University College-akkreditering. CVU Sjælland



Relaterede dokumenter
University College-akkreditering. CVU Sjælland - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Sønderjylland

University College-akkreditering. CVU København & Nordsjælland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København

University College-akkreditering. CVU Syd

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus - opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Nordjylland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Århus

University College-akkreditering. Sundheds CVU Nordjylland

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i København opfølgningsrapport

University College-akkreditering. CVU Syd

University College-akkreditering. CVU Midt-Vest

University College-akkreditering. CVU Øresund

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

University College-akkreditering. Jysk CVU

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

University College-akkreditering. CVU Vita

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

University College-akkreditering. CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

University College-akkreditering. Ingeniørhøjskolen i Købehavn

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

University College-akkreditering. CVU Vest - opfølgningsrapport

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg

UCSJ revideret 4/

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: /MA og /LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning ved Professionshøjskolen Metropol i København

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. lrs@post6.tele.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed ved Professionshøjskolen Lillebælt University College i Vejle

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

VIA University College Att.: Uddannelseschef for Ernæring og Sundhedsuddannelsen Karen Søndergaard. Sendt pr.

Transkript:

University College-akkreditering CVU Sjælland

University College-akkreditering CVU Sjælland 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold University College-akkreditering 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Organisering af akkrediteringen 3 1.3 Vurderingsgrundlag 3 1.4 Krav til dokumentation 4 1.5 Vurdering 4 1.6 Vægtning af kriterier 5 1.7 Vurderingssystem 6 1.8 Læsevejledning 7 Indstilling 9 2 Vision og strategier 11 3 Organisation og ledelse 13 4 Uddannelse 17 5 Kvalitetssikring og -udvikling 21 6 Undervisere og lærerkræfter 23 7 Forskningstilknytning 25 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 27 9 Videncenter 29 10 Samarbejde og partnerskaber 33 11 Økonomi 35 University College-akkreditering-IHÅ

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU Sjælland opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. University College-akkreditering 3

Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj 2005. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj 2005. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold University College-akkreditering 4

ikke godkendt. Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 5

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte kriterier Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde fior godkendelse (se uddybning nedenfor) Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: University College-akkreditering 6

1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 7

University College-akkreditering 8

Indstilling EVA indstiller at CVU Sjælland godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Sjælland: opfylder 15 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 44 ud af 64 kriterier har 9 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er ikke opfyldt Kriterium 5.4: Dokumentationen viser ikke et samlet kvalitetssystem der løbende og systematisk inddrager både interne og eksterne interessenter på alle uddannelsesniveauer. Kriterium 6.5: Dokumentationen viser ikke en kendt politik for kompetenceudvikling på CVU-niveau. Dokumentationen viser at kompetenceudvikling foregår lokalt efter lokale midler. Jf. bilag 7.2.9 er der meget store udsving i midler anvendt til kompetenceudvikling på partnerinstitutionerne. Der mangler dokumentation for lokale tilgængelige politikker for kompetenceudvikling. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 4.6: Dokumentationen (bilagene 4.6.1 og 4.6.2) viser mål og strategier om sammenhængen mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Det fremgår desuden af bilagene at hele CVU et skal fungere som et samlet videnscenter hvor alle uddannelsesopgaver løses af alle ansatte. Dokumentationen viser et sammenfald af undervisere på de to niveauer, aktuelt har 49 % af underviserne undervist på begge niveauer. Men der mangler dokumentation for at CVU et udnytter muligheden for at skabe samspil mellem de forskellige grunduddannelser, fx gennem fælles undervisningsmoduler, kursusrækker eller forelæsninger. Kriterium 9.3: Dokumentationen viser formelle aftaler og eksempler på vidensomsætning internt i CVU et mellem undervisere og via praktikken i grunduddannelserne. Men der er kun meget begrænset dokumentation for at viden der er oparbejdet i videnscenterregi, spredes udadtil. Kriterium 9.6: Dokumentationen viser at der trækkes på viden fra medarbejderne i videnscenteraktiviteterne, og dermed opfyldes første del af kriteriet. Dokumentationen indeholder kun et enkelt eksempel på at udviklet eller indhentet viden trækkes tilbage i grunduddannelserne igen, jf. Indkaldsundervisning i 2. lønpraktik om pædagogiske læreplaner. Der mangler eksempler fra øvrige uddannelser og en større tyngde i eksemplerne. Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 4.14: Der mangler dokumentation for at CVU et har ydet selvstændige indsatser for at følge dimittenderne efter endt uddannelse. Kriterium 5.3: Der mangler dokumentation for formulerede kvalitetsmål. Kriterium 5.7: Der mangler dokumentation for et implementeret kvalitetssikringssystem der kan vurderes. University College-akkreditering 9

Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 2.5: Dokumentationen viser ikke at der sker en løbende og systematisk evaluering af strategien. Dokumentationen viser at CVU et holder halvårlige lederseminarer hvor udvalgte strategiområder er på dagsordenen. Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at der afholdes halvårlige todages seminarer for alle ledere, månedlige direktionsmøder, og at der er ledere der deltager i ULI-kurser (UVM). Men der mangler dokumentation for en plan for samlet ledelsesudvikling i CVU et og for konkrete ledelsesudviklingsaktiviteter på et systematisk niveau. Kriterium 4.11: Dokumentationen viser at der arbejdes med at udvikle samspillet mellem teori og praktik i form af vedlagte projekt. Men der mangler dokumentation for hvordan der konkret arbejdes med samspillet mellem praktik og den øvrige undervisning i CVU ets grunduddannelser. Kriterium 4.13: Dokumentationen viser et faldende frafald. Den viser desuden at der er forskellige indsatser til modvirkning af frafald. Men der mangler dokumentation for samlede CVU-tiltag, og for indsatser på alle partnerinstitutioner. Kriterium 5.2: Kvalitetsmål bliver, ifølge kvalitetssikringsstrategien, praksis fremover. Men der mangler dokumentation for at CVU et allerede har formuleret operationelle og evaluerbare mål der udtrykker CVU ets forventning om kvaliteten af aktiviteterne. Kriterium 5.5: Dokumentationen viser eksempler på at viden og data har været brugt til at udvikle aktiviteter i CVU et. Men der mangler dokumentation for bredden i form af flere eksempler og eksempler fra alle grunduddannelser. Kriterium 6.1: Dokumentationen viser at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset samlet set har baggrund i/tilknytning til professionen. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionsbaggrund/-tilknytning. Kriterium 6.3: Dokumentationen viser en skemaoversigt hvor mere end 50 % af underviserne har haft tilknytning til forskningsverdenen inden for de seneste tre år. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for lærerkorpsets samlede tilknytning til forskningsverdenen. Kriterium 7.4: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen i sygepleje, pædagog- og læreruddannelsen. Men der mangler dokumentation fra ernærings- og sundhedsuddannelsen. Kriterium 8.1: Dokumentationen viser at der er udarbejdet en IT-strategi og handleplan fra juni 2005. Men der er ikke dokumentation for at strategien er formelt vedtaget. Kriterium 9.5: Dokumentationen til spørgsmål 9.4 viser at medarbejderne inddrages i videnscenteraktiviteterne. Men dokumentationen viser ikke eksempler på inddragelse af de studerende i videnscenteraktiviteterne eller på at der sker en bred og mere systematisk formidling af aktiviteter og/eller resultater i videnscentret til de studerende. Bemærkning til kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering - CVU Sjællands - selvevalueringsmateriale helt overvejende lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være: skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af om kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 10

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? 2.1.1 Arbejdsgrundlag, 22. oktober 2004, s. 4-8. Begrundelse: Dokumentationen viser i form af Arbejdsgrundlag 2004 CVU Sjællands vedtagne vision og strategi og afspejler institutionens identitet som CVU. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 2.2.2 Mål 2005, 8. november 2004 2.2.4 Handleplan for realisering af videnscenterenheden, 1. marts 2004 2.2.1 Mål og strategi, 11. april 2002 2.2.5 Partnerinstitutionernes økonomiske råderum, 14. marts 2005 2.2.6 Kommunikationsstrategi, 5. januar 2004. Begrundelse: Dokumentationen viser at visions- og strategipunkter er udmøntet i konkrete strategier og politikker. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 2.3.4 Referat af bestyrelsesmøde på Sygeplejeskolen i Slagelse, 20. februar 2004, dagsordenens pkt. 5: Høring om 2. udkast til arbejdsgrundlag for CVU Sjælland 2.3.6 www.cvusj.dk /om CVU Sjælland 2.3.7 Indkaldelse til personalerådsmøde 12. november 2002 2.3.8 Program til medarbejderkonference 2004 2.3.9 Til de studerendes råd. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på implementeringsprocesser i organisationen, og at vision, strategier og politikker er tilgængelige. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentlig strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 11

