NR. 07 SEP 2011 UDGIVET AF HØREFORENINGEN Tema: STUDIE- START Stort jubilæumslotteri Mød en førstegansgbruger
Hørelsen svigter 1 ud af 2 over 50 år! Hvornår og hvor ofte kan variere, og det er ikke altid man ved, om man selv er den ene. Hvis du har en mistanke om, at din hørelse ikke er, hvad den har været, er det vigtigt, at få den tjekket. Som i alle andre sundhedsspørgsmål bliver resultatet bedst, jo tidligere der sættes ind. En række informationshæfter forklarer bl.a. om, hvordan man beskytter sin hørelse, hvad et høretab er, hvordan man genkender de første tegn, og hvordan man kan hjælpe sig selv til en bedre hørelse. Hør bedre med to ører Et liv med høreapparater Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Beskyt din hørelse Find den rigtige høreløsning Om hørelse og høretab Hvis du er interesseret i disse hæfter, enten til dig selv eller en du holder af, kan du downloade dem på www.oticon.dk. Her kan du også bestille brochurerne, så sender vi dem til dig. Det koster dig ikke noget.
08 Birthes første høreapparater Leder Af søren dalmark, LandsforMand Indhold 04 06 08 12 15 16 18 21 29 32 Kort nyt stort jubilæumslotteri nu kan jeg endelig få stillet min nysgerrighed ny bog spids ørerne feriebakterier på øretur ny markedsføring af høreapparater Vag effekt af spc-flakes Tema: studiestart Bo: Jeg kan jo alt, hvad jeg vil specialbørn i klassen 21 Mange slags støtte til studierne regionernes fremtid debatten om regionernes fremtid er igen sat i gang med forslag om, at de nedlægges og udvalgsarbejde om, hvor opgaverne fremover skal placeres. Her drejer det sig jo allermest om sygehusene. Med den seneste strukturreform in mente er der bestemt grund til at være nervøs. i forbindelse med kommunesammenlægningerne og nedlæggelse af amterne skrev Høreforeningen i vores høringssvar, at vi var meget bekymret for, om det faglige niveau kunne bevares. desværre blev bekymringerne til virkelighed med kommunernes involvering i bevillinger til høreapparater og pædagogisk støtte. Kommunikationscentrenes budgetter er blevet kraftigt beskåret og ligeledes er specialkonsulentfunktionen mange steder forsvundet. Høreklinikkerne fortsatte i regi af regionerne, uden at det på nogen måde blev bedre med de lange ventetider. oveni er der kommet ekstra ventetid, fordi kommunerne nu står for at bevilge apparaterne - og her mangler ikke kun faglig viden men i meget stor udstrækning også menneskelig forståelse for, hvor vigtigt det er, at mennesker med høretab får den rigtige og hurtige behandling for at kunne fungere arbejdsmæssigt og socialt. Hvis forslaget bliver, at kommunerne også skal overtage ansvaret for udleveringen af høreapparater til borgerne, i stedet for sygehusene, så kan alle være sikre på, at det vil medføre yderligere forringelser for borgerne. for over et år siden præsenterede Høreforeningen en ny model for en sammenhængende behandling, hvor alle faggrupper er under samme tag i modsætning til i dag, hvor ansvaret er delt mellem forskellige instanser og forskellige lovgivninger. Vi skal have den rette høreapparatbehandling kombineret med god pædagogik og rådgivning. Høreforeningen er parat til forandringer, men det vigtigste er at sætte mennesket i centrum. 34 36 38 hvert nummer: Teknikken Mellem medlemmer aktiviteter og adresser redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, fax: 3638 8580, teksttelefon: 3638 8573 Ansv. redaktør: irene scharbau (dj) Aktivitetsoversigt: mette Lundgaard layout: Michael Madsen tryk: scanprint a/s Annoncer: Dansk mediaforsyning: 70 22 40 88 www.dmfnet.dk deadline for oktober-nr: Annoncer: 10.09.11, Aktiviteter: 04.09.11 oplag: 10.500 Issn 0018-4934. forsidefoto: christian grønne Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 1996 Forrest Stewardship Council Tryksag
KorT nyt royal rollemodel dronning Margrethe bruger høreapparat. i juni fik høresagen en ny rollemodel, da Hendes Majestæt dronning Margrethe i forbindelse med regentparrets besøg i usa stod frem som høreapparatbruger med et diskret bag-øret-apparat. i Høreforeningen håber vi, at dronningens beslutning vil være med til at fjerne nogle af de fordomme, der er omkring høretab. dronningen er en rollemodel for mange. så når hun nu bruger høreapparat, kan måske få flere mennesker til at anskaffe sig et. Mange har en fordom om, at høreapparater er for gamle mennesker, som er faldet lidt af på den. det modbeviser dronningen, som jo er et meget aktivt menneske. Med Kronprinsen som protektor har Høreforeningen i forvejen tætte bånd til kongehuset. tinnitusdage Kom og bliv klogere og få inspiration til en bedre hverdag med tinnitus. Lørdag den 12. november 2011 kl. 10-16 i Hvidovre søndag den 13. november 2011 kl. 10-16 i Horsens oplægsholdere bl.a.: Overlæge ture Andersen, Odense Universitetshospital Audiologopæd stine borges, Center for Kommunikation i Herning musiker og sanger Allan mortensen. en personlig fortælling om livet med tinnitus krydret med sange fra en stor musikalsk karriere. Tilmelding på Høreforeningens hjemmeside: www.hoereforeningen.dk/tinnitusdage dansker I handicapkomité stig Langvd, formand for danske Handicaporganisationer, er valgt som skandinaviens nye medlem af fn's Handicap komitè. Komiteen følger landenes arbejde med at etablere mulighder for handicappede. 