SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige Tyskland. Nu skal vi ud over skåltalerne og udnytte det enorme potentiale, der ligger og venter på den anden side af grænsen, mener udvalgsformand Lasse Krull.
3MISSION: KONKRETE SUCCESER NY ANALYSE BEKRÆFTER ENDNU ENGANG, AT DER LIGGER ET STORT UUDNYTTET POTENTIALE I ET TÆTTERE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF DEN DANSK-TYSKE LANDEGRÆNSE - DERFOR ER DET NU TID TIL HANDLING, SIGER FORMANDEN FOR UDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING, LASSE KRULL. Side 16 Syddanmark I TAL August 2012
R undt omkring på erhvervsskolerne i Syddanmark går flere hundrede unge mennesker, der drømmer om at blive tømrere, frisører og datateknikere, men som ikke kan finde en håndværker, en salon eller en it-virksomhed, hvor de kan komme i praktik og bruge alt det, de har lært på skolen. I det nordlige Tyskland leder flere hundrede arbejdsgivere inden for disse og mange andre fag med lys og lygte efter lærlinge, der er klædt godt på fra skolerne og kan være med til at holde gang i forretningerne - uden held: Syd for grænsen er der nemlig mangel på praktikanter. For mig virker løsningen fuldkommen logisk. Når der er mangel på praktikpladser i Syddanmark, og arbejdsgiverne i det nordlige Tyskland samtidig mangler praktikanter, skal der ikke en professor til at se, at løsningen er at sende de unge fra de danske erhvervsskoler til de tyske virksomheder, siger Lasse Krull (C), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark. Når de unge endnu ikke har mulighed for at udnytte chancen for at komme videre med deres uddannelse ved at tage til Tyskland, skyldes det først og fremmest forskellene på det danske og det tyske uddannelsessystem. De tyske virksomheder vil gerne tage imod de danske praktikanter, og de danske praktikanter har evnerne, men skal det lykkes, skal ideen godkendes i de to landes undervisningsministerier. Flest dansk-tyske relationer i vest Det er altså rammebetingelserne, der ikke er på plads, og der kan vi politikere - både i regionen og i Slesvig-Holsten - være med til at presse på over for ministerierne. Det er i mine øjne den politiske vilje, det handler om, og uden den kommer vi ikke videre, siger Lasse Krull. Praktikpladser er blot ét konkret eksempel på de mange muligheder, der ligger i et tættere samarbejde mellem Syddanmark og Nordtyskland. Region Syddanmark har som led i Regional Udviklingsplan sendt en ny analyse på gaden, som sammenligner forbindelserne mellem henholdsvis Øst- og Vestdanmark - herunder Syddanmark - og Nordtyskland, og konklusionen ligger lige til højrebenet: Syddanmark er det område, der har suverænt flest forbindelser til Nordtyskland. Baggrunden er, at Vestdanmark med sine 3 mio. indbyggere er større end hver af de tre andre områder: Østdanmark, Hamborg og Slesvig- Holsten. Værdien af den samlede produktion i Vestdanmark er også større end i hver af de tre andre områder. Udenrigshandel 2010 Hamborg Import af varer fra Danmark 683 mio. Slesvig-Holsten 2.467 mio. Eksport af varer til Danmark 514 mio. 2.043 mio. Den samlede udenrigshandel med Danmark 1.197 mio. 4.510 mio. Udenrigshandelen i Danmark pr indbygger 669 mio. 1.594 mio. Kilde: Statistisches Bundesamt og egne beregninger. August 2012 Syddanmark I TAL Side 17
Dansk eksport til Tyskland 2010 (skøn) Industriel eksport til Tyskland Eksport af tjenesteydelser til Tyskland I alt Vestdanmark 4,2 mia. 4,7 mia. 8,9 mia. Østdanmark 2,2 mia. 5,0 mia. 7,2 mia. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det kommer ikke som den store overraskelse for os, der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region, men vi synes, det er interessant, for tallene på områder som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med Nordtyskland, forklarer Stephan Kleinschmidt, der som leder af Vækstcenteret arbejder på at skabe udvikling i Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Ser man på den samlede eksport til Tyskland i 2010, solgte danske virksomheder varer og tjenesteydelser for 16,1 mia. euro. Den vestlige del af landet stod ikke alene for de 8,9 mia., men andelen af industrieksport var også dobbelt så højt som i Østdanmark - hvilket bl.a. skyldes virksomhederne