1 13 14 15 16 17 18 Antal patter talt hos sogrisen ved fravænning 4

Vurdering af polte omkring løbning Antal Resultat Inverterede patter fundet xved faring Patte V1 So nr. 1 H1 So nr. 1 V5 So nr. V4 So nr. 3 H4 So nr. 3 Undersøgte kirtler 967 Patten ved Normal Normal Normal Ikke Ikke 8 måneder undersøgt undersøgt Patten mindre end normalt Inverterede patter 84 patter =,9 % 5 Én polt med 7 inv. stk med 4 inv. Patte -5 8 normale ved faring mindre end normal ved faring, men fungerende ved fravænning 15: Polten ikke fundet ved faring Status ved Patten fravænning mangler Patten mangler Lille, ikke Normal funktionel størrelse Der blev vurderet.751 kirtler ved faring. Der blev fundet 5 inverterede patter fordelt på 3 søer. 5 kirtler blev vurderet til at være ude af funktion. Tre af disse var malket op ved fravænning af soen Lille, ikke funktionel Yverkirtel Svær at vurdere Fordeling af antal patter Antal grise ved fravænning Hvor mange grise kan søerne passe? Antal gode kirtler ved faring Bemærk den logaritmiske skala for antal søer Antal søer der fravænnede dette antal grise 35 Antal søer Antal fravænnede grise pr. kuld,5 3 55 17 1,5 1,5 13 1,6 13,3 3 Antal søer (logaritmisk) Antal fravænnede grise Antal søer 5 15 5 9 fravænnede fravænnede 11 fravænnede 1 fravænnede 13 fravænnede 14 fravænnede 15 fravænnede 16 fravænnede 1 1 13 14 15 16 17 11 1 13 14 15 16 17 Antal gode kirtler ved faring Antal fungerende kirtler ved fravænning 5

Fungerende kirtler ved fravænning % fungerende kirtler 9 8 7 6 5 4 1 3 4 5 6 7 8 Kirtel nummer Konklusioner Tæl antal patter i farestalden Læg grisen i rygleje Der skal være 14 15 og 16 er ikke ret meget bedre Check yveret ved løbning Reager, hvis der er noget, der er meget unormalt Lad være med at overreagere Antal patter ved faring siger måske lidt om evnerne % af søerne fravænnede flere grise, end de havde patter Inverterede patter er sjældne De kan aktiveres Tørre kirtler er sjældne De kan aktiveres Dødfødte grise er lange Y-akse: længde i cm. Seth Dunipace Tilvækst de første timer efter fødsel x 11 kuld grise. Efter Theil og Krogh. 11. We Still i bor ght n v s Le ngt Livebor h n Misclassif ied Stil lbor n Potens (Stillbor n) Potens (Livebor n) Potens (Misclassi f i ed Still bor n) 38 36 34 R =,816 R =,7595 3 8 6 4 R =,874,5,75 1,5 1,75,5 Weight ( KG) 6