Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Relaterede dokumenter
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

Stenrev som marint virkemiddel

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Hvordan påvirkes din puls af at dykke?

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

International Evaluering af vandplansmodeller

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

Marint virkemiddel - Retablering af ålegræs

Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

UDVIDELSE AF RØNNE HAVN. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Design af stenrev Livø NV

Modo finem justificat?

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

DANMARK TYSKLAND GRÆNSEOVERSKRIDENDE PÅVIRKNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Miljøeffekter ved kompensationsopdræt

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer

MILJØVURDERING DET MARINE OMRÅDE VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Teknisk anvisning for marin overvågning

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Jagten på den gode økologiske tilstand

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Kumulative påvirkninger

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Dansk Vand Konference 2010

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Anne Villadsgaard (avi) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Vælg anlæg: Adresse: Moesgaard Allé 15

Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Stenrev som virkemiddel:

32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM

: VVM for Container- og ny krydstogtsterminal, Ydre Nordhavn

EXPO-NET Danmark A/S Phone: Georg Jensens Vej 5 Fax: Kontaktfiltrering

Usserød Å projektet

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Ringsted-Femern Banen, Ny sejlrende gennem Masnedø Østflak supplerende miljøscreening

Naturtilstanden i vandløb og søer

METODE TIL VURDERINGEN AF VIRKNINGER PÅ MILJØET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Teknisk gennemgang af VVM

SPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

Vegetation i farvandet omkring Fyn 2001

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Fotodokumentation af afvigelser Sag: Skoleboldbaner - status

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Transkript:

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com

Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet sediment i vandet - Sediment pålejringer bundlevende planter og dyr #2

Øget mængder sediment af øger lyssvækkelsen i vandsøjlen og derfor mængden af tilgængeligt lys for vækst og fotosyntese I z = I 0 e -Kd*Z I = lys Kd = lyssvækkelseskoefficient Z = dybde #3 Lyskrav for forskellige havgræsser %SI = procent af overflade lyset

Sedimentation virkning på makrolager Makroalger på den hårde bund: afhængig af fast hård bund uden sediment, rekruttering påvirkes af selv tyndt lag Timing vigtig #4

Blomsterplanter - sensitivitet for sedimentation afhænger størrelse og væksthastigheder #5

Virkninger af øget suspenderet sediment i vandet på fauna afhængig af fødefunktionel gruppe og habitat Høj sensitivitet Dendrodoa Medium sensitivitet Mytilus Arctica Virkninger af sedimentation afhænger af organisimens størrelse, mobilitet og habitat. - Fasthæftede organismer mere sensitive end mobile, - Små organismer mere sensitive end store #6 - Hårdbund mere sensitive end mudderbund Lille sensitivitet

Hvordan kvantificeres virkningen af øget turbidtet på væksten af bundplanter? I z = I 0 e -Kd*Z Plankton, detritus I = lys Kd = lyssvækkelseskoefficient Z = dybde Naturlig turbiditet Vand #7

Modelled attenuation (m -1 ) Lyssvækkelse på grund af sedimentspild I z = I 0 e -Kd*Z Sediment fraction Reference (incl. dissolved matter attenuation) Specific K d (m -1 ) Sensitivity test (dissolved matter not included in attenuation) Specif K d (m -1 ) Diameter a ew b ew a ew b ew (mm) 0.064 0.0278 0.354375 0.057 0.00915 0.39375 0.032 0.028 0.0278 0.756 0.078 0.00915 0.84 0.045 0.010 0.0278 1.8144 0.117 0.00915 2.016 0.069 0.0065 0.0278 2.713846 0.142 0.00915 3.015385 0.085 2.5 K d = (a 2 +0,265*a*b) 0.5 2.0 1.5 y = 1.008x R² = 0.969 a = a biologi+water + a natural resuspension +a sediment spild 1.0 b = b biologi+water + b natural resuspension +b sediment spild 0.0 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 Measured attenuation (m -1 ) Figure 3.11 Comparison of measured and modelled light attenuation in experiments using a scaling factor c for scatter at 12. 0.5 #8 Particle size (mm) Absorption (m 2 g -1 ) Scattering (m 2 g -1 ) Mass specific light attenuation (m 2 g -1 ) 0.007 0.0278 2.714 0.142 0.010 0.0278 1.814 0.117 0.028 0.0278 0.756 0.078 0.064 0.0278 0.354 0.057