inden for energi, robotteknologi, fødevarer og mekatronik. Omvendt importerede Danmark for 18 mia. euro, hvor halvdelen af varerne og tjenesteydelserne gik til Vestdanmark. Der er altså balance i Vestdanmarks handel med Tyskland, mens der er underskud i Østdanmarks handel med Tyskland. Et andet område, der har særlig stor betydning for Syddanmark, er turismen. De tyske feriegæster står for mere end hver tredje overnatning i den vestlige del af Danmark, mens det blot gælder lidt mere end hver tiende i Østdanmark. Til gengæld fylder de danske turister med 1,9 % af overnatningerne i Slesvig-Holsten ikke meget i landskabet - om end de i absolutte tal udgjorde godt 450.000 i 2009. Endnu tydeligere bliver pointen i analysen, når man bevæger sig ud på vejene. I 2008 blev 30 mio. tons gods transporteret over landegrænsen fra nord til syd - og om- "Det kommer ikke som den store overraskelse for os, der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region, men vi synes, det er interessant, for tallene på områder som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med Nordtyskland." Stephan Kleinschmidt, projektleder for Vækstcentret Side 18 Syddanmark I TAL August 2012
turisme Overnatninger 2009 Deraf danske gæster Deraf danske overnattende gæster i % Hamborg Slesvig-Holsten 8.114.917 131.667 1,6 24.319.268 450.868 1,9 Overnatninger 2009 Deraf tyske gæster Deraf tyske overnattende gæster i % Vestdanmark Østdanmark 29.934.454 10.876.837 36,3 12.250.279 1.520.289 12,4 Kilde: Statistikamt Nord, Danmarks Statistik og Visit Denmark vendt. Til sammenligning lå godstransporten med lastbil, tog og færge over Øresund på blot 14,6 mio. tons, mens mængden, der blev sejlet med lastbil, tog og færge over Femern Bælt udgjorde 6,1 mio. tons. Samme år passerede dagligt 72.100 personer over landegrænsen. Selv efter Femern-forbindelsen er åbnet, ventes den kun at blive brugt af mindre end halvdelen af dette antal. Forbindelserne intensiveres Konklusionen må være, at vi i vores del af landet viser en meget høj grad af mobilitet - både for varer, transport og personer - hen over grænsen. Vi har mange flere forbindelser end i andre regioner, og vi er vant til at se hinanden som partnere, hvilket netop danner fundamentet for at udvide samarbejdet, siger Stephan Kleinschmidt. Han mener også, at erhvervslivet kan tillade sig at være optimistisk, fordi tallene samtidig viser, at forbindelserne i Den Dansk-Tyske Region hele tiden intensiveres - og at der derfor ligger en vigtig opgave for både Vækstcenteret og Region Syddanmark i at formidle den viden til virksomhederne. Resultaterne af analysen bekræfter samtidig den styrkepositionsanalyse, vi har fået lavet, tilføjer Stephan Kleinschmidt. Den analyse tog udgangspunkt i de styrker, som Den Dansk-Tyske Region har til fælles. På den måde kunne man sætte fokus på de områder, hvor både Syddanmark og Slesvig-Holsten havde en interesse i at samarbejde. Styrkepositionerne blev identificeret som bæredygtig energi, turisme og oplevelsesøkonomi, sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi, fødevarer, logistik og viden "Vi er vant til at se hinanden som partnere, hvilket netop danner fundamentet for at udvide samarbejdet." Stephan Kleinschmidt, projektleder i Vækstcenteret August 2012 Syddanmark I TAL Side 19
godstransport Mængden af godstrafik over den dansk-tysk landegrænse i 2008 23,7 mio. ton 6,2 mio. ton 29,9 mio. ton Kilde: Force Technology (2010): Tilgængelighed og infrastruktur som udviklingsfaktor for Region Syddanmark og grænseregionen. - hvoraf flere også går igen i de indsatsområder, som Region Syddanmark har valgt at satse på. Vi har altså et grundlæggende helhedsbillede af relationerne nord og syd for grænsen, som kun kan læses som en opfordring til at intensivere indsatsen, siger Stephan Kleinschmidt. Ikke flere ringbind og rapporter Eftersom analysen bekræfter det billede, som tidligere undersøgelser er nået frem til, mener Lasse Krull, at tiden nu er kommet til handling. Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke brug for flere ringbind og rapporter for at handle, som han udtrykker det. Vores store problem er efter min mening, at vi politikere har meget svært ved at komme ud over skåltalerne. Erhvervslivet er anderledes - her tænker man ikke i grænser, så de skal nok finde ud af det, hvis ellers vi forstår at understøtte dem i deres vækstmuligheder. Vi holder mange møder, hvor vi alle sammen er enige, men når det bliver konkret f.eks i forhold til at lave en praktikaftale - går vi ofte i stå, selv om det netop er os som politikere, der kan gøre en forskel i forhold til rammebetingelserne, siger han. Lasse Krull anbefaler derfor, at man i fællesskab vælger et antal konkrete opgaver ud, som man kan løse i fællesskab. Sønderborgs bestræbelser på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er et godt eksempel, mener han. Et andet kunne være én gang for alle at få godkendt praktikophold på begge sider af grænsen. Og som et sidste mål nævner han et slags fælles turistbureau for grænseregionen. En turist fra Italien tænker ikke i landegrænser - han besøger et område. Derfor ville vi kunne stå stærkere i markedsføringen ved at tale om grænseområdet frem Side 20 Syddanmark I TAL August 2012
"Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen." Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling for blot Syddanmark eller Slesvig, siger udvalgsformanden. springbræt til at tænke i potentialet uden for grænseregionen også, mener Stephan Kleinschmidt. Størst betydning for Danmark Som så mange andre opgaver er det selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Analysen viser nemlig også, at relationerne mellem Vestdanmark og Nordtyskland har størst betydning i Danmark. Vi må erkende, at tyskerne ikke har behov for os på samme måde, som vi har for dem, men det betyder blot, at vi må være endnu mere skarpe til at sætte fokus på de områder, hvor analyserne viser, at der er gevinster at hente for begge parter, siger Lasse Krull. Og det er netop her, at ønsket om tre helt konkrete succeser kommer ind i billedet: Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen. Samtidig peger både Lasse Krull og Stephan Kleinschmidt på, at både politikere og erhvervsfolk allerede nu bør tænke endnu større tanker. Tyskland er kun lige begyndt, når det gælder Slesvig-Holsten, og analysen fra Region Syddanmark peger på, at der ligger endnu flere muligheder, hvis man kigger en tand længere mod syd. En joker mod syd Der er blot 165 kilometer fra den dansk-tyske grænse til Hamborg, der med sine 1,8 mio. indbyggere udgør et stort marked, hvor blot 1 % af varerne i dag er danske. Det bør interessere både de danske virksomheder og politikerne, der bør tænke mulighederne ind i deres strategier. Det er vigtigt at bruge tallene i analysen som et Han bakkes op af Lasse Krull. Hamborg er ikke længere væk end København, men det lader til, at vi har en eller anden mental barriere, der gør, at vi ikke tænker længere end til Kiel. Men kigger vi på kortet over Nordeuropa, så er det altså Hamborg, der er den helt store vækstdynamo, siger han. Opgaven bliver derfor - både når det gælder Slesvig- Holsten og Hamborg - at vise, at det kan lade sig gøre at samarbejde, så alle parter får en gevinst ud af det. Håndgribelige udfordringer Planerne, rapporterne og konferencerne siger alle sammen det rigtige, men det er ofte noget, vi egentlig godt vidste i forvejen. Vi kender udfordringerne, og vi ved også godt, hvad der skal til for at imødegå dem, siger Lasse Krull. For udfordringerne er tit meget håndgribelige: Tyske arbejdsgivere mangler praktikanter, og danske praktikanter mangler praktikpladser. Togforbindelserne på tværs af grænsen er for dårlige, men en løsning kunne være en fælles grænsebanegård. Både tyskerne og danskerne vil gerne tiltrække flere turister og har tilsammen en spændende fælles historie, som blot skal kommunikeres ud til turisterne og deres tegnebøger. Desværre er vi stadig meget ukonkrete i vores tilgang til samarbejdet, synes jeg, og det er derfor, jeg bliver ved med at tale om tre konkrete succeser. Har vi dem på plads, kan vi vise, at vi formår at rykke noget for os alle sammen, og så vil vi også kunne gøre det på andre punkter, siger Lasse Krull. August 2012 Syddanmark I TAL Side 21
"Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke brug for flere ringbind og rapporter for at handle." Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling