Etiske aspekter omkring nyfødte, palliation og omsorg (med reference til forholdene for andre mennesker)
|
|
- Marcus Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etiske aspekter omkring nyfødte, palliation og omsorg (med reference til forholdene for andre mennesker) SIGneo, Odense Nov 2017 Gorm Greisen Overlæge Neonatalklinikken, Rigshospitalet Professor KU Formand Etisk Råd
2 Loven om det etiske råd (mandatet): Gen- og biotek i natur, miljø, og fødevarer + Sundhedsvæsnet i øvrigt + Biomed forskning vedr mennesker
3 17 meget forskellige mennesker 2 x 3 år 4 faglige sekretærer analyse-institut
4 Dec 2016
5
6 Hvis bare min far havde været en hund (Peter Sandøe i WeekendAvisen 2011)
7
8 Du må ikke begå drab (2. Mosebog, kap20,v13)
9 Ord/begreber Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring Hjælp til selvmord
10 Etik: Læren om det gode liv Ikke gøre skade Gøre godt Retfærdighed Selvbestemmelse Nærhed (scope)
11 Motiverne Ord/begreber Ikke gøre skade Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling Gøre godt Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring Hjælp til selvmord Støtte autonomi
12 Konsekvensen Ord/begreber Forkorte livet Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling + Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring + Hjælp til selvmord
13 Konsekvensen Ord/begreber Forkorte livet Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling (obs: dobbelt-effekten) + Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring Hjælp til selvmord
14 Konsekvensen Ord/begreber Forkorte livet Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling (obs: dobbelt-effekten) sedering: liv uden bevidsthed? Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring Hjælp til selvmord
15 Handlingen Ord/begreber Aktiv - (+) + Undladelse af livsbevarende behandling (passiv dødshjælp) Indstilling af livsbevarende behandling Palliativ behandling + Euthanasi (aktiv dødshjælp) Medlidenhedsdrab Drab på begæring + Hjælp til selvmord
16 Mine egne overvejelser Det mindste middels princip Negative frihedsrettigheder lad mig være I fred (Kontraktfrihed)
17 Jura (lov) Sundhedsloven 15: ingen behandling må indledes eller fortsættes uden samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat ved lov eller (børn og inhabile) Straffeloven 237 dræbe (5 år-livstid) 239 dræbe efter begæring (-3 år) 250 hensætte i hjælpeløs tilstand (-8 år) 253 undlade efter evne at hjælpe (-2 år) Hvad er relevant når man: -slukker for respiratoren? -Ikke starter respiratoren -seponerer kemoterapi -undlader behandling af pneumoni Autorisationsloven -ingen skærpet hjælpepligt men på begæring -følge SST vejledninger
18
19
20
21
22 Royal College of Paediatrics and Child Health: No chance: Udsigtsløst, manglen på håb om bedring, uafvendeligt døende Futile: (Ineffective, pointless, foolish, worthless), manglen på håb om livskvalitet på langt sigt Unbearable: Lidelsen nu og her (RCPCH: Withholding or withdrawing life saving treatment in children. A framework for practice, 1997)
23 Nu også i Danmark:
24
25 Barcelona declarationen 1998 Autonomi Integritet Værdighed Sårbarhed
26 E. Levinas ( ) Etik: kravet du stilles overfor i den andens ansigt (nærhedsetikken)
27 En model for etisk analyse: Hvem er interessenterne? Barnet Moderen Faderen Den bredere familie Lægen (og andre sundhedsfaglige) Samfundet Skatteborgeren Naboen
28 Dilemma 1: Rask Handicappet
29 soft values? more natural mother-child empowerment primum non nocere Half treatment? Half-hearted?
30 soft values? more natural mother-child empowerment primum non nocere Half treatment? Half-hearted?
31 soft values? more natural mother-child empowerment primum non nocere Half treatment? Half-hearted?
32 Mine etiske grundsætninger livet kan være værre end døden menneskeværd kommer gradvist et barn behøver en familie tøven ved de teknologiske fronter vi kan lade dø, men ikke slå ihjel en beslutning i enighed vores ansvar vi skal altid yde omsorg (Etik og Klinik, Munksgaard 1998)
33 Dilemma 2: Gøre godt = redde livet Gøre skade = trække pinen ud
34 Hvornår er nok nok? / Hvem ser meningen? Klinisk etisk komite for pædiatri på RH blev ikke forelagt denne sag: 3 mdr gammel dreng født ekstremt for tidligt. Kompliceret med NEC og BPD. MR viser svær hjerneskade. Fortsat i respirator. TPN pga vandigt output i stomien. Forældrene stoler på Gud. Skal vi fortsætte?
