Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd
Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-134-6 Grafisk Enhed 09-141 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2009 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
Sæt kursen for fremtidens sygepleje Kravene til sygeplejerskeprofessionen er under hastig forandring. Det skyldes mange forskellige faktorer. Et af de vigtigste udviklingstræk er, at kravene til viden og dokumentation er vokset markant. Det betyder, at vi som sygeplejersker skal stille skarpt på vores egen praksis og være med til at synliggøre, hvilke kompetencer vi har, og hvor vi henter vores viden. Men der er også en række andre udviklinger, som har stor betydning for vores fag: Borgernes sundheds- og sygdomsbillede ændrer sig. Der bliver flere ældre danskere. Og langt flere danskere får behov for kompleks sygepleje, fordi de lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den ringe folkesundhed gør det også nødvendigt, at sundhedsvæsenet i langt højere grad sætter sundhedsfremme og forebyggelse i højsædet. Her kommer sygeplejerskerne og sundhedsplejerskerne til at spille en helt central rolle både i forhold til kompleks sygepleje af kroniske patienter, patientrettet forebyggelse og borgerrettet forebyggelse. Der mangler sundhedsprofessionelle og problemet bliver værre i de kommende år. Det betyder, at sygeplejersker hele tiden afgiver opgaver til andre faggrupper og overtager opgaver, som andre tidligere har løst. Det betyder også, at arbejdsgiverne tænker i nye baner i forhold til arbejdsdelingen mellem faggrupperne. Ny arbejdsdeling rummer mange positive muligheder men også faldgruber. Behandlingsmulighederne bliver stadig flere og sundhedsvæsenet bliver mere specialiseret. Ny viden, teknologi og nye behandlingsformer betyder, at flere borgere, herunder mange svage patienter, får tilbudt en behandling i sundhedsvæsenet. Samtidig modtager det kommunale sundhedsvæsen flere komplekse patienter, som bliver udskrevet tidligere fra sygehusene og har brug for specialiseret sygepleje. Det stiller alt sammen nye og store krav til sygeplejerskernes faglighed, viden og kompetencer. 3
Sygeplejersker kan mere og mere. Vi udvikler sygeplejen og får mere og mere viden. Samtidig kan de andre faggrupper mere og mere ikke mindst fordi uddannelserne er blevet forbedret. Det betyder nye snitflader til kollegerne, og at vi som sygeplejersker skal stille skarpt på det, vi er bedst til. Aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet stiger og forventningerne til produktivitet og effektivitet bliver stadig større. Det betyder, at sygeplejerskerne skal håndtere en hektisk og presset hverdag og samtidig styre udenom stress og dårligt arbejdsmiljø. Det betyder også, at kravene om fleksibilitet bliver højere. 9.000 6.000 3.000 0 2006 2009 2012 2015 Udviklingen i sygeplejerskemanglen 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 2006 2009 2012 2015 Væksten i antallet af ældre danskere (65 år og derover) 4
Alt i alt betyder den udvikling, at vores fag forandrer sig. Det er der i bund og grund ikke noget nyt i. Sygeplejerskefaget har altid været under forandring. Fra lægens medhjælp til selvstændig profession. Fra elevuddannelse til professionsbachelor. Fra kald til fag. Det er en udvikling, sygeplejersker i mange generationer har været med til at forme. Men selvom professionen altid har været under forandring, og omverdenen altid har stillet nye krav til vores fag, er situationen alligevel anderledes nu. Det nye er, at vores fag