Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Transkript

1 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009

2 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2009 Maj 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer 6 Opfølgende analyser Stadig stor overbelægning på de medicinske afdelinger 9 For mange færdigbehandlede patienter på afdelingerne 9 Få og uerfarne sygeplejersker på de medicinske afdelinger 10 Ikke nok sygeplejersker i kommunerne 12 3

4

5 Forord Dansk Sygeplejeråd har gennem de seneste år sat fokus på forholdene for de medicinske patienter. Dansk Sygeplejeråd udarbejdede bl.a. sidste år udspillet, Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter, som analyserer og dokumenterer store problemer på området, men også kommer med konstruktive bud på løsninger. Dansk Sygeplejeråd har i 2009 gentaget en række af disse analyser for at se, om der er sket forbedringer. Desværre kan vi konstatere, at der endnu ikke er sket mærkbare positive forbedringer for patienterne. Snarere tværtimod. Det er uholdbart for patienterne, de pårørende og personalet. Og det er uholdbart, hvis Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. De seneste års udvikling på det medicinske område viser, at fremskridt ikke kommer af sig selv. Derfor er politikerne i Folketinget, regionerne og kommunerne nødt til at samarbejde om en samlet national indsats for de medicinske patienter, herunder sikre at området får et markant økonomisk løft. God læselyst! Grete Christensen 1. næstformand for Dansk Sygeplejeråd 5

6 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer På trods af de seneste års fokus på det medicinske område er der fortsat store uløste problemer. Dansk Sygeplejeråd analyserede og dokumenterede i udspillet Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter fra 2008, at de medicinske patienter ikke får de sundhedstilbud, de har behov for. Dansk Sygeplejeråd har i 2009 gentaget en række af disse analyser. Resultaterne peger på, at der fortsat er brug for, at sundhedsvæsenet opruster kraftigt på sundhedstilbuddene til de medicinske patienter. De medicinske afdelinger er fortsat meget presset af overbelægninger, underbemanding, manglende udskrivninger af færdigbehandlede patienter og et stort arbejdspres. Konsekvensen for patienterne er en øget risiko for, at de ikke får den sygepleje og behandling af høj kvalitet og patientsikkerhed, som de har krav på, når de er indlagt. Samtidig er kommunerne fortsat ikke rustet til at løfte den sundhedsopgave, de har fået som følge af kommunalreformen og sundhedsloven. For patienterne betyder det, at de ligger alt for længe på sygehuset. Samtidig halter sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen i en række kommuner, hvilket betyder, at patienterne udsættes for indlæggelser og genindlæggelser, der kunne være undgået. For sygeplejerskerne betyder det høje arbejdspres, de ringe muligheder for faglig udvikling og de utilfredsstillende arbejdsforhold i sidste ende, at det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde sygeplejersker inden for det medicinske område. Dansk Sygeplejeråd anslår, at der er brug for et økonomisk løft på omkring 1 mia. kr. ekstra om året, hvis sundhedsvæsenet skal sikre, at medicinske patienter får de sundhedstilbud, de har behov for. 6

7 Konkret anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at Folketinget vedtager en samlet national indsats for de medicinske patienter, der har følgende tre hovedpunkter: Folketinget skal afsætte markant flere økonomiske ressourcer til de medicinske patienter i regionerne. På kort sigt er der brug for at genetablere flere senge og ansætte flere sundhedsprofessionelle, ikke mindst sygeplejersker. Konkret er der på kort sigt behov for at oprette ca. 365 senge, hvilket koster ca. 450 mio. kr. På længere sigt medfører bl.a. den sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, at en del af disse ressourcer flyttes til det kommunale sundhedsvæsen. Folketinget skal afsætte markant flere økonomiske ressourcer til sundhedsvæsenet i kommunerne, så færdigbehandlede patienter sendes hjem til kvalificerede sundhedstilbud. Konkret handler det bl.a. om at styrke hjemmesygeplejen, opruste på sundhedsfremme og forebyggelse mv. Prisen for denne indsats er ca. 500 mio. kr. årligt. Regioner og kommuner skal styrke den faglige udvikling og de sundhedsprofessionelles muligheder for efter- og videreuddannelse. F.eks. i form af faglig støtte fra kliniske udviklingssygeplejersker, ekspertsygeplejersker, specialiseret efter- og videreuddannelse inden for KOL, hjertesygdomme, diabetes, dialyse mv. Pris: Ca. 50 mio. kr. årligt. Den nationale indsats skal også indeholde en række øvrige elementer, bl.a.: Folketinget skal sikre, at der bliver uddannet nok sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, bl.a. ved at styrke kvaliteten i uddannelserne og mindske frafaldet, gennemføre rekrutteringskampagner mv. Folketinget skal sikre, at incitamentsstrukturerne mellem sektorerne i bedre grad understøtter, at de færdigbehandlede patienter udskrives hurtigere. Dette kan på længere sigt medvirke til at reducere behovet for ekstra sengepladser på de medicinske sengeafsnit. Regioner og kommuner skal forbedre arbejdsmiljøet (bl.a. ved at sætte ind over for arbejdspres, normeringer og fysiske rammer). Det medicinske område skal være et væsentligt indsatsområde i de kommende års renovering og nybyggeri. 7