2.4.1 Arbejdsgrundlag, 22. oktober 2004, pkt. 5, s. 24-25, og pkt. 7, s. 28-33. Begrundelse: Dokumentationen viser organisationsoversigt med stillingsstruktur og -beskrivelser. De ledelsesmæssige ansvarsområder dækker tilsammen de strategiske områder. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Kriteriet er delvist opfyldt. 2.5.2 Programmer for ledelsesudvikling, 25.-26. november 2003, 13.-14. april 2004, 1.-2. november, 18.-19. april 2005 2.5.1 Status på administrationsreformen, 28. oktober 2004. Begrundelse: Dokumentationen viser ikke at der sker en løbende og systematisk evaluering af strategien. Dokumentationen viser at CVU et holder halvårlige lederseminarer hvor udvalgte strategiområder er på dagsordenen. University College-akkreditering 12

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.1.1 Arbejdsgrundlag af 22. oktober 2004, afsnit 5.0, s. 24-27 3.1.4 Vedtægt, ubetinget CVU Sjælland af 14. marts 2005, 8-18, samt tillæggene 3-7. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har et ledelsesforum, direktionen, hvor alle overordnede ledelsesfunktioner er samlet. Det vil sige CVU-rektor, seminarie-/sygeplejerektorer, administrationschef og videnscenterchef. Her træffes de fælles beslutninger om CVU ets drift og udvikling. CVU-rektor er ansvarlig for samarbejdet med bestyrelsen, mens seminarie- /sygeplejerektorer er ansvarlige for at fælles beslutninger udmøntes på partnerinstitutionerne. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.1.1 Arbejdsgrundlag af 22. oktober 2005, afsnit 8.0, s. 33-37. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er en samlet ledelsesgruppe, direktionen, der kan understøtte arbejdet med vision og strategi. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? 3.3.1. Arbejdsgrundlag af 22. oktober 2004, afsnit 8.0, s. 33-37 3.3.2 Vedtægter af 14. marts, 18, og tillæggenes 3-4 3.3.3. CVU-bestyrelsens forretningsorden af 14. november 2001. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret klare rammer for bestyrelsernes virke. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? 3.4.1 Arbejdsgrundlag af 22. oktober 2004, afsnit 7.0. Stillingsstruktur ved CVU Sjælland, s. 28-33. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling er klart beskrevet. University College-akkreditering 13

Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. 3.5.1 Program for ledelsesseminar 25.-26. november 2003 3.5.2 Program for ledelsesseminar 13.-14. april 2004 3.5.3 ULI-kurser 3.5.6 Indkaldelse til direktionsseminar 16. feb. 2004. Begrundelse: Dokumentationen viser at der afholdes halvårlige todages seminarer for alle ledere og månedlige direktionsmøder, og at der er ledere der deltager i ULI-kurser (UVM). Men der mangler dokumentation for en plan for samlet ledelsesudvikling i CVU et og for konkrete ledelsesudviklingsaktiviteter på et systematisk niveau. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? 3.6.7 www.cvusj.dk/ sitemap 3.6.8 www.cvusj.dk/ om CVU Sjælland/opgaver 3.6.1 Pædagogisk rådsmøde, Ankerhus 28. august 2003 3.6.2 Eksempler på bestyrelsesreferater 3.6.3 Nyhedsbrev 3.6.4 Indbydelse til medarbejderdag 7. februar 2003 3.6.5 Referat af hovedsamarbejdsudvalgsmøde 9. februar 2005 3.6.6 Studenterdag 6. december 2001. Print fra hjemmeside med opgavebeskrivelser. Begrundelse: Dokumentationen viser at beskrivelser af ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er tilgængelige for organisationen og kommunikeres på forskellige måder. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? 3.7.2 Karakterer (Ankerhus Seminarium) 3.7.3 Program for medarbejderkonference 29. september 2004 3.7.4 Kvalitetsvurdering og dokumentation på nettet 3.7.7 Print fra hjemmeside: Kompetencecenter for ernæring og voksenpædagogik (Ankerhus Seminarium) 3.7.12 Studiemiljøundersøgelse (Sygeplejeskolen i Slagelse) 3.3.7 Årsberetning 2004 3.3.8 Årsberetning fra Sygeplejeskolen i Slagelse. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på at der er åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? 3.8.1 Referat af pædagogisk rådsmøde på Ankerhus 28. august 2003 3.8.2 Referat af fællesrådsmøde på Holbæk Seminarium 4. november 2004 University College-akkreditering 14