100 af verdens lande har ratificeret fn's handicapkonvention, der forpligter dem til at skabe lige muligheder for mennesker med handicaps. breiviks advokat hjælper norske HøreHæmmede geir Lippestad, advokaten som skal forsvare den terrormistænkte anders Breivik, har tidligere været generalsekretær i det norske Hørselshemmedes Landsförbund (HLf). i juni måned indgik Lippestad aftale med HLf om at tilbyde medlemmerne to timers gratis juridisk bistand. Hvor meget tid han får til det i den kommende tid, er dog spørgsmålet. det norske forbund roser i øvrigt norsk tv for en omfattende tekstning i dagene efter terrorhandlingen. Kilde HLF og HRF (det svenske forbund). Menière- og tinnitus kontakttelefon 70 10 49 29 social tolkning flere muligheder der er godt nyt til alle tolkebrugere! i juni kom der nye muligheder for at få timer til tolkning på seks områder: større private fester, fx bryllup, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage eller lignende. Arrangementer i forlængelse af en begravelse. privat fødselsforberedelse (kun i 2011 eller til midlerne er opbrugt). Handicappolitisk arbejde samt internationale idrætsstævner i udlandet. Fritidsaktiviteter i en sæson i en forening. Forældre, der har behov for tolk i forhold til deres børn. de nye vilkår for tolkning fungerer med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011. Tolkebrugere, som allerede i 2011 har anvendt timer af deres timebank til formål, som er omfattet af forsøgspuljerne, får tilbageført disse timer til deres timebank. den nationale Tolkemyndighed (dntm) sørger for at føre timerne tilbage, så brugerne behøver ikke selv at kontakte dntm. Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. de lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din situation. Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem sygdomsbehandling er lægens opgave. Kontaktpersonerne har tavshedspligt. du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. ring tlf. 70 10 49 29 4 hørelsen nr. 07 september 2011
Kort nyt Nyt tilskud til høreapparat før tid Af Benny Lauridsen Ankestyrelsen har omgjort en komunes afgørelse, så en kvinde alligevel har ret til tilskud til førtidig udskiftning af høreapparat fra en privat leverandør. Trods afslag fra kommunen og Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen valgte Ankestyrelsen alligevel at sammenligne kvindens situation med bekendtgørelsens beskrivelse af mulighed for udskiftning, hvis apparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende. I begrundelsen for afgørelsen skriver Ankestyrelsen: Som udgangspunkt kan der først bevilges nyt høreapparat fra privat leverandør efter 4 år, men førtidig udskiftning kan ske, hvis der indtræffer en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen, hvis legemlige forandringer eller slitage umuliggør anvendelse af apparatet eller hvis høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende. Vi har lagt vægt på, at du efter det oplyste besvimede og faldt, hvorefter du blev transporteret til hospitalet og blev undersøgt og behandlet. Vi vurderer, at det i den situation ikke var muligt for dig at tage vare på dine ejendele. Dette svarer til tab, der opstår som følge af tyveri eller brand. Kommunen havde i første omgang afvist kvindens ønske om et nyt apparat, da den vurderede, høreapparatet var gået tabt ved et hændeligt uheld. Hun klagede, men kommunen fastholdt afgørelsen. Denne gang med tilføjelsen at det ikke i væsentlig grad ville lette hendes daglige tilværelse. Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse, som det så smukt hedder på offentligheds-dansk, og begrundede afgørelsen med, at tabet af høreapparatet i situationen ikke kunne sidestilles med tyveri, brand eller lignende. Men Ankestyrelsen mente altså noget andet. Så det kan altså nytte at klage så længe og så langt som muligt over kommunens afgørelse! Hørelse og frivillighed på Axeltorv Høreforeningen havde en stand i Frivillighedskaravanen, som kom til Damark i starten af august 2011 er frivillighedsår. Det markeres med en europæisk rundrejse, der var i Danmark den 1. til 3. august. I disse dage var der opstillet et stort telt på Axeltorv i København, og i og uden for teltet var der fyldt med aktiviteter og underholdning. Hele arrangementet blev åbnet den 1. august kl. 14 af socialminister Benedikte Kjær. Foto Joe Mortensen Høreforeningen deltog med en stand i tour-teltet. Her kunne man få information om, hvad Høreforeningen arbejder for og tilbyder medlemmer og om muligheder for frivilligt arbejde i Høreforeningen. Mange kiggede forbi i de tre dage, og nogle fik så god en snak med foreningens frivillige, at de valgte at melde sig ind med det samme. 50 deltog i quizen Tip en 13 er. VInderne af gavekort kan ses på vores hjemmeside. hørelsen nr. 07 september 2011 5
Høreforeningen 100 År Det kan du vinde: stort jubilæmslotteri 3.stk gavkort à 20.000 kroner til Atlantis rejser 10 stk gavekort à 2.750 kroner til bellevue tours/luksus-weekend ophold. starter Nu! Af irene scharbau 35 stk gavekort à 300 kroner til bog & idé 150 stk gavekort à 200 kroner til intersport 350 stk gavekort à 125 kroner til matas Høreforeningen Kan næste År fejre 100 Års JuBiLæuM. som optakt kan du nu købe skrabelodder i Vores store JuBiLæuMsLoTTeri. Læs Her HVordan du kan deltage og støtte JubilÆumsåret næste år er det 100 år siden, "foreningen til varetagelse af ældre døvblevnes og Tunghøres interesser blev etableret. senere kom den til at hedde Tunghøres Vel og Landsforeingen for Bedre Hørelse, inden Høreforeningen blev en realitet i 2006. der skal naturligvis ske mange ting i jubilæumsåret, der kan markere høresagen og foreningen - både lokalt og på landsplan Vi glæder os til at få sat høresagen i centrum og få vist, hvordan det er gået med udviklingen og forskningsresultaterne på vores område, siger landsformand søren dalmark. Blandt andet er 18. maj fastsat som jubilæumsdato. Hvordan jubilæet skal synliggøres og fejres vil du kunne læse meget mere om i dette blad senere og naturligvis på vores hjemmeside. Høreforeningen har i forbindelse med forberedelserne udnævnt vores kursuskonsulent Malene Brandt til jubilæumskonsulent, og hun er i fuld gang med at koordinere de muligheder, der kan være for at sætte høresagen i fokus. i løbet af jubilæumsåret vil du blandt andet modtage en særlig udgave af Hørelsen, som fortæller foreningens historie, ligesom alle blade i årets løb vil have artikler om tiden, der gik og de resultater, foreningen har opnået. Jubilæet er en oplagt chance for at skabe pr om høresagen. det skal ske på en masse måder - både lokalt og på landsplan, gennem plakater, tidsskrifter og kampagner, siger Malene Brandt - uden endnu at kunne gå helt i detaljer. Jubilæumslotteri som den allerførste start på jubilæet afholder Høreforeningen i eftersommeren i år et landslotteri. Her kan du købe skrabelodder og med det samme se, om du har vundet en gevinst. et lod koster 20 kroner, hvoraf 5 kroner går til den lokalafdeling, du har købt loddet hos. indtægterne fra lotteriet skal være med til at sikre, at foreningens 100 år i danmark kommer i fokus næste år, og at det kan fejres. 