Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Transkript

1 Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj /5/2015/Janet Hansen 1

2 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål opnåelsen. (oplæg og refleksion) 9.00 Kompetenceudviklingsstrategi og de overordnede anbefalinger (oplæg og lynrunde) 9.20 Pause 9.30 Fremadrettet strategi Læring på arbejdspladsen (oplæg og summe) Pause 22/5/2015/Janet Hansen 2

3 Faktorer der indgår i planlægning af kompetenceudvikling Indhold Hvad ønsker vi at udvikle? Rammer Hvilken struktur? Hvilken kadence? Proces Hvordan gennemfører på hospitalsafdelings-, afsnits-, og individniveau? 22/5/2015/Janet Hansen 3

4 Forskellige fokus forskellige tiltag Hospitals Afdelings Afsnits Individ 22/5/2015/Janet Hansen 4

5 Ideen og kendetegn ved strategi for kompetenceudvikling 2011(2007) Vigtigt med beskrivelse af baggrund for strategien Vigtigt med fælles begrebsforståelse af kompetence, kvalifikationer, kompetenceudvikling, efteruddannelse, videreuddannelse, praktisk klinisk kompetenceudvikling 22/5/2015/Janet Hansen 5

6 Målsætning 2007 At synliggøre strategi og pejlemærker for efter- og videreuddannelse At målrette kompetenceudvikling tilpasset øgede behov for specialisering At anvise kompetenceudvikling på forskellige niveauer At tydeliggøre målrettet og prioriteret kompetenceudvikling/ uddannelse, tidsperspektiv og råderum At øge interessen for sygeplejefaget til fastholdelse og rekruttering af plejepersonale 22/5/2015/Janet Hansen 6

7 Kendetegn for opnåelse af denne målsætning Et veluddannet personale Samarbejde internt og eksternt Valg af karriereveje: ledelse, professionel, specialist, uddannelse, forskning og udvikling Kompetenceudvikling indenfor basis, organisatorisk, faglig, kritisk og social områder Kvalificering ved efter og videreuddannelse og i klinisk praksis Kvalificering i forskningsbaseret viden, erfaringsopsamling og kvalitetsudvikling Et engageret og motiveret personale, der mestrer jobfunktion på specialiseret niveau, og evner samarbejde på indsatsområder jf funktionsbeskrivelse Medarbejdere der aktivt kan varetage udviklingsopgaver En øget kvalitet og sikkerhed i sygeplejen på afsnits- og afdelingsniveau 22/5/2015/Janet Hansen 7

8 Refleksion Hvor langt mener du din afdeling/hev er nået i forhold til disse mål? Skriv 2-3 ting ned der slår dig ( 2 minutters tavshed) Rejs dig op, tag et par skridt, find en makker. Fortæl hvad du skrev, lyt til hinanden. (5 minutters samtale) Vi hører lidt af det i fællesskab. 22/5/2015/Janet Hansen 8

9 Kompetenceudviklingsstrategi Efteruddannelse - Praktisk klinisk kompetenceudvikling- Introprogram, mentorordninger, sidemandsoplæring, personalets time, coaching, supervision, læring gennemden gode historie og refleksion. Videreuddannelse - Diplomuddannelse (oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, klinisk vejleder, sygeplejersker med specialist funktion, den erfarne sygeplejerske) - Masteruddannelse (oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, særlige speciale kompetencer til erfarne personaler, udviklings- og forskningssygeplejserker og professionsbachelorer - Kandidatuddannelse (ledere, særlige stillinger med specialist kompetencer) 22/5/2015/Janet Hansen 9

10 Teoretisk efter- og videreuddannelse forskellige kategorier Basismodulet alle sygeplejersker uddannet før 2003 Diplomuddannelse i ledelse afdelingssygeplejersker (central pulje) Kliniske vejledere og uddannelses- ansvarlige for specialuddannelser diplomuddannelse (central pulje) Sygeplejerske med specialistfunktion deldiplom Erfarne sygeplejersker deldiplom, kurser Ikke så erfarne sygeplejersker - individuel oplæring, relevante kurser Nyuddannede sygeplejersker erfaring under 1 år. Praktikvejleder grundkursus, suppleringskursus Social- og sundhedsassistent obligatorisk kursus, specialeniveau Plejepersonale med særlige funktioner relevante kurser Klinik oversygeplejersker, oversygeplejersker, ledende oversygeplejersker kompetenceplan gennemført indenfor 3-5 år. (central pulje) Praktisk klinisk kompetenceudvikling aftales gennem MUS/GRUS samtaler 22/5/2015/Janet Hansen 10