Production Karakterisering af lysudnyttelse P max Lavt vand Dybt vand α R I c I k Irradiance Vigtige for at bestemme respons på ændringer i lys: Lyskompensationpunktet, I c Lysmætning, I k Pmax= max produktion, R = respiration - ɑ = lysudnyttelseseffektivitet

Karakterisering af lysudnyttelse Vertical thallus Horisontal thallus

Ilt elektrode ph meter/ termometer Sider af spejle Pumpe Pumpe

PI kurver målt på stykker af algen Gross production ( mol O 2 g DW -1 s -1 ) 0.15 0.10 0.05 Delesseria Ceramium Furcellaria 0.00 0 100 200 300 400 500 600 Irradiance ( mol photons m -2 s -1 ) Ceramium tenuicorne Delesseria Furcellaria

PI kurver målt på population forskellig tætheder 20 Delesseria 10 Ceramium tenuicorne Gross production ( mol O 2 m -2 s -1 ) 0 10 0 Furcellaria Ceramium high medium low Delesseria 10 0 0 200 400 600 800 Irradiance ( mol photons m -2 s -1 ) Furcellaria

Økologisk model MIKE ECOlab + lyssvækkelse for spildt sediment kornstørrelses specifik + planterne produktion per lysmængde artsspecifik og pr areal #15

Femernbælt forbindelsen Tunnel rende, gravning 15 mill m 3 Arbejdshavn og landopfyldning, Lolland 21 mill m 3 Arbejdshavn og landopfyldning, Femern 2 mill m 3 Tunnel rende, tilbagefyldning 6 mill m 3 Estimeret sediment spild: 0.7 mill m3 eller 1.3 mill tons. Hovedparten af spildet sker de første 18 måneder #17

#18

Virkning af sedimentspild på bentisk vegetation Reduceret lys på bunden i vækstsæsonen (%) Reducerede biomasser ved slutning af vækstsæson (%) #19

Area (ha) Størst virkning de første 1½ år af anlægsarbejdet, herefter meget små virkninger Lys 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2015 2016 2017 2018 2019 75-100% 50-75% 25-50% 10-25% Biomasse #20 Baseline ------ virkning af sediment #20

Sensitivitet af timing Constant spill : 20 kg/s clay till for 3 months Kombination af mere sediment der kommer inde i Rødsand lagune forår og sommer og højere sensitivitet til lys reduktion: størst virkning forår og sommer #21

Biomass g(c m-2) Biologiens virkning på sedimentet ålegræs Ålegræsset dæmper bølge energien, reducerer turbulens ved bunden og dermed koncentrationen af suspenderet sediment Effekten vil variere med tætheden dvs. sæson eller efter virkningen af spild 80 60 40 20 0 McGlathery et al., submitted. #22

Biologiens virkning på sedimentet bioturbation Sandorm Cirriformia grandis Kristensen et al 2012 #23

Biologiens virkning på sedimentet bioturbation Sedimentet flyttes fra få mm to > 30 cm og med forskellig hastighed afhængig af art og aktivitet Bioturbation er derfor afhængig af artssammensætningen og tætheden af fauna Kristensen et al 2012 #24

Opsummering Sediments effekt på biologien: Vigtigste effekt ofte gennem lyssvækkelse og påvirkning af bundvegetation (ålegræs makroalger ( koraler)) Effekt af sedimentation størst i hårdbundshabiater Lyssvækkelse pga sedimentspild afhænger af kornstørrelsesfordeling og effekten varierer over sæsonen Eksempler på biologiens effekt på sediment: Bundplanter reducere resuspension med tæthedsafhængig effekt Fauna mixer øverste sedimentlag #25