60.000 lodder der er trykt 60.000 lodder. de skal sælges gennem lokalafdelingerne. Ved redaktionens slutning var sekretariatet i fuld gang med at pakke lodsedler til afdelingerne. hvor kan jeg købe Mange af Høreforeningens lokalafdelinger har valgt at deltage i salget af lodsedler. som medlem kan man forvente at se Høreforeningen repræsenteret rundt om i byerne ved forskellige aktiviteter, hvor der så er salg af lodsedler. Hvis man har lyst til at støtte lotteriet, og ikke lige støder på foreningen, er man velkommen til at kontakte sin lokalafdelingsformand og aftale, hvordan man køber lodderne, siger Malene Brandt. 6 hørelsen nr. 07 september 2011
Høreforeningen 100 År Mange lokalafdelinger vil kontakte deres medlemmer direkte med information om, hvor man kan købe lodsedlerne. flotte præmier når gevinsterne fra lotteriet skal indkasseres, er det den gode oplevelse, der er i centrum. Der er gavekort til rejser, weekendophold, gode læseoplevelser, sport eller selvforkælelse. der er 548 præmier til en samlet værdi på over 170.000 kroner, og 25% af indtægterne går som sagt til det lokale arbejde. de tre hovedpræmier på 20.000 kroner stykket er fra atlantis rejser. det er det første danske rejsebureau, der i 1994 begyndte at arrangere rejser til den dengang ukendte badeby i egypten, sharm el sheikh. Byen er i dag en veludviklet ferieby med de mest fantastisk snorkelmuligheder i rødehavet. i dag kendes atlantisrejser som ekspert i rejser til egypten og tilbyder både badeferier, nilkrydstogt og større rundrejser i landet. Men også Tyrkiet, dubai, emiraterne og oman er at finde i kataloget. Blandt de større gevinst er også gavekort til Bellevue Tours, hvor man kan få wellness og slotsophold. De står blandt andet også for nogle af de oplevelser, man kan købe i en såkaldt box, f.eks. hos boghandleren, og så selv vælge det sted, der passer bedst. et spændende år Lotteriet skal som sagt være med til at skabe rammerne for et spændende år, hvor du som medlem også vil have mulighed for at opleve jubilæet. Læs mere om det senere her i bladet. Foreningens jubiluæmskonsulent Malene Brandt med de netop trykte lodsedler Hvis du vinder: gevinstlodder sendes (evt. anefalet) til Høreforeningen, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. Ved gevinst fremsendes gavekort til vinderen. gevinstlodder skal være sekretariatet i hænde senest den 18. november 2011 kl. 12.00. salgsperiode: 29. august til 23. oktober 2011 hørelsen nr. 07 september 2011 7
MiT første HøreapparaT Allerede efter et par timer har jeg vænnet mig gevaldigt til mine nye høreapparater, siger Birthe Søndergård efter to timers grundig gennemgang af sine nye apparater Nu kan jeg endelig Få StIllet MIN nysgerrighed Af LisBeTH KrisTine cedray foto alex Tran 8 hørelsen nr. 07 september 2011
Mit første høreapparat Birthe Søndergård inviterede Hørelsen med, da hun for første gang skulle have høreapparater. Hun var både ked af det og så forventningsfuld. Ked af det, fordi høreapparater er endnu et trin op af aldersstigen. Forventningsfuld, for tænk nu, hvis hun fik noget af sin tabte hørelse igen. Vi tager imod hende på banegården i Århus og følges op til Audiologisk Institut på Århus Sygehus. Vi kører i fotografens bil og GPS ens damestemme fortæller os, hvordan vi finder vej. På bagsædet fortæller Birthe Søndergård om sin togtur fra Randers til Århus. Jeg kunne ikke høre togdamen på vej herned. Og jeg som er det mest nysgerrige menneske i verden kunne slet ikke følge med i mine medpassagerers samtaler. Det er jo som at blive holdt udenfor alting at få et høretab, og tv, ja, det har altså mistet sin charme, for jeg kan ikke høre det rigtigt, udbryder hun. For et år siden konstaterede Birthe Søndergård, at hørelsen var ved at svigte. Til fester hørte hun ord forkert og kommenterede samtaler helt hen i vejret. Rideskole blev til lilleskole. Og når festen var slut, kørte hun hjem med spændinger, fordi hun anspændt prøvede at fange alle de dejlige samtaler, som hun før kunne boltre sig i som en fisk i vandet. I teatret forleden overvejede jeg vitterligt, om jeg kunne tillade mig at råbe til skuespillerne, at de skulle tale lidt højere. Og jeg sad endda forrest. Jamen, så er der jo kun et at gøre. At sige ØV, jeg er rykket, et trin op ad aldersstigen og, så må høreapparater være løsningen. For jeg VIL kunne høre. Jeg vil kunne gøre alt det eller rettere høre alt det, som jeg kunne, før alderen sneg sig ind på mig. Her må vi så røbe en dames alder. 66 år står der på fødselsattesten. Sindet, humøret og forventningens glæde er nu som en ung kvindes. For Birthe Søndergård skal ind og have prøvekørekort til sit livs første høreapparater. Og hun glæder sig. For hun håber, håber, håber at livet bliver bedre om et par timer. Folk har altid sagt lige op i frikadellen til mig åh, du er så nysgerrig. Ja, det er jeg. Jeg vil bare ikke gå glip af noget, siger hun med en høj latter. GPS ens stemme fortæller, at vi har nået destinationen, og Birthe går hurtigt ind i den røde bygning efterfulgt af journalisten og fotografen. Over skulderen siger hun: Jeg regner altså med, at det her bliver starten på et nyt liv. Og at mig og apparaterne lige skal vænne os til hinanden, men at vi også hurtigt bliver gode venner. Kan I høre, at min motivation til høreapparater er i top? Det kan vi i hvert fald og spændingen og forventningen smitter voldsomt. Mens vi venter på at komme ind til audiologassistenten Mads Wøhlk undrer Birthe sig højlydt. Det