KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 42 (forslag) Vindmølleplan 2016 Samt tilhørende miljøvurdering April 2017 1/30
1. Kommuneplantillæg nr. 42 Vindmølleplan 2016... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Procedure... 4 1.2.1 Høring af berørte myndigheder... 4 1.3 Retningslinjer... 4 1.4 Redegørelse... 5 1.5 Udlæg af nye rammeområder... 6 1.5.1 Tagmark... 6 1.5.2 Nørhå... 7 1.5.3 Sindrup... 8 1.6 Eksisterende rammer, der bibeholdes... 9 1.6.1 Grurup Vestergård... 9 1.7 Eksisterende rammeområder for vindmølleområder, der udtages... 10 1.8 Indflyvningszone til Thisted lufthavn... 11 2. Miljøvurdering... 11 2.1.1 Ikke Teknisk Resume... 11 2.1.2 Indledning... 12 2.1.3 Planens indhold og sammenhæng med andre relevante planer... 13 2.1.4 Miljøbeskyttelsesmål... 15 2.1.5 Vurdering af vindmølleområder... 15 2.1.6 Forslag til overvågning... 22 2.1.7 Afværgetiltag... 22 2.1.8 Sammenfatning... 22 3. Vurdering af Forslag til vindmølleprojekt Nørhå potentielle påvirkning af Natura 2000-områder... 23 4. Vurdering af den visuelle påvirkning af Kåstrup Kirke... 26 2/30
1. Kommuneplantillæg nr. 42 Vindmølleplan 2016 1.1 Formål Thisted Kommunalbestyrelse ønsker en udbygning af den vedvarende energi, herunder opstilling af nye og mere effektive vindmøller. Dette kommuneplantillæg giver mulighed for opsætning af vindmøller i tre nye vindmølleområder og fastholder muligheden i et eksisterende vindmølleområde. Kommuneplantillæg nr. 42 Vindmølleplan 2016 erstatter gældende kommuneplantillæg nr. 787-1-Vindmøller fra 2012. Derudover er der i forbindelse med udarbejdelse af dette kommuneplantillæg foretaget en gennemgang af de eksisterende 15 rammeområder for vindmølleområder i kommunen. Gennemgangen har vist, at en del af rammeområderne vurderes uhensigtsmæssige i forhold til at opsætte nye vindmøller i fremtiden, idet områderne ikke kan bære højere vindmøller. Med dette kommuneplantillæg udtages der derved 13 af de eksisterende vindmølleområder. 3/30
1.2 Procedure Der er af Thisted Kommune igangsat en temaplanlægning for vindmøller i kommunen. Denne temaplanlægning har indtil nu bestået i at kommunen har indkaldt ideer og forslag, hvor der er modtaget 22 forslag til vindmølleområder. Forvaltningen har screenet disse, og otte områder er vurderet umiddelbart egnede og fremlagt til politisk behandling. Der har været gennemført en foroffentlighedsfase for vindmølleplanlægning i Thisted Kommune i perioden 23. september til 21. oktober 2016, hvor det har været muligt at komme med bemærkninger til de otte nye vindmølleområder. Områderne har efter foroffentlighedsfasen været politisk behandlet, og der er valgt at udarbejde dette kommuneplantillæg for tre nye vindmølleområder. Forslag til kommuneplantillægget med dertilhørende miljøvurdering vil komme i offentlig høring i perioden 26.april-21.juni 2017, hvor det er muligt at komme med bemærkninger til dette. 1.2.1 Høring af berørte myndigheder Der er gennemført en høring af berørte myndigheder, jf. lov om miljøvurdering, hvor der er indkommet tre bemærkninger: Aalborg Stift tager generelt forbehold for de høje møller og i særdeleshed i forbindelse med Tagmark, hvor Kåstrup Kirke er beliggende tæt ved. 3G påpeger, at der er tre mobillink ved området i Tagmarken. Ny vindenergi, der har foreslået området, og 3G arbejder på en løsning. Styrelsen for patientsikkerhed vil sikre sig, at støjreglerne følges. Disse bemærkninger medtages i miljøvurderingen og der er foretaget en konkret vurdering af den visuelle påvirkning af Kåstrup Kirke. 1.3 Retningslinjer Vindmølleområder 1. Vindmøllerne skal placeres i et letopfatteligt geometrisk mønster - typisk som lige eller buede linjer - og med ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne. 2. Vindmøllerne i de enkelte vindmølleområder skal være ensartede mht. farve, konstruktion, antal vinger (3 stk.) og retning på vingernes rotation. 3. Størrelsesforholdet mellem tårnhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem 10 og 35 % større end tårnhøjden. 4. Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer om året. 5. Det skal ved etablering af vindmøllerne sikres, at der i det nødvendige omfang etableres afværgetiltag, således at der ikke kan ske en væsentlig påvirkning af nærliggende Natura 2000- områder. 6. Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter, veje o.l. fjernes til én meter under terræn og arealet reetableres til landbrugsdrift. Husstandsvindmøller 7. En husstandsvindmølle og småmølle skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund og mindst 250 meter fra nabobeboelser. Afstandskravet er vejledende. 4/30
8. Husstandsmøller kan kun opføres i landzone på baggrund af en landzonetilladelse, hvis de ikke vil være i visuel konflikt med landskabsoplevelsen, områder til store vindmøller eller nabobeboelse. Husstandsmøller kan dog ikke placeres indenfor en afstand på 300 meter fra byog landzonebyers fremtidige bolig- og institutionsområder fastlagt i Kommuneplanen. 9. Ved behandlingen af ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller og småmøller skal der tages hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv. 1.4 Redegørelse Vindmølleområder Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem en lineær opstilling. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering. Erfaringerne med visualisering af store møller viser, at opstilling i et meget stramt mønster, som fx den rette linje, er nødvendigt for at opnå et harmonisk udtryk. I forhold til kystlandskabet er alle vindmølleområderne fastlagt således, at de er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Heder. moser, strandenge, åer, søer, vandhuller, ferske enge samt overdrev er beskyttet iht. naturbeskyttelsesloven. Der kræves bl.a. dispensation fra lovens beskyttelseslinjer, hvis der opføres vindmøller mindre end 300 meter fra strande, 100 meter fra fortidsminder, 150 meter fra søer samt 300 meter fra kirker. Internationale naturbeskyttelsesområder - Natura 2000 områder - skal friholdes for vindmøller. For vindmølleområder beliggende 500-800 meter fra sådanne områder skal der redegøres for møllernes eventuelle påvirkning af udpegningsgrundlaget. Det sikres, at der foretages afværgetiltag, såfremt