Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Relaterede dokumenter
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

Høringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

K V A L I T E T S P O L I T I K

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Terminal palliativ indsats

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

THE LADY AND THE REAPER

Patienters retsstilling

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

De sygeplejeetiske retningslinjer

Værdighed i ældreplejen

NOTAT. 27. november 2013 J.nr.: Dok. nr.: HKJ.DKETIK. Side 1 af 5

THE LADY AND THE REAPER

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén

ALS og palliation

Kommentarer til forslaget

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Etisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af

Etiske aspekter omkring nyfødte, palliation og omsorg (med reference til forholdene for andre mennesker)

Lad os tale om døden

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning?

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Ved livets afslutning på plejehjem

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Etiske spørgsmål og refleksion

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1

1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2

2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(

+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)

Få mere livskvalitet med palliation

,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(

Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp?

,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 :( ;( ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :(

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt

0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

FORMÅL MED PROCESSEN

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

Ved livets afslutning på plejehjem. - et oplæg til medarbejderne

GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Ansvar: Souschef for Sundhed og Rehabilitering, Anne Skjoldan

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

Demens og jura Selvbestemmelse så langt som muligt

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lad mig selv bestemme!!!

Folketingets ombudsmand

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Værdighedspolitik FORORD

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

En værdig død - hvad er det?

Transkript:

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken er i spil

Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje og omsorg Terminal pleje

Bevidsthed om de etiske dimensioner i arbejdet med de palliative patienter Kendskab til de mest relevante etiske teorier Kendskab til de juridiske love i den sidste levetid Drøftelse af, hvordan man kan håndtere de etiske dilemmaer

Man kan behandle den anden som et objekt Man kan behandle den anden som om, at de grundlæggende har de samme interesser, holdninger og intentioner som mig Man kan behandle dem, som den store masse af andre mennesker (other) Man kan behandle den anden som en, der er radikalt forskellig fra mig, og som grundlæggende har deres egen historie, værdier og holdninger

Etik betyder sædvane Etik er valget af det gode! Etik er læren om BØR! Etik er det mine handlinger hviler på Etik er fundamentale principper Etik er uskrevne leveregler Etik opstår i mødet med den anden

Opdragelse Erfaring Pligter og regler Den gode vilje (fornuften) Etikken udspringer af mit menneskesyn Kristendommen (de ti bud) Fagproffesion

Etik handler om det vi skylder hinanden i fællesskaber. Etik handler også om, at vi alle har ret til et godt liv.

Som sundhedsarbejder vil man kunne stå i situationer, hvor handlemåden ikke ligger ubetvivleligt fast

Etisk dilemma?

Et valg mellem to muligheder Hvor der ikke er en indlysende god løsning Hvor der er konflikt mellem bør gøre og kan gøre Hvor vores valg af handling har en afgørende betydning for den anden

Pligtetik Tavshedspligten Pligten til at respektere patientens selvbestemmelse/ autonomi Pligten til at respektere pt. fravalg af ret til selvbestemmelse Pligt til at udøve omsorg og beskytte liv Pligt til ikke at medvirke til udsigtsløs behandling Kan min handling ophæves til almengyldig lov

Nytte/konsekvensetik Størst mulig lykke for de fleste Retfærdighed fordeling af goder Økonomiske kalkuler

Nærhedsetik/omsorgsetik Udspilles i mødet med den anden Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget at dets liv i sin hånd - Løgstrup Betones ofte i værdier på arbejdspladsen

26. Om livstestamente 25 Uafvendeligt døende 16 Patientens selvbestemmelsesret

Har kun betydning for den inhabile patient Den uafvendeligt døende Patienter som ikke kan tage vare på sig selv fysisk/mentalt www.borger.dk

Hvornår er man uafvendelig døende? Livsforlængende behandling kan undlades efter pt. ønske Personalet pligt til at redde liv tilsidesættes Patienten kan modtage lindrende behandling, også selv om det vil fremskynde døden.

Iværksættelse af behandling kræver patientens informerede samtykke Patienten kan afvise eller ophøre med behandling når som helst Sundhedspersonalet afgør og beslutter for den inhabile patient. Pårørende kan spørges, men sundhedspersonalet afgør v. inhabilitet Hjerteløs autonomi! Påtvunget valg Svigt af mennesket Værdighed?

Pårørende kan tages med på råd Pårørende har ingen ret til information, uden patientens samtykke Hvem må informeres? Efter pt. s død. Pårørende har ret til oplysning om forløb, dødsårsag og dødsmåde.

Diskussion om behandling med væske og antibiotika Far skal spise sin budding! Pårørende taler hen over hovedet på deres nære? Hjertestop ældre dame 112 nærvær/akut indlæggelse Må man dø i sin kørestol? Pt. er bevidsthedssvækket, kan ikke tage oral medicin, nægter injektioner! Må man dø alene? Kontakte til de pårørende ved nærtstående for tidligt/for sent ikke vil tage imod den rette smertebehandling, hvilket gør at hun lige nu lider unødigt. Er lidelse unødig? Hvem afgør det? Personalets lidelse ved at se lidelsen?

Birte Markfoged. 2016

Når faglige vurderinger går på tværs af patientens eller pårørendes vurderinger Når patienten har en reduceret evne til at forstå, hvad der er bedst for ham eller hende Når pårørende har stærke meninger, som ikke deles af patienten eller af personalet Når rammer, regler og ordninger hindrer god pleje og omsorg

Når en kollega mener, at en anden kollega ikke optræder sådan, som han eller hun bør Når der er faglig uenighed, og spørgsmål om livskvalitet bliver tungen på vægtskålen Når organisationsetik og fagetik kolliderer

Sygeplejeetiske retningslinjer Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv! Sygeplejersken skal medvirke til at udsigtsløs behandling afsluttes eller påbegyndes

Etik i forruden Hvordan kan jeg forberede mig på de svære situationer?

Etik i situationen Hvad kan jeg gøre lige nu?

Etik i bagruden Hvad burde jeg have gjort?

- sæt etik det på dagsorden - tal med dine tværfaglige kolleger og din ledelse

Behandling af døende. De svære beslutninger Det etiske råd 2002 I menneskets hænder, Ole j. Hartling. DR 2009 Etik i sundhedsvæsenet. Jakob Birkler 2006 Etik og sygepleje. Helle Stryhn. 2007 Etik. Dilemma og valg. Einar Aadland 2000 Døden i et proffessionelt perspektiv. Jacob Birckler 2015 At være dødelig. Atul Gawande. 2016

Det er oftest i det uperfekte, at man finder det perfekte