er egentlig underligt. Jeg elsker mine briller og har lige fået en ny smart Phillippe Starck-brille. Og når jeg har ondt i knæet, så går jeg da gladeligt til lægen. Det er jo også alderstegn, ikke. Og jeg har ingen problemer med at skilte med dem. Men med høreapparaterne her, måtte jeg tage en tung beslutning, fordi det er lidt tabu. Jeg har bevidst fortalt alle, der gad høre på mig, at jeg skulle have høreapparater. Og begrundet det med, at jeg var TRÆT af at blive fysisk træt af at lytte. Nogen blev glade over, at jeg sagde det. Men jeg kunne godt mærke tabuet alligevel. Nå, nu bryder jeg det for mig selv. Også fordi at selv om jeg i selskaber beder folk tale højere, fordi jeg hører dårligt, ja, så glemmer folk det hurtigt. Og det er jo ikke af ond vilje. Men enden blev jo, at så måtte JEG gøre noget ved problemet og se tabuet i øjnene. Skal det være så skarpt? Og så er det Birthes tur. Audiologassistent Mads Wøhlk henter hende ind. Han starter med at forklare hende, hvad prøverne af hendes hørelse viser. Han tjekker hende for ørevoks. Og så viser han hende de apparater, hun selv har valgt. En meget diskret, næsten usynlig model. Og for første gang får Birthe dem ind i ørerne. Mads putter dem varsomt ind i hvert øre. Det føles som en lille prop, men ikke ubehageligt, siger Birthe. Mads forklarer, at Birthes apparater også lukker almindelig lyd ind og han måler, hvor meget lyd, der kan gives uden den hyler. Og konstaterer at det ser rimeligt ud med indstillingerne. Det skingrer, udbryder Birthe, da der kommer lyd på. Mads forklarer, at høreapparaterne hjælper Birthe med de lyse toner, der hvor hendes høretab ligger. Hun afbryder og siger: Skal jeg høre den knirkende lyd fra stolen og journalistens papir så skarpt? Ja, siger Mads. Du skal vænne dig til at høje lyde kan være skarpe. Men jeg skal samtidig være sikker på, at du ikke hiver dem ud, fordi de irriterer dig. Du får en ny tid til kontrol om halvanden måned, og så vil jeg faktisk forvente, at du beder mig skrue dem op. Vil du ikke godt skrue lidt ned, beder Birthe. Mads indvilger og siger: hørelsen nr. 07 september 2011 9
MiT første HøreapparaT Husk at bruge apparaterne, det kræver lidt tilvænning, men husk, at de er tilpasset dit høretab, så du vil kunne høre bedre, siger audiologassistenten til Birthe Søndergård fakta Kan jeg overbevise dig om, at du kan vænne dig til lyden. Birthe nikker. prøv det af. og tro på det. Jeg tager lidt af diskanten, for du oplever, at du får alle lyde med nu. også de ubehagelige. Men som sagt, de er indstillet efter dit høretab og jeg tror, du vil bede om mere lyd til kontrollen om to måneder, siger han. efter fem minutter konstaterer Birthe, at hun allerede har vænnet sig lidt mere til de ubehagelige lyde. Men hun er glad for at diskanten blev sænket. og Mads sænker lidt mere. Hold op, min egen stemme er skarpere end jeg troede, siger Birthe. Ja, siger Mads. det er lidt som i gamle dage, hvor vi syntes, det var mærkeligt at høre vores egen stemme på en båndoptager. Men ringer det i ørerne, spørger han og får en hovedrysten. og et nej til spørgsmålene om det gnaver eller irriterer. Birthe Søndergård valgte høreapparater af mærket Phonak. Hun fravalgte teleslynge. Problemet med at få domen til at sidde fast har ikke gentaget sig. Og Birthe oplever ikke, at apparaterne irriterer eller strammer mere. Birthe spørger, om hun må sove med dem om natten. Mads forklarer hende, at hun skal sove uden. Jamen, hvad nu hvis hunden gør, indvender hun. den skal nok gøre dig opmærksom på sig selv, hvis der virkelig er noget galt, smiler Mads. en dome bliver væk Mads Wøhlk lytter intenst på alle Birthes spørgsmål og har et svar på dem alle. Han ser indtrængende på hende. Jeg håber meget for dig, at du vil bruge dine apparater og give dem mange chancer. Jeg tror faktisk, du er en af dem, der vil bruge dem meget. for selv om du har apparaterne, så har du stadig et høretab. de kan ikke gøre dig helt som før. Birthe siger, at hun er supermotiveret og at hun faktisk vænner sig positivt til dem minut for minut. Men hvad med vinden ved Vesterhavet, hvor jeg har sommerhus, siger hun. den vil tage vindstøj ind, for vinden skaber turbulens ved mikrofonerne. der har du endnu et tilvænningspunkt, siger Mads. og nu er det så Birthes tur til selv at sætte batteri og dome fast. Hun kludrer i det og bander for sig selv. Bander du, griner Mads. Birthe kigger på ham og siger: ih, hvor du hører godt. og ja, de driller mig, så jeg bandede. da hun får apparaterne i øret, har hun ikke sat domen ordentligt fast og den sætter sig i øret. Hurtigt springer Mads ud og henter en læge, der fisker den ud. ih, altså, siger Birthe og griner. det var da ikke nødvendigt med en læge. Men nu har jeg da lært at gøre det ordentligt, så det ikke sker igen. der er gået næsten to timer og apparaterne sidder næsten som de skal. Birthe synes det ene strammer, og Mads retter lidt på det. Han kigger på hende og siger: Lige nu står de meget lavt i forhold til dit høretab. forhåbentlig vil du have skruet dem op til kontrollen, for så får du mest muligt ud af dem. Men Birthe er tilfreds nu og går ud af døren med ny hørelse, og på parkeringspladsen siger hun: Hold op, jeg kan høre en bus nærme sig. Hun ser glad ud og kigger sig om som om, hun hører for første gang. Lyden fra fugle i træerne, trafikken og menneskers samtale på afstand. det er lidt højt, men det er godt nok også rart, udbryder hun. inde i bilen kører gps en på vej til banegården, hvor Birthe skal med toget hjem igen. Har du gpsen tændt, kan du ikke huske vejen, spørger hun fotografen, som fortæller, at den altid er tændt. okay, hvis den var tændt på vej herop, så hører jeg den for første gang nu, det er da fantastisk, siger hun glad. på banegårdens perron afslører hun, at hun glæder sig som et lille barn til at kunne høre togdamen sige randers, når de når randers. og til at kunne følge med i de andre passagerers samtaler. og så hopper hun ind i toget og råber, at vi tales ved om otte dage, når hun og den nye hørelse for alvor er blevet venner. otte dage senere Birthes stemme i telefonen strømmer glad ind i journalistens øre hele vejen fra randers. og så kommer hun med en indrømmelse: 10 hørelsen nr. 07 september 2011