dette er nødvendigt for at undgå en påvirkning. For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Dette er især vigtigt idet store møller kan ses over stor afstand. Der skal således sikre en sammenhæng mellem højden på vindmølletårnet og rotordiameteren, så vindmøllerne får et harmonisk udtryk. Det skal desuden tilstræbes, at ingen nabobebyggelse påvirkes af skyggekast fra møllerne i mere end 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid. Det tages hensyn til landbrugsdriften og mindskning af den visuelle påvirkning ved at sikre, at der ved en nedtagning af vindmøllerne ligeledes nedtages tilhørende fundamente, veje og lignende. Husstandsvindmøller Der bliver ikke udlagt områder til husstandsmøller i temaplanen. Husstandsmøller er vindmøller, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøllen er defineret som mindre enkeltstående møller med en maksimal totalhøjde på 25 m og maksimal effekt på 25 kw, der er opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Hvis borgere ønsker at opstille husstandsmøller, er opstillingen reguleret af planloven. Opstilling af husstandsvindmøller kræver tilladelse efter Planlovens 35, og der skal foretages en VVM screening. Thisted Kommune vil ved ansøgningerne hver gang vurdere, om husstandsmøllerne kan opstilles uden visuel konflikt med store vindmøller, med nabobebyggelse og med landskabsoplevelsen. På baggrund af en konkret vurdering kan der være særlige forhold, der vil være til hinder for opstilling. Det kan være særlige landskabelige forhold, kulturmiljøer eller særlige naturtyper. Der kan således søges om opstilling hvor som helst i kommunen, men der kan være visuelle konflikter i de meget åbne 5/30
områder og i områder med mange store vindmøller, som medfører, at kommunen ikke vil give en zonetilladelse. Af hensyn til fremtidige byudviklingsmuligheder m.v. ønsker Thisted Kommune imidlertid ikke, at der skal være mulighed for opførelse af husstandsmøller i umiddelbar nærhed af kommunens udlagte boligog institutionsområder Derfor kan der ikke forventes landzonetilladelse til opførelse af husstandsmøller indenfor 300 m fra udlagte bolig- og institutionsområder. 1.5 Udlæg af nye rammeområder 1.5.1 Tagmark Område nr. og betegnelse: Område 300.T.21 Vindmølleområde Tagmark Anvendelse: Vindmølleområde Notat: Der kan opsættes 8 møller. Totalhøjden må ikke overstige en højde af 150 m. 6/30
1.5.2 Nørhå Område nr. og betegnelse: Område 300.T.22 Vindmølleområde Nørhå Anvendelse: Vindmølleområde Notat: Der kan placeres 4 møller. Totalhøjden må ikke overstige en højde af 130 m. 7/30
1.5.3 Sindrup Område nr. og betegnelse: Område 300.T.23 Vindmølleområde Sindrup Anvendelse: Vindmølleområde Notat: Der kan placeres 6 møller. Totalhøjden må ikke overstige en højde af 130 m. 8/30
1.6 Eksisterende rammer, der bibeholdes Ved gennemgangen af de eksisterende vindmølleområder er der valgt at bibeholde et enkelt rammeområde, som i den forbindelse omdøbes med et nyt rammenummer. I de eksisterende vindmølleområder var der ligeledes et vindmølleområde ved Tagmarken med ramme nr. 300.T.10 Vindmølleområde Tagmarken. Dette tilpasses det nye forslag til afgrænsning, jf. de nye rammeudlæg. 1.6.1 Grurup Vestergård Område nr. og betegnelse: Område 300.T.20 Vindmølleområde Grurup Vestergård Anvendelse: Vindmølleområde 9/30
Notat: Der kan placeres fem møller. Totalhøjden må ikke overstige en højde af 125 m. 1.7 Eksisterende rammeområder for vindmølleområder, der udtages De følgende rammeområder udtages fra kommuneplan 2010-2022: Ramme nr. Område navn Begrundelse for udtagelse 300.T.1 Vindmølleområde Danopal Området kan umiddelbart kun rumme 125 meter møller. Beliggenhed ved testcenter 300.T.10 Vindmølleområde Tagmarken Området kan rumme 125 meter møller. tilpasses til 10/30
ny afgrænsning. 300.T.11 Vindmølleområde Sønderhå og Hørsted Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.12 Vindmølleområde Harring Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.13 Vindmølleområde Stagstrup Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.14 Vindmølleområde Hjardemål Området kan umiddelbart kun rumme 125 meter møller. Beliggenhed i konsekvenszone for testcenter. 300.T.2 Vindmølleområde Hjertebjerg Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.3 Vindmølleområde Gettrup Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.4 Vindmølleområde Tøttrup Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.5 Vindmølleområde Gisselbæk Området kan umiddelbart kun rumme 125 meter møller. Området indgik på ny i debatfasen for vindmølleplan 2016. Området er ikke peget på at skulle indgå i den videre planlægning for vindmølleplan 2016. Området indgik i seneste vedtagne kp-tillæg fra 2012 nr. 787-1 300.T.6 Vindmølleområde Spajlsgårde Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.7 Vindmølleområde Horsfelt Området kan ikke indeholde større vindmøller 300.T.9 Vindmølleområde Klastrup Området kan rumme 125 meter møller. Beliggenhed i konsekvenszone for testcenter samt i indflyvningssektor for lufthavn. 300.T.15 Vindmølleområde Sennels Området kan ikke indeholde større vindmøller 1.8 Indflyvningszone til Thisted lufthavn Vindmølleområdet Tagmark berører indflyvningszonen til Thisted Lufthavn, det såkaldte hindringsgrænseplan. De ønskede otte vindmøller kan dog godt opsættes udenfor hindringsgrænseplanet, hvorved der ikke vil være en konflikt med indflyvningen til lufthavnen. Det vil ikke umiddelbart være muligt at opsætte vindmøller inden for hindringsgrænseplanet, da de kun må være ca. 100 meter høje, hvis hindringsgrænseplanet skal overholdes. Hvis møllerne skal opsættes i det givne område kan det give begrænsninger i forhold til indflyvningen til Thisted lufthavn, hvilket vurderes at være problematisk. Som udgangspunkt vil det kræve, at der udarbejdes en risikovurdering i forbindelse med en mere detaljeret planlægning for vindmøller i området. Ligeledes skal der i forbindelse med en mere detaljeret planlægning igangsættes en dialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få fastlagt, om der kan søges om dispensation fra hindringsgrænseplanet. 2. Miljøvurdering 2.1.1 Ikke Teknisk Resume Thisted Kommune ønsker at udarbejde en temaplan for vindmøller i kommunen for at bidrage til udbygning af den vedvarende energi og nedbringe CO 2 -udledningen og for at sikre en samlet plan for den fremadrettede udbygning af vindmølleområder. I tilknytning til temaplanen skal der udarbejdes en miljøvurdering af planen. 11/30