3.8.3 Tillæg 1 til vedtægterne af 14. marts 2005, 2, stk. 1 3.8.4 Vedtægt, ubetinget CVU af 14. marts 2005, 6 3.8.5 Sammensætningen i hovedsamarbejdsudvalget 3.8.6 Efter- og videreuddannelsesrådets sammensætning 3.8.7 Udviklingsrådets sammensætning 3.8.8 Program for medarbejderdag den 7. februar 2003 3.8.9 Sundhedsfaglig profil 3.8.10 Program for studenterdag. Begrundelse: Dokumentationen viser at der samarbejdes med og informeres til medarbejdere og studerende. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 3.9.1 Fælles kontoplan 3.9.2 Implementering af en administrationsreform 3.9.3 Fælles økonomikontor mellem CVU Sjælland og Holbæk Seminarium 3.9.4 Fælles økonomikontor med Sygeplejeskolen i Slagelse 3.9.5 Aftale om Integra 3.9.8 Fælles designmanual. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er indført fælles kontoplan, og at der er en igangværende administrationsreform der har som mål at integrere alle funktioner og spare 10 % af administrationsudgifterne i 2006. University College-akkreditering 15

University College-akkreditering 16

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? 4.1.6 Print af hjemmeside: CVU Sjælland/formål. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har formuleret uddannelsesmæssige formål og opgaver i regionen for det samlede CVU Sjælland. Formuleringerne findes i arbejdsgrundlagets formålsafsnit. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? 4.1.7 Oversigt over uddannelse ved CVU Sjælland 4.2.1 Pædagogiske Diplomuddannelser, godkendelsesskrivelse af 23. maj 2002 4.2.2 Sundhedsfaglige diplomuddannelser, godkendelsesskrivelse af 16. december 2002 4.2.3 Ernærings- og sundhedsfaglige diplomuddannelse, godkendelsesskrivelse af 18. januar 2005 4.2.4 Diplom i ledelse, godkendelsesskrivelse af 27. januar 2004 4.2.5 Diplom i psykiatri, godkendelsesskrivelse af 23. november 2004 4.2.12 Efteruddannelseskurser for lærere 4.2.13 Efteruddannelseskurser for pædagoger 4.2.14 Efteruddannelseskurser for sygeplejersker 4.2.15 Efteruddannelseskurser i ernæring og sundhed. Begrundelse: Dokumentationen viser at der udbydes en bred vifte af grund-, efter- og videreuddannelser inden for CVU ets fagområder. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 2 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.4.2 Statistisk oversigt over ansøgertallet 4.4.3 Brochure, fjernundervisning for sygeplejersker 4.4.4 Virtuel læreruddannelse University College-akkreditering 17

4.4.5 Meritlæreruddannelse 4.4.6 Netpæd-uddannelse 4.4.7 Virtuel professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed. Begrundelse: Dokumentationen viser en bred uddannelsesportefølje med forskellige tilrettelæggelsesformer af de enkelte grunduddannelser. En opgørelse fra CVU et viser at 84 % af de studerende kommer fra regionen. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? 4.5.1 Vedtægter af 14. marts 2005, 6 4.5.2 Tillæggenes 2 af vedtægterne af 14. marts 2005 4.5.3 Efter- og videreuddannelsesrådets medlemsoversigt 4.5.4 Mødereferat af EVU-møde af 8. marts 2005 4.5.5 Udviklingsrådets medlemsoversigt 4.5.6 Mødereferat af UDV-møde den 1. februar 2005 4.5.7 Dagsorden til praktikudvalgsmøde den 4. november 2004 på Holbæk Seminarium 4.5.8 Referat af møde mellem sundhedsplejerskerne og ledelse på Sygeplejeskolen i Slagelse den 21. oktober 2004. 4.5.9 Referat af skoleledermøde 2. marts 2005. Begrundelse: Dokumentationen viser at diverse råd, udvalg og andre fora bruges til løbende at drøfte aftager- og arbejdsmarkedsbehov. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Kriteriet er delvist opfyldt. 4.6.1 Handleplan for realiseringen af videnscenterenheden under det ubetingede CVU Sjælland 4.6.2 Arbejdsgrundlag for CVU Sjælland, s. 6-8 4.6.3 Oversigt: 40-60 % af underviserne underviser på både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Begrundelse: Dokumentationen (bilagene 4.6.1 og 4.6.2) viser mål og strategier om sammenhængen mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Det fremgår desuden af bilagene at hele CVU et skal fungere som et samlet videnscenter hvor alle uddannelsesopgaver løses af alle ansatte. Dokumentationen viser et sammenfald af undervisere på de to niveauer, aktuelt har 49 % af underviserne undervist på begge niveauer. Men der mangler dokumentation for at CVU et udnytter muligheden for at skabe samspil mellem de forskellige grunduddannelser, fx gennem fælles undervisningsmoduler, kursusrækker eller forelæsninger. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? 4.7.1 Studieordning for ernæring og sundhed, s. 19 og 68 4.7.2 Studieordning for læreruddannelse, afsnit 6.3. 4.7.3 Studieordning for pædagoguddannelse, s. 22-24 og 36 University College-akkreditering 18