MiT første HøreapparaT Mads har slet, slet ikke skruet højt nok op, ha-ha. det var nok fornuftigt, at han lyttede til min insisteren på at skrue ned. det var meget pædagogisk. Men jeg glæder mig til at få endnu mere lyd på. Han havde jo ret, havde han. de høje lyde som voldte Birthe gener, har taget en helt ny drejning: de generer slet ikke mere. nu støjer de bare. de skærer og skingrer ikke. de er bare støj. Birthe har holdt sit løfte til Mads og allervigtigst til sig selv. Hun har brugt apparaterne HVer dag. og taget dem ud, når hun skulle sove. og hvis hunden gøede, ja, så sov Birthe, så det var nok ikke alvorlig gøen. alting går meget bedre. Jeg kan endda høre TV, det gik rigtig skidt med det før. Hvis jeg skal sige noget dårligt om dem, tjah, jo. så kan det godt klø lidt inde i øret. resten er bare glæde. ingen kan se dem. de er virkelig meget diskrete. Men jeg siger nu stolt til alle, at jeg har dem. og det sjove er, at jeg jo frygtede vindens sus ved sommerhuset fra Vesterhavet. Men det viser sig, at jeg ikke har problemer med vinden. i stedet kan jeg for første gang længe høre havet. det var da lidt af en uventet gevinst. Birthe fortæller, at hendes mand faktisk fik høreapparater, før hun gjorde. Men at han ikke kunne lide at bruge dem. og at det nok mere var hende, der pressede ham til at få dem, så han kunne høre, hvad Hun sagde. nu er han begyndt at bruge dem af sig selv, efter han kan se, hvor glad jeg er for mine. Men det handler jo om egen vilje og egen lyst. og om at ville bryde tabuet omkring høreapparater. nu glæder jeg mig til at få mere lyd på og det allerbedste er, at nu går jeg ikke glip af noget mere. Min nysgerrighed er igen stimuleret. det oplevede jeg på togturen hjem. så allerede der var jeg blevet den gamle Birthe igen nu med nye ører, ler hun. 5 gode grunde til at vælge Naída Alle uanset alder og livsstil kan nyde gode høreoplevelser med Phonak. Naída S giver en ny og rigere lydoplevelse. Vandafvisende høreapparater. Banebrydende SoundRecover teknologi. Phonak leverer de mest effektive høreløsninger til dem, som har størst brug for dem. Læs mere på www.nytfraphonak.dk Læs, hvad andre siger om Naída: www.1000reasonsfornaida.com Phonak Danmark A/S Nitivej 10 2000 Frederiksberg Telefon 64 41 78 87 info@phonak.dk SebNaidaAnnonce.indd 1 12/08/11 12.20 hørelsen nr. 07 september 2011 11
nye Bøger Grafisk designer Lisbeth Fink, tv, har selv høretab og har sammen med journalist Anette Molbech skabt den rigt illustrerede bog. Når du mister dit syn, mister du kontakten med ting. Når du mister din hørelse, mister du kontakten med mennesker. Immanuel Kant, tysk filosof (1724-1804) Ny bog: spids ørerne Af irene scharbau Høreforeningen støtter ny Bog om HøreproBLeMer Lisbeth Fink & Anette Molbech SPIDS ØRERNE! - 24 TIMER MED HØRETAB Bogen er støttet af Høreforeningen og leverandørforeningen af Høreapparatproducenter. Den kan købes via Høreforeningen på www. hoereforeningen.dk og på www.saxo.com. Pris: 225 kr. fra 1. Oktober en grafiker med høretab og en nysgerrig journalist har det seneste år stillet skarpt på konsekvenserne af høreproblemer. spids ørerne 24 timer med høretab er en grafisk, rigt illustreret bog, der med humor og indsigt fokuserer på den menneskelige side af høretab. Hvilken betydning har hørelsen for vores kommunikation og relationer med hinanden? eller for vores selvopfattelse? for vores hele liv? Det har forfatterne i interviewbaseret form bedt en række almindelige mennesker i alderen 12 62 år fortælle om. i bogen kommer fagfolk; audiologen, antropologen, hørekonsulenten, psykologen og en audiologopæd også med viden, råd og betragtninger om høretab. Jeg har manglet noget, der gjorde dette ikke særligt attraktive og tabubelagte handicap som omverdenen har så svært ved at forstå 'attraktivt' for mig at være i! alt hvad jeg har kunnet opstøve af læsning og information var enten ældrerelateret eller mere eller mindre 'kedelig' læsning for mig. Jeg manglede noget der for mig var opløftende og positivt, som gav mig kendskab til nogle spændende, aktive personer jeg kunne spejle mig i, fortæller Lisbeth fink om baggrunden for bogen. spids ørerne er en inspirations-bog, en slå-op bog, en spejlings-bog. Bogen henvender sig til en bred målgruppe. Til alle, der lever med et høretab. Til familie, venner, kollegaer, arbejdsgivere og audiologiske fagfolk, der ønsker at forstå, hvad hørelse er, og hvordan høretab påvirker de menneskelige relationer. Vi har ønsket på en ny måde at synliggøre, at høreproblemer er en forhindring for kommunikation, der kræver noget af alle. i et samfund, hvor alt går hurtigt, er det godt at slå et slag for nærvær og at se på hinanden, når man taler, forklarer anette Molbech. Bogen er lidt anderledes indrettet end andre bøger om høreproblemer. grafisk har Lisbeth fink ønsket korte, lette hørehistorier, kortfattede facts og udtalelser fra eksperter, pakket ind i moderne, kontant grafik med flotte billeder. forordet er skrevet af nicoline Werdelin med hendes sædvanlige skarpe pen. Hun skriver blandt andet: denne bog åbner for så mange velkendte aspekter og nye vilkår, jeg kender på kroppen, men ikke har været bevidst om. at læse den sendte mig på rejse af nikkende genkendelse, en mild sorg over vilkår, der aldrig bliver anderledes og en dyb fryd ved følelsen af, hvor mange der er derude, der har det ligesom jeg. 12 hørelsen nr. 07 september 2011
Aquaris er det første vandtætte høreappa rat fra Siemens Siemens Aquaris. Nyd livet uden begrænsninger. 100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik direkte i dine høreapparater uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. Se mere på www.siemens.dk/aquaris Answers for life.