Miljøvurderingen af kommuneplantillægget omfatter de følgende emner: Menneskers sundhed Klimatiske faktorer Flora og fauna Natura2000-område Kulturarv Landskab Kysten Råstoffer Visuel påvirkning af naboer Indflyvningszone til lufthavn Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne I miljøvurdering er det kun 0-alternativet, der holdes op i mod realiseringen af temaplanen. 0- alternativet er den sandsynlige udvikling, der vil ske, såfremt at temaplanen ikke realiseres. 0- alternativet er derved den situation, hvor der ikke opsættes vindmøller i de tre områder. Det vurderes, at områderne således vil bibeholdes som landbrugsjord. Ved 0-alternativet vil de eksisterende vindmøller, som planlægges nedlagt, således ikke blive nedtaget, før de er udtjente. Temaplanen er i overensstemmelsen med internationale, nationale og kommunale mål på energiområdet. Temaplanen stemmer ligeledes overens med kommuneplanens øvrige retningslinjer, planstrategi 2015 og råstofplanen for Region Nordjylland. Ud fra miljøvurderingen kan det sammenfattes, at der ikke er nogen miljøemner, der vurderes, at blive påvirket væsentligt ved realiseringen af temaplanen. Der er nogle miljøemner, hvor der kan være behov for afværgetiltag for at sikre, at påvirkningen er mindst mulig. Der kan således f.eks. være behov for en tidsbegrænset anlægsperiode eller slukkede møller, når fuglene trækker forbi. Behovet for afværgetiltag afklares i forbindelse med et efterfølgende konkret projekt. 2.1.2 Indledning Baggrund Thisted Kommune ønsker at udarbejde en temaplan for vindmøller i kommunen for at bidrage til udbygning af den vedvarende energi og nedbringe CO 2 -udledningen og for at sikre en samlet plan for den fremadrettede udbygning af vindmølleområder. Proces Ud fra screeningen af vindmølleområderne er det vurderet, at det er de følgende emner, der skal indgå i miljøvurderingen af kommuneplantillægget: Menneskers sundhed Klimatiske faktorer Visuel påvirkning af naboer Flora og fauna Natura2000-områder Kulturarv Landskab 12/30
Kysten Råstoffer Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne Alternativer Det er kun 0-alternativet, der er fundet aktuelt i forhold til temaplanen. 0-alternativet er den sandsynlige udvikling, der vil ske, såfremt at temaplanen ikke realiseres. 0-alternativet er derved den situation, hvor der ikke opsættes vindmøller i de tre områder. Det vurderes, at områderne således vil bibeholdes som landbrugsjord. Ved 0-alternativet vil de eksisterende vindmøller, som planlægges nedtaget ved opstilling af nye, således ikke blive nedtaget, før de er udtjente. 2.1.3 Planens indhold og sammenhæng med andre relevante planer Kommuneplan 2010-2022 I den eksisterende kommuneplan er der opsat følgende mål indenfor energi og klima, hvilket stemmer overens med udarbejdelsen af en templan for vindmøller: Som kommunal virksomhed er målet at nedbringe CO 2 udledningen med 3 % hvert år frem til 2025, jf. aftale med Danmarks Naturfredningsforening At arbejde for en udfasning af fossile brændstoffer 100 % inden år 2025 i hele Thy og Hannæs. De følgende retningslinjer i kommuneplan 2010-2022 er relevante i forhold til temaplan for vindmøller: 12 Retningslinjer for biologiske interesseområder og økologiske forbindelseslinjer Alle tre vindmølleområder er omfattet retningslinjerne om biologiske interesseområder og økologiske forbindelseslinjer. Retningslinjerne fastlægger det følgende: 12.1 Biologiske interesseområder Kommuneplanen udpeger biologiske interesseområder inklusive økologiske forbindelseslinjer jfr. kortet, hvor beskyttelseshensynene skal gå forud for andre interesser. Der må ikke gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensynene i de biologiske interesseområder. Beskyttelseshensynene kan kun tilsidesættes i det omfang særlige samfundsmæssige eller planlægningsmæssige hensyn taler herfor eller hvis det sker i forbindelse med projekter, der har til formål at forbedre naturtilstanden i et større område eller forbedre offentlighedens adgang. 12.2 Projekter i de økologiske forbindelseslinjer Inden for de biologiske interesseområder må der ikke gennemføres projekter, der kan forhindre, at der på længere sigt sker en udbygning af de økologiske forbindelseslinjer. 12.3 Indgreb i biologiske interesseområder Hvis det af væsentlige samfundsmæssige hensyn er nødvendigt at foretage indgreb i de biologiske interesseområder eller at fjerne små naturområder uden for interesseområderne, bør det sikres, at der et andet sted etableres nye naturområder af mindst samme størrelse og med samme funktion. 12.4 Særlige regler for de internationale beskyttelsesområder 13/30
I de internationale beskyttelsesområder gælder særlige regler. Der må ikke inden for eller udenfor beskyttelsesområderne planlægges for eller meddeles tilladelse til projekter, der kan påvirke udpegningsgrundlaget negativt eller som kan medvirke til at de fastsatte mål for naturindholdet ikke kan opfyldes. De internationale beskyttelsesområder er vist på kortet i højre spalte. Vurdering For alle tre vindmølleområder gælder, at de økologiske forbindelseslinjer i driftsfasen ikke bliver opdelt, idet der stadig vil være en forbindelse, dog smallere. Vindmølleområderne hindrer ikke, at de økologiske forbindelseslinjer kan udbygges. Der er mindre områder af beskyttet natur i vindmølleområderne, især i Nørhå, hvilket der skal tages hensyn til i den videre planlægning, hvor stillingstagen til erstatningsnatur må blive håndteret, såfremt nogle naturområder påvirkes eller skal fjernes. Hensynet til de internationale beskyttelsesområder vurderes i afsnit Vurdering af Forslag til vindmølleprojekt Nørhå potentielle påvirkning af Natura 2000-områder, hvor det konkluderes, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af Natura2000-områderne. Samlet vurderes det derved, at temaplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne for biologiske interesseområder og økologiske forbindelseslinjer. 