4.7.4 Studieordning for sygeplejerskeuddannelse, s. 26-32 4.7.5 Praktikprojekt tværfagligt 4.7.6 Praktikhåndbog fra Slagelse Pædagogseminarium. Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til grunduddannelsernes praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 4.8.1 Brochure for pædagogiske diplomuddannelser 4.8.2 Brochure for sundhedsfaglige diplomuddannelser 4.8.3 Ansøgning om professionsbachelor som Pædagogisk IT-konsulent 4.8.4 Ansøgning om professionsbachelor i Socialpsykiatrisk arbejde 4.8.6 Ansøgning om ny uddannelse: Fysisk aktivitet og sundhed 4.8.7 Mål og strategi 2002-04, s. 16-20 4.8.13 Haslev Seminarium studieordning krist.-liv. 2000 og 2004. 4.9.3 Bachelorprojektet. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? 4.9.1 Fra undervisning til læring 4.9.2 IT og læring 4.9.3 Ankerhus Seminarium udvikling af ny studiehåndbog, Haslev Seminarium Naturfaglig undervisning, Hindholm Socialpædagogiske Seminarium Organisation af åben Uddannelse, Holbæk Seminarium Omstrukturering af ugeplanerne med hele undervisningsdage i alle liniefag, se skematisk oversigt, Roskilde Pædagogseminarium et studie i praksis, Slagelse Pædagogseminarium forsøg med lærerrollen. Begrundelse: Dokumentationen viser at der løbende er forsøg med nye undervisningsformer. I dokumentationen er der stor vægt på eksempler inden for de enkelte uddannelser/institutioner, men der dokumenteres også nogle udviklingsaktiviteter på tværs. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Kriteriet er delvist opfyldt. 4.11.1 Værdier og praktik fælles projekt 4.11.2 Praktiksamarbejde Haslev. University College-akkreditering 19

Begrundelse: Dokumentationen viser at der arbejdes med at udvikle samspillet mellem teori og praktik i form af vedlagte projekt. Men der mangler dokumentation for hvordan der konkret arbejdes med samspillet mellem praktik og den øvrige undervisning i CVU ets grunduddannelser. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? 4.12.1 Statistik over ansøgertallet, optagne og samlet STÅ-bestand. Begrundelse: Dokumentationen viser samlet en stigning i antallet af førsteprioritetsansøgninger og en mindre nedgang i det samlede ansøgertal. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. 4.13.1 Indrapportering om flerårsaftalemidler 2004, spørgsmål 4.1 4.13.2 Studiesamtaler 4.13.3 Studenterundersøgelse 4.13.4 Studiekreds: Fra undervisning til læring. Begrundelse: Dokumentationen viser et faldende frafald. Den viser desuden at der er forskellige indsatser til modvirkning af frafald. Men der mangler dokumentation for samlede CVU-tiltag, og for indsatser på alle partnerinstitutioner. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er ikke opfyldt. 4.14.1 Statistik over ledige i Vestsjællands og Roskilde Amter. Begrundelse: Der mangler dokumentation for at CVU et har ydet selvstændige indsatser for at følge dimittenderne efter endt uddannelse. University College-akkreditering 20