8 Regioner og kommuner skal styrke den faglige ledelse (f.eks. via lederuddannelse og fokus på lederaspiranter) bl.a. gennem hurtig udmøntning af trepartsaftalen. Regioner og kommuner skal sætte øget fokus på, hvordan de samlede medarbejderressourcer (sygeplejersker, læger, lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, serviceassistenter m.fl.) kan anvendes bedre, så de sundhedsprofessionelle kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. 8

9 Opfølgende analyser Stadig stor overbelægning på de medicinske afdelinger I januar 2009 var den gennemsnitlige belægningsprocent 105 procent på de medicinske afdelinger. Over halvdelen af de medicinske afdelinger har en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100 i hele januar måned. Det er langt over den belægningsprocent på 90 procent, som de fleste sygehusafdelinger planlægger ud fra. Belægningsprocenterne på det medicinske område er generelt højere i vintermånederne som følge af øget risiko for infektioner, influenzasygdomme, mv. Alligevel er der tale om en markant høj belægningsprocent, som illustrerer, at overbelægningsproblemet ikke er blevet løst, og at de medicinske afdelinger fortsat er under massivt pres. En årsag til at overbelægningen fortsat er høj findes blandt andet i det stigende antal færdigbehandlede patienter. Belægningsprocent på medicinske afdelinger i 2007 og 2009 Marts 2007 Januar 2009 Gennemsnit 101% 105% Andel over 120 3% 11% Andel mellem % 45% Andel mellem % 31% Andel under/lig 90 11% 13% Kilde: Mette Berntsen 2007, Afhandling fra Master of Public Management, Syddansk Universitet. DSR Analyse 2009, spørgeskemaundersøgelse om forholdene på de medicinske sengeafsnit For mange færdigbehandlede patienter på afdelingerne Dansk Sygeplejeråd dokumenterede i udspillet Bedre sundhedstilbud til medicinske patienter, at færdigbehandlede patienter koster regionerne 114 mio.kr. i Aktuelle tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at omfanget af færdigbehandlede patienter er stigende. 9

10 Fra 2007 til 2008 er antallet af sengedage brugt på færdigbehandlede patienter steget med 38 procent. Stigningen har været størst i Region Midtjylland, hvor omfanget af færdigbehandlede sengedage er mere end tredoblet fra 2007 til 2008 (227 procents vækst). Og i Region Nordjylland er omfanget mere end fordoblet (116 procents vækst). Antal sengedage brugt på færdigbehandlede patienter, Vækst i procent fra 2007 til 2008 Region Nordjylland % Region Midtjylland % Region Syddanmark % Region Hovedstaden % Region Sjælland % Hele landet % Kilde: DSR Analyse på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsen. Det anslås, at regionernes samlede udgifter ved at pleje færdigbehandlede patienter i 2008 udgjorde 328 mio.kr. Det skal holdes op imod en indtægt på kr. pr. sengedag, som regionerne modtog fra kommunerne, svarende til i alt 163 mio.kr. Den samlede merudgift for regionerne kan således opgøres til 165 mio. kr. i Penge, der kunne have været brugt på sygepleje og behandling af de patienter, der har brug for at være indlagt. Langt hovedparten af de færdigbehandlede patienter ligger på medicinske afdelinger. I 2007 var 75 procent af de færdigbehandledes sengedage på medicinske afdelinger. I 2007 optog færdigbehandlede patienter sengedage på medicinske afdelinger, hvilket anslås at være steget til sengedage i få og uerfarne sygeplejersker på de medicinske afdelinger Problemerne med overbelægning samt risiko for ringere kvalitet i sygepleje og behandling forstærkes i takt med personalemanglen. Det er fortsat vanskeligt at besætte alle sygeplejerskerstillinger på de medicinske sengeafsnit. I januar 2009 var der således 9 procent ubesatte sygeplejerskerstillinger på de medicinske sengeafsnit i gennemsnit. 10