bliver påvirket fra mange sider på samme tid. At forandringerne er af helt grundlæggende karakter. Og at det går rigtig stærkt. Nogle faktorer i udviklingen kan vi som sygeplejersker få indflydelse på. Andre er en del af en større samfundsudvikling, som det er sværere at få direkte indflydelse på. Men alle faktorer påvirker sygeplejerskeprofessionen, og derfor skal vi forholde os aktivt til dem. Alle sygeplejersker mærker forandringerne. Derfor er det nødvendigt, at vi som sygeplejersker selv kommer på banen og sætter kursen for professionens placering i fremtidens sundhedsvæsen. Hvis ikke vi gør det, er der andre der gør det for os. I virkeligheden er det meget enkelt: Vi skal stille hinanden de spørgsmål, der ikke er tid til i hverdagen. Hvad er vores vigtigste funktioner som sygeplejersker? Og hvilke kompetencer kræver det af os? Er der funktioner, vi kan overtage fra andre? Og hvilke opgaver kan vi med fordel overlade til andre faggrupper? Vi skal med andre ord diskutere, hvordan vores fag skal udvikle sig. Så vi sammen kan sætte retning på fremtidens sygeplejerskeprofession. Jeg håber, at dette debatoplæg kan være med til at sætte den diskussion i gang. Der er rigtig mange spørgsmål. Vælg de spørgsmål og temaer, der interesserer jer mest. God læselyst! Dorte Steenberg Næstformand 5
Ti pejlemærker for sygeplejerskeprofessionens placering i fremtidens sundhedsvæsen og 31 spørgsmål til debat I dette afsnit finder du ti pejlemærker for sygeplejerskeprofessionens placering i fremtidens sundhedsvæsen. Det er ti pejlemærker, som alle tager udgangspunkt i den udvikling, der er beskrevet her i debatoplægget. Det er ikke pejlemærker, der giver et samlet eller endegyldigt svar på, hvor professionen skal bevæge sig hen. Men det er ti pejlemærker, som kan være med til at sætte gang i debatten om fagets fremtid. Så vi sammen kan sætte kursen for sygeplejens placering i fremtidens sundhedsvæsen. Det går stærkt i sundhedsvæsenet, og sygeplejerskerne bliver påvirket fra mange sider. Derfor er det vigtigt, at vi selv er med til at sætte kursen for fremtidens sygepleje. 6
1. Sygeplejerskeprofessionen har en fremtrædende placering i fremtidens sundhedsvæsen Sygeplejersker gør en forskel for patienternes sundhed og sikkerhed. Derfor skal der være et tilstrækkeligt antal sygeplejersker. Men samtidig skal vi som sygeplejersker anvende vores kompetencer der, hvor de gør størst forskel for patienterne. Sygeplejersker er garantien for, at alle patienter herunder patienter med akutte, komplekse og kroniske sygdomme får den sygepleje, de har behov for. Derfor skal sygeplejerskerne have en fremtrædende placering i fremtidens sundhedsvæsen. Men det skal ikke nødvendigvis være samme placering, som vi kender i dag. Spørgsmål til debat: Hvilke krav og forventninger mener vi de mange interessenter i omverdenen har til sygeplejersker? Hvordan vil disse krav og forventninger eventuelt forandre sygeplejen? Hvad er vores vigtigste funktioner? Og hvordan får vi frigjort tid til at udføre dem? Hvilke funktioner varetager vi stadig om fem år? Og hvilke funktioner varetager vi ikke længere? Folketinget Patienter Andre faggrupper? SYGEPLEJERSKE- FAGET Sundhedsmyndigheder Politikere i kommuner og regioner Borgere og pårørende Arbejdsgivere Sygeplejerskerne og interessenterne i sundhedsvæsenet 7