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og -udvikling? 5.1.1 Strategi for kvalitetssikring og -udvikling i CVU Sjælland. Begrundelse: Dokumentationen viser en strategi for et fælles kvalitetssystem vedtaget i direktionen. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Kriteriet er delvist opfyldt. 5.2.6 Udmøntning af midler til kvalitets- og institutionsudvikling s. 1-2 5.2.7 Direktionens beslutning om udmøntning af midler 5.2.8 Referat af direktionsmøde i CVU Sjælland 2. maj 2005. Begrundelse: Kvalitetsmål bliver, ifølge kvalitetssikringsstrategien, praksis fremover. Men der mangler dokumentation for at CVU et allerede har formuleret operationelle og evaluerbare mål der udtrykker CVU ets forventning om kvaliteten af aktiviteterne. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentationen er ikke relevant. Begrundelse: Der mangler dokumentation for formulerede kvalitetsmål. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er ikke opfyldt. 5.4.1 Beskrivelse af EVU-afdelingens evalueringsredskab 5.4.2 Evaluering af 4., 5. og 7. semesters videnskabsteori og -metode 5.4.3 Evaluering af tværfaglig uge, Evaluering 02B hele basisforløbet 5.4.10 Referat fra møde i Udviklingsrådet tirsdag d. 1. februar 2005, s. 1, ad 4 5.4.13 Referat af skoleledermøde 11. november 2003. Begrundelse: Dokumentationen viser ikke et samlet kvalitetssystem der løbende og systematisk inddrager både interne og eksterne interessenter på alle uddannelsesniveauer. University College-akkreditering 21

Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er delvist opfyldt. 5.5.1 Referat fra bestyrelsen ved Sygeplejeskolen i Slagelse d. 3. september 2004 vedr. studiemiljøundersøgelse 5.5.2 Ny studieordning 2005 5.5.3 Opfølgning på EVA s evaluering af pædagoguddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på at viden og data har været brugt til at udvikle aktiviteter i CVU et. Men der mangler dokumentation for bredden i form af flere eksempler og eksempler fra alle grunduddannelser. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? 5.1.1 Strategi for kvalitetssikring og -udvikling i CVU Sjælland. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for kvalitetssikringsspørgsmål er placeret hos CVU-rektor/direktion, mens seminarie-/sygeplejerektorer er ansvarlige for kvalitetssikringen af grunduddannelser. Kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse er placeret hos videnscenterchefen. Spørgsmål 5.7 Vurderer I systematisk og løbende hvorvidt jeres kvalitetssikringssystem er relevant og dækkende til at belyse om målsætningerne indfries? Kriteriet er ikke opfyldt. 5.7.1 Notat angående udvikling af kvalitetssikrings-system 5.7.2 Strategi for kvalitetssikring og -udvikling i CVU Sjælland, s. 3, 6. afsnit. Begrundelse: Der mangler dokumentation for et implementeret kvalitetssikringssystem der kan vurderes. University College-akkreditering 22

6 Undervisere og lærerkræfter Spørgsmål 6.1 Har I en ansættelsespolitik og praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne? Ved kvalifikationsniveau forstås, ud over pædagogisk kompetence, dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Kriteriet er delvist opfyldt. 6.1.1 Kvalifikationsscreening skema A: 73 % har akademisk uddannelse. Begrundelse: Dokumentationen viser at lærerkorpset samlet set har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Spørgsmål 6.2 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Kriteriet er delvist opfyldt. 6.1.1 Kvalifikationsscreening skema B: 72 % har professionsbaggrund. Begrundelse: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset samlet set har baggrund i/tilknytning til professionen. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionsbaggrund/-tilknytning. Spørgsmål 6.3 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har tilknytning til forskningsverdenen (interne som eksterne undervisere, gæsteforelæsere mv.)? Kriteriet er delvist opfyldt. 6.1.1 Screening skema C: Lærerdeltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter 6.3.1 Tværinstitutionelle forsknings- og udviklingsprojekter i CVU Sjælland 2001-2005. Begrundelse: Dokumentationen viser en skemaoversigt hvor mere end 50 % af underviserne har haft tilknytning til forskningsverdenen inden for de seneste tre år. Men der mangler dokumentation for en plan eller målsætninger for lærerkorpsets samlede tilknytning til forskningsverdenen. University College-akkreditering 23

