Jeg har glædet mig rigtig meget, til at fortælle jer om den forgangne uges oplevelser. Selvom den også har været præget af dårlige oplevelser, da vi f.eks. har været til begravelse, må den absolut største følelse være GLÆDE. Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften. Mandag kørte vi først til Adjud, for at hente hans kiste. Transporten af denne foregik på taget af bilen, sådan er det i Rumænien, når man ikke har penge til andet. Vi skulle til sygehuset i Moinești, på den anden side af Onești, for at aflevere kisten. I ventetiden var vi hjemme hos den præst, som skulle foretage ceremonien. Han er far til Valentina Kisten på taget af Daciaen Da vi havde hentet kisten med Cornel, måtte den op på taget igen (ja I læste rigtigt) og hjem til hans mor ikke så langt derfra. Her blev låget taget af, og kisten Ved graven
placeret på et bord, så de pårørende kunne sørge over ham. Tirsdag var der begravelse i Comănești kl 9.30. Vi samledes hjemme hos Cornels gamle mor, hvor præsten prædikede. Ena kom også med hendes tanker om vores møde med Cornel, og hvordan det var, at have været de sidste der så ham fredag aften. Tit blev der prædiket flere gange undervejs og ud til graven. Han blev begravet på en kirkegård, som er gratis for familien, da de er meget fattige. Kørslen til graven var blevet givet af kommunen. En traditionel dansk båredekoration med bånd. Meget utraditionel i Rumænien Birgitte havde været i gang med hendes kreative evner, og lavet en båredekoration helt efter de danske traditioner, i rød og hvid. Vi måtte montere en træplade på undersiden, da vi viste, at rumænerne ikke er vant til den slags. Den blev da også kastet lidt rundt med, men den holdt, og den gjorde sig flot ud. Desværre endte det med, at vi kunne have været af sted, til en begravelse mere om onsdagen. Manden med koldbrand i benet døde samme dag. Onsdag var dagen for SOMMERLEJR i Bîlcă. Det har vi glædet os længe til, for Ena og Kjeld har fortalt så meget om sidste lejr. Sammen med Geos hold af medarbejdere, hjalp vi til med at få lejren op at stå. Lederne fra Turda og Focșani blev hentet og stemningen begyndte at brede sig. Birgitte fandt hurtig sammen med en af pigerne Carmina, og mens mændene arbejdede, sad de og oversatte sange fra rumænsk. Det viste sig senere at have været en meget god ide. Carmina lærer Birgitte nogle rumænske børnesange til lejren Om aftenen var der fællesmøde, hvor også de lokale ledere var med, for at snakke om, hvad lejren skulle indeholde. Børnene ankom torsdag morgen, blev delt op i 3 hold, efter deres alder og gik ud i grupperne, hvor de startede hver dag med at få en bolle og en crossaint. Alle lederne til fællessamling onsdag aften, om lejrens forløb
Birgitte var ude i alle tre grupper, en om dagen, for at se, hvordan lederne arbejdede, og blive inspireret. Og så bare for, at have det hyggeligt med børnene. De var vilde med, at hun sad sammen med dem, og de kravlede næsten rundt på hende. Det er lige meget, at kommunikationen er lidt svær, når bare man er sammen med dem, og deltager i sangene. Hun nåede at lære mange børnesange. Det var en rigtig god oplevelse, i alle tre grupper. Lederne var så gode til, både at gøre undervisningen Tonys ladvogn var fuldt op af børn til bristepunktet spændende, at få nogle gode sange og lege stoppet ind, men også at holde styr på børnene, med en kærlig, men fast hånd. Det er nødvendigt når man har ca. 85 små børn, hvis ønske ikke er, at sidde stille. I gruppen med de store børn, var det dejligt at se, at lederne så dem som voksne. Det er naturligvis noget andet, at have med teenagere at gøre, end små børn. Her blev dagen brugt på, at snakke om de ting, de kommer ud for i livet. Det foregik på den måde, at der blev trukket et spørgsmål, som havde relation til livet som kristen, og så snakkede vi om det. Det er sådan noget mange teenagere fra kristne familier ikke får snakket om. De ledere fra Tămășoaia og Bîlcă, som havde været på lederkursus i vinters, klarede det også rigtig godt. Vi tror, at det har båret frugt for dem. Lederne var alle sammen utrolig søde til at tage os med ind i grupperne, og vi fik et rigtig godt forhold til dem alle sammen. Oana fra den mellemste gruppe, står her med dagens bibelvers. 