2. Sygeplejersker udvikler faget og skaber ny viden Udviklingen i sundhedsvæsenet forudsætter, at sygeplejerskerne har den nyeste viden og kompetence indenfor sygeplejen. Det er en viden, vi som sygeplejersker selv skal være med til at udvikle. Hvis vi som sygeplejersker skal levere høj professionel kvalitet, skal vi hele tiden udvikle vores fag. De rammer, vi arbejder under det vil sige økonomi, normeringer og udstyr skal være i orden. Samtidig har vi også selv et ansvar for at udvikle vores praksis og stille skarpt på det sundhedsfaglige grundlag, vi arbejder på. Spørgsmål til debat: Er der på vores arbejdsplads planer for hvordan vi løbende holder vores faglige viden ajour? Hvad er vi rigtig gode til? Og hvordan deler vi det med andre? Hvad kunne vi ønske os at udvikle? Og hvad skal der til for at vi kan gøre det? Viden er grundlaget for vores profession, og vi skal som sygeplejersker hele tiden udvikle og formidle vores viden om professionel sygepleje. 8
3. Sygeplejersker skaber synlighed og respekt om professionen Vi skal blive bedre til at synliggøre den forskel, sygeplejersker gør i sundhedsvæsenet. Det handler ikke mindst om, at vi som sygeplejersker skal fortælle omverdenen, hvad vi helt konkret bidrager med. Stigende fokus på effektivitet, mangel på sundhedsprofessionelle, fokus på opgaveglidning og fremkomsten af nye faggrupper gør det nødvendigt, at vi argumenterer for, hvorfor patienterne har brug for sygeplejerskernes kompetencer. Der er brug for alle faggrupper i sundhedsvæsenet, og vi skal på et sundhedsfagligt grundlag sætte fokus på, hvorfor netop vores faggruppe er uundværlig. Spørgsmål til debat: I hvilke situationer oplever vi, at patienter, pårørende eller kolleger anerkender os for vores faglighed? I hvilke situationer er vores bidrag i patientforløbet mindre synligt? Og hvad kan vi gøre for at ændre det? Hvordan skaber vi større synlighed om vores særlige bidrag som sygeplejersker overfor arbejdsgivere, politikere og medier? Hvis sygeplejerskeprofessionen skal have en fremtrædende placering i fremtidens sundhedsvæsen er det vigtigt, at omverdenen har et klart billede af vores betydning for patienternes sundhed og sikkerhed. Det billede skal vi selv være med til at tydeliggøre. 9
4. Sygeplejersker afgiver opgaver, der ikke kræver en sygeplejerskeuddannelse, til andre faggrupper I en situation, hvor der mangler både sygeplejersker og andre faggrupper og hvor patienternes behov for kompleks sygepleje er stigende er det helt afgørende, at medarbejdere bruger deres kompetencer rigtigt. Sygeplejersker skal ikke bruge tiden på rengøring, serviceopgaver eller rent administrative opgaver. Serviceassistenter og lægesekretærer kan overtage en lang række af de opgaver det er faktisk det, de er uddannet til. Samtidig skal vi som sygeplejersker være åbne for nye faggrupper, som kan overtage praktiske opgaver og dermed aflaste sygeplejerskerne. Det afgørende er, at den sundhedsfaglige kvalitet og uddannelse følger med. Spørgsmål til debat: Hvilke opgaver løser vi, som ikke relaterer sig til sygepleje? Og hvorfor løser vi dem? Er der faggrupper på afdelingen eller i kommunen, som med fordel kunne overtage nogle af disse opgaver? Hvordan kan vi sætte udviklingen af ny arbejdsdeling i system? Administrative opgaver til lægesekretærer Dansk Lægesekretærforening og Dansk Sygeplejeråd har foreslået, at lægesekretærer kan overtage en lang række administrative opgaver fra sygeplejerskerne. Det kan f.eks. være: Administrative opgaver i relation til modtagelse og udskrivning af patienter. Styring af de administrative opgaver i forbindelse med kvalitetssikring og akkreditering. Booking af undersøgelser. IT-superbruger-funktioner. Kilde: Jyllands-Posten, 15. August 2008 10