11 Samtidig viser Dansk Sygeplejeråds spørgeskemaundersøgelse blandt de medicinske afdelingssygeplejersker, at der kommer for få kvalificerede ansøgninger til sygeplejerskestillingerne på de medicinske sengeafsnit. Kun 4 ud af 10 afdelinger fik i 2009 et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger til de senest opslåede sygeplejestillinger. Antal ubesatte stillinger i procent af antal sygeplejersker, 2007 og Medicinske sengeafsnit 10 %* 9 %** Hele landet 4 %*** 6 %*** Kilde: * Mette Berntsen 2007, Afhandling fra Master of Public Management, Syddansk Universitet. ** DSR Analyse 2009, spørgeskemaundersøgelse om forholdene på de medicinske sengeafsnit. *** DSR Analyse Ubesatte sygeplejerskestillinger 2007 og Ubesatte sygeplejerskestillinger En stor andel af sygeplejepersonalet på medicinske afdelinger er nyuddannede sygeplejersker. Andelen af nyuddannede sygeplejersker på de medicinske sengeafsnit er 14 procent i Det er ca. tre gange flere end på sygehusene samlet set. En stor andel nyuddannede medfører naturligt, at arbejdspresset øges, da der skal investeres tid til oplæring/introduktion af de nyuddannede. Hvilket igen betyder, at arbejdspresset øges for de erfarne sygeplejersker, der dels skal håndtere flere patienter, og dels skal finde tid til supervision af yngre kollegaer. Under disse forhold er det naturligvis vanskeligere at fastholde erfarne sygeplejersker på de medicinske afdelinger. Dermed kommer de medicinske afdelinger ind i en ond spiral, som det er svært at finde vej ud af. Andel nyuddannede (under 1 års erfaring), 2007 og Medicinske sengeafsnit 13% 13% Sygehusene på landsplan 5% 5% Kilde: DSR Analyse 2007 og 2009, spørgeskemaundersøgelse om forholdene på de medicinske sengeafsnit. Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister, Danmarks Statistik samt FTF mobilitetsanalyse, maj

12 Ikke nok sygeplejersker i kommunerne En central del af løsningen på det medicinske område er, at kommunerne kan stille et velfungerende sundhedstilbud til rådighed i form af højt kvalificeret hjemmesygepleje, således at kommunerne kan hjemtage de færdigbehandlede medicinske patienter og forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Kommunerne er på trods af kommunalreformens og sundhedslovens klare intentioner fortsat ikke rustet til at tackle denne sundhedsopgave. Gennem de seneste år er der sket en markant reduktion i antallet af sygeplejersker i kommunerne. Således var antallet af sygeplejersker i 2008 i kommunerne 5 procent under niveauet i Udvikling i antal ansatte sygeplejersker i kommunerne, Anm: Figuren viser udviklingen i årsværk for basissygeplejersker i KL (dvs. eksklusiv sundhedsplejersker). Kurven knækker fra 2006 til 2007, hvilket kan tilskrives Kommunalreformen der betød at en række opgaver blev flyttet fra regionerne til kommunerne, bl.a. den borgerrettede forebyggelsesindsats. Kilde: KL, Det fælleskommunale løndata samt DSR Analyse. 12

13 Flere ældre borgere Vi ved, at andelen af ældre vil stige kraftigt de kommende år, hvilket stiller øgede krav til kommunernes håndtering af sundhedsopgaverne i forhold til hurtigere at kunne tage patienterne hjem og sikre sygepleje og behandling i hjemmet. Udvikling i antallet af ældre borgere årige og derover 70 årige og derover Indeks (år 2000=100) Kilde: Danmarks Statistik. Læs mere om udfordringer og løsninger på det medicinske område i udspillet Bedre sundhedstilbud til medicinske patienter : Læs de nyeste analyser på det medicinske område her: 13

14 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed