Kliniske ekspertsygeplejersker

Transkript

1 Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef

2 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker? 2) Dansk Sygeplejeråds forslag til en dansk model 3) Et bud på konkrete funktioner 4) Afslutning

3 Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker? Flere kronisk syge. I dag 1,7 millioner om 10 år 2 millioner. Manglende sundhedstilbud til kronisk syge: Utilstrækkelig kontrol og justering af behandling + usammenhængende forløb. Fører til sygdomsforværring, indlæggelser og tabte leveår. Internationale erfaringer: Dokumenteret at Advanced nurse practitioners systematiserer og udbygger kronikeromsorgen + høj patienttilfredshed og patientsikkerhed Udvikling i sygeplejefaget: Flere sygeplejersker har selvstændige konsultationer og forløb men det sker usystematisk. Sygeplejersker mangler formaliserede, kliniske karriereveje tæt på patienterne.

4 Udgangspunktet for vores arbejde Bedre sundhedstilbud til kronisk syge med ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed. Systematisk anvendelse af LEON-princippet. Større fleksibilitet i sundhedsvæsenet og opgavevaretagelsen. Flere kliniske karriereveje.

5 Forudsætninger Klinisk erfaring indenfor relevante specialer. En videreuddannelse på et niveau over grunduddannelsen, fx master. Teori+kliniske elementer+supervision. Har udvidede kompetencer til indenfor et afgrænset område selvstændigt at justere og ordinere visse typer medicin, henvise til andre sundhedstilbud og igangsætte sygepleje og behandling. Arbejder i ambulatorier, udgående funktioner, sundhedscentre og almen praksis. Max. ca. 5 % af alle sygeplejersker. Er ikke en barriere for at andre sygeplejersker kan arbejde på delegation.

6 Autorisation Begrænset, men selvstændig ret til at udskrive medicin. Konkret tilføjelse til Autorisationslovens 74: Stk. 4. Sygeplejersker kan i et af Sundhedsstyrelsen nærmere bestemt omfang selvstændigt ordinere og anvende receptpligtige lægemidler. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastlægger uddannelses og kompetencekrav for de af stk. 4 omfattede sygeplejersker. Forslaget er helt identisk med reguleringen i Sverige: Politikerne sikrer at lovgivningen er på plads, og sundhedsmyndighederne står for den detaljerede udmøntning. I dag ingen lovgivningsmæssige hindringer for, at sygeplejersker kan diagnosticere og henvise til fx undersøgelser eller speciallæge

7 Ordinationsret Ordinationsretten har fået stor opmærksomhed. Men er blot en del af forslaget. Ikke en kamp om magt men et nødvendigt redskab i hverdagen for kliniske ekspertsygeplejersker. Rammeordinationer gode til indlagte patienter. Men sygeplejersker kan stadig ikke udskrive recepter, f.eks. i ambulatorierne, som er en oplagt arena for kliniske ekspertsygeplejersker. Rammeordinationer kan slet ikke anvendes i det kommunale sundhedsvæsen, hvor der ikke er ansat læger. Mange sygeplejersker oplever uhensigtsmæssige arbejdsgange med ventetid for patienter og sygeplejersker + forstyrrelser af lægen.

8 Et bud på konkrete funktioner Diabetes 2007: danskere med type-2 diabetes. 2025: Koster i dag samfundet ca. 13 mia kr om året. Hospitalsudgifterne til en type-2 patient med komplikationer er ca. 10 gange højere end til en patient uden komplikationer. Tal fra Nationale Indikatorprojekt (NIP): type-2 patienterne får ikke de tilbud om undersøgelser og justering, de har behov for. Kan i yderste konsekvens koste dem livet.

9 Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forløbsprogram for diabetes Kliniske ekspertsygeplejersker vil selvstændigt kunne varetage forløbet for type 2-diabetespatienter på stratificeringsniveau 1 (lettere sygdom) og 2 (moderat sygdom). Type-2 patienter på stratificeringsniveau 3 (svær sygdom) skal varetages af speciallæger eller sygehus. Forløbsprogrammets indhold 1) Tidlig opsporing af den nydiagnosticerede patient. 2) Regelmæssig opfølgning /årskonsultation 3) Styrke og mobilisere patientens egne ressourcer. 4) Organisere indsatsen indenfor type 2-diabetes.

10 Opgaver Kontrol af blodprøver, urinprøve, blodtryk og vægt. Gennemgang af eventuelle hjemmeblodsukkermålinger. Klinisk diabetelogisk sygepleje, herunder observere, vurdere og pleje diabetologiske fodsår. Samtale med patienten om hverdagen med type-2 diabetes, kost-, motions- og rygevaner. Afdække behov for yderligere patientuddannelse. Fastlægge og iværksætte samlet behandlingsplan, herunder evt. behov for justering af medicinsk behandling og individuelle behandlingsmål.

11 Afslutning Status lige nu: V+K+DF+Radikale støtter forslaget. S+SF forsigtigt positive. Afventer endnu ministerens holdning. Kliniske ekspertsygeplejersker ikke løsningen på alt! Fortsat brug for kliniske sygeplejespecialister, flere specialuddannelser, efterog videreuddannelse til basissygeplejersker. Debat med jer!