10 Retningslinjer for landskabelige interesseområder Vindmølleområdet Sindrup er omfattet af et landskabeligt interesseområde. Tagmark og Nørhå ligger knap en km væk fra landskabelige interesseområder. Retningslinjerne fastlægger det følgende: 10.1 Byggeri og anlæg i landskabelige interesseområder I Kommuneplanen udpeges særlige landskabelige interesseområder. Byggeri og anlægsarbejder i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås. Der skal dog være mulighed for byggeri i tilknytning til eksisterende landbrugsbedrifter, idet der samtidig tages særlige hensyn til de landskabelige forhold. 10.2 Byggeri og anlæg uden for landskabelige interesseområder Anlægsarbejder og byggeri uden for de særlige landskabelige interesseområder og de kulturhistoriske, biologiske og geologiske interesseområder må ikke placeres eller udformes således, at de i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder. Vurdering Retningslinje 10.1 fastlægger, at der så vidt muligt skal udgås byggeri i de landskabelige interesseområder. Dette er dog ikke muligt i Sindrup, hvor alle seks vindmøller ligger inden for et landskabeligt interesseområde. I udarbejdelse af temaplanen har der været op mod 22 placeringer i spil, og det vurderes derved, at det ikke er muligt at finde en mere hensigtsmæssig placering uden for de landskabelige interesseområder. Placeringen af Tagmark og Nørhå vurderes ikke at forrige de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i områderne givet afstanden til de landskabelige interesseområder og den konkrete vurdering af påvirkningen af Kåstrup Kirke. Samlet vurderes det derved, at temaplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne for landskabelige interesseområder. 14/30
22 retningslinjer for råstoffer Vindmølleområdet Sindrup er omfattet af både råstofinteresseområde og råstofgraveområde. Retningslinjen fastlægger det følgende: Thisted Kommunes administration af Råstofloven og andre love af betydning for råstofindvinding skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Råstofplan 2008 for Region Nordjylland. Vurdering Temaplanen sker i overensstemmelse med Råstofplan 2008, og temaplanen vurderes derved at være i overensstemmelse med retningslinjen. Dette beskrives nærmere under afsnittet Råstofplan. Planstrategi 2015 I Kommunens planstrategi forud for en ny kommuneplan, har kommunen følgende version inden for energi og klima: Thisted Kommune er i det internationale førerfelt som klima- og energikommune som energineutral Derudover skrives der, at der i kommuneplan 2017-2029 skal sikres, at der udarbejdes en ny vindmølleplan. Det vurderes, at temaplan for vindmøller er i overensstemmelse med planstrategi 2015. Råstofplan (råstofplan 2012 og forslag til råstofplan 2016) I eksisterende råstofplan fra 2012 er der udlagt råstofgraveområder og råstofinteresseområde ved Ydby, hvilket delvist omfatter vindmølleområdet Sindrup. Kommuneplantillægget må ifølge planloven ikke stride imod råstofplanen. Vurdering Der skal i den efterfølgende fase igangsættes en dialog med Region Nordjylland i forhold til muligheden for at etablere de tre vindmøller i råstofområderne. Dette afhænger blandet andet af hvilken type af råstoffer, der er i råstofområderne og en stillingtagen til om disse råstoffer kan og evt. skal udnyttes, inden at vindmøllerne kan opsættes. De øvrige tre ønskede vindmøller kan opsættes uden for råstofområderne og er således ikke i konflikt med råstofplanen. 2.1.4 Miljøbeskyttelsesmål Udover de mål, der fremgår under kommuneplan er følgende miljøvurderingsmål vurderet at være relevante: I Kyotoaftalen fra 1997 er der opsat mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, hvor Danmark har forpligtet sig til at reducere sit udslip. Danmark har et mål om en CO 2 reduktion på 40 % i 2020 i forhold til 1990. Regeringen har en ambition om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og naturgas. Temaplanen er i god tråd med disse mål, idet planen giver mulighed for vedvarende energi. 2.1.5 Vurdering af vindmølleområder I dette afsnit er de tre vindmølleområder; Tagmark, Nørhå og Sindrup vurderet ud fra følgende emner: 15/30
Menneskers sundhed Klimatiske faktorer Visuel påvirkning af naboer Flora og fauna Natura2000-område Kulturarv Landskab Kysten Råstoffer Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne Først vurderes der overordnet på miljøemnerne sundhed, klima og visuel påvirkning af naboer, idet dette er generelt for alle vindmølleområderne og ikke afhængig af lokaliteten. Derefter vurderes de øvrige miljøemner under hvert enkelt vindmølleområde. Under hvert vindmølleområde er der opsat en vurderingstabel, hvor de eksisterende forhold fremgår samt en vurdering. Generel vurdering ift. menneskers sundhed Opsætningen af vindmølleområder påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Indirekte vil opsætning af vindmøller i vindmølleområderne bevirke, at en større andel af energi bliver produceret af vindkraft, hvilket reducerer udledningen af skadelige partikler fra kraftværker. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitits, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for asmatikere samt for tidlig død. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø. Direkte kan opsætning af vindmøller i vindmølleområderne bevirke en påvirkning af naboernes sundhed i forhold til støj og skyggekast. Der er et afstandskrav fra et vindmølleområde til en bolig på 4 x møllens totalhøjde, altså op til 600 meter. Dette bevirker at der er nogen ejendomme i vindmølleområderne, som skal nedlægges. Støjpåvirkning Vindmøller generer støj, og der er vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Ifølge bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK.nr. 1518 af 14. december 2006) må støjbelastningen fra vindmøller ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s. Ved planlægning for vindmøller, skal evt. gener for naboejendommene belyses i VVM-redegørelsen, hvor der udarbejdes støjberegninger. Infralyd og lavfrekvent støj Vindmøller kan udsende infralyd, der er lyd ved lave frekvenser, i form af brummetoner og indfralyd fra vingernes rotation, hvilket kan give lavfrekvent støj. Infralyd kan godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil den normalt være generende. Infralyd, der er lavere end høre- eller føletærsklen, opfattes ikke og kan ikke skade helbredet. 16/30
Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau. På Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår, at de vindmøller, vi kender i Danmark, udsender så svag infralyd, at selv helt tæt ved vindmøllen er lyden svagere end høretærsklen, hvorved det vurderes at der ikke er nogen sundhedsgener ved infralyd, når støjgrænserne overholdes. Skyggekast ved naboer Skyggekast fra vindmøller kan give gener til naboerne til vindmølleområderne. Skyggekast opstår, når solen skinner, og møllevingerne samtidig roterer. Skyggekasten omfang afhænger af flere forhold, som hvor solen står på himlen, om det blæser, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til boligen, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekast kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme. Der er derfor fastlagt en vejledning om, at naboer til vindmøller ikke bør udsættes for mere end ti timers reel skyggekast pr. år. Ved en nærmere planlægning for vindmølleområder, skal evt. gener for naboejendommene belyses i VVM-redegørelsen i form af skyggeberegninger. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil der ikke ske en positiv påvirkning ift. reduktion af udledningen af skadelige partikler fra kraftværker. Naboer vil ved 0-alternativet ikke opnå gener i form af støj og skyggekast fra de nye vindmøller, dog vil eksisterende vindmøller heller ikke blive nedtaget i forbindelse med opsætningen af nye møller, hvilket vil mindske støj og skyggekast. Generel vurdering ift. klimatiske faktorer Når temaplanen realiseres vil der blive opstillet op til 20 vindmøller, hvilket samlet giver en produktion på ca. 62 MW. I kommunens klimaregnskab skal der dog trækkes de møller fra, som vil blive nedtaget i forbindelse med opsættelsen. Dette vil bevirke, at der anvendes færre fossile brændsler som kul, olie og naturgas, hvilket bidrager til færre drivhusgasser til atmosfæren. Det vurderes derved, at der vil være en væsentlig positiv påvirkning af de klimatiske faktorer. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil der ikke ske en positiv påvirkning ift. klimatiske faktorer. Generel vurdering ift. visuel påvirkning af naboer Visuelt vil landskaberne ved vindmølleområderne ændre sig, idet der kommer nogle højere møller end de eksisterende møller, der er i landskabet. Dette gør, at vindmøllerne vil være synlige fra en længere afstand, og naboerne vil opleve dem som mere markante. I forbindelse med realiseringen af temaplanen vil en række eksisterende mindre møller blive nedtaget, hvilket kan gøre, at landskabet ikke vil virke så forstyrret af tekniske elementer, idet der kommer færre, men større vindmøller. 17/30
Vurdering af de enkelte vindmølleområder Tagmark I vindmølleområdet Tagmark kan der opsættes otte møller, hvor totalhøjden ikke må overstige en højde af 150 m. Miljøemne Eksisterende forhold Miljøpåvirkning Flora og fauna Der er en del beskyttede vandløb inden for vindmølleområdet og et mindre beskyttet overdrev inden for området. Hovedparten af området er omfattet af et yngle- og rasteområde til strandtudse. Området er omfattet af økologisk forbindelseslinje. Placeringen af vandløb gør, at det vurderes, at vandløbene i et lille omfang vil blive påvirket i anlægsfasen. Vindmølleområdet dækker hele bredden på den økologiske forbindelseslinje, hvilket især i anlægsfasen vil kunne have en betydning, hvor der i driftsfasen kan skabes en fin økologisk forbindelse mellem to rækker af vindmøller. Natura 2000-område Kulturarv Landskab Kysten Råstoffer Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne Der er ca. 1,7 km til nærmeste Natura 2000-område, sydøst for området: - Habitatområde: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. - Fuglebeskyttelsesområde: Lønnerup Fjord. - Ramsarområde: Vejlerne og Løgstør Bredning Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger inden for området. Godt 800 meter til fredet område i form af Kåstrup Kirke vest for området. Der er ca. en km til et landskabeligt interesseområde. Området omfatter i dag seks vindmøller på 100 meter, der nedtages. Der er tre mobillink ved området. En ganske lille del ligger indenfor kystnærhedszonen, hvorved der er knap tre km fra området til kysten. Ca. 100 m til nærmeste råstofområde. Afstanden til Natura 2000-området og det, at der i dag er eksisterende vindmøller mellem Natura 2000-området og vindmølleområdet gør, at det vurderes, at der ikke sker en væsentlig påvirkning. Der vil i den efterfølgende proces blive undersøgt, hvorvidt der vil være behov for afværgetiltag afhængigt af det konktete projekt. Det vurderes, at der ikke sker en påvirkning af fredede fortidsminder, da der ikke er fortidsminder, herunder sten- og jorddiger inden for vindmølleområdet. Fra Kåstrup Kirke er der allerede i dag en del vindmøller tæt på kirken, hvor seks vindmøller nedtages for at kunne opsætte disse otte. Det vurderes, jf. notat under afsnittet Vurdering af den visuelle påvirknig af Kåstrup Kirke at der ikke sker en væsentlig påvirkning af Kåstrup Kirke. Landskabet består i dag allerede af seks vindmøller, hvorved landskabet derved bibeholder det tekniske udtryk og ikke vil opleves markant anderledes, selvom møllerne bliver noget større end de eksisterende. Grundet højden på vindmøllerne vil de kunne ses fra kysten, men området er i forvejen præget af vindmøller, hvorved områdets udtryk ikke vil ændre karakter. Grundet afstanden til råstoffer, vurderes det at der ikke er nogen påvirkning. Det vurderes, at der ikke er en forøget påvirkning ud fra indbyrdes forhold mellem miljøemnerne. 0-alternativ 18/30
Ved 0-alternativet vil der ikke ske en påvirkning af de beskyttede vandløb. Ligeledes vil der ikke ske en påvirkning af området og den økologiske forbindelseslinje i anlægsfasen. De eksisterende seks vindmøller vil blive i området indtil de er udtjente, og den visuelle udtryk vil indtil da være ligesom i dag. 19/30
