DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
|
|
- Anita Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til sygeplejersker og deres efter- og videreuddannelse. Sygeplejersker har generelt en bred kompetence i det kliniske arbejde, men udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at det er nødvendigt med efterog videreuddannelsesmuligheder, der fokuserer på specialisering inden for et kompetenceområde og/eller forøger de brede tværgående kompetencer. DSR gennemførte en analyse i maj 2010, som klart viste, at det betaler sig at efter- og videreuddanne sygeplejersker. Sygeplejersker, der har gennemført en klinisk videreuddannelse, er hyppigere beskæftiget inden for sygeplejefaget end de, der ikke har gennemført en videreuddannelse. Herunder viser analysen, at videreuddannelse øger arbejdsudbuddet og kvaliteten i plejen og behandling. 7 ud af 10 sygeplejersker har et ønske om at videreuddanne sig. Hver tredje angiver et behov for videreuddannelse, og hver anden angiver et behov for efteruddannelse for at kunne varetage nuværende arbejdsfunktioner. 1 Efter- og videreuddannelsesområdet for sygeplejersker er i dag præget af, at mange finder det vanskeligt at vælge den korrekte uddannelse på et niveau, der tilfører de rette kompetencer til opgaveløsningen. Det er ligeledes vanskeligt for lederen at vejlede sin medarbejder i valg af uddannelse, hvis der ikke er gennemsigtighed i udbuddet, hvilket kan medføre et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug, som ikke giver det ønskede resultat i patientbehandlingen. Formålet med at formulere klare principper for efter- og videreuddannelser for sygeplejersker er at: Skabe stærke tilbud, der dels løfter kompetenceniveauet og dels imødekommer behovet for de rette kompetencer på kerneområder, set i lyset af sundhedsvæsenets udfordringer Skabe evidensbaseret sygepleje til gavn for patienter og borgere Skabe overblik og systematik, så man vælger efter- og videreuddannelse på baggrund af målet med kompetenceudvikling Udnytte ressourcer til efter- og videreuddannelse, så det giver dokumenterede resultater i patientbehandlingen Sundhedsvæsenet og sygeplejeprofessionen skal gennem relevant efter- og videreuddannelse ruste sig bedst muligt til at imødekomme disse udfordringer. 1 DSR analyse Det betaler sig at videreuddanne sygeplejersker 1
2 DSR mener, at følgende principper skal indgå i fremtidens krav til efter- og videreudannelse af sygeplejersker: 1. Uddannelserne skal være gennemsigtige og overførbare 2. Uddannelserne skal ruste sygeplejen til fremtiden og danne grundlag for tværfagligt samarbejde 3. Uddannelserne skal kunne matche såvel brede som specielle kompetencer 4. Uddannelserne skal sikre tæt samspil, både mellem klinik og uddannelsesinsitution, og mellem teori og praksis 5. Alle sygeplejersker har brug for efteruddannelse mange får brug for en videreuddannelse 6. Uddannelserne skal være fleksible og systematiserede og føre til tydelige karriereveje 7. Uddannelserne skal gå nye veje i uddannelsesopbygningen På Dansk Sygeplejeråd kongres i 2010 besluttede man at sætte politisk fokus på systematisering af efter- og videreuddannelser til sygeplejersker. I processen har en række relevante interessenter været involveret, og flere har deltaget i et udviklingsværksted med fokus på uddannelse. Principperne for fremtidens efter- og videreuddannelse bygger på interessenternes bidrag. Det er DSR s mål, at disse principper skal danne rammen om en bred diskussion blandt alle med interesse for området, således at vi i fællesskab skaber de bedste betingelser for udvikling og systematisering af efter- og videreuddannelse til sygeplejersker. Sygeplejerskers uddannelse efter grunduddannelsen har tidligere været genstand for Hovedbestyrelsesbeslutninger. I 2003 er formuleret DSR-strategi: For uddannelse af sygeplejersker efter grunduddannelsen og i 2007 er denne strategi erstattet af et antal nye principper. Nærværende oplæg foreslås at erstatte 2007-afsættet med henblik på at få et antal klarere og mere fokuserede principper. Vedlagt som bilag er principperne fra 2007 (bilag 2) og opfølgning på en HB-temadag om uddannelse (bilag 3). Forskning bør være en integreret del af alle efter- og videreuddannelser. Sygeplejeprofessionen skal være kendt for en analytisk og reflektiv tilgang til at håndtere komplekse problemstillinger og for at udøve en evidensbaseret praksis. I efteråret 2011 udarbejdede DSR et nyt Forskningsudspil, hvor rammer, krav og anbefalinger for forskning indenfor sygepleje klart defineres. Forskning er derfor ikke detaljeret beskrevet her, og der henvises til DSR hjemmeside DSR Forskningsudspil 2011 Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, borgere, profession og samfund 2