35 Undlade behandling
36 Indstille behandling Undlade behandling
37 Indstille behandling ikke i min vagt! Undlade behandling
38 Få frataget håbet Indstille behandling Undlade behandling
39 Få frataget håbet Indstille behandling Indstille behandling - og Henning Nabe-Nielsen
40 Få frataget håbet Indstille behandling Indstille behandling
41 Få frataget håbet Indstille behandling Blive forladt Undlade behandling
42 Få frataget håbet Indstille behandling Blive forladt Undlade behandling
43 Få frataget håbet Indstille behandling Blive forladt Undlade behandling Redirection of care
44 Få frataget håbet Indstille behandling Blive forladt Undlade behandling Redirection of care Autonomi vs (stærk) paternalisme
45 Få frataget håbet Indstille behandling Blive forladt Undlade behandling Redirection of care Palliativ behandling
46 kurativ palliativ Finde det man kan håbe på sammen med patienten finde det igen og igen og igen
47 Få frataget håbet Undlade behandling Blive forladt Indstille behandling Redirection of care Palliativ behandling (løsning) redde døden
48 Få frataget håbet Undlade behandling Blive forladt Indstille behandling Redirection of care Palliativ behandling Nærhed (løsning) integritet sårbarhed redde døden værdighed
49 Dilemma 3: lægens professionsetik
50
51 En grund til at der er resourcer til livsbevarende behandling patienten (døden) lægen skatteyderen
52 The hard problem (Lagercrantz. Acta Pædiatr 2008)
53 Problemet: Der er anden god brug af ressourcerne - Uddannelse - Social sikkerhed - Lov og ret - Internationale opgaver - Kultur - og miljø / bæredygtighed
54
55 Udsigten fra hotellet i Cairo
56 Lægeløftet
57 Medicine is a social science. Politics is nothing but medicine on a grand scale Virchow ( )
58 evige dilemmaer døden som ven - døden som fjende den andens ansigt - globalt ansvar patienten - andre legitime interessenter selvbestemmelse / subjektivitet - paternalisme / tvang helhedssyn / behandlingsansvar - samlebåndsfunktion personligt nærværende - teknisk fokuseret
59 Dilemma = kan ikke løses
60 Dilemma = kan ikke løses Men man kan (skal) tage stilling
61 slut
Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv
Etik i perinatologien Gorm Greisen Neonatalklinikken Rigshospitalet Etik: Læren om det gode liv Ikke gøre skade Gøre godt Retfærdighed Selvbestemmelse Nærhed (scope) 1 Barcelona declarationen 1998 Autonomi
Læs mereCase A. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel
Case A Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes Barnet bliver hos forældrene
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereFolketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge i Danmark, 25 okt. 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereGenoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Læs mereTillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed
* Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereHøringssvar vedrørende vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning
Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk 17. november 2011 Høringssvar vedrørende vejledning
Læs mereHvad taler imod en mere aktiv dødshjælp?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 165 Offentligt Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? 2. december 2013 Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? I Holland har det siden 2001
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereKlinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Klinisk etisk komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Hvem har lokale kliniske etiske komiteer? USA Canada De Nordiske Lande Europa generelt Australien og New Zealand Kliniske etiske komiteer i Danmark
Læs mereBørnesymposium 2017 Den 22. september
Rigshospitalet Susanne Molin Børnesmertesygeplejerske Videnscenter for Børnesmerter og PABU 1 Region Hovedstaden PABU Palliativt Team for Børn og Unge Tror vi på Gud, mor? 10 myter om specialiseret pædiatrisk
Læs mereDe juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve
De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve Hvad kommer vi ind på? Kan en beslutning om fravalg af genoplivning træffes på forhånd? Hvordan, af hvem,
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereEtiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs
Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed
Læs mereKursus i føtalmedicin, etik efterår 2005 / gorm greisen
Case Etik: Læren om det god liv Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes
Læs mereForhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Læs mereKommentarer til forslaget
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018
Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereDe juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen
De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen Hvad kommer vi ind på? Kort om Styrelsen for Patientsikkerhed Grundlag for at indlede eller videreføre
Læs mereCase. UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet. Barnet bliver hos forældrene på fødestuen og dør 12 timer gammel
Case Normal graviditet UL i 29+4 viser stort rygmarvsbrok og udtalt vand i hovedet Fødslen sættes i gang nogle dage senere Barnet fødes vaginalt, ukompliceret Diagnosen bekræftes Barnet bliver hos forældrene
Læs mereEtiske spørgsmål og refleksion
Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg og handling...