Kort nyt Stadion-fodbold tekstes i USA En amerikansk appeldomstol støtter en føderal distriktsdomstols afgørelse om, at det amerikanske fodboldhold Washington Redskins i samarbejde med hjemmebanen FedEx Field skal tekste for hørehæmmede i fuldt omfang.redskins havde i første omgang appelleret den del af dommen, der omhandlede tekstning af sange, der blev spillet under fodboldkampene. De havde også spurgt til, om det kunne være rigtig, at døve og hørehæmmede har behov for adgang til sangtekster for på en fuldt ud ligeværdig måde at nyde spillet. Til det lød dommen fra appeldomstolen: "Uanset den poetiske værdi af teksterne og deres relevans for sporten, så er vi enige med distriktsdommeren i, at den musik, der spilles over højttaleranlægget under Redskins hjemmekampe er en del af fodbold-oplevelsen, som tiltalte leverer, og at lovgivningen kræver fuld og lige adgang til sangtekster for alle tilstedeværende". Det er det amerikanske døveforbund, der i første omgang lagde sag an for at få foldboldholdet til at bruge storskærmene på stadion til at tekste stort set alt fra højtaleranlægget. Det gjorde Redskins så også lige på nær tekster til de førnævnte sange. Og det røg så til appeldomstolen, der forklarede dommen sådan: Ved at have adgang til teksterne får sagsøgerne mulighed for at deltage i de fælles underholdningsoplevelser. Uden adgang til sangtekster. f.eks. under de danserutiner, som cheerleaderne laver, og musikken i pauserne, ville sagsøgerne ikke på lige fod kunne opleve den planlagte underholdning, som store stadiums som FedEx Field leverer. For lidt hæmning medfører tinnitus Forskere fra University of Pittsburgh School of Medicine mener, tinnitus opstår som følge af for lidt hæmning i nøglekredsløb i hjernens høresystem. Det fremgår af online-udgaven af Proceedings of the National Academy of Sciences, hvor forskerne fortæller, at dette kan være vejen frem mod udviklingen af den første medicin mod tinnitus. Det har ikke stået klart, om årsagen skyldes hyperaktivitet i de overaktive kredsløb, eller om det skyldes reduceret aktivitet i de kredsløb, der skal hæmme aktiviteten i disse kredsløb. Eller måske begge dele. Men gennem forsøg, hvor mus er blevet påført tinnitus, samt en speciel målemetode, har man i skiver af musehjernen kunnet konstatere tinnitusrelateret hyperaktivitet som respons på de uger, hvor musene i levende live led af tinnitus. Gennem forsøg fandt man ved sammenligning med en kontrolgruppe af mus ud af, at et specielt stof, der produceres i hjernen, påvirker udviklingen af tinnitus. Høretab blandt teenagerpiger stiger Teenagerpiger, som ellers typisk er sakket bagud sammenlignet med teenagerdrenge hvad angår høreskader, er ved at indhente drengene. Det fremgår af en undersøgelse fra Harvards School of Public Health, der er offentliggjort i Pediatrics. Overordnet konkluderer undersøgelsen at omkring 17 procent eller en ud af seks af alle teenagere har høretab, specielt i området mellem- til højfrekvente lyde, som gør det sværere for dem at høre tale og visse højfrekvente lyde. Folkene bag undersøgelsen tror, stigningen blandt teenagepigerne skyldes øget brug af af transportable musikafspillere. Deres undersøgelsesdata viser nemlig, at antallet af teenagere, der lytter til musik via høretelefoner eller ørepropper i løbet af 24 timer er steget fra 20 procent sidst i 80 erne og først i 90 erne til 35 procent i de senere år. Praktiserende læger hjælper ikke nok En ny undersøgelse fra England viser, at 39 procent af de, der går til deres praktiserende læge med problemer omkring høretab, ikke når videre i deres jagt på en behandling. The EuroTrak UK Study er gennemført i 2010 og er baseret på svar fra næsten 15.000 britiske forbrugere. Undersøgelsen er blevet offentliggjort af The British Hearing Aid Manufactures Association (BHA- MA), hvis bestyrelsesformanden, Lawrence Werth, siger: 39 procent er et meget skuffende tal, fordi det betyder, at millioner af mennesker kæmper med isolation, tilbagetrækning, problemer på arbejdet, depression, lavt selvværd og en lang række andre negative konsekvenser af ubehandlet høretab. Formanden mener, sammen med andre engelske eksperter på høreområdet, at de nævnte 39 procent, der går ubehandlede fra deres praktiserende læge, kræver yderligere undersøgelser. Andre resultater af den hidtil største engelske undersøgelse er: 3,5 mio. englændere burde bruge høreapparat men gør det ikke. I England får færre høretest end i resten af Europa. (England: 31 procent, Frankrig 47 procent, Tyskland 55 procent). 58 procent af høreapparatbrugere er blevet vejledt af deres praktiserende læge. 77 procent af høreapparatbrugerne er tilfredse med deres apparat. 93 procent af de, der har høreapparater, bruger dem jævnligt. 14 hørelsen nr. 07 september 2011
Medicinsk En tur i poolen på ferien til syden kan give infektion og store smerter, som kræver behandling. Ferie-bakterier på øre-tur En uventet konsekvens af ferien kan være en smertefuld øregangsbetændelse otitis externa Ferietid er højsæson for afslapning og er vejret varmt og luftfugtigheden høj, så er adgang til et svømmebad eller strand absolut en dejlig ting. Men en uventet konsekvens af svømmebade og strandvand kan være en smertefuld øregangsinfektion otitis externa som kræver behandling hos en ørelæge. Otitis externe (OE) er IKKE et kært barn, men har alligevel flere navne i folkemunde: svømme-øre, trope-øre eller Singapore-øre. Uanset betegnelsen, så er OE behandlingskrævende og i værste fald en meget smertelig oplevelse. En undersøgelse, of- Af Benny Lauridsen Foto scanpix fentliggjort i Ugeskrift for Læger 1997, har påvist, at OE kan stamme fra bl.a. svømmebade, der måske ikke renses ofte nok. Varme og fugtighed Når varmen og luftfugtigheden bliver høj nok til, at man sveder en del, blødes huden i øregangen op. Så opstår der nemmere læsioner i øregangen, som bakterier, f.eks. fra svømmebade, kan trænge ind i. Dermed kan der opstå en meget generende betændelse. Infektionen i øregangen viser sig ved, at huden i øregangen hæver og bliver rød og øm. Det kan blive så slemt, at øregangen lukker helt og hørelsen forbigående bliver nedsat. Jo mere huden hæver, jo flere smerter og mest smertensfyldt bliver det, hvis der opstår betændelse i en af de hårsække, der sidder yderst i øregangen. Det kan udarte sig til en mindre byld. Dét kan dog kun ske i den yderste del af øregangen, da der længere inde ikke er hårsække. Men sker det, kan det gøre voldsomt ondt, fordi øregangshuden er meget stram. Som regel går der snart hul på bylden og patienten bliver rask. Ørelæger behandler infektionen Ørelæge Peter Paaske fra Århus kender udmærket til fænomenet. Han siger: Vi ser det hver eneste sommer, hvor folk går i svømmebade eller på stranden uanset om de holder ferie i udlandet eller her i Danmark. Den eneste måde at undgå risikoen for øregangsbetændelsen er ved at bruge svømmepropper eller vandskyende vat i ørene, så der ikke kommer vand ind i øregangen. Får man en infektion i øregangen, som kán blive ganske smertefuld, er der kun een ting at gøre, nemlig tage kontakt til en ørelæge. Han vil sædvanligvis skylle øregangen grundigt, og man vil skulle bruge øredråber i en kortere periode bagefter, så betændelsestilstanden forsvinder, og øregangen vender tilbage til normal tilstand efter op til en uge, afhængig af sværhedsgraden. Vi skal lige i denne sammenhæng erindre dig, kære læser, om, at du principielt ikke bør stikke andet i øregangen end din egen albue! hørelsen nr. 07 september 2011 15