3 DSR s syv principper for sygeplejerskers efter- og videreuddannelse 1. UDDANNELSERNE SKAL VÆRE GENNEMSIGTIGE OG OVERFØRBARE Fremtidens efter- og videreuddannelser skal være akkrediteret og anerkendte i Danmark og i udlandet. På den måde kan både arbejdsgivere og sygeplejersker opnå større indsigt i, hvad uddannelserne kan anvendes til, og der vil opstå større national og grænseoverskridende mobilitet for både studerende og videreuddannede. I de seneste års europæiske uddannelsesdebat er kravet om gennemsigtighed og overførbarhed blevet et gennemgående tema såvel nationalt som internationalt. Bologna deklarationen 3 har gennem det sidste årti haft som formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvor de studerende og færdiguddannede kan bevæge sig frit mellem de europæiske uddannelsesinstitutioner og nationale arbejdsmarkeder. Dette nødvendiggør, at uddannelseselementer og færdige uddannelser er anerkendt inden for hele området. DSR mener derfor, at et væsentligt princip for udviklingen af uddannelsesområdet er, at det skal være muligt for danske sygeplejersker at få akkrediteret og anerkendt deres videreuddannelse i udlandet. 2. UDDANNELSERNE SKAL RUSTE SYGEPLEJEN TIL FREMTIDEN OG DANNE GRUNDLAG FOR TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Fremtidens efter- og videreuddannelser skal understøtte de krav, udviklingen i sundhedsvæsenet stiller til sygeplejerskeprofessionen. Udviklingen indebærer blandt andet at: Sygehusvæsenet bliver højt specialiseret med kort indlæggelsestid Hospitaler, kommuner og almen praksis skal arbejde tæt sammen Sygeplejersker skal løse flere sundhedsopgaver i borgerens eget hjem eller i nære sundhedstilbud Patienter og borgere bliver inddraget i højere grad Sundhedsfremme og forebyggelse skal have en mere fremtrædende placering Velfærdsteknologi bliver en tiltagende del af al behandling og pleje Sygeplejersker har et stort potentiale som specialister i den direkte patientpleje og i koordinering af bredere borger- og patientforløb, som ledere og forskere i et højt specialiseret og patient-centreret sundhedsvæsen. Sygeplejersker skal udvikle og styrke samarbejdet med læger og andre sundhedsprofessionelle om at sikre en effektiv pleje og behandling. De skal tage lederskab af sygeplejen som en profession under konstant udvikling og af den konkrete sygepleje til patienter og borgere. Fremtidens sygeplejersker skal besidde myndighed og dømmekraft, både til at kunne identificere, prioritere og vurdere og til at være meningsdannere i sundhedsvæsenet. Uddannelsestilbuddene skal understøtte disse funktioner. 3 Bologna deklaration se hjemmeside 3
4 3. UDDANNELSERNE SKAL KUNNE MATCHE SÅVEL BREDE SOM SPECIELLE KOMPETENCER Fremtidens efter- og videreuddannelser skal tage højde for, at sygeplejerskeprofessionen både skal arbejde specialiseret og i bredden. Fremtidens sundhedsvæsen vil stille endnu højere krav til den specialiserede viden, f.eks. i forhold til evidensbaseret sygepleje, accelererede forløb, telemedicin og meget andet. Samtidig bliver der behov for sygeplejersker med brede kompetencer, for eksempel i forhold til sammenhængende patientforløb og i kommunerne, hvor sygeplejersker ofte har rollen som specialisten i de brede, tværgående forløb. Sygeplejeprofessionen skal være kendt for en analytisk og refleksiv tilgang til at håndtere komplekse problemstillinger og for at udøve en evidensbaseret praksis. Professionsbachelorer i sygepleje skal kunne anvende deres grundlæggende akademiske kompetencer i deres videre uddannelse. 4. UDDANNELSERNE SKAL SIKRE TÆT SAMSPIL BÅDE MELLEM KLINIK OG UDDANNELSES- INSTITUTION, OG MELLEM TEORI OG PRAKSIS Fremtidens efter- og videreuddannelser skal bygge på et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og praksisfeltet. Der er allerede i dag mange konstruktive samarbejdsrelationer, og de skal udbygges for at sikre, at sygeplejerskernes efter- og videreuddannelse både matcher de generelle krav i samfundet og de specifikke forventninger, arbejdsgiverne har. Princippet i udviklingen af efter- og videreuddannelser skal være det arbejdspladsnære, og uddannelsesinstitutionerne skal kunne tilbyde uddannelsesforløb afviklet på arbejdspladsen. Efter- og videreuddannelser skal samtidig sikre den enkelte sygeplejerskes behov for et solidt fundament for en lang karriere inden for det sygeplejefaglige område. Akkreditering skal sikre, at kvaliteten af efter- og videreuddannelsen er på samme niveau i både den teoretiske og den kliniske del. Det forudsætter blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne formulerer målbare, faglige krav til de kliniske forløb. Heri indgår at undervisere og vejledere i klinikken besidder de nødvendige kompetencer i forhold til vejledning, pædagogisk indsigt i teori-praksis-samspillet og perspektivering af klinikopholdenes betydning for uddannelsen i sin helhed. 