11 Overordnede anbefalinger i strategien 2007 Kompetenceudvikling er et arbejdsredskab Fokus på både teoretisk og prakstisk klinisk uddannelse En kompetenceplan er vigtigt Tilbud om relevant efteruddannelse Afdelingsledelsen sætter rammer for specialiseringsgrad og økonomi Afdelingen har en uddannelsespolitik som omfatter en kompetenceprofil for funktioner, en kompetenceplan for den enkelte, en oplæringsprogram, en tydelig og kendt kompetenceudviklingsplan At man anvende en fælles model for kompetenceudvikling At der er en aktiv opfølgning af personalets kompetenceudvikling Uddannelse og kompetenceudvikling planlægges og aftales med mus og grus 22/5/2015/Janet Hansen 11

12 Lynrunden Hvad slår dig i forhold til din afdeling og denne strategi? Skal vi lige bruge to minutter i tavshed for at finde de vigtigste tanker. Værsgo find dem. Hver deltager refererer egne pointer 22/5/2015/Janet Hansen 12

13 Pause 22/5/2015/Janet Hansen 13

14 Hvad har vi aftalt på kompetenceudviklingsområde En model for systematisk kompetenceudvikling En arbejdspapir om faglige kompetencer i sygepleje En model for karrierespor (veje, stier klinisk, ledelse, uddannelse, forskning,udvikling) i proces 22/5/2015/Janet Hansen 14

15 Systematisk kompetenceudvikling i organisatorisk perspektiv - en model Social kompetence o r g a n i s a t i o n Kompetence Spindet Lærings kompetence Faglig herunder Kritisk kompetence I n d i Organisatorisk herunder basiskompetence De fem kompetence Niveauer v i d 22/5/2015/Janet Hansen 15

16 Faglige kompetencer i sygepleje Sygeplejersken er uddannet til at identificere og imødekomme behovet for sygepleje Vurdering af behov for sygepleje bliver foretaget i en fælles beslutningstagen med patienten Sygeplejersken anvender viden, færdigheder og kompetencer fra sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Sygeplejersken samarbejder i/ og med tværfaglige teams til gavn for det gode patientforløb. Sygeplejersken har en forpligtelse til at udøve sygeplejerskevirksomhed med anvendelse af både generelle kompetencer (breddefaglighed) og specifikke kompetencer (dybdefaglighed). 22/5/2015/Janet Hansen 16

17 Drøftelser af Teori T Sundhedsstyrelsens vedtagne beskrivelser af sygepleje 2 perspektiver på sygeplejefaglighed Sygepleje relateret til at patienten har en sygdom (dybdefaglighed) Sygepleje relateret til at patienten er syg (breddefaglighed) TBreddefaglighed Dybdefaglighed Kilde: 1. Sygeplejefaglig Klaringsrapport, S. Laustsen, V. Krøll, I. Madsen og B. Ottsen. 1. udg., 1. oplag, maj 2002, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg 2. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, nr. 9019, 2013, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse [email protected] 22/5/2015/Janet Hansen 17

18 Refleksion Hvad skal være i fokus i i kompetenceudvikling i sygepleje Skriv 2-3 ting ned der slår dig ( 2 minutters tavshed) Rejs dig op, tag et par skridt, find en makker. Fortæl hvad du skrev, lyt til hinanden. (5 minutters samtale) Vi hører lidt af det i fællesskab. 22/5/2015/Janet Hansen 18

19 Læring på og udenfor arbejdspladsen erfaringsbaseret og forskningsbaseret viden i fællesskab med Skolebaseret Arbejdspladsbaseret Institutionaliseret uddannelse Uformel, intern læring i arbejdet Institutionaliseret arbejdspladslæring Struktureret og planlagt læring på arbejdet Kilde: Figur 1: Voksen uddannelse og intern 22/5/2015/Janet Hansenlæring, Clematide,Bruno 2004 s. 40 modificeret 19 JH 2015

20 Udfordringer i hver afdeling/afsnit frem mod DNV Vision Plan for Relation til Kompetence patienten udvikling Generel viden Specialiseret viden Teori T? Kompetence model 2015 Fælles opgave: det gode patientforløb Plan for Kompetence udvikling 2016 Principper Plan for Kompetence udvikling 2017 INTERESSENTER Patienter og pårørende, Ledelse, medarbejdere Primær sundhedstjeneste, politikere Hvilke Kompetencer Skal hver sygeplejerske besidde ANERKENDENDE TILGANG DET GODE LÆRINGSMILJØ DSFR Kultur Hvad er god sygepleje i min Afdeling/afsnit /5/2015/Janet Hansen 20