Rengøring tager tid fra patienterne Dansk Sygeplejeråd spurgte i 2007 sygeplejerskerne på en række hospitaler i Hovedstadsområdet om hvilke opgaver, de udfører, som andre faggrupper lige så godt kunne udføre. Her er nogle af svarene: Bestille varer, fylde varer op og tømme tøjsække. Tjekke batterier, fylde salt/afspændingsmiddel på opvaskemaskiner og tjekke holdbarhedsdatoer på madvarer. Folde kasser, før portører tager dem, tørre hylder af og rengøre køleskabe. Servere mad til raske patienter i dagligstuen og servere kaffe. Tømme stuer før hovedrengøring og derefter sætte tingene på plads igen. Køre senge og gå med blodprøver og journaler. Flytte apparatur og tørre afføring, blod og urin op før rengøringspersonalet gør rent. Kilde: Dansk Sygeplejeråd i Hovedstadens Amtskreds og Politiken, 4. september 2007 Sygeplejersker varetager mange opgaver, som lige så godt kunne løses af andre faggrupper. Hvis sygeplejerskerne får mulighed for at afgive de opgaver til f.eks. lægesekretærer og serviceassistenter, vil det frigøre mere tid til den direkte patientkontakt. 11
5. Sygeplejersker tager ansvaret for den komplekse sygepleje Fleksibilitet er vigtigt for sundhedsvæsenet, og medarbejdernes ressourcer skal udnyttes fuldt ud. Men fleksibiliteten skal gå hånd i hånd med patientsikkerheden. Derfor skal den del af sygeplejen, som kun sygeplejersker er uddannet til, blive hos sygeplejerskerne. Det er kun sygeplejersker, der er uddannet til at identificere behovet for og udføre sygepleje ud over det grundlæggende niveau. Det betyder at andre faggrupper f.eks. social- og sundhedsassistenter kan deltage i den komplekse sygepleje sammen med sygeplejersker. Men det er sygeplejerskens funktion at foretage kliniske helhedsvurderinger, planlægge og iværksætte sygepleje, tolke observationer og symptomer og iværksætte øjeblikkelige sygeplejehandlinger, når det er nødvendigt. Til gengæld kan social- og sundhedsassistenter selvstændigt varetage sygepleje i en lang række ikke-komplekse og selekterede patientforløb. Spørgsmål til debat: Hvad kendetegner et komplekst patientforløb hos os? Hvordan vurderes det på vores arbejdsplads, hvornår der skal være en sygeplejerske med i billedet? Hvad kan en nyuddannet sygeplejerske, som en erfaren social- og sundhedsassistent ikke kan? 12
Det komplekse patientforløb En kompleks situation kan være kendetegnet ved en eller flere af disse faktorer: Patienten har flere forskellige sygelige tilstande, fx diabetes og hjertesygdom. Patientens situation er uklar eller ustabil og svær at definere og forudse. Der sker pludselige eller uventede ændringer i patientens tilstand. Situationen er dramatisk og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger. Det ikke-komplekse patientforløb Ex: Mindre kirurgiske indgreb som brokoperationer eller apopleksipatienter i rehabiliteringsfasen. Patientens problemer og behov er velkendte. Sygdomsbilledet er velafgrænset og patienten har ikke flere forskellige sygelige tilstande. Patientens vejrtrækning og kredsløb er stabilt. Komplikationer og afvigelser er forudsigelige, og der kan opstilles planer for, hvad der skal gøres, hvis der sker noget forudsigeligt f.eks. at den kirurgiske patient får kvalme efter operationen. Social- og sundhedsassistenten kan selvstændigt justere, planlægge og udføre sygeplejen på grundlag af plejeplanen og de foreliggende procedurer og vejledninger. 13