5. ALLE SYGEPLEJERSKER HAR BRUG FOR EFTERUDDANNELSE MANGE FÅR BRUG FOR EN VIDEREUDDANNELSE Fremtidens efter- og videreuddannelser skal give sygeplejersker forskellige muligheder for løbende at udvikle deres kompetencer i det formelle uddannelsessystem. Det samlede udbud af efter- og videreuddannelser skal svare til sundhedsvæsenets og professionens behov og de sundhedspolitiske målsætninger, politikerne sætter. Efteruddannelse er ajourførende uddannelsesaktiviteter, der skal sikre, at den enkelte sygeplejersker kontinuerligt er opdateret i forhold til krav og forventninger, som professionsudøvelsen stiller. Videreuddannelse er længerevarende uddannelsesforløb, der kvalificere til at varetage funktioner på et højere niveau end grunduddannelsen. 4 Videreuddannelse vil i mange tilfælde være et nødvendigt tiltag i fremtidens sundhedsvæsen, hvor der i højere grad end tidligere er behov for specialkompetencer og ny viden inden for mange dele af sygeplejen. 4 Vurdering af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse indenfor sygeplejen,
5 6. UDDANNELSERNE SKAL VÆRE FLEKSIBLE OG SYSTEMATISEREDE OG FØRE TIL TYDELIGE KARRIEREVEJE Efter- og videreuddannelserne skal systematiseres ind i et formelt uddannelsessystem med akkreditering og klare karrieremuligheder. Efter- og videreuddannelsessystemet for sygeplejersker bør være fleksibelt og hurtigt kunne reagere på fx behov for specialisering udsprunget af aktuelle sundhedsproblemer og tendenser, således at uddannelsessystemet er på forkant med behovet for veluddannede sygeplejersker til at imødekomme kravene fra sundhedsvæsenet. Efter- og videreuddannelse bør omfatte specifik sygeplejeviden og -færdigheder, der ligger ud over sygeplejerskeuddannelsens indhold og bør rumme 3 hovedområder, der kan vægtes varieret afhængigt af pågældende område: Den praksisnære evidensbaserede kliniske sygepleje Forsknings- og evidensbaseret praksis, forskning i sygepleje, kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og ledelse I systematisering af fremtidens efter- og videreuddannelser er det væsentligt at se på de eksisterende specialuddannelser. Specialuddannelser er kendetegnet ved stor sammenhæng mellem teori og klinik. Som eksempel nævnes her formålet med specialuddannelsen i kræftsygepleje: At sygeplejersker udvider sin faglige kompetence med hensyn til at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje. Funktionsområdet omfatter klinisk sygepleje, koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt kvalitetsudvikling og undervisning Alle eksisterende specialuddannelser bør være en del af det formelle uddannelsessystem på masterniveau. Sundhedsstyrelsen skal stadig have det overordnede ansvar, hvad angår udvikling af bekendtgørelse og kvalitetskontrol. Sundhedsstyrelsen skal i samarbejde med det formelle uddannelsessystem revidere og udvikle de eksisterende specialuddannelser til masterniveau, og sikre at de er systematiserede med nationalt ensartedhed. for%20efter%20og%20videreuddannelse%20inden%20for%20sygeplejen_2010.ashx 5
6 7. UDDANNELSERNE SKAL GÅ NYE VEJE I UDDANNELSESOPBYGNINGEN For at være rustet til fremtidens sundhedsvæsen er det vigtigt at tænke nye veje i uddannelse. Det kan være nytænkning i forhold til, hvordan udviklingsarbejde knyttet til praksis kan indgå som en etableret del af et videreuddannelsesforløb. Uddannelser, der er erfarings- og projektbaserede som fx nogle masteruddannelser, kan tænkes ind i kollektive rammer på arbejdspladser og forankres kollektivt frem for individuelt. Udviklingsprojekter gennemført af flere sygeplejersker på en arbejdsplads eller en hel arbejdsplads kan således indgå samlet i mastermoduler eller lignende. Opbygningen af specialuddannelser og lignende kan tænkes i en modulopbygning, hvor nogle moduler er fælles for flere specialuddannelser, der følges op af specialerettede moduler. I opbygningen af fremtidens efter- og