Spørgsmål 6.4 Har I en ansættelsespolitik og -praksis som sikrer at lærerkorpset samlet set har erfaring med og kan forestå aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/profession? 6.3.1 Tværinstitutionelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i CVU Sjælland 2001-05 6.4.1 Intern konsulentuddannelse i CVU Sjælland, 29. september 2003 6.4.4 Lektorbedømmelse og stillingsstruktur 6.4.6 Personalepolitik på Holbæk Seminarium. Begrundelse: Dokumentationen viser at alle interesserede medarbejdere tilbydes en konsulentuddannelse. Sammen med det centralt fastsatte regelgrundlag for ansættelse fremmer det lærerkorpsets kompetence til at forestå forsøgs- og udviklingsarbejde. Spørgsmål 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Kriteriet er ikke opfyldt. 6.5.1 Undervisernes kompetenceudvikling 2004 6.5.2 Personalepolitik 6.5.3 Arbejdsgrundlag af 22. oktober 2004, pkt. 3.3, s. 8. Begrundelse: Dokumentationen viser ikke en kendt politik for kompetenceudvikling på CVUniveau. Dokumentationen viser at kompetenceudvikling foregår lokalt efter lokale midler. Jf. bilag 7.2.9 er der meget store udsving i midler anvendt til kompetenceudvikling på partnerinstitutionerne. Der mangler dokumentation for lokale tilgængelige politikker for kompetenceudvikling. Spørgsmål 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 6.6.1 Oversigt over tildeling af midler til udviklingsprojekter 6.3.1 Lærerdeltagelse i tværinstitutionelle udviklingsprojekter. Begrundelse: Dokumentationen viser de anvendte ressourcer til forskningstilknytning af projekter, ekskl. anvendte lærertimer. Dokumentationen viser også lærerdeltagelse i forskningsog udviklingsprojekterne. University College-akkreditering 24

7 Forskningstilknytning Spørgsmål 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 4.8.7 Mål og strategi 2002-04, pkt. 5. Mål for udviklingsarbejde og forskning 7.1.1 Videnscenter Sjælland, 31. maj 2001, s. 1-6. Begrundelse: Dokumentationen (4.8.7) viser strategiske mål for CVU ets forskningstilknytning. Videnscenter Sjælland 2001 er ligeledes at betragte som et strategisk dokument, men det mangler dog oplysninger om eventuel formel vedtagelse som en CVU-strategi. Spørgsmål 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 7.2.1 Aftale om forskningstilknytning med Syddansk Universitet af februar 2002, s. 1-4 7.2.2 Rammeaftale om forskningstilknytning med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole af 14. februar 2003 7.2.3 Årsregnskab 2001, s. 23, pkt. 30 7.2.4 Årsregnskab 2002, s. 23, pkt. 29 7.2.5 Årsrapport 2003, s. 29, pkt. 30 nederst 7.2.6 Bevilling til udviklingsmidler 2005 7.2.7 Rapportering flerårsaftalemidler 2001 7.2.8 Afrapportering for 2003 på flerårsaftale 7.2.9 Undervisernes kompetenceudvikling 2004. Begrundelse: Dokumentationen viser diverse forskningstilknytningsaftaler og hvordan disse omsættes i forsøgs- og udviklingsarbejder. Spørgsmål 7.3 Inddrager og anvender I viden om og resultater af dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen? 7.3.1 Pensumliste fra uddannelsen Ernæring og Sundhed 7.3.2 Pensumliste fra uddannelsen til lærer 7.3.3 Pensumliste fra uddannelsen til sygeplejerske 7.3.4 Pensumliste fra den Pædagogiske Diplomuddannelse 7.3.5 Pensumliste fra sundhedsdiplomuddannelsen Obligatorisk modul og Klinisk vejlederuddannelse. University College-akkreditering 25

Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på Inddragelse og anvendelse af viden om og resultater af dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder fra alle grunduddannelserne. Spørgsmål 7.4 Inddrager I forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen? Kriteriet er delvist opfyldt. 7.4.1 Sygeplejeuddannelsen 7.4.2 Pædagoguddannelsen 7.4.3 Introduktion til videnskabsteori. Begrundelse: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen i sygepleje, pædagog- og læreruddannelsen. Men der mangler dokumentation fra ernærings- og sundhedsuddannelsen. Spørgsmål 7.5 Indgår I i samarbejde med forskningsinstitutioner, forskere og/eller ph.d.-studerende i institutionens faglige ajourføring og efter- og videreuddannelse af institutionens medarbejdere? 7.5.2 Forskningsaftale med RUC, Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi 7.5.3 Skip-projektet 7.5.4 Den lærende Region, tværgående udviklingsprojekt 7.5.6 Hvad er professionsbacheloropgaven, forskningsprojekt med RUC. Begrundelse: Dokumentationen viser at samarbejdet med forskningsinstitutioner bruges til at kompetenceudvikle underviserne. University College-akkreditering 26