1. Timotheus 4,12 Til frokost går børnene i række hen, og får noget mad. Køkkenpersonalet er virkelig gode til at bevare overblikket her, selvom der er 210-250 børn. Sådan ser det ud, når den lille gruppe går til frokost Sangleg med den mellemste gruppe. Her er det Bianca som leder sangen
På lejren mødte vi en ung fyr fra Danmark, Mathias. Ena og Kjeld har haft besøg af ham før, og der fortalt om sommerlejren. Det syntes han lød meget spændende, og derfor spurgte han, om lov til at besøge lejren og opleve, hvordan sådan en lejr arbejdede med børnene. Det var godt at lære ham at kende. Birgitte blev spurgt om, at male det banner, som skulle gives videre til næste lejr. Sammen med en lille flok ledere, og fælles ideer blev det et flot resultat Der er sket rigtig meget på lejren, og det har været 4 fantastiske dage. Der er kommet rigtig mange billeder billeder ud af det, men da vi ved, at Kjeld og Ena vil lave et diasshow fra hele lejren, vil vi stoppe med at skrive mere. Så gå ind og se på deres side. Det skal lige siges, at da vi kom hjem om aftenen væltede regnen bare ned, og det både tordnede og lynede. På lejren havde vi ikke fået den mindste dråbe vand. Tilfældigt? Mathias demonstrerer én af hans ideer Søndag var vi i kirke i Adjud, ja vi måtte jo finde energi, til at komme af sted. Her kom 4 af lederne fra Turda, og medvirkede. Det var en god formiddag, en spændende prædiken og en masse dejlige sange. Vi blev alle inviteret hjem til Robert og Dana til froskost. Om eftermiddagen havde vi en aftale med Cornel, om et forkyndelses møde i forbindelse med indvielsen af brønden i Marcești. Vi kom derud under en lidt mørk og tordenfyldt himmel, men under hele mødet var det nogenlunde tørvejr. Vi kom lidt tidlig derud, så vi gik ud og tog nogle billeder i området. Mens vi havde været på solsikkeeventyr, var der blevet samlet en del folk fra landsbyen, både store og små. Cornel, Dorel, Elena, og noget af deres familie og venner var kommet for at forkynde og synge. De havde højttaler og mikrofon med derud. Cornel fortalte om lignelsen Kvinden ved brønden, som jo passede meget godt til situationen. Han fortalte også, at vandet i brønden ikke bare er almindelig vand, med levende vand fra Gud, da det er Gud, som skal have æren for, at den nu står færdig. Der var nogle der blev rørte, så det var dejligt at opleve. Solsikker så langt øjet rakte
Birgitte fortalte om vores oplevelse, da vi sidst var af sted i oktober, og om at brønden havde sået frøet i vores hjerter, og havde været med til at vi tog beslutningen, om at tage af sted. Hun fortalte på rumænsk, og det så ud til de forstod indholdet. Ena kom også med et kort indslag, hvor hun mindede folk om, at takke Gud for brønden, og ikke os danskere. Småkager, sodavand og små børnebibler blev delt ud til folk. Her står vi ved den nye brønd Det bliver ved med, at være en kæmpe glæde for os, at se denne brønd. Vi er utrolig taknemmelige over, at få lov til at være med, til at se den blive færdig. Birgitte fortæller om vores oplevelser med denne by Både børn, unge og voksne var samlet Danemarca 2011 Beboerne viser deres taknemmelighed til Danmark Kenneth og Kjeld indvier brønden ved at fylde vand i en dunk