Succes grundlægges i drægtighedsstalden
|
|
- Thomas Bundgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019
2 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden
3 FIBRE TIL DRÆGTIGE SØER Fibre i drægtighed (dag 1-108) påvirker råmælksproduktionen Levendefødte: 12 grise Råmælksindtag (gram/gris) 37 % fibre, Roepiller: 15 % 32 % fibre, Pektinaffald: 15 % 40 % fibre, Kartoffelpulp: 12 % (i forhold til kontrol-blanding med 17 % fibre, primært fra korndelen) (Theil et al., 2014)
4 FIBRE TIL DRÆGTIGE SØER Fibre i drægtighed (dag 101-faring) påvirker råmælksproduktionen Levendefødte: 17 grise Råmælksydelse (kg/so) 20 % fibre, Roepiller: 7 % (ikke statistisk sikkert) 20 % fibre, Lucerne: 7 % (ikke statistisk sikkert) (i forhold til kontrol-blanding med 15 % fibre, primært fra korndelen) (Krogh et al., 2015)
5 INDTAG AF FODER (10-20 MINUTTER) Fibre i foder
6 PASSAGE AF TYNDTARM (4-6 TIMER) Fibre i foder
7 FERMENTERING I BLIND- OG TYKTARM (4-24 TIMER) => KORTKÆDEDE FEDTSYRER Fibre i foder
8 SOENS UDNYTTELSE AF ENERGI FRA FIBRE Tidlig og midt drægtighed: Sen drægtighed: Rygspæk Kortkædede fedtsyrer fra tarm Kortkædede fedtsyrer fra tarm Fedtaflejring i yver
9 ENERGI (GLUKOSE) ER EN MANGELVARE VED FARING Redebygning Ve-arbejde Råmælk Laktose (2 x glukose) Fedt (25 x glukose)
10 ENERGI-STATUS OG FARINGSLÆNGDE Faringslængde (timer) Tid fra sidste måltid til faringsstart (timer)
11 FIBER-TILSKUD SIDSTE 2 UGER FØR FARING Opnåede effekter ved anvendelse af fodertilskud i sen drægtighed 1) Gruppe Kontrol Forsøg P-værdi Hold, stk Antal søer i alt, stk Totalfødte grise pr. kuld, stk. 18,4 18,1 0,377 Dødfødte grise i procent af totalfødte grise, % 8,7 6,6 <0,0001 Pattegrisedødelighed i diegivningsperioden, % 14,6 13,7 0,213 Totaldødelighed blandt pattegrise, % 22,3 19,9 0,004 Gennemsnitlig andel søer førstegangsbehandlet mod MMA 0-7 dage efter faring, % 6,4 5,3 0,664 1) Alle værdier i tabellen er LS-Means. De angivne P-værdier angiver, om forskellene var statistisk sikre. Kun ved P<0,05 blev effekten betragtet som statistisk sikker. (Bruun et al., 2015)
12 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden
13 Nyt GUDP projekt Born2Live (, SEGES, VJA) Preliminær opgørelse af data Effekt af daglig foderstyrke 48 søer i 2 blokke (8 søer pr. behandling) 24 første lægssøer 24 anden lægssøer Fodret konstant daglig mængde fra dag 108 GR1: 2,0 FEso/d GR2: 2,7 FEso/d GR3: 3,4 FEso/d GR4: 4,1 FEso/d GR5: 4,8 FEso/d GR6: 5,5 FEso/d Takele Feyera Søernes og grisenes produktivitet undersøgt på faringsdøgnet
14 FORVENTET EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE Energi-mangel => Langtrukne faringer Blokering af fødselskanal => Langtrukne faringer? 2,0 FEso/dag Foderstyrke 5,5 FEso/dag
15 EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FARINGSLÆNGDE Faringslængde, timer ,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Faringslængde, timer Parity 1-læg 1 Parity 2-læg2 Foderstyrke, Feso/dag (Feyera et al., ikke publiceret)
16 EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FØDSELSINTERVALLER Fødselsinterval, min ,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Fødselsinterval, min læg 2-læg Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)
17 EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ % DØDFØDTE 10 8 Dødfødte, % Dødfødte, % ,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag 0 Parity 1 Parity 2 1-læg 2-læg Foderstyrke, FEso/dag Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)
18 EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FARINGSHJÆLP Faringshjælp, % grise a ab bc cd d d 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Faringshjælp, % grise b 1-læg P-værdi <0.001 Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag a d 2-læg Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)
19 EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ GRISENES VITALITET Vitalitetd score 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Kun ca. 25 % af grisene er scoret, alle 2.-lægs Score Description of the criteria 0 Ingen bevægelse, ingen vejrtrækning indenfor 15 sek. 1 Ingen bevægelse efter 15 sek, men grisen trækker vejret (eller forsøger). 2 Grisen bevæger sig indenfor 15 sek. og trækker vejret (eller forsøger). 3 God bevægelse, god vejrtrækning og grisen forsøger at rejse sig indenfor 15 sek. Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)
20 EFFEKT AF FODERSTYRKEN PÅ SOENS RÅMÆLKSYDELSE P-værdi <0.05 7,5 7,5 a Råmælksydelse, kg/so 6,0 4,5 3,0 1,5 0,0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, Feso/dag Råmælksydelse, kg/so 6,0 4,5 3,0 1,5 0,0 b 1-læg P-værdi < læg Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, Feso/dag Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)
21 EFFEKT AF FODERSTYRKEN PÅ GRISENES RÅMÆLKSINDTAG P-værdi < 0.10 Råmælksindtag, g/gris ,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Råmælksindtag, g/gris b 1-læg P-værdi < 0.05 Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag a 2-læg Takele Feyera (Feyera et al., ikke publiceret)
22 OPTIMAL FODERSTYRKE FEso pr. dag Faringslængde og fødselsinteval 4,1 Dødfødte 4,1 Faringshjælp 4,1 Grisenes vitalitet 3,4 Soens råmælksydelse 3,4 Grisenes råmælksindtag 4,1 Alle opgjorte egenskaber favoriseres ved 3,4-4,1 FEso/dag fra indsættelse dag 108 til faringen er afsluttet
23 GYLTE KONTRA 2.LÆGSSØER Gylte har færre dødfødte (Feyera et al., 2017) Gylte har mindre behov for faringshjælp (Feyera et al., ikke publ.) Gylte føder mindre grise (Craig et al. (2017) Gylte producerer mindre råmælk (Pedersen et al., 2019) Gyltenes grise indtager mindre råmælk (Feyera et al., ikke publ.)
24 FORELØBIGE KONKLUSIONER Brug mindst 3,4 FEso pr. dag og forsøg gerne med op til 4,1 FEso dagligt før faring Ingen grund til at sænke foderstyrken før faring Giv 3 daglige måltider Fibre er gavnlige (øger råmælksproduktionen, reducerer faringslængden og andel af dødfødte)
25 HUSK Hvis I øger foderstyrken til cirka 4 FEso pr. dag før faring, skal følgende krav til foderet opfyldes: 1. maks. 4,5 gram ford. lysin pr. FEso 2. maks. 92 gram ford. råprotein pr. FEso
26 HVAD ARBEJDER VI VIDERE MED? Optimalt fiberniveau Lider grisene af iltmangel, når fødslen trækker ud? Lider grisene af energimangel, hvis soen gør? Betyder foderstyrken ved faring noget for soens efterfølgende mælkeydelse og grisenes fravænningsvægt?
27 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden
28 NY OG GAMMEL NORM TIL DRÆGTIGE SØER VÆSENTLIG JUSTERING AF AMINOSYREPROFILEN Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein Ford. lysin 3,3 4, Ford. methionin 1,6 1, Ford. treonin 3,0 2, Ford. tryptofan 1,0 0, Ford. isoleucin 3,0 2, Ford. leucin 2,6 4,
29 MINIMUM FOR FORD. PROTEIN PR. FEso TIL DRÆGTIGE SØER Teoretisk behov, hvis ideelt sammensat er kun cirka 65 gram ford. protein pr. FEso Kornprotein kan udgøre gram pr. FEso, men kun med 2,0-2,3 gram ford. lysin pr. FEso Ved én daglig fodring udnyttes frie aminosyrer ikke fuldt ud I forsøg med slagtesvin og cirka 50 % fri lysin udnyttes fri lysin kun cirka 70 % ved én daglig fodring problemet forsvinder ved to eller flere fodringer pr. dag
30 ANDEL FRI LYSIN VED NYE NORMER Norm ford. lysin 3,5 4,0 5,0 Ford. protein Andel fri lysin, case %* %* %* Vi anbefaler maks. 30 % frit lysin ved én daglig fodring *Lavt tal = sojaskrå; højt tal = solsikkeskrå som proteinkilde SEGES anbefaler maks. 30 % frit lysin ved én fodring pr. døgn. Årsagen til problemet er formentlig for hurtigt absorption af frit lysin i forhold til øvrige aminosyrer og energi
31 NORMER SØER OG POLTE Anvendes til Diegivende søer Farestald Polte Farestald til dag 2 X (X) X Løbestald Polte Drægtige søer Drægtige søer + polte Polte vægtinterval, kg (30-65) Fravænning til løbning (X) X (X) Drægtige, enheds, dag (0-114) Drægtige søer Drægtige, fase, dag Udvalgte næringsstoffer Ford. lysin, g/feso 7,7 6,0 5,0* 4,5* 4,0* 3,5* Ford. protein, g/feso Ford. fosfor, g/feso 3,0 2,5 2,3 2,1 2,0 2,0 *Ved én gang daglig fodring bør maks. 30 % heraf være frit lysin
32 OPSAMLING OMKRING NORMER TIL DRÆGTIGE SØER, POLTE OG LØBEAFDELING Aminosyreprofil er blevet mere faglig korrekt! Nu tilpasset det teoretiske behov Lysin er hævet fra 3,3 til 4,0 gram pr. FEso i enhedsfoder, drægtige Udnytter det tildelte protein bedre Mange søer farer mindre end en uge efter indsættelse i farestald Vi har sat fasefodring i normsæt Dag 0-84 med 3,5 gram ford. lysin pr. FEso sikrer, at høj foderoptagelse øger aflejring af rygspæk Muliggøre bedre tilpasning til behov op mod faring Vi har givet en anbefaling om maks. 30 % frit lysin ved én fodring pr. dag