Læs mereEtiske spørgsmål og refleksion
Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg
Læs mereIndsæt hjælpelinjer til placering af objekter Region Hovedstaden Gitter og hjælpelinjer 2.
Region Hovedstaden Workshop Sundhedstyrelsen Susanne Molin 1 Palliativt Team for Børn og Unge Foreløbig erfaringer: Workshop Sundhedsstyrelsen Susanne Molin 2 MISSION At støtte børn og unge med livsbegrænsende
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereVedr. status for arbejdet i Klinisk Etisk Komite ved Sygehus Sønderjylland
Journal nr.: 18/37596 Udarbejdet af: Klinisk Etisk Komité Sygehus Sønderjylland Kontaktperson: Tove Larsen E-mail: Tove.Larsen1@rsyd.dk Dato: 19. december 2018 Telefon: 21 59 74 03 Rapport Vedr. status
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs mereETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN
TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY 26.6. 2012 ETIK Teleskejby Gravide Tidlig vandafgang Forgiftning Hjertepatienter Hjertesvigt Telemedicin som Hjemmemonitorering (hospital
Læs mereFRAVALG AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING
FRAVALG AF LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING OG GENOPLIVNING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mere7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.
Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt NOTAT Uafvendeligt døende patienters retsstilling og regler om terminal sedation Folketingets Sundhedsudvalg har bedt om et uddybende
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereLægesekretærelev-konference 2014
Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereOvergang fra kurativt til palliativt forløb
Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor
Læs mereETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA
ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereEtisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af
Etisk dilemma Etisk refleksion Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 1 Er det et etisk dilemma at mennesker med demens frasiger sig pleje og behandling? Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 2 Hr. Olsen vil
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereEt retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg
Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2017-18 SUU Alm.del Bilag 26, UER Alm.del Bilag 1 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober
Læs mereSelvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp
1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereUdfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital
Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Døendes ensomhed er ikke blevet mindre af, at vi i dag dør
Læs mereThe Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?
The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af
Læs mereFrustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg
Livets afslutning på Intensiv SVS Et projekt, en undersøgelse og et resultat Årsmøde for Organdonation januar 2014 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Frustration Ingen accelererede
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs mereDemenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014
Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre
Læs mereLad mig selv bestemme!!!
Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? Hospice Lovisenberg, onsdag den 14.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereHans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?
Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereVejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.
Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereRetsmedicinske undersøgelser af levende og døde i Akutmedicin
Retsmedicinske undersøgelser af levende og døde i Akutmedicin Peter Juel Thiis Knudsen Vicestatsobducent Retsmedicinsk Institut Syddansk Universitet Odense DEMC8 2018 1 Retsmedicin Definition: Medicinen
Læs mereAfklaring af patienters ønsker for den sidste tid.
Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid. Lone Tuesen Ph.d.-studerende, cand. cur., sygeplejerske Anæstesiologiske Afdeling, Vejle Sygehus Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark Klinisk Etisk Komite d.12/ Årsrapport Kort om Klinisk Etisk Komite (KEK)... 2
KEK å rsråpport 2018 Kort om Klinisk Etisk Komite (KEK)... 2 Oversigt over behandlede sager i KEK i 2018... 3 Sag 73 Hvordan påvirker ydelsesstyring behandlingen og klinikerens faglighed?... 3 Sag 74 En
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mereDøden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur
Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Etiske udfordringer i en behandlingsdomineret
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereEtisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget
Etisk udvalg Status og planer Kirsten Kyvik, formand for udvalget Etisk Udvalg for Personlig Medicin (PM) Rolle og opgaver Rådgive den nationale bestyrelse og Nationalt Genom Center om overordnede samfundsetiske
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereGENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE
GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07 Glenstrup
Læs mereAnbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb
Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem
Læs mereVærdighed i ældreplejen
Værdighed i ældreplejen DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, også når man har behov for hjælp. Men der er en gruppe, hvor det værdige ældreliv er udfordret. Denne
Læs mereALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra
ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter
Læs mereGENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING
GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereTvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.
Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem
Læs mereUafvendeligt døende patienter
PALLIATION 219 Uafvendeligt døende patienter Claus Moe Juridiske og etiske aspekter Denne artikel argumenterer overbevisende for, at palliativ behandling er en aktiv behandling med klare lægelige indikationer
Læs mereMålgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune
Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereRetslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave
Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mererksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011
Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mere