HøreoMsorg Mange nye markedsførings metoder ved salg af Af irene scharbau Høreapparater få gratis BriLLer, få Masser af procenter, HJæLp afrika. nye sider af HøreVerdenen BLoMsTer i disse Tider CHRONOS Bernafons 3 nye høreapparatfamilier: Præcision, pålidelighed og holdbarhed Bedre taleforståelighed Trådløs kommunikation Bernafon Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 7022 7218 E-mail: info@bernafon.dk www.bernafon.com en almindelig indkøbstur i føtex kan nu udvikle sig til en snak om høreapparater. som en af mange nye markedsføringsmetoder til salg af høreapparater ses nu stande i fødevarebutikkerne i stil med mobiltelefoner og tilbudsvarer. Billedet her på siden er fra før sommerferien i indgangen til føtex i Hvidovre. det der engang var en behandling af et høreproblem, et handicap og en hospitalsorienteret ydelse, er nu blevet en slagvare i gruppe med frugt, grønt og møre bøffer. udviklingen, der naturligvis er en følge af muligheden for at få tilskud til privat køb af høreapparater, giver i disse tider adskillige tankevækkende annoncer i blade og aviser: gode tilbud således kan man blandt andet hos en forhandler i sønderjylland få et par gratis briller med, hvis man køber høreapparat. et andet sted loves høje rabatprocenter vel at mærke kun i den egenbetaling, som kunden skal betale ud over det offentlige tilskud. en forhandler på sjælland lover gratis høreapparater uanset høretabets størrelse. en kæde af hørecentre beder om hjælp til at hjælpe ældre kvinder i malawi. 50 kroner fra hvert høreapparat, der sælges, går til dette projekt. det er naturligvis godt, at mange mennesker kan få sig et høreapparat hurtigt. og mange er glade for de apparater, de får privat. spørgsmålet er blot, om disse former for markedsføring er med til at skabe forståelse for de udfordringer, man har som menneske med høreproblemer. Hvis problemet kan løses ved en tur i føtex, kan det jo ikke være særligt stort eller skal tages særligt alvorligt heller ikke af det samfund, der altid diskuterer de voldsomme udgifter til sundhedssektoren. på de offentlige høreklinikker er ventetid det eneste ekstra, man kan få måske for her kan servicen også være ganske glimrende! 16 hørelsen nr. 07 september 2011
Kort nyt Ingeborg og Emanuel Jensens Minde-legat til videnskabelig forskning Der uddeles midler til videnskabelig forskning inden for Høreforeningens arbejdsfelt. Midlerne kan uddeles i en eller flere portioner. I år er puljen på 240.579 kroner, som deles med flere organisationer samt rigshospitalets forskning i øjensygdomme. I 2010 er der givet støtte til fire forskningsprojekter på høreområdet. Skriftlig ansøgning sendes senest 1. december 2011 til: Høreforeningen Att.: Hovedbestyrelsen Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Ny hovedbestyrelse Efter landsmødet i maj fik Høreforeningens hovedbestyrelse ny sammensætning. Vi fangede dem, da de holdt møde i august. Fra venstre Forrest: Niels Garboe, Helsingør Jens Peder Dalsgaard, Mors, Karl Erik Jensen, Ribe, Helene Svendsen, Bornholm, Ellen Villadsen, Mors, Hanne Nielsen, Odense, Sanne Lauridsen, Århus, Alis Nielsen, Aalborg Bagest: Kristian Hansen, Vorbasse, Fritz Larsen, Vejle, Svend Stennicke Larsen, Roskilde, Karl Dirksen, Holbæk, Torben Larsen, Silkeborg, Ib Hansen, Mern, Henning Johansen, Lolland, Landsformand Søren Dalmark, Ole Matthesen, næstformand, Henri Nimb, Virum. Dorthe Sørensen, Randers, Kim Rubjerg, Brædstrup, Leif Sønderby, Brøndby og Frank M. Jensen var ikke tilstede ved fotograferingen. Ponto Pro Power nyt kraftigt benforankret høreapparat Forestil dig en høreløsning, som kan tilpasses til dine behov. Og forestil dig, at du ikke behøver at bekymre dig så meget om tilbagekobling* og vindstøj! Verdens første kraftige digitale benforankrede høreapparat Ponto Pro Power programmeres, så det opfylder dine specielle behov. *Tilbagekobling er en pibende lyd. Teknologien i Ponto Pro Power er konstrueret til at gøre det lettere for dig at forstå tale i støjende omgivelser og til at reducere forstyrrende tilbagekobling og vindstøj. Der findes tre modeller i Pontofamilien: Ponto, Ponto Pro og det kraftigere Ponto Pro Power. Din hørespecialist vil anbefale det apparat, der er bedst egnet til dig. Hvis problemer i dit ydre øre eller mellemøre forhindrer lyd i at nå dit indre øre eller hvis du er døv på den ene side er Ponto måske løsningen. Kontakt din høreklinik for flere oplysninger! Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: Tlf. 39 17 71 00 Kongebakken 9 2765 Smørum Mail: info@oticonmedical.dk www.oticonmedical.com hørelsen nr. 07 september 2011 17
MeniÈre vag effekt af SPc-flakes Af irene scharbau et forsøg Med MeniÈrepaTienTer på rigshospitalet Har ikke VisT gavnlig effekt Af kosttilskuddet det så ellers lovende ud: Kosttilskuddet spc-flakes fik flot omtale i sverige efter et klinisk studie på sahlagrenske universitetshospital. Menérepatienter, der indtog kosttilskuddet, skulle få mindre svimmelhed og bedre livskvalitet. Men et lidt større studie i danmark har ikke vist den samme gavnlige effekt. det måtte overlæge Mads Klokker fra rigshospitalet konstatere, da han præsenterede resultaterne for Høreforeningen før sommerferien. det var Høreforeningens Menièreudvalg, der blev kontaktet af firmaet Vitaflo. de ønskede at finde fodfæste på det danske markedet med deres produkt og for ad denne vej kunne komme i kontakt med danske menièrepatienter. Menièreudvalget ønskede dog ikke at reklamere for et produkt som efter udvalgets opfattelse ikke var ordentligt undersøgt og derfor henvendte vi os til Mads Klokker på rigshospitalet og et forsøg blev aftalt, fortæller udvalgsformand renate Kauschwitz. gennem bl.a. Hørelsen blev deltagere med menière efterlyst og hele 76 meldte sig. 49 opfyldte kritierne, der bl.a. hed, at man skulle være diagnosticeret af en øre-næse-halslæge eller en neurolog, at man skulle have ca. et anfald pr. måned, og at man ikke måtte have spist spc-flakes før eller have andre svimmelhedsproblemer. ideen var at se, om produktet virker på kroppens væskebalance. deltagerne har udfyldt spørgeskemaer efter at have spist produktet i to måneder, holdt to måneders pause og spist almindelige havregryn i to måneder eller omvendt, fortalte Mads Klokker. 34 deltagere holdt hele vejen. 18 gav op, heraf nogle, fordi de relativt store mængder af kosttilskuddet kunne være svært at få ned. Vi må konstatere en meget lille effekt. faktisk havde havregrynen bedre effekt. det er en relativt lille undersøgelse. Men hvis man skulle sige, at midlet havde en overbevisende effekt, burde det også virke på få personer. der er ingen statistisk signifikant effekt af spc-flakes, sagde Mads Klokker. Han mener, at det danske studiedesign var bedre end det svenske. i danmark vidste deltager ikke, hvilke flakes de fik. i sverige vidste det, at de kun fik spc-flakes, og det kan have forbedret tilstanden blot ved bevidstheden om det, forklarede Mads Klokker, der ligesom Høreforeningens Menièreudvalg naturligvis er ærgerlige over, at der ikke var gode resultater for patienternes skyld. normalt står vi jo ikke bare til rådighed for virksomhederne, når det gælder studier, men dette var interessant, fordi vi har med en patientgruppe at gøre, som ikke har så mange andre behandlingsmuligheder, og andre studier havde vist, at der måske var noget i det. det var der så ikke, men vi publicerer resultaterne alligevel. Måske ville et meget større studie vise noget andet, men vi gør ikke mere ved det, sagde Mads Klokker. i sverige kan spc-flakes købes til en ret pæn pris på apotekerne. flere svenske regioner giver tilskud til dem. efter studiet på rigshospitalet kan Høreforeningen i danmark dog ikke anbefale spc-flakes som behandling mod Menière, men nogle mener, de smager ganske godt som müsli. 18 hørelsen nr. 07 september 2011
Hvorfor gå glip af én eneste decibel i Hvordan går det på rejsen? Siemens minitek. Ét tryk giver uendelige muligheder. Nyd klar og tydelig lyd i ægte stereo fra tv, telefon, MP3-afspiller og computer, der bliver sendt direkte til dine høreapparater helt trådløst. Ring 63 15 40 00 eller se på www.siemens.dk/hørelse Answers for life.