6. Sygeplejersker overtager nye funktioner i sundhedsvæsenet Patienternes behov ændrer sig, og sundhedsvæsenet er under pres for at levere de nødvendige sundhedstilbud. Det er en indsats, som sygeplejersker påtager sig en fremtrædende rolle i. Sygeplejersker har i dag selvstændige konsultationer i ambulatorier, sundhedscentre og almen praksis. Sygeplejersker i akutmodtagelser og skadestuer undersøger og behandler patienter, og sygeplejersker i udgående funktioner er med til at forhindre indlæggelser. Sygeplejersker overalt i sundhedsvæsenet udfører selvstændigt en lang række undersøgelser og behandlinger som f.eks. IUI-behandling af barnløse, endoskopier og ultralydsscanninger. Andre sygeplejersker optimerer patientforløb, koordinerer kvalitetsudvikling og akkreditering eller implementerer IT i sygeplejen. Og sundhedsplejerskerne er i gang med at overtage ind- og udskolingsundersøgelser, så alle børn kan få de undersøgelser, de har behov for. Det er en god udvikling. Erfaringerne viser, at det er godt for både patienterne og anvendelsen af ressourcerne i sundhedsvæsenet, når sygeplejersker får nye funktioner og et større selvstændigt ansvar. Og så er det en positiv udvikling for vores profession. Nye funktioner skaber nye karriereveje og er med til at synliggøre de mange muligheder i faget. Det vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde sygeplejersker i fremtiden. Spørgsmål til debat: Får vi den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling, når vi overtager nye funktioner? Hvis ikke, hvordan kan vi sikre det bedre? Hvad betyder det for den enkelte sygeplejerskes kompetencer og faglige profil, når hun overtager funktioner, som adskiller sig fra den traditionelle sygepleje? Og hvad betyder det for patienterne? Hvad betyder det for sygeplejerskernes udviklingsmuligheder, når vi overtager meget specialiserede funktioner? 14
Sygeplejerskerne overtager mange nye funktioner i sundhedsvæsenet. Behandlersygeplejerskerne i akutmodtagelserne er blot et ud af mange eksempler.
7. Sygeplejersker er både generalister og specialister De avancerede funktioner i sundhedsvæsenet samles på færre, højt specialiserede enheder. Det er på mange måder en god udvikling, fordi patienterne modtager sygepleje og behandling der, hvor den bedste ekspertise er til stede. Det er også en udvikling, der indebærer, at sygeplejersker arbejder mere specialiseret end tidligere og opnår en højt specialiseret viden. Sygehuse, der før foretog de fleste typer operationer, foretager nu ofte kun et begrænset antal operationer, som sygehuset har specialiseret sig i ofte i elektive eller accelererede patientforløb. Det har betydning for alle sygeplejersker: På operationsgangen, i anæstesi, intensiv, opvågning og for sygeplejerskerne på sengeafsnit og ambulatorier, samt for sygeplejerskerne i kommunerne, som får nye samarbejdsflader til et specialiseret sygehusvæsen. Det betyder, at sygeplejerskerne får mulighed for at udnytte specialiserede kompetencer fuldt ud til gavn for patienterne. Men udviklingen indebærer også faldgruber: En høj grad af specialisering kræver særlige kompetencer. Og specialiseringen indebærer en risiko for, at det kan blive sværere at bevæge sig mellem forskellige enheder i sundhedsvæsenet. Spørgsmål til debat: Hvilke kompetencer skal der til for at arbejde specialiseret? Hvornår er vi specialister? Og hvornår anvender vi vores generalistuddannelse, og hvordan vedligeholder vi vores generalistviden? Skal alle sygeplejersker på vores arbejdsplads kunne det samme? Hvordan sikrer vi bredden i vores samlede faglige viden? 16
Sundhedsvæsenet bliver mere og mere specialiseret. Det gælder både på sygehusene og i hjemmesygeplejen.