8 Fysiske og elektroniskeressourcer Spørgsmål 8.1 Har I formuleret en strategi for institutionens fysiske og elektroniske ressourcer? Kriteriet er delvist opfyldt. 8.1.6 Analysearbejde vedr. IT strategi, infrastruktur og organisation, s. 3, pkt. 5b 8.1.8 IT udvalg Vision 8.1.9 Om strategier på AV-området 8.1.12 IT-strategi og handleplan, juni 2005. Begrundelse: Dokumentationen viser at der er udarbejdet en IT-strategi og handleplan fra juni 2005. Men der er ikke dokumentation for at strategien er formelt vedtaget. Spørgsmål 8.2 Udvikler I institutionens biblioteksvirksomhed og andre former for informationsfaciliteter til nytte for institutionens brugere, bl.a. i samarbejde med Det Elektroniske Forskningsbibliotek? 8.2.1 CVU Sjællands bibliotekskonference 8.2.2 www.integrabib.dk/cvusj 8.2.3 Aftale om Integra med CVU Sjælland 8.2.5 Biblioteksgruppens handleplan for biblioteksudvidelsen set i relation til seminariets værdier. Begrundelse: Dokumentationen viser et fælles bibliotekssystem og diverse licenser. Der er oprettet en koordinatorstilling for biblioteksfunktionen, og der er et formaliseret samarbejde mellem bibliotekerne. Spørgsmål 8.3 Udvikler og vedligeholder I institutionens øvrige faciliteter, bygninger, laboratorier, udstyr, itteknologi, materialer, idrætsanlæg mv., så de er tidssvarende og relevante i forhold til institutionens og uddannelsernes behov? 8.3.1 Notat om udvikling og vedligeholdelse 8.3.2 Oversigt over vedligehold 8.3.7 Indretningsudvalget gennemgang af lokaler 8.3.8 Redegørelse for projekt: Fleksible undervisningslokaler. Begrundelse: Dokumentationen viser at udvikling og vedligeholdelse er udlagt til de enkelte partnerinstitutioner. Der gives eksempler på hvordan disse varetager opgaven. Spørgsmål 8.4 Har I etableret nem og brugervenlig adgang til information for eksterne samarbejdspartnere, interessenter, ansøgere mv.? University College-akkreditering 27

8.4.1 www.cvusj.dk, 8.4.2 Sitemap 8.4.3 Udlånstal for bibliotekerne i CVU Sjælland. Begrundelse: Dokumentationen viser nem og brugervenlig adgang til information om CVU et. University College-akkreditering 28

9 Videncenter Spørgsmål 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.1.1 Arbejdsgrundlaget for CVU Sjælland af 22. oktober 2004, s. 6-9, afsnit 3.0: CVU Sjælland som videnscenter 9.1.2 Handleplan for realisering af videnscenterenheden 9.1.3 Oversigt over kompetencecentre 9.1.4 Ansøgning om tilskud til udvikling af videnscenter. Begrundelse: Dokumentationen viser CVU ets strategi og en handleplan for videnscentret og realiseringen af en række kompetencecentre. Strategien indeholder overvejelser og beslutninger om organiseringen af arbejdet i videnscentret og forholdet mellem de enkelte partnerinstitutioner og videnscenterfunktioner. Spørgsmål 9.2 Dokumenterer og synliggør I jeres kompetencer og resultater? 9.2.2 Kursusoversigt for pædagoger 9.2.4 Ernæring, sundhed og pædagogik 9.2.6 www.cvusj.dk Forskning og udvikling 9.2.8 www.cvusj.dk Center for IT og læring 9.2.10 Årsrapport 9.2.13 Bog: Viden, kundskab og faglighed professioner på tværs 9.2.14 Bog: Børn og natur hvorfor og hvordan? 9.2.15 Bog: Betragtninger over medicin, sygepleje og sygeplejerskeuddannelsen. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et både dokumenterer og synliggør kompetencer og resultater. Spørgsmål 9.3 Fremmer I vidensdeling og -spredning (vidensomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? Kriteriet er delvist opfyldt. 9.3.3 Praktiksamarbejde Om samarbejde mellem praktikskole og læreruddannelsens fag i praktikken 9.3.5 Forskningstilknytningsaftale med DPU 9.3.8 Udviklingsudvalget inviterer til udviklingsdag 9.3.9 Udvikling hele vejen rundt 9.3.10 Redaktionel meddelelse; Børn og natur hvorfor og hvordan? 9.3.12 Sundhedens mange ansigter. University College-akkreditering 29