Nørhå I vindmølleområdet Nørhå kan der placeres fire møller, hvor møllernes totalhøjde ikke må overstige en højde af 130 m. Miljøemne Eksisterende forhold Miljøpåvirkning Flora og fauna Der er beskyttet vandløb, enge, moser og søer inden for vindmølleområdet. Området ligger i en økologisk forbindelseslinje i kommuneplanen. Det er muligt at opsætte i hvert fald to af møllerne uden for den beskyttede natur. Vindmølleområdet vil ikke dele den økologiske forbindelseslinje. Samlet vurderes det, at der kan ske en påvirkning af den beskyttede natur, især i anlægsfasen.. Natura 2000- område Kulturarv Landskab Kysten Knap 40 meter fra vindmølleområdet ligger habitatområdet Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø. Beskyttet gravhøj, ca. 25 meter fra vindmølleområde. Området ligger 800-900 meter fra landskabelige interesseområder udpeget i kommuneplanen mod både øst og vest. Området ligger ikke indenfor kystnærhedszonen, idet området ligger godt otte km fra kysten. Det vurderes, jf. den indledende vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning. Der vil i den efterfølgende proces blive undersøgt, hvorvidt der vil være behov for afværgetiltag. Vindmølleområdet vurderes ikke at påvirke kulturarven. De landskabelige interesseområder omfatter store geografiske områder og med den nævnte afstand til vindmølleområdet vurderes det, at der ikke er en væsentlig påvirkning. Vindmølleområdet ligger uden for kystnærhedszonen og har en stor afstand til kysten, hvilket gør, at det vurderes, at der ikke er en påvirkning. Råstoffer Ingen råstofsinteresser i området. Der er ingen råstofinteresser i nærheden, hvorved det vurderes, at der ikke sker en påvirkning. Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne Det vurderes, at der ikke er en forøget påvirkning ud fra indbyrdes forhold mellem miljøemnerne. 0-alternativ Ved 0-alternativet, hvor vindmølleområdet ikke etableres, vil der ikke ske på påvirkning af flora og fauna, og der vil ikke blive etableret et teknisk anlæg tæt på et Natura2000-område. 0-alternativet vil ligeledes betyde, at der ikke vil ske en visuel påvirkning for de omkringboende. 20/30
Sindrup I vindmølleområdet Sindrup kan der placeres seks møller, hvor møllernes totalhøjde ikke må overstige en højde af 130. Miljøemne Eksisterende forhold Miljøpåvirkning Flora og fauna Området berører 3 beskyttet vandløb og beskyttet overdrev i det nordvestlige hjørne. Området er landbrugsareal. Da det beskyttede natur kun dækker en ganske lille del af vindmølleområdet og det er muligt at opsætte vindmøllerne uden for dette, vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af flora og fauna i området. Natura 2000- område Kulturarv Landskab Kysten Råstoffer Indbyrdes forhold mellem miljøemnerne Nærmeste Natura 2000-områder ligger ca. 1,3 og 1,8 km fra vindmølleområdet. Der er et par beskyttede sten- og jorddiger inden for området. Ca. 250 m til fredet gravhøj syd for området og ca. 450 m til kulturarvsareal vest for området i form af Øster Helligsøgård. Ligger midt i et landskabeligt interesseområde. Området er landbrugsareal. Der er eksisterende vindmølleområder en-tre km fra området i op til 100 meters højde. Området ligger ikke i kystnærhedszonen og der er en afstand på ca. 2,1 km til kysten. Der er både råstofgraveområder og råstofinteresseområde inden for vindmølleområdet og uden for. Ønsket om vindmøller skal derfor kordineres med råstofplanen. Grundet afstanden til Natura 2000-områderne vurderes det, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af disse områder. Der vil i den efterfølgende proces blive undersøgt, hvorvidt der vil være behov for afværgetiltag. Mindst en af de beskyttede sten- og jorddiger vurderes at blive påvirket ved realiseringen af temaplanen. Samlet vurderes påvirkningen af kulturarv dog at være lille. Området vil ændre karakter til en mere teknisk karakter, og vindmøllerne vil grundet højden være mere synlige end eksisterende vindmøller. Det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af kysten. Ved realiseringen af temaplanen skal det sikres, at der ikke sker en påvirkning af råstofområderne. Kommuneplantillægget må ikke stride i mod råstofplane, hvorved det vurderes, at der ikke sker på påvirkning. Det vurderes, at der ikke er en forøget påvirkning ud fra indbyrdes forhold mellem miljøemnerne. 0-alternativ Ved 0-alternativet, hvor vindmølleområdet etableres, vil der ikke ske en påvirkning af Natura 2000-området. 21/30
0-alternativ - samlet 0-alternativet, hvor temaplanen ikke realiseres, og der ikke opsættes vindmøller i de tre vindmølleområdet, vil medføre, at ingen af de miljømæssige gevinster opnås. Det vil derfor ikke være muligt at bidrage til den samlede nedbringelse af udledningen af drivhusgasser samt at reducere udledningen af skadelige partikler fra kraftværker. På sigt vil der hvis 0-alternativet vælges ske en reducering i antallet af vindmøller i Thisted Kommune og dermed en mulig forøgelse af udledningen af drivhusgasser. Dette skyldes, at det i flere af de eksisterende områder ikke kan opsættes nye vindmøller efter de i dag gældende regler, når de eksisterende møller nedtages. Til gengæld bortfalder de negative miljømæssige konsekvenser, såsom visuelle forhold, støj og skyggekast, dog bevirker 0-alternativet, at der ikke nedtages eksisterende vindmøller nu, hvilket kan have mindskes disse gener for naboerne 2.1.6 Forslag til overvågning Det vurderes ikke, at der er behov for et særskilt overvågningsprogram, da der inden en realisering af de enkelte områder, dels skal udarbejdes en lokalplan, men også forventeligt en VVM redegørelse. Områderne kan ligeledes revurderes i forbindelse med revision af kommuneplanen. 2.1.7 Afværgetiltag Der vil i forbindelse med de efterfølgende screeninger for VVM og evt. VVM-redegørelser for de enkelte vindmølleområder blive vurderet, hvorvidt der er behov for afværgetiltag. 2.1.8 Sammenfatning Det vurderes, at der ikke er nogen miljøemner, der vil blive påvirket væsentligt ved realiseringen af temaplanen. Der er nogle miljøemner, hvor der kan være behov for afværgetiltag for at sikre, at påvirkningen er mindst mulig. Der kan således fx være behov for en tidsbegrænset anlægsperiode eller slukkede møller, når fuglene trækker forbi. Behovet for afværgetiltag afklares i forbindelse med et efterfølgende konkret projekt. 22/30
3. Vurdering af Forslag til vindmølleprojekt Nørhå potentielle påvirkning af Natura 2000-områder Natura 2000-områder Ifølge bekendtgørelse 926 af 27. juni 2016, 7, skal der før der vedtages planer eller projekter foretages en vurdering af om planen/projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer/projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Kan en sådan påvirkning ikke afvises skal der foretages en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal afklare hvorvidt der er en påvirkning og om projektet/planen kan vedtages. Forslaget til vindmølleområdet Nørhå ligger ca. 40 m fra Natura 2000-området nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, der består af et habitatområde H27 samt et fuglebeskyttelsesområde F21. De forventede vindmølleplaceringer ligger ca. 170 m fra en del af habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området; Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø er: Naturtype Grå/grøn klit (2130) Kransnålalge-sø (3140) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev* (6210) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Rigkær (7230) Klithede*(2140) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Surt Overdrev*(6230) Urtebræmme (6430) Kildevæld*(7220) Arter Havlampret (1095) Flodlampret (1099) Bæklampret (1096) Stor vandsalamander (1166) Odder (1355) Fugle Sangsvane (T) Sædgås (T) Tabel 1. Naturtyper, arter og fugle, der udgør gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området N27, der består både af habitatområde H27 og fuglebeskyttelsesområde F21. Tal i parentes henviser til de talkoder, der anvendes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver, at der er tale om en prioriteret naturtype. Det betyder, at naturtypen er i fare for at forsvinde, og at der er et særligt ansvar forbundet med at bevare den. (T) indikerer at fuglen er udpeget som trækfugl i fuglebeskyttelsesområdet. Grundvandssænkning I nærheden af projektområde er det primært naturtypen vandløb samt hængesæk, der er tilstede. Det vurderes, at de væsentligste påvirkninger vil ske som følge af potentiel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af fundament til vindmøllerne og anlægsaktiviteterne, der kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I forbindelse med en evt. grundvandssænkning forventes det, at der opstilles de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at sænkningen vil påvirke vandstanden i nærliggende vandløb, hængesæk samt 3-beskyttede søer og moser. Hvis de rette foranstaltninger opsættes i form af f.eks. spuns, vurderes en midlertidig grundvandssænkning ikke at påvirke naturtyperne vandløb samt hængesæk i Natura 2000-området. 23/30
Skyggekast Påvirkningen fra vindmøllernes skyggekast vurderes ikke til at kunne føre til tilstandsændringer i naturtyperne vandløb og hængesæk, da det samlede skyggekast fra vindmøllerne vil være omkring 10 timer årligt. Støjpåvirkning af odder I forbindelse med støj fra vindmøller, placeres mindst en mølle inden for 170 m af vandløbet. Odderen, der udgør en art på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, vurderes at kunne forekomme i vandløbet nær vindmøllerne. Odderen forstyrres let af menneskelige aktiviteter, hvorved det ikke kan afvises, at støj i forbindelse med anlægsfasen kan påvirke odderen, hvis den har levested i vandløbet nær vindmøllerne. Det vurderes imidlertid, at vedvarende støj fra vindmøllerne ikke vil være en afgørende faktor for odderen. Anlægsarbejde i nærheden af odderområder bør tidsbegrænses til perioden 1- juli 1. oktober, således odderen sikres mest mulig fred i den del af året, hvor dens fødesøgning er mest kritisk. Stor vandsalamander Stor vandsalamander kan inden for projektområdet forekomme i mindre vandhuller og søer. Nogle af disse vandhuller er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, hvorved tilstanden i disse områder som udgangspunkt ikke ændres som følge af projektet. Berøres mindre vandhuller, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, kan der etableres nye vandhuller, der vil fungere som ynglesteder, da stor vandsalamander hurtigt indvandrer til nye områder. Skygning af levesteder, kan have en negativ indvirkning på stor vandsalamander, men på nuværende datagrundlag, er det ikke muligt at vurdere omfanget af skygning af levesteder. Fugle Fuglebeskyttelsesområdet F21 ligger ca. fem km sydvest for placeringen af vindmøllerne. Der kan være risiko for kollision med vindmøllerne, når trækfugle passerer området med vindmøller, og derfor kan opstilling af vindmøller potentielt påvirke sædgås og sangsvane, der er på udpegningsgrundlaget. Det skal derfor i forbindelse med et konkret projekt undersøges, om fuglenes trækruter går ind over det kommende mølleområde, og om det kan blive nødvendigt med afværgetiltag i form af slukkede vindmøller i bestemte perioder, hvor fuglene trækker forbi. Det vurderes på baggrund af dette, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget, såfremt afværgetiltag i nødvendigt omfang implementeres. Bilag IV-arter En række dyr og planter, omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealet, hvor der påtænkes at opføres vindmøller. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU vurderes det umiddelbart, at der kunne være følgende bilag IV-arter i området: odder, vandflagermus, birkemus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Her af udgør odder og stor vandsalamander udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området beliggende ca. 170 m fra projektområdet. Flagremus Det kan ikke afvises, at der findes vandflagermus eller andre flagermus i eller i nærhed af projektområdet. Vandflagermusens jagtområder udgør søer, damme og vandløb, og den anvender ofte de samme ledelinjer nat efter nat. Generelt kan flagermus kollidere med vindmøller, og risikoen for kollision er større desto tættere møllerne er placeret på skov 1. Vindmøllen, der er tættest placeret på skov, er beliggende ca. 1 km derfra. Derudover kan flagermus få indre blødninger som følge af trykfald 1 Vindmøller og dyreliv, fakta om vindenergi. Faktablad P9. 24/30