Tillykke til os selv...! Lørdag den 10. september kan Castberggård fejre sit 25-års jubilæum som Danmarks eneste højskole for mennesker med høretab. Lige siden højskolen på Castberggård startede i 1986, har Høreforeningen og Høreforeningens medlemmer været helt uundværlige samarbejdspartnere for os. Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak for 25 gode år - vi håber på mindst 25 mere, hvor vi kan lave spændende og relevante kurser sammen med jer! På gensyn på Castberggård! Der er stadig ledige pladser på disse kurser med hørehensyn, hvor vi benytter teleslynge og tegnstøttet kommunikation: 11. - 16. september Grundlæggende introduktion til EDB - 2 For dig, der har en smule erfaring med computere. Pris: 1.560,- alt inkl. 20. - 25. november Slægtsforskning på computeren Find dine aner med moderne teknologi. Tilmeldingsfrist: 3. oktober Pris: 1.560,- alt inkl. OBS: På dette kursus kommer du gratis med til foredrag med Flemming Jensen - normalpris 185,- 27. november - 1. december EDB 3 - Internet og regneark for begyndere Kom videre med din pc. Budgetter, NemID mm. Tilmeldingsfrist: 17. oktober Pris: 1.560,- alt inkl. 2. - 7. oktober Efterårshøjskole for døvblevne Kom og vær med til vores traditionsrige højskolekursus. Pris: 1.810,- alt inkl. KorT nyt Jeg er ikke dobbelt så dyr som regionen i juninummeret af Hørelsen bragte vi under overskriften ørelægeaftaler opsagt historien om region Midts beslutning om at spare forventede 19,1 mio. kr. årligt gennem opsigelse af en rammeaftale om forundersøgelser hos ørelæger i hele regionen, samt opsigelse af aftale om høreapparatbehandling hos ørelæger i Holstebro pr. 1. september. i artiklen udtaler region Midt konsulent, niels rasmus Jensen, følgende: Holstebroaftalen medførte, at ørelægerne behandlede mellem 3.000 og 4.000 patienter årligt til en pris pr. patient, der løber op mod de 9.000 kr. den tilsvarende behandlingspris på det offentliges høreklinikker er gennemsnitligt på lidt under 4.000 kr. pr. patient. det har fået ørelæge Jens ulrik felding, der sammen med ørelæge Britt Tommerup, driver øreklinikken i Holstebro til at reagere. Han siger til Hørelsen : det bliver i konsulentens udtalelse præsenteret på en helt forkert måde. Jeg er ikke dobbelt så dyr som regionen. for i den pris op mod de 9.000 kr. er også indregnet to høreapparater á ca. kr. 3.000, som er den Ha-pris, der i regionens notat bruges, uanset om man behandles hos mig eller hos en af regionens offentlige klinikker. Jens ulrik felding stiller sig også yderst kritisk over for hele fundamentet for regionsrådets beslutning. Han siger: Af Benny Lauridsen i det hele taget synes jeg, regionsrådets beslutning er uforståelig. for, som også Lemvig, struer og Herning komuner skrev til regionsrådet inden rådets beslutning, så er vores gennemsnitlige behandlingspris her på øreklinikken mindre end den er hos regionens egne høreklinikker. desuden så producerer vi tre gange så meget som regionens høreklinikker, når man sammenligner dem een for een med den mængde patienter, vi behandler årligt her på øreklinikken. alt i alt virker regionsrådets beslutning som en ren politisk beslutning og ikke en beslutning, der er baseret på økonomi og effektivitet. region Midtjyllands konsulent har efterfølgende beklaget de forkerte tal, som han kalder en urimelig sammenligning: det rigtige tal er op mod de 6.000 kr., som er et gennemsnit af udgiften til forundersøgelse, høreapparattilpasning på begge ører og tilpasning af øreprop. udgiften til høreapparater er i den forbindelse uinteressant, fordi den finansieres af patienternes bopælskommune. alligevel ser det ud til, at jeg har sammenblandet tallene og i udtalelsen fået det fremstillet sådan, at gennemsnitsprisen for et høreapparat indkøbt via amgros på ca. 3.000 kr. er blevet lagt oveni behandlingsprisen på de 6.000 kr., skriver han. Østerskovvej 1, 8722 Hedensted Tlf: 7568 7900 mail: admin@cbg.dk www.cbg.dk / www.cbgjob.dk www. hoerelse.info Besøg Danmarks største uafhængige site om lyd, hørelse og høreproblemer. Svensk kulturminister med implantat sveriges kulturminister har fået et såkaldt ehs-implantat. Lena adelsohn Liljeroth blev mødt med begejstring af svenskere med høreproblemer, da hun som toppolitiker fortalte om sit høreapparat og de medfølgende udfordringer. nu har hun fået en ny slags implantat, der er kortere og tyndere i elektroden end ci og kan bevare en resthørelse.