8. Sygeplejersker og sundhedsplejersker stiller sig i spidsen for sundhedsfremme og forebyggelse Antallet af kronisk syge danskere stiger markant i de kommende år. I dag lever 1,7 millioner danskere med en eller flere kroniske sygdomme og i 2020 vil det tal være vokset til 2 millioner. Den udfordring skal sygeplejerskerne og sundhedsplejerskerne være med til at løse. WHO anslår, at ca. 50 % af alle indlæggelser skyldes livstilssygdomme, som helt eller delvis kan forebygges og at det tal omkring 2020 vil være steget til 70 %. Samtidig tegner folkesygdomme sig for 70 % af tabte, gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne og tidlig død. Det er en udvikling, som i høj grad præger hverdagen i det behandlende sundhedsvæsen. På den ene side skal sundhedsvæsenet opruste markant på den borgerrettede forebyggelse, så færre danskere bliver ramt af en kronisk sygdom. På den anden side skal sundhedsvæsenet sætte massivt ind med tilbud om patientrettet forebyggelse, så de danskere, der allerede har en kronisk sygdom undgår sygdomsforværring, unødige indlæggelser og tabte leveår med godt helbred. Spørgsmål til debat: Har vi de rigtige kompetencer til at påtage os et ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse? Prioriterer vi forebyggelse og sygdomsmestring i hverdagen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan kan vi integrere forebyggelse endnu mere i den daglige sygepleje? Borger- og patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde, og forebygge, at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere, at udskyde eller forhindre komplikationer og tilbagefald samt opnå den størst mulige sygdomsmestring og livskvalitet. 18
Patienter, der allerede har fået en kronisk sygdom, skal have et bedre sundhedstilbud, så de undgår sygdomsforværring og tabt livskvalitet. Her har sygeplejersker en nøglerolle. Sundhedsplejersker har en unik rolle i forhold til sundhedfremme og forebyggelse i relation til børn og unge blandt andet i udsatte familier.
9. Nogle sygeplejersker bliver ekspertsygeplejersker En lang række lande har indført såkaldte advanced nurse practitioners, som vi på dansk kalder kliniske ekspertsygeplejersker. Det er sygeplejersker, som har en grunduddannelse som sygeplejerske, klinisk erfaring og ekspertviden indenfor sit felt og en videreuddannelse på et niveau over grunduddannelsen. Der er flere fordele ved kliniske ekspertsygeplejersker: Der bliver flere og flere kronisk syge, som får brug for sygepleje og behandling. Det drejer sig fx om patienter med diabetes, psykisk sygdom, KOL og hjertesygdomme. De kronisk syge har brug for et bedre tilbud om undersøgelser, kontrol og justering af sygepleje og behandling. Sundhedsvæsenet vil kunne udnytte sine ressourcer langt bedre og anvende lægerne der, hvor der er størst behov for lægelige kompetencer. Og samtidig vil kliniske ekspertsygeplejersker være en gevinst for vores profession, fordi der skabes nye, formelle karriereveje uden at sygeplejerskerne skal flytte sig væk fra den direkte patientkontakt. Det vil også gøre det lettere at rekruttere unge til faget i fremtiden. Spørgsmål til debat: Er muligheden for at blive klinisk ekspertsygeplejerske en attraktiv karrierevej for mig? Har vi allerede en ekspertsygeplejerske på afdelingen eller i kommunen? Og hvad betyder det for sygeplejen? Hvordan kan andre sygeplejersker få gavn af, at nogle bliver kliniske ekspertsygeplejersker? 20
Kliniske ekspertsygeplejersker har en grunduddannelse som sygeplejerske + klinisk erfaring + en videreuddannelse på et niveau over grunduddannelsen. har udvidedede kompetencer til indenfor et afgrænset område selvstændigt at justere og ordinere visse typer medicin, henvise til andre sundhedstilbud og igangsætte sygepleje og behandling. Herudover kan den kliniske ekspertsygeplejerske undervise, udvikle sygepleje og implementere ny viden og best practice. kan skabe sammenhæng i patientforløbene og varetage en stor del af den kronisk syge patients behov for sundhedstilbud, herunder forebyggelse, løbende monitorering og justering af sygepleje og behandling. skaber høj kvalitet og patientsikkerhed. En evaluering af den engelske model viser, at ordningen fungerer sikkert, klinisk korrekt og effektivt i praksis. Ud af 60.000 medicineringsfejl, som det engelske National Patient Safety Agency har registreret, kan ikke én tilbageføres til en ekspertsygeplejerske. 21
10. Sygeplejerskernes uddannelse er både teoretisk og klinisk Hvis sygeplejerskerne skal løse de udfordringer, professionen står overfor, er det afgørende, at uddannelsen også i fremtiden rummer undervisning i teoretiske og kliniske elementer på et højt niveau. Grunduddannelsen er fundamentet for sygeplejen. Det er her, de studerende udvikler de teoretiske og kliniske kundskaber, der gør det muligt at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen. Samtidig er det vigtigt, at de relevante muligheder for efter-, videre- og specialuddannelse er til stede. Og at mulighederne afspejler de krav, udviklingen i samfundet og i patienternes sundheds- og sygdomsbillede stiller til vores profession. Spørgsmål til debat: Hvilke elementer i den kliniske og teoretiske uddannelse bliver vigtigst i fremtiden? Hvad skal klinikken tilbyde de studerende? Og har vi tid og overskud til de studerende? Hvilke muligheder for efter-, videre- og specialuddannelse har faget brug for? 22
Sygeplejerskeuddannelsen skal være både teoretisk og klinisk orienteret og der skal være gode muligheder for efter- og videreuddannelse i hele karrieren.
Sådan kan I arbejde videre Der er mange måder at fortsætte diskussionen om sygeplejerskeprofessionens fremtid: Deltag i aktionslæring Aktionslæring tager afsæt i den professionelles kliniske praksis og understøtter udviklingen af et udviklingsorienteret læringsmiljø på arbejdspladsen. Med afsæt i konkrete praksissituationer, udforsker, udfordrer og udvikler sygeplejersken sin praksis. Aktionslæringen kan ved at udfordre den viden, som er tavst indlejret, styrke professionsviden og fagidentitet, samt skabe fundamentet for en offensiv anvendelse af denne viden. Dermed har aktionslæring som pædagogisk metode et stort potentiale i forhold til at fremme udviklingen og synliggøre sygeplejerskeres fagidentiet. Dansk Sygeplejeråd arbejder i øjeblikket på en model for, hvordan udviklingssygeplejersker og andre kan uddanne sig til tovholdere for aktionslæringsprojekter. Hold monofaglige møder på afdelingen I et monofagligt forum, hvor der kun er sygeplejersker til stede, kan du og dine kolleger afklare, hvad I som sygeplejersker bidrager særligt med på afdelingen og hvordan i med udgangspunkt i netop jeres patientsammensætning kan anvende jeres kompetencer og ressourcer optimalt. Lav sygeplejerskeprofiler Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet en pjece med redskaber til at lave sygeplejerskeprofiler i kommunerne. Ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler får I et solidt grundlag for at træffe bevidste valg om sygeplejen bl.a. ved at sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere svarer på spørgsmål som: Hvilke sundhedstilbud skal sygeplejersker prioritere i den daglige praksis? Hvornår i patientforløbet er der brug for sygeplejerskekompetencer? Og hvilke sygeplejerskeressourcer, -kompetencer og -kvalifikationer skal der være på vores arbejdsplads? Du kan læse mere om sygeplejerskeprofiler på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. 24
Meld dig ind i et fagligt selskab Der er faglige selskaber indenfor alle grene af sygeplejen, og her kan du sammen med andre sygeplejersker sætte fokus på udviklingen af netop dit speciale. Medlemskab af et fagligt selskab betyder fagligt fællesskab. Alle faglige selskaber har en hjemmeside, hvor du kan søge oplysninger om lige præcis dit speciale. Hos de faglige selskaber kan du hente inspiration til at udvikle dit speciale sammen med andre sygeplejersker. De faglige selskaber afholder landskurser og bidrager dermed til at formidle ny viden og skabe netværk. Du finder en oversigt over alle faglige selskaber på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. 25
26 Egne noter
Egne noter 27
Sygeplejerskeprofessionen bliver påvirket fra mange sider, og faget udvikler sig hele tiden. Den udvikling skal vi som sygeplejersker være med til at sætte retning på. Dette debatoplæg indeholder pejlemærker for, hvor professionen skal bevæge sig hen og hvordan vi starter diskussionen om sygeplejens placering i fremtidens sundhedsvæsen. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 1008 København K Tlf. 33 15 15 55 Fax 33 15 24 55 dsr@dsr.dk www.dsr.dk 09-141 Grafisk Enhed