nær vindmøller. Det kan derved ikke udelukkes at opstillingen af vindmøller vil have en negativ påvirkning af vandflagermus og evt. øvrige arter af flagermus i området. Det skal derfor undersøges, hvorvidt der eksisterer bestande af flagermus i området, og om det evt. er nødvendigt at opstilles afværgeforanstaltninger i form af f.eks. nedbremsning af møller ved lave vindhastigheder på bestemte tidspunkter, for at undgå skader på bestanden. Birkemus Udbredelsen af birkemus er almindelig i Thy-området, hvorfor det ikke kan afvises, at der forekommer birkemus inden for projektområdet. Birkemusen er ikke følsom over for vedvarende forstyrrelser fra vindmøller, men kan blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejde. Dette skyldes, at birkemusen går i dvale, hvor opgravede mus i forbindelse med gravearbejde vil ikke have energi til at finde en ny overvintringsrede og dermed vil dø. Dette kan forebygges ved at større anlægsarbejder begrænses til perioden 15. maj 15. juni eller 1. september 1. oktober, hvorved birkemusen ikke forstyrres i sin dvale, og den mest kritiske del af yngleperioden undgås. Spidssnudet frø Spidssnudet frø forekommer i store dele af landet, hvor der er vandhuller og søer, hvorved det ikke kan udelukkes, at denne forekommer i projektområdet. Det vurderes, at risikoen for arten er knyttet til ødelæggelse eller forringelse af yngle- og rasteområder. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er 3 beskyttede naturområder, der under anlægsfasen bibeholdes, idet dette ofte ikke er nok til at sikre, at bestanden ikke påvirkes negativt. Naturpleje og naturgenopretning kan ofte styrke berørte bestande, så de bedre kan modstå en reduktion i levesteder og øget dødelighed, som følge af anlægsarbejder. I forbindelse med anlægsfasen kan der opstilles afværgeforanstaltninger i form af f.eks. paddehegn, der sikre at padderne ikke fanges i udgravninger eller begraves ved tildækning af disse. Potentiel forekomst i området af de førnævnte bilag IV-arter vurderes primært, at være knyttet til områdets beskyttede naturområder, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. 25/30
4. Vurdering af den visuelle påvirkning af Kåstrup Kirke Idet den fredede Kåstrup Kirke ligger ca. 700 meter vest for forslaget til rammeområde 300.T.21 Vindmølleområde Tagmark, og der fra Aalborg Stift har været udtrykt en bekymring for den visuelle påvirkning af kirken, gennemføres der i det efterfølgende en vurdering af påvirkningen. Vurderingen bygger dels på historiske kort og oplysninger, og dels på en vurdering af selve fredningen og af fotos taget omkring Kåstrup Kirke. Kåstrup Kirke Kåstrup Kirke ligger ved foden af en skrænt, der skråner mod engområdet Tagmark, der gennemløbes af Storå. Kirken ligger netop på overgangen mellem det lidt højre beliggende landskab og det flade engområde. Lavt målebordsblad, der viser Kåstrup Kirke (vist med rød prik) og omgivelserne. Kirken ligger ud til Ballerumvej og har en adgangsvej fra denne i retning væk fra forslaget til rammeområde. Men den egentlige adgang sker gennem passage af et tilstødende gårdanlæg beliggende umiddelbart syd for kirken, hvorfra der er parkering og en primær ankomststi ned til kirkens våbenhus. Til venstre ses Kåstrupkirkes primære adgang ned til våbenhuset syd for kirken, samt til højre et oversigtkort over kirkens nærområde. 26/30
Fredningen De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken fra nærområdet, er kirkernes omgivelser fredet. Kåstrup kirkes nærområde, blev fredet i 1951 jf. fredning 01348.02. Fredningen omkring Kåstrup kirke. Det ses, at fredningen inkluderer næromgivelserne, inklusiv gårdanlægget mod syd. Fredningen er mod øst afgrænset af Ballerumvej. Fredningen er med til at sikre, at der er indsigt og behørig afstand til kirken og kirkegårdsanlægget. Selve kirkegårdsområdet er ikke fredet. Der er i 1977 og 1997 givet dispensationer til hhv. etablering af en parkeringsplads, samt ombygning af det mod syd beliggende stuehus på gårdanlægget. Idet kirken ligger isoleret i den nordlige del af Kåstrup, der er beliggende i landzone, vurderes fredningen ikke at være udfordret eller under pres. Visuel påvirkning af kirkeomgivelserne I det følgende beskrives de eksisterende visuelle forhold omkring Kåstrup Kirke. Dernæst beskrives de forventede fremtidige forhold ud fra tilgængelig viden og besigtigelse på stedet. Slutteligt vurderes der på konsekvensen af ændringen i de visuelle forhold i forhold til påvirkning af Kåstrup Kirke. Eksisterende forhold Kirken er rejst på kanten af storåen, netop hvor terrænet begynder at stige. Mod øst er kirkegårdsanlægget afgrænset af Ballerumvej og rundt om anlægget løber et stendige samt beplantning i form af en relativt massiv beplantning. Dette ses også af de efterfølgende fotos, der er taget inde fra selve kirkegårdsanlægget. 27/30
Billeder fra Kirkegårdsanlægget ved Kåstrup Kirke. Af billederne ses dels den beplantning der omkranser kirke og kirkegården og dels den beplantning der er inde på selve kirkegården i form af mindre allé træer. Beplantningen omkring kirkegårdsanlægget er relativt massiv og suppleres af beplantning flere steder inde på selve kirkegården. Udsigten mod øst hvor de eksisterende seks vindmøller på Tagmark enge er placeret er derfor delvist sløret, hvilket kun vil være endnu mere udtalt, når der er løv på træerne. Kåstrup Kirkes placering (Vist med rød prik) på grænsen mellem det højere beliggende landskab mod vest og de lavt liggende engarealer mod øst. 28/30
Udsigten fra den østlige del af kirkegården ved Kåstrup Kirke, ud over engarealerne. På billedet ses de eksisterende 6 vindmøller, delvist sløret bag beplantningen. Fremtidige forhold Forslaget til rammeområde 300.T.21 medfører, at der åbnes op for opstilling af otte 150 meter høje vindmøller på engarealerne øst for Kåstrup Kirke. Vindmøllerne vil potentielt stå betydeligt nærmere kirken end de vindmøller, der er opstillet i dag. Opstillingsmønsteret vil også ændre sig, fra i dag at være en række gående fra nordøst til sydvest, vil det blive to øst-vest gående rækker af fire vindmøller. På det efterfølgende billede ses det, hvordan opstillingsmønsteret forventeligt ændrer sig, og hvordan møllerne i det nye rammeområde vil have en større nærhed til kirken. Billedet viser både de eksisterende seks vindmøller (med sort markering) samt et forventet opstillingsmønster med otte større vindmøller (rød markering). Vurdering 29/30