Spørgsmål til diskussion

Relaterede dokumenter
ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

BILAG 2 - Interviewguide

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

anbefalinger for svangreomsorgen

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Bofællesskabet Langkærgård

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Ledelses- og værdigrundlag

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Jeg mener, at professionsudvikling i forhold til jordemoderfaget blandt andet drejer sig om..

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

1) Virksomhedsgrundlag

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Svangreomsorg: Jordemoderforeningens bud på de nye udfordringer

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Skole. Politik for Herning Kommune

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

etik i pædagogisk praksis debat

Spillebane for ledelse ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. - udmøntning af Region Sjællands ledelsesværdier

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Jordemødre i kommuner. Hvad har de i tasken?

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Værdigrundlag Afdeling Q

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Værdighedspolitik

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED

De sygeplejeetiske retningslinjer

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Bofællesskabet Langkærgård

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Transkript:

2010 27-05-2011 1

Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede Etiske Retningslinjer for Jordemødre Spørgsmål til diskussion 27-05-2011 2

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse efterspurgte i 2009 en revision af og en stillingtagen til, i hvilket omfang den daværende Etikkode blev anvendt i praksis. På denne baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Jordemoderforeningens Formand, en vicechefjordemoder, to jordemødre i basisstillinger og to undervisende jordemødre. 27-05-2011 3

Randi Iversen, vicechefjordemoder Hvidovre Hospital Lene Toxvig, underviser ved Jordemoderuddannelsen, UC Nordjylland Kirsten Faaborg, underviser ved Jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark Line Denholt Stilling, jordemoder Slagelse Sygehus (det indledende møde) Mie Kvist, jordemoder, Herlev Hospital Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Derudover har lektor, ph.d. Jakob Birkler, underviser ved Jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark, deltaget i ét møde og givet input til det videre arbejde 27-05-2011 4

Udvalget skulle: Vurdere den daværende brug af etikkoden på fødesteder og andre arbejdspladser Vurdere den daværende etikkode. Er den tidssvarende i forhold til de udfordringer og muligheder, som jordemødre står overfor i dag og i fremtiden? Vurdere fordele og ulemper ved at indføre sanktioner ved overtrædelse af etikkoden, og vurdere hvordan sanktioner og sanktionssystem eventuelt kunne se ud, hvis der skal være mulighed for sanktioner Undersøge internationale etikkoder for jordemødre og beslægtede professioner Komme med forslag til eventuelle ændringer af etikkoden Komme med forslag til, hvordan etikkoden kan blive en mere aktiv del af jordemødres dagligdag Være debatskabende omkring jordemødres etik og etikkode i tidsskrift, på hjemmeside og på arbejdspladser 27-05-2011 5

Udvalget mødtes til et indledende møde i august 2009, hvor arbejdsopgaver blev klarlagt og fordelt. Derefter skulle udvalget arbejde videre i et lukket debatforum på hjemmesiden, og planen var at præsentere et oplæg på baggrund af kommissoriet inden udgangen af november 2009. Oplægget forventedes behandlet på Hovedbestyrelsesmøde den 14. december 2009. 27-05-2011 6

Den jordemoderfaglige omsorg retter sig mod graviditet, fødsel og barsel, reproduktiv sundhed og øvrige former for sundhedsydelser i andre stadier af livet. Jordemødre er uddannet til at varetage et bredt kompetenceområde indenfor det sundhedsfaglige område. Graviditet, fødsel og barsel udgør en stor del af det jordemoderfaglige kerneområde. Jordemødre vil således arbejde indenfor en række områder som fx forebyggelse af uønsket graviditet, prækonceptionel vejledning, fertilitetsbehandling, livsstilsrådgivning og - intervention samt vejledning om klimakterielle forhold. 27-05-2011 7

De nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre er blevet sat ind i en ramme med forord, formål og begrebsafklaring. Der er således forsøgt sat ord på, hvilken rolle de Etiske Retningslinjer for Jordemødre tænkes at spille i udøvelsen af professionen. 27-05-2011 8

1. Jordemoderen medvirker til at fastholde og styrke den gode fødsel Bemærk at det stadig betones, at det er den individuelle kvinde, der er bedst til at vurdere kvaliteten af hendes fødsel. Der nævnes som før en række forudsætninger for den gode fødsel: realistiske forventninger, som bl.a. bygger på information fra fagpersonerne, etablering af et samspil og tillid til jordemoderens faglighed og kompetence. Som noget nyt er tilføjet, at jordemoderen skal støtte kvinden i at formulere sine mål og forfølge dem på baggrund af, at jordemoderen viser imødekommenhed og åbenhed. 27-05-2011 9

2. Jordemoderen medvirker til at sikre, at kvinden får forståelig information om sine valgmuligheder, og jordemoderen respekterer hendes valg, samt støtter hende deri Jordemoderen har en særlig forpligtelse til at sikre, at den enkelte kvinde får tilstrækkelige informationer på en for hende forståelig måde som en forudsætning for medbestemmelse. Når kvinden har truffet et informeret valg, støtter jordemoderen hende i den beslutning, som hun har truffet. Jordemoderen udviser nærvær, omsorg og støtte i forbindelse med valgsituationer, så ingen kvinde skal føle sig ladt alene om ansvaret i forbindelse med til - eller fravalg af omsorg, diagnostik eller behandling. 27-05-2011 10