videreuddannelser, er det væsentligt at medinddrage nordiske og internationale erfaringer. I Norge har man for eksempel en masteruddannelse i avanceret klinisk sygepleje indenfor geriatri, i Sverige har man siden 2005 haft avanceret primærsygepleje og kirurgisk sygepleje og i Finland tilbyder 5 professionshøjskoler masteruddannelser i avanceret sygepleje. I Australien, Canada og USA har sygeplejersker i en del år kunne uddanne sig til Advanced Nurse Practioner. Den avancerede kliniske sygeplejerskes nøglekompetence er, at hun kan foretage kliniske undersøgelser og selvstændigt bedømme og diagnosticere akutte helbredsproblemer. Ovenstående er udelukkende eksempler. Det væsentlige er, at eksisterende forestillinger om uddannelsesopbygning kan udfordres på nogle måder, der styrker sygeplejerskers faglighed og mulighed for at deltage i videreuddannelse. 6
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereKoldkærgård 1-2 oktober 2014
Videreuddannelse indenfor nefrologien: Kan det betale sig? Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Oversygeplejerske Karina Bruun JA JA JA Nurse leaders need to identify, develop and implement empowering processes
Læs mereEFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereSygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere
Sygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2016 Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs mereEN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE
EN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE En stærk sygeplejerskeuddannelse - fundamentet for den nyuddannede sygeplejerske Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk
Læs mereSteno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?
Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan
Læs merePRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE
PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE TEMAER I WEBINARET Praksisnære uddannelser Hvorfor? Fordele Opgaver/job efter endt uddannelse Typiske benyttede, praksisnære
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereTema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen
Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores
Læs mereDaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd
Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereKandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
Læs mereTil sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025
Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs merePROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE
PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereINTERN UDDANNELSESPOLITIK
Region Hovedstaden INTERN UDDANNELSESPOLITIK RELATEREDE POLITIKKER, STRATEGIER OG PLANER HOVEDSTADSREGIONEN SKAL VÆRE AMBITIØS Regionens mange politikker, strategier og planer forudsætter uddannelse og
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereProgram: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause
Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereLøbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning
Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereHvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?
Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSpecialisering i fysioterapi
Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereBUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Læs mereKarriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab
Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan
Læs mereInformationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst
Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereDSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014
DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereInformationsmateriale til Hold 22. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 22 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2019-2020 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereKl. 13:00-14:00 Fællesmøde se særskilt dagsorden Kl. 14:00-16:00 Uddannelsesudvalgsmøde. Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø
Referat Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00-14:00 Fællesmøde se særskilt dagsorden Kl. 14:00-16:00 Uddannelsesudvalgsmøde Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere:
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereVIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for
VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mere