33 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden
34 ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte Rygspæk v. frav. >16 mm mm <13 mm 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 76 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 3,5 3, ,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0 Rygspæk v. far mm mm mm mm
35 ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEs0 PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0Fodring under vedligehold 4,5 2,2-2,4 kan have betydning for 31 2,0 2,3 2,5 3,7 2,5-2,7 spredning I fødselsvægt 76 2,0 2,3 2,5 vedligehold 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 3,5 3, ,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0
36 ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 Ingen grund til at booste 31 2,0 2,5 2,3 3,7 tilvæksten unødigt 2,5-2,7 meget 76 2,0 2,5 2,3 3,7 >vedligehold 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 3,5 3, ,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0
37 ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 Huldet 2,0 skal reetableres 2,5 3,7 3,5 2,5-2,7 uge ,0 2,5 3,7 3,5 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,5 3, ,5 3,5 4,0 3,5 3, ,5 3,5 3,5 3,3 115 Hvis 3,0 dette er nødvendigt, 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 er det evnerne til 3,0 huldstyring der fejler 3,0 3,0
38 ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 Peter Theils anbefaling 31 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 76 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 4,0 3, ,5 3,5 3,5 3, ,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,0-3,5 Faring 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,0-3,5
39 ANBEFALEDE FODERKURVER (NYE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 2,3 2,3 3,5 2,5-2,7 77 2,3 2,3 3,5 2,5-2,7 84 3,5 3,5 3,5 3, ,5 3,5 3,5 3, ,5 3,5 3,5 3, ,5 3,5 3,5 3,0-3,5 Faring 3,5 3,5 3,5 3,0-3,5
40 KONSEKVENSER PÅ SØERNES TILVÆKST I DRÆGTIGHEDEN - effekterne afhænger af foderets lysin- og proteinindhold Kurve Lysin Ford. pr. FEso Fed Middel Mager Gammel 4,0 +42,4 kg +61,7 kg +93,0 kg Ny 4,0 +52,7 kg +55,6 kg +87,3 kg Forskel 4,0 +10,3 kg -6,1 kg -5,7 kg Gammel 5,0 +47,5 kg +68,1 kg +107,6 kg Ny 5,0 +57,7 kg +62,2 kg +100,5 kg Forskel 5,0 +10,2 kg -5,9 kg -7,1 kg
41 KONSEKVENSER PÅ SØERNES TILVÆKST I DRÆGTIGHEDEN - effekterne afhænger af foderets lysin- og proteinindhold Kurve Lysin Ford. pr. FEso Fed Middel Mager Gammel 4,0 +42,4 kg +61,7 kg +93,0 kg Ny 4,0 +52,7 kg +55,6 kg +87,3 kg Forskel 4,0 +10,3 kg -6,1 kg -5,7 kg Gammel 5,0 +47,5 kg +68,1 kg +107,6 kg Ny 5,0 +57,7 kg +62,2 kg +100,5 kg Forskel 5,0 +10,2 kg -5,9 kg -7,1 kg
42 TAG MED HJEM Foderstyrken sættes ikke ned før faring. 3,4 4,1 FEso er optimum Gylte farer bedre, men har mindre råmælk end ældre søer Dagligt behov for ford. lysin er cirka 18 gram lige før faring Følg gældende normer og anbefalede foderkurver
43 TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på facebook.com/segessvineproduktion
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereNEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS
NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER Faringslængden? Antallet
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereIMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereEFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB
EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB MEDDELELSE NR. 1118 En højere foderstyrke i diegivningsperioden begrænsede søernes vægttab yderst effektivt, mens effekten på den
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereRygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Læs mereTO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereSEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?
MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mere