3. Jordemoderen overholder tavshedspligten og videregiver kun personlige oplysninger i det omfang, de er nødvendige for en fortsat god omsorg og behandling Der er tætte mellemmenneskelige relationer mellem jordemoderen og borgeren og tilliden er derfor et væsentligt fundament. Forudsætningen for dette tillidsforhold er oplysning om, at jordemødre er underlagt bestemmelser om tavshedspligt, samt at jordemødre i særlige tilfælde har underretningspligt. 27-05-2011 11

4. Jordemoderen støtter kvinden i, at fødslen forløber så ukompliceret som muligt, da den spontant forløbende fødsel antages at rumme kvaliteter som fysisk sikkerhed, menneskelig styrke og personlig vækst. Jordemødre tilstræber at give kontinuerlig støtte under fødslen, da det fremmer sandsynligheden for en ukompliceret fødsel og samtidig fremmer den fødendes tilfredshed med fødselsoplevelsen. Jordemødre accepterer som en ufravigelig forudsætning, at ingen kvinde kan tvinges til at modtage information og omsorg eller få udført undersøgelse eller behandling imod sin vilje. 27-05-2011 12

5. Jordemoderen holder sin faglige viden ajour og anvender den ajourførte viden til aktivt at udvikle og forbedre praksis.med henblik på at kunne yde en optimal omsorg, der imødekommer kvindens behov for tryghed, sikkerhed og medbestemmelse..ved deltagelse i faglige udviklingsprojekter, teoretisk og klinisk undervisning, udarbejdelse af kliniske guidelines samt forskning.. for at kunne yde en jordemoderfaglig omsorg, der tilgodeser principperne om at gavne og frem for alt ikke at skade og vedkender sig medansvar for, at praksis bygger på veldokumenteret viden. 27-05-2011 13

6. Jordemoderen medvirker til at skabe dokumentation for fagets praksis og vedkender sig videnskabsetiske normer Dokumentation, udvikling og forskning inden for jordemoderfaget er nødvendig for, at praksis kan udvikles og forbedres, så den er i overensstemmelse med en kvalificeret jordemoderfaglig omsorg. Forskning indenfor jordemoderfaget vedkender sig videnskabsetiske principper, der tjener til beskyttelse af individet. 27-05-2011 14

7. Jordemødre medvirker organisatorisk, administrativt og politisk til at præge retningslinjer, der regulerer jordemødres arbejde og fødselshjælpen generelt Jordemødre skal bidrage med deres viden og erfaring, når der skal udarbejdes kliniske guidelines, planer for tilrettelæggelse af svangreomsorgen og reproduktiv sundhed samt overordnede retningslinjer for svangreomsorg og reproduktiv sundhed og lovgivning af betydning for jordemoderarbejdet og fødselshjælpen. 27-05-2011 15

8. Jordemoderen er bevidst om, at hun kan opfattes som forbillede for kvinder og familier, når det gælder livsstil, forebyggelse og sundhedsfremme Jordemoderen er derfor bevidst om at hendes adfærd og livsstil kan have betydning for, hvordan et forebyggende budskab bliver modtaget. at de forebyggende og sundhedsfremmede metoder, hun inddrager i sin praksis, tager udgangspunkt i en respekt og anerkendelse af den enkelte kvinde og hendes livsstil. egne holdninger og forforståelser og tilstræber at undgå stigmatiserende adfærd over for medmennesker, der afviger fra normen. 27-05-2011 16

9. Jordemødre anerkender, at menneskelig forskellighed også er kendetegnende for jordemødres arbejde. Under respekt for dette forhold debatterer jordemødre, hvorledes man bedst fremmer kvinders/borgeres interesser, og tager overtrædelser, der vedrører Etiske Retningslinjer for Jordemødre, op til drøftelse. God faglig omsorg kan ydes på mange måder, men faglige og etiske holdninger og handlinger, som står i modsætning til Etiske Retningslinjer for Jordemødre, bør imidlertid altid afføde en diskussion med den eller de pågældende, uanset om der er tale om jordemødre eller andre faggrupper. Der påhviler den stedlige leder et særskilt ansvar for, at Etiske Retningslinjer for Jordemødre respekteres i den pågældende afdeling. 27-05-2011 17

Hvordan tænker I, at de Etiske Retningslinjer for Jordemødre kan anvendes og få betydning for praksis? Hvilken betydning, mener I, det har, at vi har en nedfældet professionsetik i form af de Etiske Retningslinjer for Jordemødre? Bør jordemødre optræde som forbilleder for kvinder og familier, når det gælder livsstil? Hvad er jeres holdning bør der være mulighed for sanktioner, hvis de Etiske Retningslinjer for Jordemødre overtrædes? Andre spørgsmål, I finder relevante at diskutere? 27-05-2011 18

Tak for tiden sammen med jer Etiske Retningslinjer for Jordemødre -> Jordemoderforeningens hjemmeside: http://www.jordemoderforeningen.dk/index. dsp?area=98 27-05-2011 19